Skov- og Naturstyrelsen
|
|
|
Hyby Fælled Øvelsesplads11. Kommentarer og ønsker fra eksterne bidragydere11.1 Vejle Amt Ved en skrivelse af den 14. marts 2002 orienterede Skov- og Naturstyrelsen de eksterne bidragydere, bestående af Vejle amt, Fredericia Kommune, Museerne i Fredericia, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Botanisk Forening, Nepenthes samt Danmarks Jægerforbund om, at en drifts- og plejeplanlægning for Hyby Fælled Øvelsesplads var igangsat. Styrelsen indkaldte i den anledning eventuelle bidrag fra de pågældende myndigheder og organisationer til planlægningen. Om formålet med drifts- og plejeplanlægningen hed det, at "Drifts- og plejeplanlægningen skal fastlægge retningslinierne for benyttelse, drift og pleje af terrænet og dermed sikre en tilfredsstillende opfyldelse af forsvarets behov for uddannelse og træning af enheder, samtidig med at de naturbeskyttelsesmæssige, rekreative og kulturhistoriske interesser tilgodeses. "Drifts- og plejeplanlægningen skal fastlægge retningslinierne for benyttelse, drift og pleje af terrænet og dermed sikre en tilfredsstillende opfyldelse af forsvarets behov for uddannelse og træning af enheder, samtidig med at de naturbeskyttelsesmæssige, rekreative og kulturhistoriske interesser tilgodeses ."Drifts- og plejeplanlægningen vil omfatte udarbejdelse af kort, registrering af naturtyper og flora- og faunamæssige forhold, fastlæggelse af plejebehov samt en afvejning af benyttelses- og beskyttelseshensyn." Bidrag Et vigtigt formål med planlægningen er at tilvejebringe al relevant information om terrænet og sikre, at de til området knyttede interesser kan indgå i afvejningerne. Materiale som bør indgå i den kommende driftsplanlægning og ønsker til den kommende arealdrift, ønskes derfor oplyst." Endvidere hed det, at "Skov- og Naturstyrelsen er opmærksom på, at amtet og kommunen ikke kan give en generel godkendelse af en kommende drifts- og plejeplan for området, men at der skal søges om tilladelse til de af planens tiltag, der vurderes at kræve en sådan. Skov- og Naturstyrelsen håber dog, at amtet og kommunen vil involvere sig i og acceptere afvejningen mellem de forskellige interesser i forbindelse med drifts- og plejeplanlægningen. Efter styrelsens opfattelse bør det herefter være således, at forsvaret som bruger af planen kan have en berettiget forventning om, at amtet og kommunen vil administrere relevant lovgivning med udgangspunkt i drifts- og plejeplanen. Der tænkes her navnlig på Lov om Planlægning, Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. Tiltag som der i forbindelse med udarbejdelse af planen har været enighed om, og som kræver tilladelse, bør der således umiddelbart kunne meddeles tilladelse til. Dette er en af baggrundene for i det hele taget at iværksætte en planlægning af denne type." Det blev endvidere meddelt, at Skov- og Naturstyrelsen, efter modtagelse af materiale og gennemførelse af egen kortlægning og registrering af arealet, ville udarbejde et forslag til en drifts- og plejeplan. Dette planforslag vil efterfølgende blive tilsendt bidragyderne til kommentering. Styrelsen bad om, at eventuelle bidrag var fremsendt til styrelsen senest den 22. maj 2002. Skov- og Naturstyrelsen har efter afleveringsfristen modtaget bidrag fra Vejle Amt, Fredericia Kommune, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia og omegns jagtforening samt Fredericia Roklub. Det skal bemærkes, at Friluftsrådet er fællesrepræsentation for friluftslivet i Danmark, og som sådan sørger for at varetage såvel de tilsluttede organisationers som den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Bidragene er generelt set indføjet ordret. 11.1 Vejle AmtDe lysåbne arealer på Hyby Fælled Vejle Amt har i forbindelse med kortlægningen af beskyttede §3-arealer i.h.t. Naturbeskyttelsesloven i 1993-94 foretaget udpegning af beskyttede §3-arealer. Denne kortlægning er Skovog Naturstyrelsen i besiddelse af. §3-udpegningen er i Vejle Amt foretaget på den måde, at store sammenhængende arealer får samme naturtypesignatur, uanset at arealet kan dække over en mosaik af naturtyper, men den dominerende naturtype afgør signaturen på amtets §3-kort. På den sydlige del af arealet er den fremherskende naturtype overdrev, bedømt på vegetationsforholdene, men iblandet eng, hede, mose, og vandhuller i mindre omfang. Grunden til, at amtet ikke har arbejdet med mosaikker af naturtyper, var den begrænsede tid, amtet havde til kortlægningen. Ved besigtigelsen den 18. juni 2002 blev det til overflod bekræftet, at arealerne på grund af arealernes benyttelse og pleje er en mosaik af lysåbne, overvejende næringsfattige naturtyper, der spænder fra regulær hede med dværgbuske til overdrev med kalkskyende og kalkelskende planter, alt efter jordbund. Ind imellem disse lysåbne, næringsfattige naturområder kunne der konstateres botanisk set ret uinteressante flader, der bedst kan karakteriseres som græsmark. På grund af de mosaikagtige fordelinger af lysåbne naturtyper, som normalt kun findes efter lang tids kontinuerlig afgræsning eller høslæt, foretog amtet en søgning på gamle sognekort og generalstabskort tilbage til starten af 1700-tallet. Kortene indikerer, at arealerne på Hyby Fælled inden for det militære område igennem flere århundreder har henligget som lysåbne, slåede eller græssede flader. F.eks. er der angivet områder, der allerede tidligt har været eksercerplads. Det må altså antages at være historiske, lysåbne græsarealer, der bør kunne bære betegnelsen overdrev. Alene områdenavnet Hyby Fælled indikerer dette. For at fastholde den relativt høje artsdiversitet af planter, insekter og øvrig flora og fauna, tilknyttet lysåbne græsarealer, anbefales det, at der foretages afgræsning hvor det er muligt og ønskeligt eller høslæt (ikke kun afslåning, men fjernelse af biomasse for til stadighed at kunne forynge vegetationen). Sen høslæt efter frøsætning og dyrenes ynglesæson er at foretrække. Evt. kunne der foretages høslæt til normal tid på dele af arealerne, mens andre med års mellemrum ikke blev slået i en rotationsordning, så man tilgodeser både høkvalitet og planteog dyrelivets livscykler. Havskråningerne med bl.a. plastisk ler Tilstedeværelsen af plastisk ler er få steder så fremherskende som på Lillebæltskysten af Trelde Næs, helt fra spidsen og til Hybylund. Skrænterne fremstår som en mosaik af forskellig skredintensitet, alt efter jordbund. Geologisk set er området enestående pga. de forskelligartede skred/skrænter med sure lertyper, kalkrige lertyper á la Søvind-mergel, kalkfattig morbund og skinnende hvidt miocænt sand. Den store geologiske variation viser sig også tydeligt i områdets store botaniske og faunistiske variation. Især floraen på Trelde Næs' skrænter og skridende plastisk ler er enestående med f.eks. 9 forskellige arter af skovorkideer. De ikke træbevoksede skræntarealer bevares bedst gennem fjernelse af opvækst, hvor det lader sig gøre, eller lades urørt. Dog bør der ske bekæmpelse af bestanden af Kæmpebjørneklo i den sydlige ende af det militære område. De træbevoksede skrænter/skred bevares mest velegnede ved at undlade skovdrift eller rydningspleje, med mindre uhensigtsmæssige arter dominerer (f.eks. nåletræ). Skovene Det er ikke amtets myndighedsområde, men det er en kendsgerning, at eg, især gammel eg, er levested for et meget stort antal insekter og svampe. Begge grupper er meget stærkt repræsenteret i TreldeSkovene. En del af skovorkideerne er knyttede til de langsomme skredflader, hvor de står under skridende, men ikke væltede træer, hvor der bliver relativt lysåbent. Alle skovorkideerne på Trelde er knyttede til løvskov og er afhængige af til stadighed at kunne vandre ind i landet på nye skredflader til erstatning for ældre bestande, der skrider i havet. Her er det vigtigt, at der ikke er nåletræ på disse "nye" skredarealer, da nykolonisering således vil være problematisk. Endvidere har amtet tilsendt publikationen "Natur i Fredericia Kommune" en plan for mere og bedre natur, hvoraf det fremgår at:
Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo er vigtig. Det er især vigtigt, at der ikke sker frøspredning til naboarealer. Granbevoksning der spærrer for udsigten fra Skanse 1 mod Østerstrand og Kastellet bør afvikles. Granbevoksning bør kun forekomme i det omfang, det giver nogle helt klare øvelses- eller vildtplejemæssige fortrin. Der stilles forslag om, at militærets skov gøres til helt uberørt naturskov, så skoven kan inspirere til yderligere iværksættelse af tanken om en 300 meter zone langs Lillebælt til Trelde Næs. Forslag om, at den grusbelagte skovvej til stranden åbnes for publikum på samme vilkår som det øvrige vejnet. Via det øvrige vejnet og ad skovvejen vil publikum på denne måde få del i den unikke natur på stedet og det særlige miljø ved stranden bl.a. ud for Radar Post Nord. 11.3 Bidrag fra FriluftsrådetFriluftsrådet takker indledende for at få mulighed for at komme med indlæg til den kommende drifts- og plejeplan for Hyby Fælled Øvelsesplads. Samtidig takker Friluftsrådet for den fine rundvisning Skov- og Naturstyrelsen afholdt i samarbejde med Telegrafregimentet onsdag den 24. april 2002. Generelt ønsker Friluftsrådet at udtrykke tilfredshed med, at der udarbejdes drifts- og plejeplaner for de militære arealer, hvor der indarbejdes, i hvilket omfang offentligheden skal have adgang til øvelsesområderne. Disse arealer er ofte af en anseelig størrelse og rummer noget af den bedst bevarede natur i Danmark. Derfor har øvelsespladserne ofte en landskabelig værdi, der er helt unik. Taget drifts- og plejeplanernes varighed i betragtning mener Friluftsrådet, at det er meget vigtigt at få afklaret denne adgang, så der kan sikres en fornuftig balance mellem de militære aktiviteter og offentlighedens adgang til disse naturskønne områder. Samtidig kan en større åbenhed om aktiviteterne på de militære arealer være med til at skabe en lokal forankring og forståelse. Offentlig adgang I det nyligt udsendte følgebrev til orientering om vedtagelse af "Bekendtgørelsen om forbud mod ophold på og færdsel gennem forsvarets skydeområder" indskærpede Forsvarsministeriet, at "…offentligheden i videst muligt omfang bør gives adgang til forsvarets øvelsesarealer, hvis ikke de uddannelses- og sikkerhedsmæssig forhold er til hinder herfor…". Hyby Fælled Øvelsesplads ligger nordøst for Fredericia by og omkranses på vest- og sydsiden af to større boligområder. Samtidig ligger øvelsesterrænet mellem Fredericia by og skovområderne Kirstinebjerg Skov og Fredericia Skov. Derfor er arealet oplagt udflugtsmål og lokalitet for mange lokale beboeres friluftsliv -også på grund af områdets historie og geologi. Offentligheden har på nuværende tidspunkt mulighed for at færdes uden for øvelsestiden på de asfalterede veje med afstikkere til de to skanser i den sydlige del. Herved har publikum primært i weekenderne mulighed for at komme ud i terrænet og f.eks. besøge de fint bevarede skanseanlæg, der findes i området. Friluftsrådet foreslår, at ruten afmærkes i terrænet som en vandrerute, så publikum nemmere kan finde rundt. Skov- og Naturstyrelsen foreslog på rundvisningen, at der kunne oprettes et område, hvor publikum vil have mulighed for at tage ud med deres medbragte madkurv og nyde udsigten over Lillebælt. Dette forslag ønsker Friluftsrådet at støtte og foreslår samtidig, at der plantes læhegn og opsættes faciliteter for den slags aktivitet, dvs. borde, bænke og affaldskurve. Efter omlægningen af skydebanerne til afspærringsfri skydebaner vil der være mulighed for at sejle tæt langs kysten og opleve den særprægede natur, som det plastiske ler på kystskrænterne former. Friluftsrådet ønsker derfor, at tættere sejlads langs kysten -end det er muligt på nuværende tidspunkt- tillades. Yderligere foreslår Friluftsrådet, at der åbnes op for at jægere og skydeklubber får mulighed for at benytte de eksisterende skydebaner i terrænet. Pleje Forsvaret har gennem tiden gjort meget for at beskytte og restaurere de mange skansesanlæg og mindesmærker, der findes i området. Friluftsrådet ønsker, at denne pleje fortsat opretholdes, så de smukke anlæg stadig kan være til glæde og gavn for offentligheden. Den sydøstlige del af øvelsespladsen er hårdt plaget af Kæmpe-bjørneklo. Friluftsrådet foreslår, at Kæmpe-bjørneklo bekæmpes ved hjælp af afgræsning og opfordrer til, at Telegrafregimentet søger inspiration fra f.eks. Flyvestation Værløse, hvor et lignende projekt med bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo er i gang med stor succes. Formidling Friluftsrådet finder det relevant at foreslå, at Telegraftjenesten aktivt udmelder sin publikumspolitik med retningslinier for den offentlige adgang til arealet. Samtidig foreslår Friluftsrådet, at der i området opsættes afmærkning til hjælp for færdslen og tavler med oplysninger om gældende adgangsbegrænsninger og -muligheder ved adgangsvejene til området. Yderligere foreslår Friluftsrådet, at der i området langs kystskrænterne opsættes skilte, der forklarer publikum risikoen ved at færdes på det plastiske ler. Herved kan publikum let og sikkert finde rundt i terrænet og ud til de offentligt tilgængelige skanseområder og mindesmærker. Endvidere vil Friluftsrådet opfordre til, at der i lokalaviser og på en hjemmeside informeres om øvelsesaktiviteter i terrænet, så befolkningen har mulighed for at få at vide, hvornår der er åbent for færdsel i området. Til inspiration kan nævnes hjemmesiderne www.hok.dk/lfrbv/ og www.hok.dk/ghr/ og www.danilog.dk hvor interesserede bl.a. kan indhente oplysninger om øvelsesaktiviteten på Almegård Kaserne, Raghammer Skydeterræn samt Vordingborg og Kulsbjerg Øvelsesplads. Samtidig foreslår Friluftsrådet, at der udarbejdes en lille folder som f.eks. Skov- og Naturstyrelsens vandretursfoldere, der fortæller om dette smukke naturområde, dets flora og fauna, landskabstyper, historie, mindesmærker og geologi. Både i en folder, på hjemmesiden og i lokalaviserne vil der samtidig være mulighed for at beskrive reglerne og mulighederne for færdsel for såvel organiserede som uorganiserede brugere i øvelsesområdet. Samarbejde med lokale organisationer Slutteligt håber Friluftsrådet, at nuværende brugere af området også i fremtiden har mulighed for at benytte arealet til deres aktiviteter, samt at dette samarbejde udvides til flere eventuelt interesserede brugergrupper. En fortsat god dialog med lokale foreninger kan være med til at afdække og afhjælpe eventuelle brugerkonflikter. 11.4 Bidrag fra Danmarks Naturfredningsforening (DN)De store åbne arealer bør så vidt muligt henligge uden gødskning og brug af pesticider, så den allerede igangværende udvikling hen imod egentlige overdrev med deraf følgende mere artsrig flora og fauna kan fortsætte. Den allerede fungerende stribe-slåning af større arealer hvert andet år finder DN fortræffelig især under forudsætning af at høstudbyttet fjernes fra områderne. Vedr. driften af øvelsespladsens skovområder "Fredericia Skov" håber DN, at i hvert fald hovedparten af skoven efterhånden kan få lov at henligge som egentlig urørt skov. Vedr. offentlighedens adgang er en udvidelse stærkt ønsket, da den nuværende adgang stort set kun gælder de asfalterede veje. Et hovedønske er adgang til stranden via skovvejen gennem Fredericia Skov. Også en trampesti langs overkanten af kystskrænterne er stærkt ønsket og vil være en fortsættelse af det tidligere gennem århundreder brugte adgangsspor til Treldeskovene ("Bærestien"). Da militæret alligevel har stærke restriktioner, når det gælder udnyttelsen af de nærmeste 200- 250 meter fra byens boligområder er det muligt og ønskeligt, at disse arealer kan blive tilgængelige som egentlige opholdsarealer for offentligheden. DN er klar over, at en fjernelse af sprængstof/granater/forsagere er en forudsætning. DN ser gerne en oprensning af de eksisterende vandhuller og ser gerne en udgravning af nye. Endelig vil DN foreslå, at udsynet fra den restaurerede skanse og ud over bæltet gøres bedre end i dag. 11.5 Bidrag fra Fredericia og omegns jagtforeningDet er et fortsat ønske, at græsset på området omkring flugtskydebanen kan slås 4-5 gange årligt, samt at der er mulighed for at beskære de buske som står omkring maskingrave, da de ellers vil genere skydningerne. Der er også behov for at slå græsset omkring hundebanerne nogle gange i foråret, for at området ikke gror til i tjørn. 11.6 Bidrag fra Fredericia RoklubSom deltager for Fredericia Roklub, var det interessant, at høre om nedgravningen af skydebanerne, der ad åre vil medføre, at der vil være mulighed for at ro uhindret langs kysten.
|
