 |
Skov- og Naturstyrelsen |
Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009 5 Handlingsplanens mål og prioriteringer
HovedmålRammerne for regeringens naturpolitik er lagt i Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling - "Fælles fremtid - udvikling i balance", som regeringen præsenterede i juni 2002, og fremlagde som et vigtigt dansk bidrag ved Verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i Sydafrika i august 2002. Strategien fastsætter otte mål og principper for den danske vision om bæredygtig udvikling:
Hovedlinjerne i regeringens naturpolitik blev fremlagt i regeringens naturpolitiske udspil fra 8. august 2002, og den er allerede blevet fulgt op i den naturpolitiske redegørelse, som var til debat i Folketinget den 22. november 2002. Hovedmålet er nu at standse tilbagegangen i Danmarks biodiversitet senest i 2010. Sektorintegration og nye partnerskaberDet er nødvendigt med nytænkning. Først og fremmest skal sektorintegrationen på naturog miljøområdet understøttes og fremmes. Alle – private såvel som offentlige – skal være deres ansvar bevidst, så de kan yde deres eget bidrag. Derfor har regeringen med denne handlingsplan beskrevet, hvorledes hensynet til naturen og biodiversiteten kan integreres i en lang række samfundssektorer. Opgaven er omfattende. Den har en karakter, som gør, at det ikke længere er nok, at et enkelt ministerium har ansvaret for at løse den. Derfor har regeringen ønsket, at alle ministerier – med deres egne indfaldsvinkler – beskriver de kommende års indsats inden for hvert deres område. Denne nye og brede indgangsvinkel til arbejdet vil regeringen videreudvikle i de kommende år i en tværministeriel Biodiversitetsarbejdsgruppe. Regeringen nedsætter denne gruppe for at følge den videre gennemførelse af handlingsplanen og for at sikre en fortsat og øget sektorintegration. Endvidere skal gruppen opstille indikatorer for at følge udviklingen. Gruppen vil få repræsentation fra de ministerier, hvis resortområde har særlig betydning for biodiversiteten, nemlig foruden Miljøministeriet (formand) – Fødevareministeriet, Trafikministeriet og Forsvarsministeriet. Handlingsplanen præsenterer en lang række konkrete initiativer, som de forskellige ministerier nu vil gennemføre eller yde bistand til inden for deres områder – det er ud over Miljøministeriet henholdsvis Fødevareministeriet, Forsvarsministeriet, Trafikministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Kirkeministeriet. Initiativerne er beskrevet kortfattet i kap. 5-9. Ministeriernes bidrag er gengivet i en baggrundsrapport fra Miljøministeriet oktober 2003, der findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.
For at nå planens hovedmål er det nødvendigt, at vi inddrager nye interessenter. Dele af det danske samfund, der måske ikke traditionelt har spillet nogen væsentlig eller iøjnefaldende rolle på området, men har viljen og ressourcerne til at gøre det. Fremskridt handler ikke kun om økonomiske ressourcer. En konkret vej er at udvikle nye partnerskaber mellem den private og offentlige sektor. Her er der store potentialer. Regeringen har allerede indgået en række partnerskaber med kommuner, vandværker og andre om etablering af ny skov og natur tæt ved de store byer. Et tættere samarbejde mellem potentiele interessenter, herunder vandværker, erhvervslivet, kommuner og naturorganisationer vil bevirke at indsatsen optimeres, og der kan skabes mest natur, friluftsliv og grundvandsbeskyttelse for pengene. På denne måde er der sat mere gang i især skovrejsningen til gavn for både borgernes rekreation, renere drikkevand og mere natur. Der er bl.a. indgået aftaler om rejsning af 4.000 ha ny skov omkring København, Århus og Ålborg i de kommende år. På denne måde er partnerskaber med til at løfte realiseringen af naturforbedrende projekter. Sådanne konkrete projekter, der selvfølgelig må støttes lokalt af dem, der bor i området, vil i mange tilfælde være til gavn for alle parter. Med Friluftsrådet er endvidere indgået et samarbejde om etablering af yderligere pilotprojektområder til nationalparker for 20 mill.kr., som supplerer de 20 mill. Kr. der er afsat til formålet på finansloven. NATURA 2000 i fokusDet er nødvendigt at prioritere på naturområdet, på samme måde som på alle andre samfundsområder. Al natur er ikke lige vigtig. NATURA 2000 netværket og de naturtyper, der er beskyttet i naturbeskyttelseslovens § 3 ( f.eks. heder, overdrev, højmoser, strandenge, søer og vandløb), angiver hvilke naturtyper, vi anser for at være de mest værdifulde. NATURA 2000 indeholder desuden en særlig forpligtelse i forhold til EU til at bevare eller genoprette gunstig bevaringsstatus i områderne, som regeringen lægger stor vægt på. Hvad er Natura 2000 ? Natura 2000 er en samlebetegnelse for fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at bevare forekomster af sjældne ynglefugle eller store koncentrationer af trækfugle. Habitatområderne er udpeget for at bevare fore komster af sjældne dyr og planter samt forskellige naturtyper. Medlemslandene forpligter sig til at forvalte områderne med henblik på at arter og naturtyper får en gunstig bevaringsstatus. Tilsammen udgør områderne det såkaldte Natura 2000- netværk, som vil være et af de væsentligste bidrag til at nå målet om at standse nedgangen i biodiversitet inden år 2010. Wilhjelmudvalget havde også dette udgangspunkt, og udvalget foreslog, at indsatsen først og fremmest skulle koncentreres om bevaring af den allerede eksisterende natur. Baggrunden er bl.a., at det kan tage op til 100 år at genoprette visse naturtyper, hvis de først er forsvundet.
Handlingsplanen bygger på den grundtese, at pengene skal bruges, hvor naturen er mest værdifuld. Gennem udpegningen af Natura 2000-områder er der på nationalt plan allerede gennemført en analyse og vurdering af naturindholdet i en række af Danmarks bedste naturområder. Natura 2000-områderne rummer således en række forskellige naturtyper af høj kvalitet, også i europæisk sammenhæng. Ved at målrette den fremtidige indsats, så den i stort omfang gennemføres i disse områder vil indsatsen blive effektiv og sikre mest og bedst natur for pengene. Handlingsplanen fastlægger derfor en klar prioritering af den fremtidige indsats:
Prioriteringen er udtryk for et generelt ønske om at skabe overblik og målrette den økonomiske indsats, især offentligt finansierede støtteordninger. Men det kan være nødvendigt at supplere med konkrete vurderinger af de enkelte tilfælde, så prioriteringen ikke forhindrer de bedste løsninger for naturen. Man vil således nogle steder kunne få mere værdifuld natur ved at genoprette forsvundne naturtyper, der skaber sammenhæng mellem eksisterende, isolerede naturområder end ved at bruge midler på pleje af eksisterende arealer med lavt naturindhold. Regeringen arbejder med at gennemføre forpligtelserne i NATURA 2000 efter et 10-punktsprogram. De første punkter i programmet er gennemført, nemlig udpegningerne af NATURA 2000 områderne og opfordringen til amterne om at foretage naturplanlægning. De næste punkter, som bl.a. er udarbejdelse af kriterier for gunstig bevaringsstatus, overvågningsprogrammet NOVANA foreligger En række punkter, herunder gennemførelse af naturplanlægning og indsatsprogrammer gennemføres frem til 2009. 10-punktsprogrammet for gennemførelse af EF's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv fremgår af Annex B. Den internationale indsatsDanmark vil arbejde for, at biologisk mangfoldighed bliver fastholdt på den internationale dagsorden for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse og for, at alle der arbejder i internationale organisationer og konventioner, der beskæftiger sig med udnyttelse af naturens ressourcer, gør fælles sag i forhold til 2010-målet med Biodiversitetskonventionen. Som værtsland for det globale informationsnetværk om biodiversitet - Global Biodiversity Information Facility – er Danmark centralt placeret i arbejdet med at udvikle metoder og indsamle information om status for den globale biodiversitet. Danmark har traditionelt givet høj prioritet til Biodiversitetskonventionens overordnede formål om ligelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved genetiske ressourcer. Dette er et vigtigt incitament til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten særligt for de biodiversitetsrige ulande. Konventionen slår også fast, at adgang til genetiske ressourcer skal ske med oprindelseslandets accept og betingelser. Det samme gør sig gældende i forhold til de oprindelige folk og lokale samfund ved brug af deres viden om naturen. Danmark vil i den forbindelse arbejde for, at konventionens regler om adgang til genetiske ressourcer og oprindelig viden og de internationale patentregler ikke modarbejder, men understøtter hinanden.
På linje hermed udstikker den nyligt vedtaget internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug særlige adgangsbetingelse for en række kulturplanter og deres vilde slægninge. Folketinget har i marts 2003 besluttet, at Danmark kan ratificere traktaten. Den direkte indsats fra dansk side på biodiversitets- og naturressource-området i udlandet har i de seneste år givet væsentlige synlige resultater. I forhold til Danmarks bilaterale bistandssamarbejde med ulandene vil Danmark nu følge op på Johannesburg-topmødets beslutninger om naturressourcer og biodiversitet ved, at den hidtidige, bredere indsats ændres til især at arbejde med nogle udvalgte indsatsområder, hvoraf det ene vil være direkte naturressourceforvaltning. Det vil indirekte bidrage til at understøtte gennemførelsen af formålet med konventionen om biologisk mangfoldighed og realiseringen af Johannesburg-målsætningen om at reducere tabet af biodiversitet væsentligt frem mod 2010 gennem nye sektorprogrammer indenfor sundhed, uddannelse og vand, og gennem fokusering og koncentrering af udviklingsbistanden. Gennem arbejdet for en 4. genopfyldning af Den globale Miljøfacilitet, GEF, som er finansieringsmekanisme for bl.a. FN,s Biodiversitetskonvention bidrager Danmark til gennemførelsen af konventionens bestemmelser i udviklingslandene. En fjerdedel af GEF,s midler anvendes på biodiversitetsområdet. Fra 2005 vil der desuden blive indgået en ny fireårig rammeaftale med IUCN (Den International Naturbevarelsessammenslutning), som med sine videnskabelige komitéer og brede medlemsskab af regeringer, NGO,er og internationale organisationer er unik i arbejdet med bæredygtig naturressourceforvaltning såvel internationalt og regionalt som lokalt. Lokal medvirkenInitiativer skal udvikles og gennemføres omkostningseffektivt. Lokalt vil man mange steder i de nære samfund kunne finde små naturforbedrende projekter, der kan styrke og ophjælpe biodiversiteten i den natur, som de fleste af os har tæt på i dagligdagen – det kan være vandhuller og småsøer, beplantninger, pleje af små eng- og overdrevsarealer osv. Den natur, som måske ikke er af enestående eller national betydning. Men til gengæld er helt afgørende for at skabe de trædesten og det grønne netværk af små lokale naturområder, som kan styrke sammenhængen mellem større naturområder og sikre overlevelsesmulighederne for biodiversiteten på langt sigt. Det såkaldte Agenda 21-arbejde, der udspringer af Rio-topmødet 1992, er under stadig udvikling i mange kommuner. Agenda 21-programmet betyder, at de lokale myndigheder skal indlede et samarbejde med befolkningen om en Lokal Agenda 21 for lokalområderne. En målrettet indsats af amter og kommuner for at styrke naturarbejdet i det Lokale Agenda 21-arbejde vil skabe rammer for konkrete handlingsplaner på naturområdet, og derigennem være med til at styrke bevarelsen og genopretningen af den lokale biodiversitet.
Kommuner og amter skal nu senest med udgangen af 2003 for første gang redegøre for deres Lokale Agenda 21 strategi. I denne sammenhæng udsendte Miljøministeriet i 2002 en vejledning i strategi for Lokal Agenda 21. I vejledningen gives inspiration til hvilke handlinger et amt eller en kommune kan iværksætte, f.eks. øge bevidstheden om dyre- og plantearters krav til levesteder, etablering af biotoper, etablering af økologiske forbindelseslinjer, bedre levebetingelser for dyr og planter i byerne og stop for brug af pesticider. Målene kan handle om at styrke det grønne i byerne, udvide arealet med skov og natur, øge det økologisk dyrkede landbrugsareal mv. Landets største kommune, København er i denne forbindelse meget opmærksom på, at Københavns grønne områder såvel som søer, vandløb og vådområder, sundet og havnen med de marine vande udgør væsentlige rekreative områder og samtidig indeholder et stort potentiale til fremme af den biologiske mangfoldighed tæt på storbybefolkningen. Den lokale medvirken vil også bl.a. i overensstemmelse med Århus-konventionen være sikret i de større naturprojekter, der gennemføres, f.eks. gennem offentlige høringer og nedsættelse af brugergrupper. Information, oplysning, rådgivning og god dialog vil være overordentlig vigtige hovedhjørnestene i gennemførelsen af Biodiversitetshandlingsplanen og i overensstemmelse med konventionens strategiske mål. Miljøministeriet vil sammen med de kommunale organisationer overveje om og på hvilken måde, kommuneplanen kan styrke en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet.
|
