![]() |
|
|
Skovrejsning og grundvand16. "Hvordan kommer vi i gang ?"Såfremt vandværket har et behov for at beskytte grundvandet i sit indvindingsområde og ønsker at etablere skov, kan følgende fremgangsmåde anvendes. Undersøg om arealet, hvor der ønskes etableret skov, ligger i et skovrejsningsområde i regionplanen. Hvis arealet ikke ligger i et skovrejsningsområde i regionplanen, så undersøg hos amtet, hvorfor det ikke gør, og om det eventuelt kan bringes til at ligge i et skovrejsningsområde. Herefter må det enkelte vandværk og kommunen blive enige med sig selv og hinanden om, hvorvidt man ønsker skovrejsning. Skovrejsning er en langsigtet og betydelig investering. Men skovrejsning giver varig sikring af grundvandet, og der er mulighed for nogle yderligere nyttevirkninger i form af bl.a. flere rekreative muligheder og mere natur, hvilket kan være væsentligt at tage med i overvejelserne, især hvis området ligger bynært. På grund af den lange tidshorisont er det væsentligt, at sagen overvejes grundigt, inden der gribes til handling. Derfor bør vandværket og kommunen, såfremt skovrejsning vurderes som en reel mulighed, endvidere forbedre beslutningsgrundlaget ved som minimum at tage kontakt til:
På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside kan de førnævnte samarbejdsaftaler om skovrejsning ses (www.skovognatur.dk). Et eksempel på en samarbejdsaftale er vedlagt i bilag II. En adresseliste på statsskovdistrikterne findes i bilag III. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside findes yderligere materiale om skovrejsning, bl.a. "De nye skove", som er et hæfte der fortæller om skovrejsning generelt samt "checkliste for god statslig skovrejsning", som fortæller om de konkrete tiltag, der bør foretages ved statsskovdistrikternes etablering af skovrejsningsprojekter. På Dansk Skovforenings hjemmeside (www.skovforeningen.dk), Hedeselskabets hjemmeside (www.hedeselskabet.dk) og De Danske Skovdyrkerforeningernes hjemmeside (www.skovdyrkerforening.dk) kan også findes materiale om skovrejsning.
|