til forsiden
Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet
  International: English - Deutsch - Francais - Espanol Kontakt: find vej til styrelsen, pressekontakt, webredaktion, medarbejdere, sagsbehandlingstider Søg på hjemmesiden Oversigt: Find vej på hjemmesiden
International Kontakt Søg Oversigt 
For alle Erhverv og administration Nyheder Om Skov- og Naturstyrelsen Udgivelser Aktuelle emner

Kursen lagt for Danmarks natur

Det handler om naturen

"Naturen skal beskyttes og have bedre vilkår i Danmark.
Det er en vigtig politisk opgave, og derfor fører regeringen
en aktiv naturpolitik. Med regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse er kursen lagt. Og med de nye regler i miljømålslov, skovlov og naturbeskyttelseslov er der nu taget væsentlige nye, konkrete skridt til beskyttelse af den danske natur.
Samtidig er der skabt bedre muligheder for, at vi alle kan komme ud og opleve naturen.„

Miljøminister Hans Chr. Schmidt

 

Forsiden af folderen kursen lagt for Danmarks natur

En aktiv naturpolitik

Skovene og de bakkede landskaber, vidtstrakte kyster og havet med de mange små øer, fjorde, sunde og bælter giver Danmark sin unikke karakter og natur. En natur vi skal passe godt på og beskytte. Ikke kun for naturens egen skyld – men også for vores og kommende generationers skyld.

Regeringen fører en aktiv naturpolitik. En politik, der tager hånd om alle dele af den danske natur. Både den unikke natur, som er sjælden eller truet, og den almindelige natur, som vi har meget af. Indsatsen skal dække hele spektret – både naturen på landet, i skoven, på havet og i byen.

For at sikre at den ambitiøse målsætning kan føres ud i livet, har regeringen netop udarbejdet en Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark. Handlingsplanen for naturen opstiller de konkrete mål på kort og lang sigt. Planen sørger for, at naturpolitikken kan omsættes til konkret handling – i dag, i morgen, næste år og de år der følger efter.

Alt kan dog ikke gøres på en gang. Derfor må vi prioritere. Vi skal gøre en indsats for naturen i den rigtige rækkeføl-ge. Hvor der er størst behov, skal naturen hjælpes først. Nogle initiativer kan sættes i værk nu og her. Andre kræver langsigtet planlægning og en stabil indsats over mange år – f.eks. de nye dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer. Det tager handlingsplanen også hånd om.

I 2004 kommer der for alvor fart på naturbeskyttelsen. Vigtigst er en ny af-tale om beskyttelse af det danske vandmiljø (VMP III), en ny skovlov og ændringer i naturbeskyttelsesloven. Med de nye love samt miljømålsloven fra sidste år beskyttes de internationalt vigtigste naturområder i Danmark. Der bliver rum for naturnær skovdrift, naturen slippes fri, og der bliver plads til aftaler om naturpleje, naturskov og meget meget mere. Perspektiverne for beskyttelsen af dansk natur rækker mange år ud i fremtiden.

Selv om naturen skal beskyttes, må den også gerne benyttes. Alle er velkomne i naturen. Naturen får ca. 150 millioner besøg om året. Nye lovregler giver fra i år bedre adgang til naturen. Og samtidigt kommer naturen tættere på. Der bliver nemlig gjort en særlig indsats for at skabe mere natur omkring byerne.

Handlingsplanen er samtidig en invitation til samarbejde om fremtidens naturbeskyttelse. Der er brug for et bredt samarbejde – lokalt og nationalt – for at give naturen de gode vilkår, den har krav på.

Miljøminister Hans Chr. Schmidt

2002

• Danmarks nationale skovprogram
• Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling
• Redegørelse om Danmarks Natur – ansvaret for at beskytte den og glæden ved at benytte den
• Skov- og Naturstyrelsens velfærdsprofil
2002-05: 35 mio. kr. til beskyttelse af klithederne langs den jyske Vestkyst
2002-07: Handlingsplan for trafikdræbte dyr
• National forvaltningsplan for skarv

 

2003

• 50 mio. kr. til pilotprojekter for nationalparker,
mere bynær skovrejsning, habitatområder
og ådale
• "Fremtidens grønne hovedstad" –
18 projekter ved København
2003-04: 13 mio. kr. til lokale velfærdsprojekter
• 254 habitatområder er udpeget og godkendt
af EU
• Udpegning af nye fuglebeskyttelsesområder
på havet
• Miljømålslov (bl.a. opfølgning på EU´s Vandrammedirektiv)
• Pesticidplan 2004-2009
• Tropisk træ – Miljøvejledning
• Aftale med DOF om indsats for truede fugle
• "De dyrebare dyr" – kampagne om handel
med truede dyr
• National forvaltningsplan for snæbel

2004

2004-05: 60 mio. kr. til habitatområder, nye naturområder samt mere bynær skovrejsning
• Plan for omlægning af 109.000 ha statsskov til naturnær drift
• Ny skovlov
• Revideret naturbeskyttelseslov
• Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse
• Vandmiljøplan III
• Ansøgning om permanent tilladelse for bævere
• National forvaltningsplan for laks

2005

• Afslutning af 7 pilotprojekter vedrørende
nationalparker i Danmark
2005-09: Regional naturplanlægning
• Naturplaner for alle 32.000 ha militære
øvelsesområder

 

2009/10

• 30.000 ha dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer
• Indsatsplaner for de vigtigste vand- og naturområder
• Nye overordnede vandplaner
• Stop for tab af biologisk mangfoldighed i Danmark og i EU

2015

• Yderligere 20.000 ha dyrkningsfrie bræmmer
langs søer og vandløb

2040

• 10% af det samlede skovareal har natur og biologisk mang- foldighed som det primære driftsformål

ca. 2100

• 20-25% af Danmark er dækket med
skovlandskaber

 

Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse

Regeringen har udarbejdet en hand-lingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse.

Handlingsplanen gennemgår i 12 kapitler de mange indsatser, der gøres i naturens tjeneste. Den giver et godt overblik over, hvad der samlet rører sig af problemer i naturens verden, og hvordan regeringen håndterer de enkelte problemer. Nogle af de væsentligste tiltag er samlet i folderens tidslinie foroven.

Helhed og sammenhæng

De enkelte initiativer kan have stor gennemslagskraft, men samtidig skal der være sammenhæng og helhed i de forskellige initiativer. Handlingsplanen for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse sikrer, at man ser indsatsen for naturen i sammenhæng.

Konventionen om biologisk mangfoldighed

Regeringen fremlagde i Johannesborg i juni 2002 "Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling„ med mål og principper for en bæredygtig udvikling. Den nu udarbejdede handlingsplan for naturen skal ses i forlængelse heraf. Den er samtidig det danske bidrag til, at vi overholder konventionens krav.

Standse tabet af biologisk mangfoldighed senest år 2010

EU’s stats- og regeringsledere har besluttet, at tabet af den biologiske mangfoldighed skal standses senest år 2010. Da naturen ingen grænser kender, er det vigtigt at have alle med, også i vores del af verden. Handlingsplanen er således også Danmarks bidrag til, at vi lever op til denne beslutning.

Store mål

Det er store mål, vi har sat os, og vi skal nu følge om de handlinger, der allerede er sat i værk, virker efter hensigten. Men ikke nok med det. Vi skal også iværksætte nye tiltag.

Folketinget har netop vedtaget en ny skovlov og en revideret naturbeskyttel-seslov. Sammen med miljømålsloven fra år 2003, der gennemfører EU,s vandrammedirektiv og dele af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne i Danmark, har vi nu nye redskaber til at sikre mere og bedre natur i landet.

Samtidig er Vandmiljøplan III vedtaget, som i forlængelse af de to foregående vandmiljøplaner vil nedbringe landbrugets negative påvirkninger af naturen.

Det er vigtigt, at der opstilles relevante og forståelige indikatorer, som er beregnet til at vise, om vi er på rette vej for at nå målet i 2010. Herudover har regeringen besluttet, at der skal foreligge en midtvejsevaluering af planen 2006/07. I 2010 skal handlingsplanen så bedømmes i sammenhæng med de øvrige EU-landes planer for at sikre, at vi får stoppet tabet af vilde dyr og planter indenfor EU.

Nye love

Folketinget har vedtaget en ny skovlov og en revideret naturbeskyttelseslov. De nye regler indeholder en række ændringer, bl.a. regler som beskytter og fremmer plante- og dyrelivet, og regler som giver bedre muligheder for, at vi alle kan komme ud og opleve naturen:

Beskyttelse af naturen

• Med de nye love og miljømålsloven fra år 2003 gennemføres en aktiv beskyttelse af bestemte arter og naturtyper i de inter- nationale naturbeskyttelsesområder (EU’s NATURA 2000-om- råder) – enten ved frivillige aftaler eller afgørelser. Beskyttel- sen omfatter også skovnaturtyper. Ejernes eventuelle tab dækkes.

• Når lovene træder i kraft, har ejerne pligt til at anmelde bestemte aktiviteter i de internationale naturbeskyttelses- områder inden de iværksættes.

• Den nye skovlov sikrer, at også særlig værdifuld skov udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder kortlægges og beskyttes gennem frivillige aftaler og med tilskud til ejerne.

• Den reviderede naturbeskyttelseslov beskytter nu samtlige overdrev i Danmark over en vis størrelse.

Mere natur i skovene

• Den nye skovlov gør det lettere at vælge en naturnær drift, der er tilpasset ejerens mål og skovens muligheder. Det vil styrke både naturen og skovejerens muligheder for at drive erhverv.

• Skoven kan også få lov til helt at passe sig selv til glæde for planter og dyr. Tidligere var det et krav, at skoven skulle dyrkes.

• 10% af skovens areal med træer må nu omdannes til lys- åbne naturarealer, og andre 10% kan anvendes til græs- ning med husdyr. Det vil også fremme et rigere plante- og dyreliv.

• Tilskudsmulighederne til skov målrettes, så de fremmer en bæredygtig skovdrift.

Bedre adgang til naturen

• Landbrugets og skovbrugets organisationer, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og miljøministeren indgik i 2002 en aftale om bedre adgang til naturen. Denne aftale er nu blevet til lov.

• Amterne kan forhindre, at en vigtig adgangsvej til naturen nedlægges.

• Mulighederne for at færdes i naturen til fods og på cykel er udvidet, og ryttere kan nu ride på stranden uden for bade- sæsonen.

• Efter den nye skovlov er det nu tilladt at opføre skovbørne- haver og spejderhytter i skov. Det vil give børn og unge bedre muligheder for et aktivt liv i naturen. Hytterne skal som hidtil have en tilladelse fra landzonemyndighederne og udformning og beliggenhed skal godkendes af skovmyndighederne.

Fakta om skov og natur i Danmark

• 11% af Danmark er dækket af skov

• 9% af landet er heder, søer, vandløb, enge, moser og overdrev

• Der er 170.000 søer og vandhuller – der skabes 2 nye hver dag

• Der er 6500 km kyststrækninger og 407 øer

• Der er 30.000 arter i Danmark. Rødlisten over planter og dyr i Danmark omfatter 10.000 af disse arter, hvoraf en tredjedel vurderes at være sjældne, truede eller sårbare

• Godt 4% af landet er omfattet af fredninger efter naturbeskyttelseslovens regler

• Godt 8% af landets areal er internationale naturbeskyttelsesområder

(EU´s NATURA 2000-områder)

• Der er 150 millioner besøg i naturen om året – ca. 30 besøg pr. dansker

Prioritering i Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse

For at bruge kræfterne rigtigt og få mest og bedst natur for pengene, må der prioriteres.

Regeringen vil prioritere beskyttelse af eksisterende naturområder højere end etablering af

nye naturområder:

1. prioritet: Bestående naturområder, herunder småbiotoper og halvkulturarealer i NATURA 2000-områder og i evt. kommende nationalparker.

2. prioritet: Øvrige bestående naturområder, herunder småbiotoper og halvkulturarealer uden for NATURA 2000-områder og nationalparker.

3. prioritet: Nye småbiotoper og halvkulturarealer i NATURA 2000-områder og national- parker.

4. prioritet: Nye småbiotoper og halvkulturarealer uden for NATURA 2000-områderne m.v. i økologisk sammenhæng med andre naturområder.

Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse kan bestilles ved henvendelse til Frontlinien på telefon: 70 12 02 11

 

© 2004  Foto: Peter Lassen, Ole Malling, Bert Wiklund, Jan Kofoed Winther  Grafisk tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce  

Tryk: Phønix Trykkeriet a/s  ISBN: 87-7279-527-7  Oplag: 500