Skovene binder CO2, Skov- og Naturstyrelsen
Retur til styrelsens hjemmeside

Skov- og Naturstyrelsen

Retur til Miljøministeriets hjemmeside

De nye skove - viden om skovrejsning

Skovene binder CO2

[Billede: En vej og nogle skorstene.]

De nye skove har på flere mader positiv indflydelse på udledningen af CO2 til atmosfæren. Træbrændsler mindsker udledningen af CO2 ved at erstatte fossile brændstoffer. Desuden binder skovene CO2 i træer og jord. Det påvirker det nationale CO2-regnskab i positiv retning.

Drivhuseffekten

CO2 er en naturlig del af atmosfæren, der er med til at holde solens varmestråling tilbage ved jorden. Men når elværker, biler, industri og husholdninger forbrænder olie, kul og gas, dannes der så meget CO2, at den isolerende effekt bliver større. Og så er der risiko for, at klimaet med tiden bliver varmere. Populært kaldes denne mekanisme for drivhuseffekten. For at forebygge drivhuseffekten har Danmark gennem internationale aftaler bundet sig til at reducere sit udslip af CO2. Den nationale målsætning er, at udslippet skal være 20 procent mindre i år 2005 end i 1988. Et nationalt CO2-regnskab skal hvert år vise, om vi overholder aftalerne.

Træ erstatter kul, olie og gas

Træbrændsler mindsker udledningen af CO2 til atmosfæren, fordi de erstatter fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Det er med til at forebygge drivhuseffekten. Godt nok udledes der CO2, når man brænder træ, men nettoudledningen bliver nul, fordi man planter nye træer, hver gang man fælder. De bruger den samme mængde CO2 fra atmosfæren til deres vækst. Dog er der naturligvis en tidsmæssig forskydning mellem udledning og optagelse af CO2.

[Billede: Her ses en figur, der viser CO2-udledning for Kul, olie, naturgas og biomasse.]

CO2udledning
Træbrændsler er CO2-neutrale, fordi man hele tiden planter nye træer til erstatning for de fældede. De bruger den samme mængde CO2 af deres vækst, som blev frigivet ved forbrændingen.

Binder CO2 fra atmosfæren

De nye skove optager CO2 fra atmosfæren, når de danner blade, stammer og rødder. Her ligger det på lager i kulstofforbindelserne, indtil træerne dør og nedbrydes i skovbunden, eller indtil diverse træprodukter med tiden brændes eller rådner. Skovenes lager af CO2 er kommet i søgelyset, fordi internationale aftaler åbner mulighed for, at ændringer i dette lager kan regnes med i det nationale CO2-regnskab. Regnskabet skal vise, om Danmark overholder sin forpligtelse til at nedbringe udslippet af CO2. De nye skove påvirker regnskabet i positiv retning, fordi de i takt med væksten binder CO2. Den skov, vi allerede har, er ikke helt så interessant, fordi lageret her er nogenlunde det samme hele tiden.

Hvor hurtigt og hvor meget

Træarten, jordbunden og driften er med til at bestemme, hvor meget CO2 skoven binder. I Vestskoven, der er plantet for godt 30 år siden, har forskerne for eksempel konstateret, at egen allerede efter 20 år har dannet et stabilt lager af CO2 på ca. 2 ton pr. hektar i det organiske lag oven på mineraljorden. Rødgran har oplagret ca. 8-9 ton pr. hektar i det organiske lag over 30 år. Forskellen hænger sammen med, at eg og rødgran ikke vokser og nedbrydes lige hurtigt.

Hertil kommer den oplagring der sker i selve træerne gennem deres vækst. Hvor meget der bindes afhænger af træart, jordbund og skovdriftsform. Jo bedre jordbundsforhold, jo større mængde kulstof kan der lagres i træerne. Som gennemsnit kan antages, at rødgran i opbygningsperioden (ca. 50 år) kan binde 13,6 tons CO2 pr. ha pr. år, mens eg i opbygningsperioden (90 år) kan binde 8,4 tons CO2 pr. ha pr. år.

Efter opbygningsperioden vil skoven og dens produkter fungere som et permanent lager med en kulstofbinding svarende til 540-810 tons CO2 pr. ha for nåleskov (rødgran) og 580-900 tons CO2 pr. ha for løvskov (eg), afhængigt af voksestedet.

[Billede: Her ses en figur, der viser lagring af kulstof for Christianssæde og Lindet.]

Lagring af kulstof
Kulstoflagring i 30 år gamle bevoksninger af eg, rødgran og douglasgran. Lageret befinder sig dels i træerne, dels i det organiske lag og i mineraljorden.

Seks års udledning

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen regnet sig frem til, at den planlagte skovrejsning over de næste 150 år vil give et lager på ca. 350 millioner ton CO2. Det svarer til, hvad Danmark i dag udleder på kun 6 år. Derfor vil skovrejsning først og fremmest få en vis betydning, mens man udvikler bedre og billigere løsninger til at mindske udslippet ved kilden.

Også andre hensyn

Skovenes rolle som CO2-lager kan måske give skovbruget nogle økonomiske muligheder, hvis samfundet vælger at fremme tilplantningen for at leve op til målsætningerne om at reducere udledningen af CO2. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en optimering af CO2-bindingen kan gøre det vanskeligere at opfylde nogle af de andre mål med skovrejsningen. For eksempel er det efter al sandsynlighed bedst at plante nåleskov, hvis man vil lagre CO2 hurtigt. Men det stemmer dårligt med, at løvskoven har bedre egenskaber i forhold til mængden af grundvand, og at skovgæsterne foretrækker løvskov.

[Billede: Her ses en figur, der viser de nye skoves CO2-binding over en en perioden 1980-2140.]

De nye skoves CO2-binding
Kurven fortæller, hvor meget CO2 de nye skove vil binde hvert år med den nuværende strategi for skovrejsning. Tallene over kurven viser, hvor stor en del af det årlige udslip, skovenes CO2- lager dækker.

[Billede: Her ses en skov.]