Skov- og Naturstyrelsen

Hyby Fælled Øvelsesplads

Plan

Denne del af drifts- og plejeplanen indeholder en anvisning af, hvorledes den ovenfor gennemgåede afvejning kan realiseres i praksis, herunder hvordan den skal udmøntes i retningslinier for øvelsespladsens fremtidige benyttelse, pleje og forbedring.

Planperioden er opdelt i tre perioder fra år 2003-2007, 2008-2012 og 2013-2018. Der henvises til perioderne som henholdsvis delperiode 1, 2 og 3. Sidst i dette afsnit er der opstillet en oversigt over den prioriterede handlingsplan.

13. Retningslinier for fremtidig anvendelse af Hyby Fælled Øvelsesplads

13.1 Skov-, kratområder og levende hegn
13.2 Vådområder
13.3 Vandløb
13.4 Hedearealer
13.5 Overdrev
13.6 Stranden mellem kystskrænten og Lillebælt
13.7 Slette- og agerarealer
13.8 Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo
13.9 Kulturhistorie
13.10 Faste bælte- og hjulspor
13.11 Vildtpleje
13.12 FN-observationsposter, oplagspladser mv.
13.13 Oplagsplads, litra 5 f
13.14 Retningslinier for offentlighedens adgang
13.15 GRIFO-anlæg
13.16 Styre- bremsebane
13.17 Løbebane
13.18 Nødvendige tilladelser
13.19 Planændrin
13.20 Samlet oversigt over prioriteret handlingsplan

Tilplantninger til bivuakering

Der etableres nåleskov på sletten umiddelbart øst for Egehavehus samt på sletten i østkanten af det nordlige overdrev, afdeling 2. Der søges om tilladelse til at etablere beplantning på 0,37 ha overdrev i umiddelbar sammenhæng med slettearealerne. Såfremt der gives tilladelse til beplantning af de 0,37 ha overdrev, får bivuakeringsskoven en samlet størrelse på i alt ca. 1,4 ha, se bilag 3 "Drift- og plejekort".

Tabel 2:
Driftsplan for områder der drives naturnært: Egehaven.

Driftsplan for Kirstinebjerg Skov

Kirstinebjerg Skov udlægges til urørt skov. Af hensyn til sikkerhed i forbindelse med bivuakering vil det være muligt at udføre plughugstdrift langs spor og veje i en zone på op til 20 meter.

Langs bækken nord for Radarvej er der stejle partier, som ikke giver mulighed for bivuakering indenfor 20 meter zonen. Der er derfor ikke øvelsesmæssige argumenter for at udføre plughugst i disse områder og de er derfor ikke indeholdt i 20 meter zonen.

På drifts- og plejekortet, bilag 3 er anført, hvilke områder der er udpeget til henholdsvis urørt og plughugstdrift.

Resultatet af drifts- og plejeplanens fordeling mellem urørt og plughugstdrift er følgende:

Skovområderne der overgår til urørt udgør 29 ha af i alt 50 ha, hvilket svarer til 58 % af det samlede skovareal på øvelsespladsen. Hertil kommer, at størstedelen af kratområderne på 29,4 ha ligeledes generelt set lades urørte.

Der drives plughugst på: 5 ha i Egehaven + 5 ha langs spor og stier + 11 ha i små bevoksninger spredt over hele øvelsespladsen, hvilket tilsammen udgør 21 ha af de i alt 50 ha.

Der drives således plughugst på 42 % af det samlede skovareal på øvelsespladsen.

Spor ind til ædelgranbevoksningen, litra 4 b

Etableringen af sporet afsluttes og det dækkes med toplag af grus i løbet af 2003.

Krat og levende hegn

Nedenstående plejeforskrift dækker samtlige krat på øvelsespladsen bortset fra krattet ud mod kystskrænten.

Krattene ud mod kystskrænten

13.2 Vådområder

Vandhul nr. 1 i den nordvestlige del af Egehaven

Vådområde nr. 2: Sø og mose, litra 2 p og 2 r

Sø nr. 3: Kunstig anlagt sø, litra 3 f

Mose nr. 4: Skovmosen i Kirstinebjerg Skov, litra 2 p og 4 c

Bemærk at skovmosens 1. gangspleje gennemføres i planens første leveår, da skovområdet herefter er udpeget som urørt skov. Genskabelse af naturlige afstrømningsforhold er et vigtigt element i forbindelse med udpegning af urørt skov, og plejen bør derfor prioriteres højt.

Vandhul nr. 5: Litra 5 k nordlig del samt vandhullerne umiddelbart syd for

Moseområdet nr. 6: Litra 5 d

Sø nr. 7: Litra 6 h, nordligt vandhul ved Bane Nord

Vandhullerne nr. 8: I krattet litra 6 c, nordøst for krydset Nærkampvej og Fælledvej

Sø nr. 9: Litra 8 f

Vandhullet nr. 10: Litra 5 k (dellitra der støder op til Nordre Kobbelvej)

Vandhullerne nr. 11: Litra 5 b (dellitra vestnordvest for T-krydset mellem Fælledvej og Nordre Skydebanevej )

Engarealet, litra 1 b, 5 a og 7 e

13.3 Vandløb

Vedligeholdelsen af vandløbene i denne planperiode begrænses til jævnligt at rense vejunderføringer og til at løse evt. akutte problemer med at modtage vand fra tilstødende jorde.

13.4 Hedearealer

Hedearealet, litra 8 b omkring Søndre Skydebanevej

Heden syd for Søndre Skydebanevej (1,4 ha) friholdes for kørsel, bl.a. i forbindelse med igangværende opbygning af støjvold.

13.5 Overdrev

Overdrevene øst for Egehavehus, litra 2 o, litra 3 b, nordlig del af litra 5 j og 6 b

Overdrevet på den sydlige del af litra 5 j

Overdrevet på kystskrænten, litra 4 h, 6 l og 8a

13.6 Stranden mellem kystskrænten og Lillebælt

Der fjernes ikke udskridende materiale eller træer fra stranden.

13.7 Slette- og agerarealer

Forpagtningsaftalerne opsiges og slettearealerne plejes ved samme fremgangsmåde som ved høslæt på overdrev, se den generelle beskrivelse omkring høslæt på overdrevsarealer afsnit 10.5, "Forbedringer i plejen af overdrev".

13.8 Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo

Bekæmpelse vil foregå både ved græsning og slåning. Bekæmpelse ved græsningen foregår på kystskrænten, litra 8 j og i det nærliggende krat, litra 8 e. På de resterende arealer vil der blive udført slåning. Traktormonteret græsslåmaskine eller kvashugger vil blive anvendt, hvor terrænet tillader kørsel. På andre arealer vil der blive anvendt le eller kratrydder.

Viser det sig i løbet af sommeren, at enkelte planter er blevet overset, er det vigtigt, at disse ikke får lov til at sprede frø. Dette forebygges ved at afskære blomsterstanden og brænde den, inden frøene er modnet.

13.9 Kulturhistorie

På Skanse 1 og Skanse 2 er græsning med til at opretholde et slidstærkt græstæppe som derved bevarer skanserne. Græsningen bør derfor fortsætte i hele planperioden.

Skanse I, Fredningsnummer 3312:1

Tilstanden med et tæt og slidstærkt græstæppe opretholdes.

Eventuel restaurering af jordskredene må kun finde sted i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen (Ansvarlig i 2003: Arkitekt Jørgen Frandsen).

Friluftsauditorium med bænkerækker er fjernet i forbindelse med planprocessen.

Skansen er græsklædt med enkelte træer. Tilstanden findes i orden og opretholdes.

Skanse III, Fredningsnummer 3311:5

Tilstanden med et tæt og slidstærkt græstæppe opretholdes.

Krigergrav er et fredet fortidsminde, selv om dens fredningsmæssige status endnu ikke er blevet tinglyst. Tinglysningen vil finde sted i nær fremtid.

13.10 Faste bælte- og hjulspor

Forsvaret har gennem længere tid haft tradition for faste bælte- og hjulspor på Hyby Fælled Øvelsesplads. Færdslen med bælte- og hjulkøretøjer vil også i planperioden være begrænset til de områder markeret på Terrænkortet, bilag 2.

13.11 Vildtpleje

Jagten på terrænet vil fortsat være meget lempelig og vil aldrig virke hindrende for terrænets primære formål som øvelsesplads.

Vildtagrene vil ikke længere blive dyrket og forventes i løbet af en kort årrække at overgå til de omkringliggende naturtyper. I stedet for foderværdien fra vildtagrene vil der i strenge vintre blive fodret på eller langs med spor spredt over øvelsespladsen.

Der vil heller ikke fremover blive fodret i umiddelbar nærhed af søer og vandhuller.

Forsvarets nye regler, fra maj 2002, angående vildtpleje på forsvarets arealer er blevet implementeret sideløbende med planprocessen og vil være retningsgivende i hele planperioden.

Hunde

Ved planlægning af hundetræning vil der blive taget højde for områdets bestand af vildt.

Større hundetræningsøvelser vil således blive planlagt i samråd med jagtofficeren, som sørger for at vildtet får mulighed for at skjule sig i vildtlommer mv.

13.12 FN-observationsposter, oplagspladser mv.

Gamle skure eksempelvis skuret øst for Post Syd og den gamle skurvogn i terrænets nordligste del, er blevet fjernet i forbindelse med planprocessen 2002.

Der er ikke længere oplagspladser af rør samt jern, og der forventes ikke at foregå yderligere oplagring fremover.

13.13 Oplagsplads, litra 5 f

Oplagringen af rør og andet jern fra nærliggende industri er ophørt i forbindelse med planprocessen 2002.

13.14 Retningslinier for offentlighedens adgang

Reglerne for offentlighedens adgang er beskrevet i bilag 6: "Ordensreglement for offentlighedens adgang til Hyby Fælled Øvelsesplads".

Forsvaret er åbne overfor Friluftsrådets forslag om en afmærket vandrerute i terrænet, men ønsker først at gå ind i detailplanlægningen af ruteforløbet efter at der er opnået erfaringer med effekten af det nye ordensreglement.

I løbet af planens første delperiode udarbejdes en vandretursfolder. Folderen vil være tilgængelig sammen med kort over terrænet på tavler ved alle indfaldsveje til øvelsespladsen.

Endvidere kan færdselsreglerne udleveres sammen med kortet ved henvendelse til vagten, Ryes Kaserne.

13.15 GRIFOanlæg

Et mindre antal træhuse med afgrænsende pigtrådsafspærring etableres i løbet af planperioden.

13.16 Styrebremsebane

På den sydlige del af Fælledvej etableres en styre-bremsebane i form af en udvidelse af den eksisterende vej. Fælledvejs sydlige del er omgivet af beskyttede naturtyper: Overdrev, hede og eng, hvorfor amtet skal inddrages i projektet.

13.17 Løbebane

Der etableres en 2,5 km løbebane med primitive forhindringer, se placering på drifts- og plejekortet, bilag 3. Løbebanen etableres hovedsageligt på bestående skovveje og stier. På strækninger hvor der er behov for at etablere løbestien vil der blive anvendt grus eller andet blødt underlag som f.eks. flis.

13.18 Nødvendige tilladelser

Flere af planens tiltag kræver tilladelse fra forskellige myndigheder, specielt fra amtet, som har dispensationskompetence vedrørende størstedelen af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt en given foranstaltning kræver tilladelse eller ej. I bekræftende fald indhentes myndighedernes godkendelse inden iværksættelse. I tvivlstilfælde bør spørgsmålet forelægges den pågældende myndighed. Der er i det følgende derfor ikke givet en fuldstændig facitliste til, hvilke myndighedstilladelser der er påkrævet, men en vurdering af hvilke lovgivninger der kan være relevante i de enkelte tilfælde.

Flytning af eksisterende, permanente anlæg samt etablering af nye, permanente anlæg og opstilling af faste terrænpunkter kan kræve tilladelse fra relevante myndigheder. Afgørelsen af om der foreligger lokalplanpligt i den konkrete situation træffes af kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering. Tilsvarende er det kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kræves zonetilladelse.

Naturpleje

Afbrænding af eksempelvis dele af hedearealet, litra 8 b, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra Vejle Amt og de lokale brandmyndigheder. De almindelige regler i bekendtgørelsen om "brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, affald, bål og fyrværkeri m.v." skal overholdes.

Plejen af vådområderne kræver tilladelse fra Vejle Amt i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Umiddelbart vurderer Skov- og Naturstyrelsen, at det vil være muligt at gennemføre plejen, da den vil forbedre naturforholdene og styrke områdernes udpegningsgrundlag som naturområder beskyttet af Naturbeskyttelsesloven.

Skovdrift og udpegning til urørt skov

Der skal søges dispensation hos amtet til at etablere bivuakeringsskoven på de 0,37 ha overdrev som ligger ud til Egehavevej.

Der skal søges dispensation hos Randbøl Statsskovdistrikt, såfremt beplantningen til bivuakskov ønskes friholdt for fredsskovspligt.

Drifts- og plejeplanens udpegning af urørt skov er en frivillig aftale mellem de underskrivende parter. Der skal søges dispensation til udlægning af urørt skov i forhold til Skovloven. Udpegningen tinglyses ikke.

13.19 Planændringer

På dette sted indsættes vedtagne tilføjelser til og ændringer af planen.

13.20 Samlet oversigt over prioriteret handlingsplan

Tabel 3:
Samlet oversigt over prioriteret handlingsplan

Drifts- og plejetiltag som er begrænset til enkelttiltag eller som er tilknyttet bestemte mindre genstande er af overskuelighedshensyn ikke medtaget i oversigten.