Skov- og Naturstyrelsen

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nymindegablejren

Status

4. Beskrivelse af Nymindegablejren

4.1 Den militære historie
4.2 Landskab og geologi
4.3 Korttegning
4.4 Registrering af arealtyper
4.5 Plejetilstand
4.6 Flora
4.7 Fauna
4.8 Kulturhistorie
4.9 Sammenfatning af de natur- og kulturhistoriske værdier

Nymindegablejrens arealer ligger ved den sydlige ende af Ringkøbing Fjord - både i Ribe og Ringkøbing amter, henholdsvis Blåbjerg og Holmsland kommuner, da terrænerne er fordelt henover amts- og kommunegrænsen.

Nymindegablejren er hjemsted for Hjemmeværnsskolen, der er hjemmeværnets største uddannelsessted. Hjemmeværnsskolens primære opgave er at uddanne ledere og instruktører og sikre kompetente førere til de forskellige enheder i hjemmeværnet. Lejren huser desuden et af hærens kampvognsværksteder.

I forbindelse med "Aftalen om forsvarets ordning 2002-2004" blev hjemmeværnet tildelt ekstra opgaver bl.a. til "3000-mandsstyrken". Til løsning af disse opgaver var der behov for en udvidelse af øvelsesarealet for at sikre muligheder for gennemførelse af ekstra og større aktiviteter. Nymindegablejren fik derfor tilført et areal i forbindelse med et mageskifte med Skov- og Naturstyrelsen i juli 2001. Omkring selve Nymindegablejren blev et skovareal (Vesterlund Plantage) på ca. 120 ha tilført og ved skydeterrænet på Holmsland Klit blev det tidligere lejede areal (samt en mindre udvidelse) tilført skydeterrænet.

Sammenlagt udgør Nymindegab Skyde- og Øvelsesterræn nu et areal på ca. 296 ha.

4.1 Den militære historie

Op igennem 1800-tallet var Nymindegab et fiskerleje og udgangspunkt for havfiskeri. Men ikke mindst ved etableringen af det nye udløb ved Hvide Sande mistede Nymindegab efterhånden sin betydning på det område.

Ved 2. verdenskrigs udbrud og den tyske besættelse af Danmark fik området omkring Nymindegab en helt ny betydning. Området kom til at indgå som en del af det kystforsvar, som tyskerne lod opbygge langs den jyske vestkyst.

Nymindegablejren blev etableret i årene 1941-43 i forbindelse med opbyggelsen af kystforsvaret. Lejren blev anvendt af de tyske tropper som fagligt støtteområde for det imponerende forsvarværk.

Den tyske besættelsesmagt drænede i krigsårene den danske statskasse for mere end 10 milliarder danske kroner. Af disse midler blev over 2 milliarder anvendt til etablering af den danske del af Hitlers i alt 5500 km lange fæstningsværk, fra Pyrenæerne til Nordkap.

Et fæstningsværk, der stadig i dag er iøjnefaldende og netop ved Nymindegab ses særligt tydeligt - bl.a. i form af den solide panserværnsmur, der løber nedenom Holmsland Klit ved Nyminde Strøm.

Udbygningen af fæstningsværket fortsatte frem til foråret 1945. Mandskabet, der udførte arbejdet fra slutningen af 1943 til krigens afslutning, var primært tvangsarbejdere af en særdeles blandet herkomst: russere, franskmænd, polakker mfl. Tvangsarbejderne var under hele perioden indkvarteret i pigtrådsomkransede barakker ude ved kysten.

En del af de gamle bunkere er nu ved at blive taget af Vesterhavet, men inde omkring Hjemmeværnsskolen ligger stadig utallige bunkere skjult i terrænet.

Umiddelbart syd for vejen til Nymindegab Strand lå et kystbatteri (105 mm kanoner). Mandskabet var kystartillerister. I samme område var placeret et avanceret radarsystem.

Nord for dette område lå "Flaklejren", et område indrettet til indskydning af jernbaneflakskyts. Der var rangerbanegård og skydestandpladser med ildlederbunkere og betontilkørselsveje. Mandskabet, der tilhørte Luftwaffe, var indkvarteret i Nymindegablejren.

I lejrens vestlige del var der indrettet kommandostation og en optisk pejlestation, der bl.a. udnyttedes af kystbatteriet.

Det passive forsvar af området bestod af minefelter og pansergrave.

En del af de gamle bunkere er nu ved at blive taget af Vesterhavet, men inde omkring Hjemmeværnsskolen ligger stadig utallige bunkere skjult i terrænet. Foto: Niels Lisborg 2002.

Efter kapitulationen overtog Indenrigsministeriet Nymindegablejren, der indledningsvis blev anvendt til at huse bl.a. tyske flygtninge. Men allerede ved årsskiftet 1945-46 overgik lejren til uddannelsessted for genopbygningen af det danske forsvar.

Efter etableringen af hjemmeværnet i 1949, blev Hjemmeværnsskolens virksomhed indpasset i Nymindegablejren.

Siden 1970 har hjemmeværnet helt overtaget lejren og administrerer og driver i dag terrænet.

(Kilde: "Nymindegablejren 1940-1945", HVS)

4.2 Landskab og geologi

Geologisk set er terrænet et såkaldt postglacialt klitlandskab dvs. et landskab, der er opstået efter sidste istid ved hjælp af flyvesandaflejringer.

Skydeterrænet på Holmland Klit, der er hårdt påvirket af Vesterhavet, består hovedsageligt af et marehalmsklædt klitlandskab. I ly af de store hvide havklitter ligger bagved de mindre grå klitter, hvor bl.a. mosser og laver trives.

Længere inde i landet, i Gødel Bjerge, ligger selve lejren med Hjemmeværnsskolen som en lille selvstændig by med de mange huse og barakker. Terrænet består af sandklitdannelser ovenpå en tidligere marsk. Her er størstedelen af området dækket af bjergfyr, der har formået at brede sig da den klarer sig godt på den magre jord. Indimellem ses mindre hedearealer med lyng og revlinge, der dog er trængt af tilgroning.

Lejrens areal omfatter mange forskellige naturtyper, der på kortbilagene er angivet med hver sin farve. Nord for lejren ligger Vesterlund Plantage - en typisk klitplantage, anlagt på den sandede bund med en overvægt at træarter, der kan klare sig på den magre jord og tåle luftens saltindhold fra det nært liggende hav.

Ringkøbing Fjord har inden for de sidste århundreder haft meget vekslende naturforhold. Omkring 1650 var fjorden salt med et bredt udløb ("Gabet") i havet. "Gabet" lå ved Skodsbjerge over for Skjerns Å's udløb. Efterhånden blev vandets passage gennem "Gabet" hæmmet pga. opståede sandbanker som følge af naturforholdene. Det betød, at den sydgående sandtransport i havet kunne aflejres og det fik dermed Sønderklit til at vokse, hvilket var begyndelsen til nyt udløb - Nymindestrømmen.

Nymindestrømmen adskiller i dag Nymindegablejren fra skydeterrænet på Holmsland Klit mod vest.

4.3 Korttegning

På grundlag af markgennemgang, luftfotos, tidligere kort m.v. er der udarbejdet digitaliserede kort, som består af henholdsvis et grundkort, et øvelseskort samt et drifts- og plejekort. De tre kort er indsat bagest i denne plan som bilag 1, 2 og 3.

Grundkort (bilag 1)

Grundkortet viser status for arealanvendelsen på plantidspunktet. I princippet medtages alt af betydning for drifts- og plejeplanlægningen. Kortet anvendes som grundlag for øvelseskortet og drifts- og plejekortet, samt for eventuelle andre temakort som kan udarbejdes i tilknytning til planen.

Til kortet hører en bevoksningsliste, der er en fortegnelse over terrænets arealtyper og anvendelser. Areal samt supplerende bemærkninger er angivet. Bevoksningslisten er indsat som bilag 4 i denne plan.

Grundkortet har en titel, d.v.s. øvelsesterrænets navn. Under titlen er angivet det samlede areal i hektar. Desuden er målestoksforholdet angivet.

På kortet inddeles terrænet i "afdelinger", d.v.s. delområder i en passende størrelse. Afdelingsgrænserne følger så vidt muligt genkendelige og permanente terrænlinier som f.eks. veje og hegn. Området inden for en afdeling er forholdsvist ensartede, f.eks. et større overdrev, mose- eller skovområde. Størrelsen af en afdeling vil variere. Jo mere ensartet et terræn er, jo større er afdelingerne. Afdelingerne nummereres med fortløbende tal.

De enkelte afdelinger opdeles i "litra", der svarer til behandlingsenheder inden for den enkelte afdeling, d.v.s. arealer, der er ensartede med hensyn til terræn, anvendelse, vækstforhold, evt. træarter og disses aldre. Eksempler på litra er den enkelte mose eller eng i et større overdrevsareal eller den enkelte skovbevoksning i et skovområde. Litra angives med et bogstav. Alle afdelinger og litra vises ved henholdsvis et tal og et bogstav på grundkortet. Til alle litra er der endvidere knyttet en to- eller trebogstavkode (anvendelseskode), der angiver arealtype (f.eks. ORE for overdrev, MOS for mose, BIR for birk). De militære anlæg har også anvendelseskoder, eksempelvis SKB for skydebane og KLG for kaserne, lejr og garageområde.

Der beregnes areal for samtlige afdelinger og litra.

I bevoksningslisten er areal og arealtypen samt eventuelle supplerende bemærkninger angivet for samtlige afdelinger og litra.

Der kan ofte forekomme små arealer med en anvendelse, der adskiller sig fra den øvrige del af den pågældende litra, f.eks. et mindre krat på et overdrevsareal. Disse små arealer ønskes markeret på kortet men ikke udskilt som selvstændige litra med anvendelseskode, da det ville resultere i uoverskuelige kort og en meget omfattende bevoksningsliste. Disse mindre arealer indtegnes med prikket linie på kortene (ulitreret bevoksningsgrænse).

Kortet omfatter desuden en række andre signaturer, som er forklaret på kortsignaturen.

Øvelseskort (bilag 2)

Øvelseskortet fremstilles til illustration af den fremtidige øvelsesmæssige brug af terrænet. På kortet fremgår alle de militære installationer, sektoropdelinger m.m. Denne korttype er velegnet til brug for gruppe- og delingsførere, der heraf kan orientere sig og aflæse eventuelle restriktioner.

Det er fremstillet på grundlag af grundkortet, men viser ikke anvendelseskoder, afdelinger, litra eller udprikninger, der er irrelevante i øvelsessammenhæng.

Arealtyperne slås sammen i større enheder, således at sammenhængende skovbevoksninger eller åbne arealer fremgår. Grøfter, vandløb, søer og moser er også tydeligt angivet.

Samtidig vises arealtyperne med separate farvesignaturer.

Drifts- og plejekort (bilag 3)

Drifts- og plejekortet fremstilles som illustration af de forskrifter vedrørende drift og pleje af terrænet, som er indeholdt i drifts- og plejeplanen.

Kortet indeholder samme oplysninger og signaturer som grundkortet.

Med farver er herudover fremhævet de steder, hvor der skal ske ændringer i anvendelsen eller gennemføres særlige plejeforanstaltninger.

Endvidere vises de kommende militære anlæg på drifts- og plejekortet i det omfang, det kan stedfæstes, eksempelvis planlagte nye spor, brandbælter, anlæg, terrænpunkter og områdebenyttelser.

4.4 Registrering af arealtyper

Registrering af arealtyper er foretaget i august 1998 i forbindelse med korttegningen. For Vesterlund Plantages vedkommende er registreringen foretaget i 2002.

Arealerne er opdelt i arealtyper, som det fremgår på grundkortet (bilag 1) og bevoksningslisten (bilag 4).

I figur 1 er vist arealets fordeling på en række arealtyper. Det fremgår, at "klit" og "nåleskov"( bjergfyr) udgør langt den største andel.

Figur 1.
Arealfordeling, Nymindegab skyde- og øvelsesterræn.

Arealoversigt

I tabel 1 er vist en oversigt over arealtyperne på Nymindegablejrens skyde- og øvelsesterræn:

Tabel 1.
Arealets fordeling på arealtyper.

*) Omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Bemærk at de registrerede overdrev ikke er kulturhistorisk betinget, men anført ud fra en botanisk registrering. Arealerne vurderes derfor at være undtaget fra § 3-beskyttelsen (jf. Naturklagenævnets kendelse i 2001).
**) Strandbred og dele af klitlandskabet (Holmsland Klit) er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredede arealer.

I det følgende er der redegjort for definition og afgrænsning af de enkelte arealtyper, som de er angivet på grundkortet.

Vegetationsklædte arealer

Overdrev (ORE) udgør 10,8 ha, svarende til ca. 4 % af det samlede terræn. I betegnelsen "overdrev" indgår et lille areal på 0,2 ha i Nymindestrømmen, der rettelig bør betegnes "strandoverdrev" - da floraen her adskiller sig væsentligt fra de øvrige overdrevsarealer omkring selve skolen.

Overdrev er en kulturpåvirket vegetationstype på tørbundsarealer, der som hovedregel er opstået ved langvarig græsning. Som naturtype i Danmark har overdrev eksisteret siden agerbruget blev indført for ca. 6000 år siden.

Overdrev (oredrev) betyder egentligt stenet jord, der ligger udyrket hen, og som kun benyttes til græsning. Oprindeligt har overdrev altså udgangspunkt i gamle græsningsarealer, der ikke var velegnet til opdyrkning. Flere overdrevsarealer opretholdes i dag dog som følge af slåning, hvor næringsstoffer (det afslåede materiale) fjernes fra området. I Nymindegablejren er overdrevsarealerne tørre sandjordsarealer med lysåben, naturlig græs- og urtevegetation.

Da overdrevsarealerne er registreret ud fra en botanisk betragtning og ikke ud fra en kulturhistorisk dyrkningsform vurderes det at overdrevsarealerne ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (jf. Naturklagenævnets principielle kendelse i 2001).

Slette (SLE) udgør 13,6 ha. Ved slette forstås et græsområde, der er påvirket af kulturgræsser.

Typisk haver og kulturpåvirkede marker, der gødes eller slås - og hvor man ikke finder de typiske overdrevsarter.

Hede (HED).

Den del af terrænet, der kan kaldes hede udgør i ca. 15 ha, svarende til ca. 5 % af det samlede areal. Vegetationen her består i hovedtræk af dværgbuskene Hedelyng og Revling mellem græspletter og rensdyrlav. Der ses desuden en del tiltagende træopvækst - især Bjergfyr og Almindelig Røn.

Strandsump (STS). Denne naturtype optræder kun ved småøerne i Nyminde Strøm. Naturtypen er angivet til mindre end 1 ha og består af tætte bevoksninger af tagrør.

Klit (KLI). Naturtypen "klit" er den næststørste naturtype målt i ha. Ca. 58 ha - 20 % - består af klitter. Naturtypen opdeles normalt i hvide, grå eller grønne klitter, men her er "klit" en fællesbetegnelse.

Mose (MOS). Den del, der tilnærmelsesvis kan kaldes mose udgør en forsvindende lille del - omkring 0,1 % af det samlede areal. De 0,3 ha mose, der ligger i lejrens nordøstlige ende består af et mindre vandhul med omgivende mosevegetation.

Det samme er tilfældet for Eng (ENG), der kun udgør ca. 1,4 ha. svarende til under 0,5 %.

Skovbevokset areal

De skovbevoksede områder er opdelt efter træarter. I bevoksningslisten (bilag 4) fremgår også træernes gennemsnitlige højde, diameter og skønnede alder.

Det skovbevoksede areal udgør i alt knap 170 ha. Heraf er langt størstedelen bjergfyr (BJF), der alene udgør over 95 ha. Bjergfyr og Contortafyr er områdets mest almindelige nåletræarter.

Løvtræsandelen udgør godt 30 ha, hvoraf eg er den dominerende træart.

Publikumsareal (PUB). Parkeringspladsen ved skydeterrænet på Holmsland Klit.

Strandbredden (STB) ved skydeterrænet på Holmsland Klit er opmålt til i alt 5,5 ha.

Anden anvendelse (AAN) - Her tænkes på sand/stenslette arealet på Holmsland Klit umiddelbart vest for parkeringspladsen. Området udgør ca. 1,1 ha.

Både veje og spor fremgår af bilag-kortene, men der er kun arealberegnet for de befæstede, bilfaste veje i selve Nymindegablejren. Her udgør vejnettet sammenlagt ca. 6½ ha. Inkluderet i dette tal er befæstede P-pladser og lignende.

Skydebane (SKB). Lejrens store skydebaneanlæg er placeret lige nord for lejren (afd. 4e på grundkortet) og udgør ca. 1,7 ha. Anlæggene på Holmsland Klit indgår ikke i dette tal, da standpladserne er mindre og ikke syner på samme måde i terrænet.

Kaserne, lejr og garageområde (KLG) omfatter bygninger samt tilknyttede anlæg, der ikke kan betegnes som P-pladser. Kaserne, lejr og garageområde udgør ca. 10½ ha eller 105.000 kvadratmeter.

Nr. Malling, der er en kulisseby, som anvendes til uddannelse i by-kamp udgøres af 8 "huse", hvoraf flere har fast tag. Nr. Malling er beliggende i afd. 4d på et overdrevsareal og er derfor ikke arealberegnet som militært anlæg.

4.5 Plejetilstand

Skydeterrænet på Holmsland Klit

Klitterne er generelt i rimelig god stand uden for store slidskader, trods den relative store færdsel af turister. Der er imidlertid mange kørespor fra militære køretøjer, der tilsyneladende flere steder ikke følger noget bestemt spor. Der er således kørespor, der løber ret tæt på hinanden, hvoraf det ene eksempelvis burde være overflødigt.

Rynket Rose, Rosa rugosa er endnu ikke særligt udbredt i klitterne, men den findes og kan hurtigt brede sig. Rosen kommer oprindeligt fra Østsibirien, men er indført til Danmark, hvor den er blevet meget udbredt langs kysten i sommerhusområderne. Rosen har en særlig evne til at gro på næringsfattig, sandet jord, hvor den kan udkonkurrere den oprindelige flora ved at overskygge dem.

Øvelsesterrænet omkring Hjemmeværnsskolen

I og omkring lejren optræder en del Rynket Rose i større eller mindre holme. Rosen er ofte populær p.g.a de store velduftende blomster. Her som på Holmsland Klit bør man dog være opmærksom på, at rosen ikke breder sig og dermed udkonkurrerer mindre robuste, hjemmehørende arter.

Det mest iøjnefaldende er de massive bevoksninger af bjergfyr. Bjergfyrren er velegnet til den sandede jord, hvor den kan trives. Den kan desuden tåle den saltholdige vestenvind. Ulempen ved netop bjergfyr er at den udvikler sig til flerstammede, tætte kratagtige bevoksninger, hvor færdsel er vanskelig. Af samme grund bruges en stor del af det område, der i dag er bevokset med bjergfyr ikke længere i øvelsessammenhæng.

En anden ulempe ved bjergfyr er dens evne til at brede sig ved selvsåning. Det betyder, at de områder, der tidligere var dækket af Hedelyng og Revling i dag er truet af tilgroning.

På hedearealerne er lyngen flere steder gammel og trænger til pleje. En lyngplante bliver ikke mere end 25-30 år, hvorefter den dør. For at forhindre at hedevegetationen bliver for gammel og forsvinder kan den forynges ved slåning, afbrænding eller græsning. Det er ikke nok at undgå overskygning fra træer.

I "æblehaven", afd. 3g (se kortbilag 1a), findes en mindre, isoleret bestand af Kæmpe Bjørneklo. Denne skærmplante, der er en indført art, har en uhyggelig evne til at brede sig i store tætte bræmmer, hvor den overskygger al vegetation. Som enkeltstående plante kan den synes køn, men med dens spredningsevne og skadevirkning taget i betragtning, er den et uheldigt element i området.

Vesterlund Plantage, nord og øst for lejren

Ved gennemgang af plantagen ses det tydeligt at der, for en stor dels vedkommende, er tale om decideret værnskov, d.v.s. skov, der oprindeligt er anlagt for at hindre sandflugt og danne værn mod vestenvinden. Langt hovedparten af plantagen består af lave, vindblæste bjergfyr og contortafyr. De store områder med bjergfyr kan dateres tilbage til 1890, men træerne forynger sig villigt via frøspredning og der ses derfor mange nye, unge træer. Der er forsøgt at etablere beplantninger med eg i plantagens nordvestlige del, men egene udvikler sig kun som lave, forkrøblede buske, der overvokses af den mere hårdføre bjergfyr.

I plantagens østlige del får plantagen straks mere karakter af skov. Her kan ses bevoksninger af over 10 meter høje sitkagraner og skovfyr samt mindre bevoksninger af eg og birk. Omkring skovløberboligen inde i plantagen, ses at der faktisk kan gro traditionelle østdanske træarter så langt mod vest. Her findes bl.a. store, gamle bøgetræer, spidsløn og hestekastanje. Efter sigende blev træerne etableret af en tilflyttende skovløber fra Lolland, der ville "flytte" et lille stykke af Lolland med til det magre Vestjylland.

Selvom der kan dyrkes højskov i plantagens østlige del er produktionsmulighederne som helhed meget begrænset i værnskovsområder som Vesterlund Plantage.

4.6 Flora

Floraen på det militære terræn på Holmsland Klit er omtalt i "Oversigt over botaniske lokaliteter. Nr. 6. Ringkøbing Amt", udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i 1993. Lokaliteten dækker over et større område, under betegnelsen Hansnæs Bjerg, som bl.a. omfatter hele det militære område på Holmsland Klit.

Floraen i Nymindegablejren er ikke beskrevet i ovennævnte botaniske oversigt.

Herudover har Skov- og Naturstyrelsen under feltregistrering i 1998 gjort en del supplerende fund på begge lokaliteter.

Der er i "Oversigt over botaniske lokaliteter. Nr. 6. Ringkøbing Amt" foretaget en evaluering af den botaniske værdi af Hansnæs Bjerg. Lokaliteterne i oversigten anbringes under evalueringen i en af følgende 3 kategorier: Kategori I = Lokalitet af største botaniske betydning. Kategori II = Lokalitet af stor botanisk betydning. Kategori III = Lokalitet af stor betydning. Kategoriseringen bygger på et kvantitativt og et kvalitativt kriterium. Det kvantitative er baseret på antallet af tilstedeværende sjældne, halvsjældne eller biotops-typiske arter. Det kvalitative er baseret på forekomsten af særligt bevaringsværdige biotoper eller forekomster af såkaldt "rødliste-arter", d.v.s. særligt truede eller sårbare danske plantearter.

Samlet er Hansnæs Bjerg klassificeret som en kategori II lokalitet, det vil sige en klitlokalitet af stor botanisk betydning. Dette er baseret på forekomsten af 5-19 biotops-typiske arter. Endvidere vurderes lokaliteten at være sårbar overfor mekanisk påvirkning, eksempelvis færdsel, og at have en lille bæreevne. Der tænkes her navnlig på lavpuderne i den grønne klit, som er meget sårbare overfor slid.

Floraen i hvid, grøn og grå klit på Holmsland Klit

I klit og klithede på Holmsland Klit er der ifølge den botaniske oversigt i 1985 fundet en række laver: Islandsk Kruslav, Gulhvid Rensdyrlav, Spinkel Rensdyrlav, Mild Bægerlav, Hede Rensdyrlav, Askegrå Rensdyrlav, Hjortetak Bægerlav, Skarlagenrød Bægerlav, Takket Bægerlav - herunder varianten cetrariiformis, Cladonia cryptochlorophaea, Lakrød Bægerlav, Fliget Bægerlav, Kløftet Bægerlav, Grågrøn Bægerlav, Slank Bægerlav, Indsvunden Bægerlav, Cladonia merochlorophaea var. novochlorophaea, Pigget Bægerlav, Grågul Bægerlav, Tue- Tjørnelav og Almindelig Kvistlav.

Af disse er tre optaget på den røde liste som sjældne i Danmark. Det drejer sig om Spinkel Rensdyrlav, Cladonia cryptochlorophaea samt Cladonia crispata var. cetrariiformis.

Under Skov- og Naturstyrelsens biologiske registrering af terrænet i 1998 blev der foretaget følgende botaniske vurdering af det militære skydeterræn på Holmsland Klit:

Klitområdet består af en enkelt række af meget høje, hvide klitter med stejle skrænter ned til en ret smal sandstrand. Den høje, hvide klit er domineret af Hjelme. Klitterne bærer ikke meget præg af færdsel uden for stien fra p-pladsen til vandet.

Bagved ses arealer af grøn og grå klit, førstnævnte i de frodige lavninger. Specielt i nordenden af terrænet ligger disse lavninger som dybe, øst-vestgående slugter, tæt overgroede med Havtorn og Alm. Hyld - med en fugtig, frodig bund af Engelsød, Kaprifolie, Alm. Røn, Gederams, Rød Tvetand og Alm. Mangeløv. Krattene i slugterne er helt uigennemtrængelige. Andre lavninger er åbne og fugtige, med moseplanterne Tagrør, Kærtidsel, Nyserøllike, Gåsepotentil, Bittersød Natskygge, Tormentil-Potentil, Gråpil, Glanskapslet Siv og Mosebølle. Desuden ses Bugtet Kløver, Horsetidsel, Agersvinemælk, Liden Skjaller og Brombær.

De tørre partier i de grå klitter rummer klithedeplanter, og laverne som nævnt ovenfor. Dominerende arter er Fåresvingel, Harekløver, Smalbladet Timian, Revling, Krybende Pil, Smalbladet Høgeurt, Hjelme, Marehalm, Sandstar og Hede-Rensdyrlav. Andre registrerede arter er Strandvejbred, Blåmunke, Gul Snerre, Bidende Stenurt, Engelskgræs, Håret Høgeurt, Alm. Kongepen, Sandskæg, Flerårig Knavel, Alm. Kællingetand, Musevikke, Alm. Stedmoderblomst, Rynket Rose, Glæsbladet Fladstjerne, Alm. Røllike, Alm. Hvene, Rundbælg, Strandfladbælg, Alm. Torskemund, Alm. Mælkebøtte, Rødknæ, Alm. Hønsetarm, Blåklokke, Rejnfan, Lancetbaldet Vejbred, Gul Kløver, Strandmandstro, Hvid Okseøje, Hvidkløver, Alm. Mælkeurt, Hedelyng, Enebær og Bølget Bunke. En væsentlig del af disse arter er biotops-typiske arter for klithede og hede.

Af svampe blev fundet flere eksemplarer af Kæmpestøvbold i den grå klit.

Floraen i og omkring Nymindegablejren

Skov- og Naturstyrelsen har under sin biologiske registrering af terrænet i 1998 også undersøgt floraen i selve Nymindegablejrens område. Det blev gennemgået afdelingsvist, følgende terræninddelingen i afdelinger og litra som vist på grundkortet, vedlagt som bilag 1. Hele lejrområdet består af sandjord, hvilket præger floraen i retning af klit-, hede- og overdrevsvegetation.

Afdeling 3 litra b og c, samt vestlige del af a repræsenterer det højtliggende klitterræn længst mod vest, ud til skrænten mod Nymindestrømmen. Floraen er her karakteriseret af åben klithedevegetation. I litra a er der bjergfyrplantage, men den er forholdsvis åben, med hedevegetation i de lysåbne partier. Litra b og c er åben klithede.

De dominerende planter i litra b og c er Bølget Bunke, Hjelme og Marehalm. Andre arter er Alm. Pimpinelle, Alm. Torskemund, Gul Snerre, Alm. Hvene, Sandstar, Engelsød, Kaprifolie, Alm. Røn, Harekløver, Blåklokke, Alm. Kongepen, Gederams, Engelskgræs, Lancetvejbred, Lægeærenpris, Alm. Hønsetarm, Klæbrig Brandbæger, Krybende Pil, Udspærret Dværgbunke, Ene, Gyvel, Smalbladet Timian, Håret Høgeurt, Liden Skjaller, Blåmunke, Fåresvingel, Sandskæg, Alm. Stedmoderblomst, Strandvejbred, Rynket Rose, Tyttebær, Hedelyng, Bjergfyr, Revling, Seljerøn, Rødknæ, Smalbladet Høgeurt.

I den østlige del af Afd 3 litra a består vegetationen mest af lavereliggende bjergfyrplantage. Bunden er dækket af Revling. Af svampe ses Rød Fluesvamp og Guldgaffel. Bevoksningen virker ret åben, og kan i visse partier endda måske kaldes hede. Dominerende plantearter her er, udover Bjergfyr, Bølget Bunke, Revling, Hedelyng, Mosebølle, Krybende Pil, Stilkeg og Prikbladet Perikum. Litra h er en Sitkagran-bevoksning, som er i meget dårlig forfatning. Litra g er et lille område med frodigt og næringsberiget præg - det kaldes "Æblehaven". Det er som navnet antyder muligvis en gammel have. Her vokser der Æble, Seljerøn, Alm. Hyld, Kæmpe-bjørneklo, Hindbær og Femhannet Pil. Der ses også gamle bunker af halm, og området har tilsyneladende været anvendt som haveaffaldsområde.

En ikke-karakteristisk art for området er Vandmynte, der kun ses i bunden af bunkeren i litra h.

Afdeling 4 litra b er et tæt bjergfyrområde i nordenden vest og syd for skydebanen. I bjergfyrbevoksningen ses bundplanter som Græsbladet Fladstjerne, Krybende Pil, Alm. Kongepen, Alm. Røllike, Alm. Hønsetarm, Bølget Bunke, Alm. Hvene, Revling, Hedelyng, Blåklokke, Stilkeg, Dunbirk og Alm. Mangeløv. Litra e og c udgøres af Skydebanen med tilgrænsende hedeareal øst for. På selve det åbne skydebaneområde, som består af en langdistancebane, en kortdistancebane og en salonskydebane, blev fundet hede- og overdrevsarterne Fåresvingel, Blåmunke, Knavel, Hejrenæb og Smalbladet Timian.

Litra d består af nærkampbyområdet "Nr. Malling". De åbne arealer her er præget af helt lav overdrevsvegetation på sandet bund, med planter som Smalbladet Timian, Blåmunke og Harekløver.

Sø- og mosearealet i litra j nord for Nr. Malling er terrænets eneste vådområde. I mosen vokser Kærtidsel, Gråpil, Gåsepotentil, Alm. Røllike, Alm. Torskemund, Krybende Pil, Alm. Star, Lysesiv, Nyserøllike, Fløjlsgræs, Solbær, Sandstar og Alm. Stedmoderblomst. I vandhullet vokser Gul Iris, Tagrør, Svømmende Vandaks og Vejbredskeblad. Cirka halvdelen af moseområdet er pløjet op og omdannet til en vildtager med tæt grønt græs, vist som litra g. På vildtageren står der et gammelt, forfaldent opdrætshus, et foderhus og en sliksten. I østenden af vildtageren går der en tør grøft langs grænsen af lejrområdet. Der vokser Mosebølle langs grøften. Ved opdrætshuset vokser Engelsk Visse.

Egebevoksningen i afd. 4m består af ældre træer fra 1950'erne. Indimellem står enkelte gamle østrigske fyr. Det er en meget åben bevoksning, med morbundvegetation, hovedsageligt af græsset Bølget Bunke. Desuden ses Engelsød, Alm. Røn og Kaprifolie.

Overdrevsarealerne omkring rensningsanlægget (Afd. 5 litra a) har en god overdrevsvegetation, med mange arter: Harekløver, Lancetvejbred, Udstrakt Kløver, Knavel, Markbynke, Alm. Hvene, Alm. Røllike, Hejrenæb, Gul Kløver, Alm. Stedmoderblomst, Strandvejbred, Bidende Stenurt, Alm. Torskemund, Blåmunke, Sandskæg, Rødknæ, Sandstar, Blåklokke, Aftenpragtstjerne, Rødkløver, Liden Skjaller, Smalbladet Høgeurt, Krybende Pil, Håret Høgeurt og Rød Svingel.

Afd. 5 litra c udgøres af den tætte bjergfyrbevoksning længst mod syd. Den vokser på et meget kuperet, tidligere klitlandskab. I bunden vokser Bølget Bunke, Hedelyng og et tæppe af forskellige mosarter. I østenden er der to bakketoppe, med en flot udsigt over hele Nymindegablejrens område. Bakketoppene er blevet ryddet for bjergfyr af hensyn til udsigten, og enkelte løvtræer har fået lov at blive stående.

I sydøsthjørnet af terrænet øst for jernbanen findes et overdrevsareal med kulturpræg (Afd. 5 litra a). Det har formentligt været pløjet op for nogle år tilbage. Her vokser Lysesiv, Alm. Øjentrøst, Borst, Alm. Røllike, Gåsepotentil, Bidende Ranunkel, Alm. Hønsetarm, Alm. Stedmoderblomst, Liden Skjaller, Rødkløver, Lancetvejbred og Fløjlsgræs. Umiddelbart nord for dette engareal er en lille bakke med ryddet bjergfyr (litra g), hvor der nu er hedevegetation. Der er efterladt nogle få Seljerøn på lyngen, hvor der iøvrigt vokser Revling, Bølget Bunke, Rensdyrlav, Hedelyng, Hjelme, Hedemelbærris og, Krybende Pil.

Afdeling 4 litra a består af tæt bjergfyrplantage uden særlig interessant flora. Dog er der ryddet i østenden i et bakket terræn, hvor der er opstået hedevegetation.

Afd. 5 litra b består af arealet omkring helikopterlandingspladsen. Arealet bærer ikke megen præg at gødskning, men er klassificeret som et "sletteareal", d.v.s. kulturgræs. Floraen er dog ret interessant med arter som Alm. Brunelle, Bidende Ranunkel, Lancetbladet Vejbred, Rødkløver, Alm. Røllike, Alm. Hønsetarm, Alm. Kællingetand,, Alm. Øjentrøst, Revling, Alm. Syre, Nyserøllike, Lysesiv, Toradet Star, Alm. Torskemund, Fløjlsgræs, Håret Høgeurt og Engelskgræs. I grøften langs sydkanten af pladsen voksede Sumpkællingetand, Lysesiv og Kærgaltetand. På overdrevsarealet ved hundebanen i litra a vokser Rødknæ, Knavel og Blåmunke.

Øst for bygning 35, litra 5e vokser der Klitrose på et åbent hedestykke, som det eneste sted på terrænet.

4.7 Fauna

Pattedyr

Ifølge Niels Fonnesbech, opsynsmand i Nymindegablejren, er der en fast Råvildtbestand på ca. 10-12 dyr på Nymindegablejrens område - hertil kommer bestanden i Vesterlund Plantage. I registreringsåret blev observeret 2 råer med lam.

Rålam.

Kronvildt træffes af og til som enkeltstrejfere.

Desuden ses mange Harer, og der er en del Egern i området. Af rovdyr ses en del Ræve, og desuden Husmår, Mink, Brud, Hermelin og Grævling. I lejren holder en ubestemt, mellemstor flagermus-art til.

På Holmsland Klit observerede Skov- og Naturstyrelsen herudover 3 Harer under markarbejdet i 1998.

Fugle

Holmsland Klit-området og Nymindegablejren blev gennemgået nøje i ynglesæsonen 1998 med henblik på registrering af områdets fuglefauna. Dert blev konstateret 35 ynglefuglearter, overvejende almindelige arter, som er knyttet til klithede eller klitplantage. Der blev også registreret enkelte fåtallige arter.

Der er ikke fundet tilgængelige oplysninger i litteraturen om fuglelivet på Holmslands Klitterrænet eller Nymindegablejren. Ingen af områderne er omtalt i Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende registrering af fuglelokaliteter fra begyndelsen af 1980'erne, eller dækket ved den landsdækkende fuglelokalitetsregistrering i årene 1993-95 som en del af "Projekt Fuglenes Danmark". I det følgende gennemgås fuglelivet henholdsvis i Nymindegablejren og på Holmsland Klit.

Fuglelivet i Nymindegablejren

En koloni på ca. 50 par Fiskehejrer findes i en sitkagranbevoksning i Vesterlund Plantage, ca. 400 meter nord for Nymindegablejren, og hejrene ses derfor ofte flyve over lejren. De ses desuden i Nymindestrømmen, bl.a. på den lille ø som tilhører Forsvarsministeriet.

Gråænder ses af og til i den lille sø i nordenden af terrænet, men de yngler næppe. Også Gravænder træffes i Nymindegablejrens område, muligvis yngler de nogle af områdets rævegrave. Ifølge opsynsmand Niels Fonnesbech, Nymindegablejren, yngler der normalt et par Musvåger i den gamle sitkabevoksning i afd. 3h, umiddelbart vest for bygning 10. Tårnfalk ses hyppigt i lejrområdet, hvor den muligvis yngler. Der findes ikke fasaner i området, men der ses enkelte Agerhøns. I træktiden forår og efterår trædes der af og til Skovsnepper op fra skovbunden, men de yngler ikke på egnen.

Ifølge Fonnesbech er den sjældne Natravn ynglefugl i klitplantagerne i lejrområdet. Netop klitplantagerne på denne egn er kendt som et af de bedste ynglesteder i landet for denne fugleart. Der findes højst 500-600 par natravne i Danmark.

En uglekasse er hængt op i en østrigsk fyr lige vest for hundegården i lejren, men der blev ikke iagttaget ugler af Skov- og Naturstyrelsen i 1998.

Stor Flagspætte ses i lejrområdet, hvor den formentligt også yngler. Bl.a. sås den i egeskoven i østenden, og der sås en del huller her samt i telefonstolper.

Af småfugle findes der en koloni med 5 reder af Bysvaler på bygning 13. Landsvaler yngler med enkelte par på andre bygninger i lejren. Sanglærke blev kun fundet i det åbne "sletteområde" omkring helikopterlandingspladsen - her var der 2-3 par. Den sjældne Hedelærke blev fundet ynglende med ikke mindre end to par med unger. De fandtes ved henholdvis ved skydebanen/Nr. Malling (nærkampbyen) og helikopterlandingspladsen. Den fåtallige Misteldrossel yngler med 1-2 par, bl.a. ynglede et par både i 1996 og 1997 ved bygning 29. Også et par af henholdsvis Rødstjert og Dompap blev fundet, begge er fåtallige ynglefugle.

Af almindelige ynglefuglearter i området sås Solsort, Tornirisk, Hvid Vipstjert, Grønirisk, Løvsanger, Skovpiber, Lille Korsnæb, Sortmejse, Topmejse, Grønsisken, Skovskade, Gulspurv, Bogfinke, Gråsisken og Ringdue. Flokke på flere tusind Stære ses i klitterrænerne hen på sommeren, hvor de lever af bær, bl.a. af revling.

I skydeterrænet i klitterne på Holmsland Klit blev der kun fundet enkelte ynglefuglearter. Sanglærke er dominerende her, med ca. 5-8 par. Tornirisk yngler med 4-6 par, især i de tætte krat i lavninger i nordenden. Her fandtes også et enkelt par Bynkefugl. Den efterhånden sjældne ynglefugl Stenpikker blev fundet med 1 par med unger på stensletten vest for p-pladsen. Her fandtes også 1 par Stor Præstekrave med unger.

Insekter

Forekomsten af Danmarks dagsommerfuglearter blev kortlagt i løbet af de første år af 1990'erne gennem et storstilet projekt, kaldet Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle, som var finansieret af Skov- og Naturstyrelsen samt Forskerakademiet, med støtte fra Verdensnaturfonden og Tuborgfondet.

I området dækkende Nymindegablejren og skydeterrænet på Holmsland Klit blev der i forbindelse med kortlægningen registreret følgende dagsommerfuglearter:

Gråbåndet Bredpande, Spættet Bredpande, Stregbredpande, Skråstregbredpande, Kommabredpande, Stor Bredpande, Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Grønåret Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Sørgekåbe, Dagpåfugleøje, Admiral, Tidselsommerfugl, Nældens Takvinge, Klitperlemorssommerfugl, Storplettet Perlemorssommerfugl, Moseperlemorssommerfugl, Brunlig Perlemorssommerfugl, Sandrandøje, Græsrandøje, Engrandøje, Okkergul Randøje, Blåhale, Grøn Busksommerfugl, Lille Ildfugl, Dukatsommerfugl, Engblåfugl, Almindelig Blåfugl, Isblåfugl og Foranderlig Blåfugl.

Under Skov- og Naturstyrelsens biologiske registrering i 1998 blev der herudover fundet Dværgblåfugl i Nymindegablejren, en art som er sjælden i Sydvestjylland, og iøvrigt ikke registreret i området under atlasprojektet.

Af andre insekter blev der set flere guldsmede af Aeschnea-typen i Nymindegablejren. Her sås også en vandnymfeart ved en vandfyldt bunker.

4.8 Kulturhistorie

På terrænet findes ikke nogle fortidsminder i traditionel forstand - gravhøje, stendiger og lignende - til gengæld rummer terrænet meget historie fra 2. Verdenskrig, hvilket er beskrevet i afsnit 4.1 "Den militære historie".

På øvelseskortet fremgår de bunkere, der er blevet registreret ved korttegningen i 1998. De fleste omkring selve lejren er såkaldte mandskabsbunkere, men der har også været bunkere indrettede til sanitetsbrug (afd. 3b, nordvestende). Bunkeren helt ude på Lodsbjerg nær det tidligere Bjålumhus er en tidligere panserværnskanonbunker, der havde til formål, at beskyde allierede kampvogne ved en eventuel landsætning.

Mange af lejrens nuværende barakker stammer tilbage fra krigen, og har været brugt til indkvartering af tyske soldater.

I afd. 4m, inde mellem egetræerne, ses mindre voldanlæg. Det er resterne af tyske ammunitionsdepoter. Voldene er angivet med jorddige-signatur på kortet.

På Holmsland Klit ses flere steder dybe kløfter i terrænet, der antagelig er gamle pansergrave.

4.9 Sammenfatning af de natur- og kulturhistoriske værdier

Landskabeligt set adskiller selve Nymindegablejren sig ikke væsentligt i forhold til det omkringliggende område, men terrænet indeholder mange værdifulde biotoper med en spændende flora og fauna. Heriblandt ynglende Hedelærke.

På Holmsland Klit skal fremhæves de rødlistede laver, der anses for sjældne i Danmark og den opståede kombination at natur- og kulturhistoriske værdier i form af gamle pansergrave, der nu er dækket af tæt krat af Havtorn eller optræder som fugtige lavninger med Tagrør, hvor trækkende småfugle bl.a. stære finder læ og føde.

Nymindegab Skyde- og Øvelsesterræn indeholder mange elementer fra 2. Verdenskrig og området har derfor en stor betydning med hensyn til 2. Verdenskrigs historie.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |