Skov- og Naturstyrelsen

Hyby Fælled Øvelsesplads

10. Skov- og Naturstyrelsens forslag til beskyttelse og forbedring af naturværdier og offentlighedens adgang

10.1 Forslag til en overordnet målsætning for områdets fremtidige naturtilstand
10.2 Kulturhistoriske interesser
10.3 Skovdrift
10.4 Forbedringer i plejen af hedearealet litra 8 b omkring Søndre Skydebanevej
10.5 Forbedringer i plejen af overdrev
10.6 Stranden mellem kystskrænten og Lillebælt
10.7 Fremtidig pleje af slette- og agerarealer
10.8 Pleje, genopretning og beskyttelse af vådområder
10.9 Vandløb
10.10 Engarealer
10.11 Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo
10.12 Faste bælte- og hjulspor samt forslag til områder der bør friholdes for kørsel
10.13 Offentlighedens adgang
10.14 Jagt og vildt
10.15 Affaldsdeponering fra nabobebyggelse
10.16 FN-observationsposter mv.
10.17 Oplagsplads, litra 5 f

10.1 Forslag til en overordnet målsætning for områdets fremtidige naturtilstand

Hyby Fælled Øvelsesplads bør generelt plejes således, at flora og fauna sikres bedst mulige forhold under respekt for forsvarets aktiviteter. Dette sikres ved at fastholde et åbent overdrevs- og englandskab med spredte krat, levende hegn, vådområder og gennem udpegning af urørte skovområder for derved at bevare de gamle løvskove med så høj naturværdi som mulig. Den naturlige tilgroning af det åbne land vil over tid resultere i en større andel af kratområder på bekostning af overdrevs- og engarealer. Dette vurderes ikke ønskeligt -hverken set ud fra en natur- eller øvelsesmæssig betragtning samtidig med at det heller ikke vil være i overensstemmelse med den efterhånden 300 årige anvendelse som militær fælled. Endelig er det en målsætning at lade den dynamiske natur langs kystskrænterne udvikle sig uden menneskelig indgriben.

Ifølge Forsvarskommandoens retningslinier gives der kun dispensation til brug af pesticider på forsvarets arealer, hvis det er sikkerhedsmæssigt påkrævet og kun såfremt alternative renholdelsesmetoder ikke er anvendelige. Der vurderes ikke at være sådanne særlige behov på Hyby Fælled Øvelsesplads, og et mål er derfor stadig, at der fortsat ikke anvendes pesticider, heller ikke på evt. bortforpagtede landbrugsarealer. Der bør ikke anvendes gødskning eller udlægges andre former for vækstfremmende eller jordforbedrende materialer af hensyn til de sårbare naturtyper og miljøhensyn. Ved et generelt ophør af brug af gødskning er det endvidere ønsket, at de store kulturgræsarealer, gennem fortsat høslæt, gradvist kan udvikle sig til græsarealer med en overdrevslignende flora.

Drift og pleje af Hyby Fælled Øvelsesplads skal naturligvis leve op til de nationale, regionale og lokale lovgivningsmæssige forpligtigelser, som bl.a. Vejle Amt og Fredericia Kommune har pålagt områderne ifølge region- og kommuneplanlægningen og staten gennem naturbeskyttelses- og planlovgivningen.

Rekreative interesser

Hyby Fælled Øvelsesplads rummer gode muligheder for udfoldelse af rekreative aktiviteter. Det er Skov- og Naturstyrelsens holdning, at de rekreative aktiviteter kan styrkes under hensyntagen til forsvarets uddannelsesmæssige brug af øvelsespladsen.

Ryes Kaserne bør sikre sig, at friluftsauditorium med bænkerækker, opført i begyndelsen af 1970erne, er lovligt i forhold til fortidsmindefredningsbestemmelserne.

10.3 Skovdrift

For til stadighed at have dækningsmulighed bør skovstrukturen bestå af et varigt skovdække med flere etager. Traditionel skovdrift med renafdrift, som bl.a. er anvendt på en del af litra 1 m, vinteren 2002, vurderes derfor ikke længere at være en anvendelig driftsform hverken set ud fra en øvelses- eller naturmæssig betragtning. I stedet synes udpegning af urørt skov at være en alternativ driftsform, som kan tilgodese flest mulige behov.

Ved at udlægge skovområderne til urørt skov vil det stadig være muligt at tilgodese forsvarets uddannelsesmæssige behov. Udpegningen bør betragtes som en almindelig aftale i forbindelse med tiltrædelsen af drifts- og plejeplanen på niveau med eksempelvis den foreslåede overdrevspleje, vandhulspleje mv. Såfremt forsvaret i fremtiden skulle få behov for at pleje Kirstinebjerg Skov med tiltag der er i strid med drifts- og plejeplanens vedtagelser, skal der pågå forhandlinger om plantillæg, ligesom det er tilfældet med planens øvrige vedtagelser.

Ud over fund af svampe og insekter, som indikerer, at skovområderne kontinuerligt har været skovdækket, viser en overordnet kortgennemgang også, at områderne har været skovdækket i en lang sammenhængende periode.

I Kirstinebjerg Skov har der været en begrænset intensitet af den hidtidige drift således, at der i dag stadig findes store, gamle træer, dødt ved i skovbunden og et stort antal hjemmehørende træ- og buskarter i underskoven.

Kirstinebjerg Skov er del af Trelde Næs skovene og udgør den sydligste arondering af disse skove. Egehaven ligger ca. 100 m vest for det samlede skovområder, men de mellemliggende områder: Eng, overdrev og krat giver gode muligheder for flora- og faunapassage mellem skovområderne. Dette er bl.a. sikret gennem krattet litra 2 b langs vandløbet.

Vækstgrundlaget

På grund af kystnærheden til Lillebælt er der et mildt, fugtigt klima, som tilsammen med jordbundens store næringsindhold er med til at skabe et frodigt skovklima. Dette er bl.a. baggrunden for, at så mange af de danske oprindelige træer og buske findes naturligt i skovområderne. Af eksempler som indikerer det milde skovklima er bl.a. forekomsten af kristtorn, vedbend og kaprifolium, som findes talrigt både som bunddække og som kraftige lianer. Andre steder i landet stresses kristtornen kraftigt af det kolde vinterklima, men i Kirstinebjerg Skov overlevede den selv under de meget kolde vintre i 1940-1942.

Der er en del råvildt i skovene, men fra nabobevoksningerne -som er opdelt på mange små paraceller ydes et forholdsvis stort jagttryk. Med den nuværende råvildtbestand på 30 stk. for hele øvelsespladsen vurderes skovens selvforyngelsespotentiale at være større end vildttrykket.

Området er ikke specielt udsat for vind og i forbindelse med kraftige storme har der ikke været nævneværdige stormfald i hverken Egehaven eller Kirstinebjerg Skov.

Konverteringsprocessen mod urørt skov

I forbindelse med 1. gangs plejen af skovmosen i Kirstinebjerg Skov, litra 2 p og 4 c, bør der gives tilladelse til at fjerne pilebuske og til at tynde kantvegetationen for at skabe bedre lystilgang til skovmosen. Pilebuskene og kantvegetationen kan fældes og derefter trækkes op på skovbunden til naturligt forfald.

Genskabelse af den naturlige hydrologi vil bl.a. ske ved at reetablere skovmosen litra 2 p og 4 c, se efterfølgende plejeforslag: Mose nr. 4: Skovmosen i Kirstinebjerg Skov, litra 2 p og 4 c.

Ryttergrøften og det sydligere vandløb modtager hovedsageligt vand fra områder vest for Kirstinebjerg Skov, hvorfor den nuværende vandføring kan opretholdes.

Den yderligere udgrøftning af Egehaven er foretaget i forbindelse med renafdriften af den østlige del af litra 1 m bør overvejes sløjfet ved at skubbe jorden tilbage i grøfterne.

Det foreslås, at etableringen af sporet ind mod litra 4 b afsluttes først i planperioden med materiale (miljøgodkendt), som får sporet til at falde ind i skovbilledet.

Det samlede areal under hegn er på 2,7 ha, fordelt på litra 1 k, 2 j, 2 k og 4 b. Der vurderes ikke at være øvelsesmæssige argumenter for at bevare hegningerne, som i forbindelse med urørt skov vil være et unaturligt element. Derfor foreslås hegnene fjernet i forbindelse med overgangen til urørt skov -evt. i løbet af planperiodens første 3 år.

Gevinsterne ved konvertering mod urørt skov

Som tidligere nævnt er der følgende gevinster ved konvertering mod urørt skov: de daglige administrationsomkostninger, udtyndingsomkostningerne samt hugst- og transportomkostningerne forsvinder samtidig med at etablering af urørt skov har en positiv effekt på de biologiske, økologiske og miljømæssige forhold. Således vil forsvaret bl.a. være med til at bevare plantegener til gavn for kommende generationer og skabe en unik mulighed for oplevelser af naturen i fri dynamik.

Udlæg af urørt skov i sammenhænge med andre naturområder kan således være et middel til at opnå mere spændende og sammenhængende landskaber med stort naturindhold og oplevelsesværdi.

På kort sigt er det ikke muligt at give biodiversiteten optimale forhold, uden at det medfører nedsat produktion, men netop i dette tilfælde kan der ses bort fra dette, da forsvaret ikke kalkulerer med en økonomisk gevinst fra skovdriften.

Det er derfor Skov- og Naturstyrelsens håb, at forsvaret vil være med til at bevare og sikre skovområderne på Hyby Fælled Øvelsesplads gennem udpegning af urørt skov og på denne være med til at sikre et unikt dansk skovområde.

Krat og levende hegn

De levende hegn udgør et vigtigt levested for mange plante- og insektarter. Dette skyldes bl.a., at hegnene udgør en zone, hvor der både lever dyr fra det åbne land og fra skoven. Læsiden af hegnene fungerer i kølige perioder som varmeoaser, der har betydning for sommerfugle og andre insekter, og dermed også som fødekilde for insektædende fugle, herunder kyllinger af agerhøns og fasaner.

Hegnene vil i løbet af planperioden brede sig yderligere som egentlige kratholme. Yderligere udbredelse vil imidlertid ikke styrke hegnenes nuværende høje naturværdi som levesteder og ledelinier for faunaen, men vil i stedet ske på bekostning af værdifulde overdrevsarealer og vådbundsområder. Derfor foreslås den nuværende udbredelse af hegnene fastholdt.

Hegnenes nuværende højde varierer mellem 3-15 m, hvilket er med til at give et varieret præg. Den varierende højde bør fastholdes og det vil ikke være formålstjenligt at forsøge at ensarte højden ved f.eks. indplantning. Indplantning skønnes generelt ikke nødvendigt, da områdets potentiale med naturligt hjemmehørende, selvsåede træer og buske er højt.

Hegnenes tæthed følger tommelfingerreglen om, at man skal kunne se marken på den anden side, men ikke klart kunne afgøre, hvilken afgrøde der står på marken. Denne tæthed giver den største læeffekt og bør ligeledes fastholdes fremover.

De gamle krat, som henligger i naturtilstand bør bevares uden indgreb i form af rydninger eller tyndinger bortset fra de tiltag, der er beskrevet i forbindelse med vandhulsplejen. Der bør generelt ikke hugges med henblik på at etablere skjul for køretøjer. Hvis regimentet enkelte steder vælger at etablere skjul, bør skjulene være permanente for at skåne krattene mest muligt.

Krattene ud mod kystskrænten

Strandkrattene bevares som krat. Såfremt krattene udvikler sig mod højskov, bør højstammede træer fældes. Veddet fra sådanne træer efterlades til naturlig henfald. Se endvidere forslag fra: Fredericia Kommune, andet punkt, afsnit 11.2, Vejle Amt under afsnittet "Havskråninger med bl.a. plastisk ler" sidste punkt og Danmarks Naturfredningsforening, afsnit 11.4, sidste punkt.

10.4 Forbedringer i plejen af hedearealet litra 8 b omkring Søndre Skydebanevej

Et 2 ha stort hedeareal med spredt lyng, Farve-visse, Bølge Bunke, Skorzoner og andre hedeplanter. Sårbart overfor drastiske indgreb som f.eks. intensiv kørsel.

Målsætningen bør være en åben hede.

10.5 Forbedringer i plejen af overdrev

Græsning

Optimalt set vil helårsgræsning med lav græsningsintensitet skabe de bedste og billigste forudsætninger for overdrev med stor naturværdi. Erfaringen fra danske øvelsespladser er imidlertid, at kun græsning på mindre, afgrænsede områder kan forenes med militære aktiviteter. En nærmere beskrivelse af hvordan græsning ville kunne gennemføres på de enkelte, større naturtyper er derfor undladt og erstattet af drifts- og plejetiltag udført med ressourcekrævende maskiner. Det skal dog nævnes, at fåreafgræsning med held finder sted på Skanse 1 og 2 samt på øvelsespladsens sydøstlige hjørne. Her afgræsses mindre områder af får under hegn.

Høslæt

I forbindelse med høslættet på overdrevene bør der være op til 20% af hvert område, der kun plejes i form af fjernelse af træer og buske. Placeringen af de 20% bør være spredt over hele overdrevsområdet. Derved vil der opstå forskellige udviklingsstadier af græsser og urter til gavn for en større artsdiversitet.

Hvor der drives høslæt, bør det ske så sent på sommeren som muligt, dvs. i august eller tidligst fra 15. juli. Overdrevene slås med en egnet klippemaskine, som klipper/skærer græs og urter af uden at knuse det, og derved er skånsom overfor floraen og smådyrsfaunaen. Efter afklipning bør høslættet ligge på arealet i nogle dage, indtil blomsterfrøene er løsnet og insektpupper m.v. er faldet af. Herefter bjærges den afklippede vegetation fra arealet, da den ellers vil have en kvælende og næringsberigende effekt med en uønsket vegetationsudvikling til følge. Der går typisk 10-14 dage, men perioden er vejrafhængig.

Kratområder på overdrev

Nedenfor er det flere steder beskrevet, at reduktion af træ- og buskvegetationen er ønskelig, men små kratområder med Hvidtjørn, Slåen, Eg, Ask, Birk, Vrietorn, Benved og rosen arter m.m. er en vigtig del af overdrevskarakteren og kan derfor lades urørte indenfor mindre områder af eksempelvis 50-100 m². Dette er vigtigt bl.a. af hensyn til en speciel svampeflora, som kun er tilknyttet jordbunden under gamle træer og buske på næringsfattige overdrev. De spredte træ- og buskholme på overdrevet kan bestå af selvsåede Eg, Røn, Ask, Birk, Tjørn, Slåen, Vrietorn og Æblerose.

Ressourcer og materiel

Under punkt 6.7, "Materiel" har regimentet oplyst, at der rådes over almindelig traktor, som bl.a. kan monteres slagleklipper, flishugger og hegnsklipper. For at kunne udføre den foreslåede pleje i form af høslæt og efterfølgende opsamling af materialet på både våde enge og tørre overdrev med kraftig spordannelse, foreslås det, at følgende materiel er til rådighed:

1. Traktor med 4 x 4 hjulstræk samt dækudrustning bestående af forstærkede skovdæk på 800-600 mm bredde. Marktrykket vil således være minimalt, og det vil være muligt at færdes på størstedelen af terrænet selv i våde perioder. Der foreslås forstærkede skovdæk på grund af den store forekomst af tjørn og slåen, som almindelige traktorlandbrugsdæk ikke kan modstå.
2. Traktorslåmaskine med skråbrædder, eksempelvis model BCS Duplex AV ANT.
3. Høopsamler efterspændt rummelig tipvogn.
4. Infrarød vildtafværgealarm til montering på traktor.

Samarbejde med andre øvelsespladser omkring materiel bør overvejes.

Overdrevene øst for Egehavehus, litra 2 o, litra 3 b, nordlig del af litra 5 j og 6 b foruden kystoverdrevet

Overdrevene udgør et samlet areal på 12,6 ha med begyndende tilgroning. Selv om områderne bliver brugt til øvelsesaktiviteter, bærer de ikke præg heraf, men fremstår som fine overdrevsområder.

Målsætningen bør være åbne overdrev som plejes ved høslæt.

Overdrevet på den sydlige del af litra 5 j

Overdrevet på 1,3 ha er ligesom mosen, litra 5 d præget af kørsel samt bjærgningsøvelser i form af dybe spor og skrab. På grund af de dybe spor og skrab er området yderst vanskeligt at færdes i. At foreslå jævnlig høslæt over hele overdrevet vil kun være muligt, såfremt området reetableres. Reetablering vil være omkostningskrævende og det er tvivlsomt, om resultatet vil give yderligere naturværdi. Dette skal samtidig afvejes mod, at der på de omkringliggende overdrev foreslås jævnlig høslæt og at det derfor vil have en værdi, at der findes overdrev med forskellig bevoksningsgrad. Derfor foreslås målsætningen for dette område at være et overdrev med op til 50% krat bestående af selvsåede Eg, Alm. Røn og Ask med spredte fodposer af egnskarakteristiske buskarter som f.eks. Kvalkved, Benved, Alm. Hyld, Pil og Tjørn. Der bør ikke plantes på overdrevet, da selvforyngelsespotentialet er meget stort.

Derved sikres videreførelsen af områdets oprindelige træer og buske.

Målsætningen kan være et overdrev med op til 50% spredt kratvegetation.

Overdrev omkring skanserne, litra 7 a og 8 a foruden kystoverdrevet

Overdrevene fremstår som et velbevaret, åbent overdrev. Overdrevene fremstår som typiske overdrev på tør, næringsfattig bund. Af karakteristiske planter kan bl.a. nævnes Hulkravet Kodriver.

Her bør målsætningen også være et permanent åbent overdrev.

Overdrevet på kystskrænten, litra 4 h, 6 b og 8a

Overdrevet på kystskrænten udgør i alt et 6,0 ha stort område. Der er tale om et af Danmarks smukkeste og mest varierede kystskræntpartier, hvorpå der bl.a. vokser Nikkende Limurt, Elfenbens Padderok og orkideen Skov-gøgelilje. Kystskrænten udgør levested for fugle som digesvaler.

Forsvaret har etableret en ca. 6 ha stor hegning i nordlig forlængelse af en hegning syd for øvelsespladsen, hvor græsning har vist sig effektiv i bekæmpelsen af Kæmpebjørneklo.

Hegningen er udført af galvaniseret trådgærde, trykimprægnerede pæle samt vinkeljern.

Målsætningen bør være et åbent kystskræntområde, som henligger til naturlig succession i form af kystskred.

10.6 Stranden mellem kystskrænten og Lillebælt

Stranden og kystskrænten: Den naturlige dynamik fortsætter. Der fjernes ikke udskridende materiale eller træer på stranden.

10.7 Fremtidig pleje af slette- og agerarealer

Slettearealerne

Resultatet af den nuværende intensive landbrugsproduktion af grøntpiller er, at områderne har begrænset naturmæssig værdi. Sletterne består således langt overvejende af kulturgræsarealer, som allerede slås i forsommeren. Ved planstatus blev slåningen udført med hurtigt kørende og effektive redskaber fra maskinstation samtidig med, at der blev kørt jordforbedrende slam ud på markerne.

Som det bl.a. ses udfra afsnit 8.3, "Status i Vejle Amts Regionplan 2001 til 2013" er størstedelen af øvelsespladsen udpeget som område, hvor der findes: • Særlig værdifuld natur, • Værdifulde landskaber, • Områder som udpeges til "Ny natur" pga. et ønske om at opretholde en dynamisk og mangfoldig natur, • Økologiske forbindelseslinier så dyr og planter har mulighed for at sprede sig, • Særligt værdifulde havområder umiddelbart op til slettearealerne.

På baggrund af ovenstående og set i forhold til at slettearealerne i fremtiden vil kunne overgå til mere værdifulde naturområder, foreslås det, at forpagtningsaftalerne opsiges og at der bevilges ressourcer til, at slettearealerne kan plejes ved samme fremgangsmåde som ved høslæt på overdrev, se ovenstående generelle beskrivelse omkring høslæt på overdrevsarealer.

Resultatet af den kontinuerlige pleje vil være en udpinende effekt, som vil skabe levemuligheder for nøjsomme arter, der normalt er trængt i kulturlandskabet.

10.8 Pleje, genopretning og beskyttelse af vådområder

Forslag til generelle retningslinier for pleje af vandhuller

For alle søer og vandhuller på øvelsespladsen bør det tilstræbes, at vandhullerne bliver/forbliver soleksponerede med en åben bredzone og til stadighed indeholder lavvandede områder, hvor der opstår høj vandtemperatur. Dog bør de ikke være så lavvandede, at de tørrer ud om sommeren. En sådan retablering og pleje vil gøre vandhullerne optimale som yngledamme for specielt padder, som er en truet dyregruppe. Samtidig vil der blive genskabt biotoper, som på grund af et mere og mere intensivt landbrug og en ekspansiv byudvikling er blevet stærkt begrænset i det danske landskab.

Forudsætningen for at udføre et plejeindgreb i vådområderne vil ofte være fjernelse af pile og tjørnekrat, oprensning og etablering af en permanent højere vandstand. Den højere vandstand kan ofte etableres ved at sløjfe eller indsætte regulering på grøfter, og bør betragtes som en forudsætning for genskabelse af værdifulde vådområder med begrænsede plejeomkostninger.

Dette skyldes, at en højere vandstand vil hæmme den fremtidige udvikling af kratene og derved formindske plejeomkostningerne til nedskæring væsentligt. Pilekrattene har en selvforstærkende effekt i forhold til udbredelsesområderne, da de virker udtørrende på vådområderne samtidig med, at der er en kraftig organisk produktion af blade og kviste, som langsomt er med til at hæve bunden i vådområderne.

Nogle vandhuller har behov for oprensning. Typisk har omgivende træer og buske gennem tiden kastet blade i vandhullet samtidig med, at vandhullets egen planteproduktion har givet en aflejring. Oprensningen sker bedst ved, at 20-50 cm af bundlaget skrabes af, så det sikres, at der står vand i dammen sommeren over. Af hensyn til vandhullets fauna bør kun 1/3-1/2 af vandhullet oprenses pr. gang. Det tilsigtes at opnå en vintervandstand på mellem 80 og 120 cm dybde.

Det er vigtigt, at der ved opgravningen etableres svagt skrånende bredder ud til maksimumsdybden for at opnå maksimale vandtemperaturer til de varmekrævende paddearter. En god hældning er maksimum 1 m over 5 m. Den opgravede jord trækkes ud over de nærliggende arealer, så den ikke virker skæmmende. Jorden må ikke danne unaturlige volde ved vandhullet.

Rundt om dammene oprettes der en minimum 5 m bred zone, som skal være lysåben til opvækst af urter.

Generelt skal zonen omkring alle vandhuller plejes, således at vegetationen holdes som lav urtevegetation. Pile- og tjørnebuske skyder hurtigt og bør på Hyby Fælled Øvelsesplads nedskæres med ca. 3 års mellemrum. Stauder som dueurt og brændenælder bør skæres ned, hvis de dækker store dele af bredden. Dette bør foregå efter 20. juli.

Der bør generelt etableres en "No-Go-Zone" for bæltekørsel rundt om alle vådområder på 10, minimum 5 m, således at brinkerne ikke ødelægges og der ikke bliver tilført jord og mudder til vådområderne. Hvor vådområderne grænser op til bæltespor, bør No-Go-Zonen markeres med lave, kraftige pæle i terrænet. Vandhuller, søer og moser, som er blevet reetableret, bør så vidt muligt markeres på Terrænkortet, bilag 2, som område med: "Al øvelsesvirksomhed forbudt, bortset fra gennemgående færdsel til fods." Der må af hensyn til paddefaunaen ikke udsættes fisk, krebs eller lignende i vandhullerne.

Ud over denne generelle plejebeskrivelse har Skov- og Naturstyrelsen i det følgende beskrevet 9 vådområder, som har et stort naturmæssigt potentiale og er særligt plejekrævende.

Pleje af vådområder betragtes som en vigtigt del i en drifts- og plejeplan, da vådområdernes udbredelse i Danmark i de seneste 100 år er stærkt reduceret.

De endeligt vedtagne plejeforslag til vådområderne vil være markeret på drifts- og plejekortet, (bilag 3 A) med en rød ring og fortløbende numre.

Forslag til konkrete plejeforanstaltninger for de enkelte vådområder Vandhul nr. 1 i den nordvestlige del af Egehaven

Ved markgennemgangen i 2001 havde vandhullet i skovbrynet omkring nordenden af Egehaven et lille vandspejl og var fuldstændig overskygget. Efterfølgende er vandhullet oprenset, således at der ved markgennemgangen i 2002 kom mere lys til vandhullet samtidig med, at slam var fjernet og der var foretaget en fordybning. Desværre var der kvaste træer og grene, opgravet jord i volde samtidig med, at fodertønder og foderhalvtag nu trådte tydeligt frem.

Vådområde nr. 2: Søer og moser litra 2 p og 2 r

De to små vandhuller er etableret i moseområder opstået på tidligere agerjord. Det omkringliggende mose- og engområde er meget fugtigt, hvilket tydeligt ses på floraen, som består af bl.a. Knopsiv og Mosebunke. De mange forskellige naturtyper: Sø, mose, eng, krat, overdrev, som alle ligger tæt op mod skoven, udgør et yderst værdifuldt naturområde.

Målsætningen for dette vådområde kan være: Sø/mose med blankt vandspejl og med omkringliggende, lysåben mose og eng.

Sø nr. 3: Kunstig anlagt sø, litra 3 f

Den nyetablerede sø er vellykket og fremstår som et værdifuldt vådområde, hvor der vokser Mannasødgræs.

Målsætningen bør være, at området forbliver en lavvandet, åben sø.

Mose nr. 4: Skovmosen i Kirstinebjerg Skov, litra 2 p og 4 c

Skovmosen, som er på 1,1 ha, er ved at blive overskygget af kraftig bredvegetation og pileholme, som langsomt breder sig over mosen. Urtevegetationen er dog stadig karakteristisk for skovmoser og består af en randvegetation af Rød-el, Grå pil, Almindelig Mjødurt og Gul Iris.

Egnens ældre beboere fortæller, at der har gået græssende kvæg på den dengang lysåbne, fugtige skoveng.

Målsætningen med mosen kan være en åben skovmose uden udgrøftning, men med gennemsivende overfladevand.

Ud over at tiltaget vil have en umiddelbar positiv effekt på flora og fauna, vil der også ske en begrænsning af kvælstofudledningen (nitrat) til Lillebælt. Dette skyldes, at der i den iltfrie mosebund vil findes bakterier, som anvender nitrat (NO3) i stedet for frit ilt til deres forbrænding. Slutproduktet af denne type forbrænding vil være harmløst atmosfærisk kvælstof (N2), som forsvinder op i luften og dermed ud af skovmosen, inden det ender i Lillebælt. Det forventes, at én hektar våd eng/mose fjerner mere end 400 kg kvælstof pr. år.

Vandhul nr. 5, litra 5 k nordlig del samt vandhullerne umiddelbart syd for

Bæltekørslen har med tiden skabt dybe hjulspor, hvori vand samlede sig. Hjulsporene var dybe (0,5-1 m) og kantede, hvilket med tiden gjorde området delvist ufremkommeligt. Da aktiviteten mht. bæltekørsel ændrede sig, blev sliddet mindre og der var efterhånden pile- og tjørnekrat overalt. Resultatet blev et område, som bestod af lange hjulspor med koldt vand overskygget af pilekrat.

For at gøre området mere attraktivt for dyr og planter har forsvaret valgt at etablere tre nygravede vandhuller i vinteren 2002 samt at uddybe den nordlige del af litra 5 k.

Vandhullerne er nu etableret, men der er stadig mindre, skæmmende jordvolde omkring.

Målsætningen bør være, at vandhullerne forbliver åbne vandhuller i et større moseområde.

Moseområdet nr. 6: Litra 5 d

Øvelsespladsens største mose på 5,8 ha. Der er dybe spor efter bælte- og hjulkørsel, både i form af kantede op til 0,5 m dybe hjulspor og i form af 0,5-1 m dybe skrab efter bæltekørsel med bl.a. pansrede mandskabsvogne. På trods af at der efterhånden kun sjældent foregår kørsel i mosen, står kanterne stadig meget skarpt optrukket pga. den lerede undergrund. Dette gør gående færdsel vanskelig og man bør være agtpågivende overfor de tilgroede, vandfyldte dybe skrab. Samtidig udgør skrabene og hjulsporene et meget varieret levested for dyr og planter tilknyttet vådområder. Af arter fundet ved markgennemgangen kan nævnes: Kærsvovlrod, Eng-karse, Kærtidsel, Tagrør, Rørgræs og Alm. Mjødurt.

Målsætningen kunne være et moseområde i syd- og nordlig del samt en sø med åbent vandspejl midt i mosen.

Sø nr. 7: litra 6 h, nordligt vandhul ved Bane Nord

Vandhul vest for flugtskydebanen er gravet op inden for de sidste par år. Der er en fin balance mellem vandhullet og det omkringliggende krat.

Målsætningen kan være, at vandhullet forbliver med delvist åbent vandspejl.

Vandhullerne nr. 8: i krattet litra 6 c, øst for krydset Nærkampvej og Fælledvej

Vandhullerne er groet fuldstændig til i krat og der kommer stort set ikke lys til overfladen.

Målsætningen kan være delvist åbne vandhuller omgivet af krat.

Denne sø, som nu er på ca. 400 m², blev udvidet i sommeren 2001. Det bør fortsat være målsætningen at holde søen åben.

10.9 Vandløb

Som beskrevet tidligere har Fredericia Kommune kun en meget lille andel af vådområder, så set ud fra et naturmæssigt synspunkt vil det kun gavne, såfremt flere af øvelsespladsens vådområder bliver genskabt.

Generelt set er der gode afløbsmuligheder for øvelsespladsens vandløb på grund af faldet mod Lillebælt. Der bør derfor kun oprenses vandløb, såfremt der opstår problemer med at modtage vand fra nærliggende jorde, eller hvis enkelte områder sumper fuldstændig til og ikke kan anvendes til forsvarets uddannelse.

Af natur- og ressourcemæssige hensyn kan vedligeholdelsen af vandløbene i denne planperiode begrænses til jævnligt at rense vejunderføringer og til at løse akutte problemer med at modtage vand fra tilstødende jorde, såfremt de opstår.

10.10 Engarealer Litra 1 b, 5 a og 7 e

Litra 1 b var nyslået den 18. juni 2002. I forhold til flora og fauna er tidspunktet mindst én måned for tidligt og det foreslås, at det første høslæt tidligst foretages primo juli eller gerne senere med efterfølgende fjernelse af det tørrede materiale.

Målsætningen bør være et åbent fugtigt engareal.

Litra 2 a

De nordlige, fugtige engarealer er svært passable. De har ikke været slået i en årrække, og der er spredt opvækst af tjørne- og pilebuske. Terrænet er præget af mosebunketuer.

Her bør målsætningen også være et åbent fugtigt engareal. For at opnå dette er der behov for at udføre 1. gangspleje ved at fjerne pilebuskene.

Litra 4 e

Engene består af to åbne arealer vest for skoven, som er fugtige engarealer med mosebunketuer. På den nordlige eng er der opvækst af Slåen samt Tjørn, og det er tydeligt, at det ikke har været slået i nogle år.

Terrænet er ret ufremkommeligt, og der ses dybe hjulspor i den lerede, våde bund. Her er tidligere blevet slået striber til vildtet, hvilket ses ved den forskelligaldrene opvækst. Slåning af striber til vildtet har en gavnlig effekt på flora og fauna, i og med der skabes mulighed for at fuglevildtet kan tørre sig i det lave græs og der skabes forskellige udviklingstrin til gavn for flere arter, men den positive effekt vil være større, hvis der ventes med at blive taget høslæt 15. juli eller senere.

Samme målsætning som de to forudgående engarealer.

10.11 Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo

Enkelte steder på øvelsespladsen findes der Kæmpe-bjørneklo. Kæmpe-bjørneklo har den uheldige egenskab, at den fortrænger langt de fleste dyr og planter fra voksestedet, da de ikke trives i mørket under plantens store blade. En enkelt Kæmpe-bjørneklo spreder flere tusinde frø i løbet af sin levetid på 2-3 år, hvorfor den hurtigt kan brede sig over store arealer.

Skov- og Naturstyrelsen finder det væsentligt, at kasernen fortsætter sin indsats i bekæmpelsen af Kæmpe-bjørneklo på terrænet -også i den kommende 15 års periode.

Skov- og Naturstyrelsen har følgende forslag til fremtidig bekæmpelse af Kæmpebjørneklo: Bekæmpelse kan foregå enten ved græsning, slåning, rodstikning i 5-10 cm dybde eller opgravning. Viser det sig i løbet af sommeren, at enkelte planter er blevet overset, er det vigtigt, at disse ikke får lov til at sprede frø. Dette forebygges ved at afskære blomsterstanden og brænde den, inden frøene er modnet.

Kæmpe-bjørnekloen kan forveksles med de mindre Alm. Bjørneklo, Grønblomstret Bjørneklo, Kvan og Angelik plantearter det er vigtigt ikke at fjerne.

Forsvarets Bygningstjeneste har under planprocessen iværksat græsning som resultat af, at alle deltagere på bidragyderbesigtigelsen var enige om at iværksætte intensiv bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, se afsnit 10.3 "Overdrevet på kystskrænten, litra 4 h, 6 b og 8a"

10.12 Faste bælte- og hjulspor samt forslag til områder der bør friholdes for kørsel

Langs Nordre Ringvej, flere steder langs Fælledvej, Søndre Skydebanevej og Egehavevej er der gravet grøfter, som forhindrer almindelig færdsel med hjul- og bæltekøretøjer i at krydse ind på de åbne områder. Resultatet er, at der kun er et begrænset slid på de åbne områder, da færdslen hovedsageligt anvender anlagte passager og sporsystemer.

Til at supplere ovennævnte skånsomme vejopbygning kan der fastlægges permanente hjul- og bæltespor, som markeres på Terrænkortet bilag 2 og i særligt sårbare områder kan sådanne spor også markeres i terrænet. Samtidig bør der etableres en 5-10 m "No-Go-Zone" omkring særligt sårbare naturtyper, f.eks. moser, enge, søer og vandløb.

Ved markregistreringen år 2001 og 2002 blev det bemærket, at øvelsespladsen anvendes meget som rekreativt område efter kl. 16. Der blev set en del almindelige (uorganiserede gæster) på vej mod og omkring Skanse 1, i skovområderne og langs vandet ved kystskrænten.

Skov- og Naturstyrelsen foreslår, at kasernens nuværende åbne holdning overfor offentlighedens adgang styrkes på flere områder. Dette kan gøres ved at sørge for en øget opmærksomhed på reglerne for offentlighedens adgang til øvelsespladsen, bl.a. i forbindelse med offentliggørelsen af nærværende drifts- og plejeplan.

Udenfor øvelsestid bør offentlighedens adgang generelt tillades overalt bortset fra bygninger og depoter. Ud fra en naturmæssige betragtning har øvelsespladsen en karakter og størrelse som gør, at offentlighedens adgang ikke vil påvirke flora eller fauna væsentligt. Ved at tilrettelægge et ruteforløb med orienterende punkter undervejs er det Skov- og Naturstyrelsens erfaring, at langt den overvejende del af de besøgende vil anvende ruteforløbet.

Selv om øvelsespladsen kan åbnes op for offentligheden, kan der være tilfælde, hvor forsvaret har behov for øvelser, kørsel osv. udenfor øvelsestid. Ved sådanne ekstraordinære lukninger skal det tydeligt fremgå ved alle indkørselsveje og på hjemmesiden. Sådanne lukninger bør dog overvejes nøje og have et specifikt formål, som ikke kan løses ved en efterfølgende offentliggjort lukning.

Det bør overvejes om det er muligt at opstille simple, kraftige bordebænkesæt af naturmaterialer på græsområderne i den sydøstlige del af øvelsespladsen. Muligvis kan bordebænkesættene anvendes i forbindelse med forsvarets udendørsundervisning og når øvelsespladsen er åben for offentligheden kan sættene anvendes til rekreative formål.

Området er opdelt i små "rum", det er let tilgængeligt og byder på flotte kig ud over Lillebælt samt på "kig" tilbage i vores fælles kulturarv som bl.a. udspringer fra Skanse 1.

Hunde

På grund af øvelsespladsens bynærhed er der desværre store problemer med løsgående hunde.

Det er Skov- og Naturstyrelsens klare holdning, at hunde er velkomne på øvelsespladsen, men at de altid skal føres i snor.

Hundetræning, som påvirker store områder af øvelsespladsen, bør af hensyn til vildtet begrænses til et minimum.

10.14 Jagt og vildtpleje

Jagten på terrænet bør fortsat være meget lempelig. Jagten og jagtinteresser må aldrig virke hindrende for terrænets primære formål som øvelsesplads.

De vildtbare arter har på grund af områdets store naturindhold gode leve- og overlevelsesvilkår. Hyby Fælled Øvelsesplads har, ligesom forsvarets øvrige terræner, derfor betydning som et område hvorfra vildtbestandene breder sig ud i det omgivende land.

Det forventes, at den foreslåede vegetationspleje i nærværende drifts- og plejeplan for overdrev, enge, mose- og skovarealer generelt vil være til stor gavn også for det jagtbare vildt.

Det samme gælder genopretningsplanen for terrænets moser, søer og vandhuller.

De vildtagre, som er anlagt på terrænet, (angivet på grundkortet, bilag 1), kan bibeholdes med samme placering med undtagelse af vildtageren, litra 8 h, som formodentligt er anlagt på et hedeareal og derfor bør sløjfes. Af hensyn til de beskyttede naturtyper må vildtagre ikke flyttes ind på disse arealer. Såfremt vildtagrene fremover ønskes flyttet, kan dette derfor kun ske på slettearealerne.

Af hensyn til vandkvaliteten må der ikke fodres i umiddelbar nærhed af søer og vandhuller.

Det bør overvejes, om fodring overhovedet er nødvendig, da områdets naturlige fødegrundlag betragtes som stort i forhold til en naturlig bestand af vildt.

I øvrigt henvises til de nye regler fra maj 2002, angående vildtpleje på forsvarets arealer: FKOBST 610-1, kapitel 4, bilag 4.

10.15 Affaldsdeponering fra nabobebyggelse

Kasernen ofrer hvert år ressourcer på at fjerne haveaffald fra øvelsespladsen. Problemet er størst i afdeling 8 mod Læsøvej. Det er vigtigt, at der fortsat føres en meget restriktiv holdning overfor deponering af haveaffald af æstetiske og biologiske årsager. Haveaffald kan indeholde planterester af unaturligt forekommende og meget aggressive planter. Et eksempel er Japansk Boghvede, hvor selv meget små stumper af jordstængelen på 1 cm er i stand til at danne en ny plante. De spredes f.eks. med haveaffald, fyldjord eller med vand. Modsat de fleste andre stauder tåler pileurternes roddele og stængler udtørring. Selv de tørre stængler skyder efter ca. 1 uges ophold i vand. Under Japansk Boghvede er der meget mørkt, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle trives i de meget tætte bestande.

Når pileurterne vokser langs vådområder, kan der desuden opstå problemer med erosion om vinteren, når der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden.

Skov- og Naturstyrelsen foreslår, at kasernen oplyser lokalbefolkningen om, at deponering af haveaffald kan have stor ødelæggende effekt på flora og fauna samtidig med, at det er en overtrædelse af bl.a. Naturbeskyttelsesloven at ændre tilstanden af § 3 beskyttede områder, som f.eks. engområdet, der støder op til parcelhusudstykningen nord for kasernen.

10.16 FN-observationsposter mv.

Enkelte steder findes der gamle skure mv. som har været anvendt i forbindelse med øvelser.

Ved markgennemgangene 2001 og 2002 har der ikke været nylige spor efter øvelser og det kan derfor overvejes, om eksempelvis FN-observationsposten ved Nordre Kobbelvej, skuret øst for Post Syd og den gamle skurvogn i terrænets nordligste del kan fjernes.

10.17 Oplagringssplads, litra 5 f

Oplagringen af rør og andet jern fra nærliggende industri synes ikke at være hensigtsmæssig på et åbent naturområde. Lejekontrakten forslås derfor opsagt og materialet fjernet.