![]() |
|
|
Hyby Fælled ØvelsespladsFremtidige behov og ønsker9. Forsvarets fremtidige behov og ønsker9.1 Behov for mindre
tilplantninger til bivuakering I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende drifts- og plejeplan har Telegrafregimentet beskrevet de fremtidige ønsker for anvendelsen af øvelsespladsen frem til år 2018. 9.1 Behov for mindre tilplantninger til bivuakeringDer er et øvelsesmæssigt behov for, at den del af Egehaven, litra 1 m som blev renafdrevet vinteren 2001 bliver reetableret som højstammet skov, se nedenstående bevoksningsvise gennemgang. Nåleskov til bivuakering ønskes etableret i afdeling 1 eller 2. Begge behov for tilplantninger udspringer i ønsket om til stadighed at bevare let tilgængeligt bevægeterræn og gode muligheder for bivuakering. 9.2 Placering af GRIFO-anlægRegimentet forudser placering af et såkaldt GRIFO-anlæg (grundlæggende indføring i fredsstøttende operationer), der omfatter et mindre antal træhuse samt afgrænsning af et mindre område med pigtrådsafspærring. Placeringen er endnu ikke fastlagt ! 9.3 Styre- og bremsebaneRegimentet har som første led i at etablere en styre- og bremsebane søgt internt i forsvaret om tilladelse til etablering af banen på den sydlige del af Fælledvej. Projektet er endnu ikke godkendt. 9.4 Supplerende tilplantning af læhegnDer er fremsat ønske om at reetablere en ca. 100 m strækning af det nord- sydgående hegn i afdeling 5. Hegnet har tidligere været sammenhængende, men øvelsesmæssigt slid har langsomt åbnet hegnet. Tilplantningen ønskes foretaget med egnskarakteristiske træ- og buskarter. 9.5 Naturpleje af vådområderSøen, litra 2 r, ønskes udvidet mod syd ca. 1000 m2 for på den måde at få et vandspejl i området året rundt. Vandhullet, der støder op til Nordre Kobbelvej, litra 5 k, er fuldstændig tilgroet og overskygget. Bevoksningen mod syd og øst ønskes reduceret kraftigt samtidig med, at bundslammet renses op. Udløbet mod nord kan med fordel hæves ca. 30 cm for at skabe et større vandspejl. I krattet, litra 5 b, vestnordvest for T-krydset mellem Fælledvej og Nordre Skydebanevej findes 2 mindre vandhuller. Vandhullerne ønskes oprenset og de omkringliggende krat reduceres mod øst, syd og evt. mod vest. 9.6 LøbebaneEn 2,5 km løbebane med primitive forhindringer ønskes etableret, se placering på drifts- og plejekortet bilag 3. Løbebanen etableres hovedsageligt på bestående skovveje og stier. På strækninger hvor der er behov at etablere løbebanen, vil der blive anvendt grus eller andet blødt underlag som f.eks. flis. Den primitive forhindringsbane -bestående af fire momenter - ønskes placeret i tilslutning til løbebanen i vestkanten af afdeling 6 mellem Nordre Skydebanevej og Nærkampvej. 9.7 Bekæmpelse af KæmpebjørnekloI foråret 2002 iværksatte Forsvarets Bygningstjeneste i tæt samarbejde med Telegrafregimentet et projekt vedrørende bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo på den sydlige del af fredsskovsområdet incl. de sydlige dele af skrænterne ud mod Lillebælt. Bekæmpelsen af Kæmpe-bjørneklo bliver gennemført ved udsætning af gotlandsfår. 1. januar 2003 er der indgået samarbejdsaftale med to fåreavlere. Ifølge samarbejdsaftalen forpligter fåreavlerne sig til "at udsætte et sådan antal får på arealet, at alle Kæmpe-bjørneklo planter til stadighed ikke kan afsætte blomst og danne frøstande. Fårene bliver på området indtil plantens vækst er stoppet. Samarbejdsaftalen løber indtil den af en af parterne opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst 1. januar 2005. 9.8 Forslag til driftsplan for skovområderne på Hyby Fælled ØvelsespladsMålsætninger med skovdriften De militære skove tjener primært til øvelsesformål og skal ved deres opbygning og udvikling søges tilpasset dette formål, herunder de ændringer i forsvarets opgaver og funktioner, der løbende finder sted. Øvelsesformålene omfatter mulighed for bivuakering og levering af materialer til sløring, ligesom skoven skal tjene som areal til handle- og reaktionsbaner. Der skal i skoven være vejnet til hjulkøretøjer, herunder lastvogne. Skoven skal hele året kunne skjule personel, materiel og køretøjer. Skovene er underlagt fredsskovspligt og skal til enhver tid leve op til de politiske målsætninger for statens skove. Dette betyder for det aktuelle område især, at der skal være maksimal andel af løvskov, gerne i blandinger og at arealerne skal drives så naturnært som muligt med plukhugstdrift og understøttelse af naturlig opvækst. Naturligt forekommende biodiversitet skal understøttes, således at der bliver maksimal variation i flora og fauna på arealerne. Beskrivelse af den nuværende drift og pleje af skovområderne Driften har været præget af stor stabilitet med understøttelse af selvforyngende løvtræ under hensyntagen til jordbundsforholdene. Der har været gennemført traditionelle tyndingshugster og en vis grad af plantede kulturer. Træet er afsat til gavntræ og brænde, uden brug af sankere, og der har været produceret afdækningsflis, primært til eget brug. Der er ikke anlagt juletræskulturer og der er ikke taget specielt hensyn til vildtet. Der er plantet ædelgran i håb om, at den langsigtet kan blande sig naturligt med bøg. Kulturerne af eg, ædelgran og ask er blevet hegnet. Lang- og kortsigtet målsætning og behandlingsforskrifter på bevoksningsniveau Det langsigtede mål er at omdanne skovene til naturnær skov med selvforyngelse ved opretholdelse af frøtræer af de arter, der skal understøttes. Hugsten lægges i videst muligt omfang over til plukhugstdrift. Nål plantes kun, hvor det er uddannelsesmæssigt nødvendigt. I det nordlige område afdeling 1 og 2 anlægges 2 bivuakskove, hvor pålæggelse af fredskovspligt bør undgås. Dette skal ske ved forhandling, før anlæg påbegyndes. Disse bivuakanlæg plantes som skakbrætlignende kulturer med lige dele sitkagran, grandis, eg og ubevoksede arealer. Målsætning med hensyn til skovområdernes produktion, stabilitet og naturindhold Der tilstræbes produktion af løvtræ af højeste mulige kvalitet, især af bøg, eg og ask samtidig med, at der gives plads for lystræer, således at der kan etableres en naturlig bestand af vilde danske buske. Døde træer bevares i det omfang og i en form, hvor dette kan lade sig gøre, under hensyntagen til sikkerheden ved øvelser. Fremtidigt træartsvalg Alle fremtidige bevoksninger skal være blandingsbevoksninger med bøg og eg, som de dominerende træarter. Ask vil indtage en betydelig plads og på våde arealer vil rødel blive understøttet, hvor det er muligt. Nål vil kun blive anvendt i det omfang, det er øvelsesmæssigt nødvendigt. Ædelgran vil blive understøttet, hvor den indfinder sig i naturlig blanding med bøg. Hvor blandingerne ikke opnås af naturlig vej, åbnes mulighed for indplantning af hejstere i smågrupper. Træartsblandinger og kulturmodeller Der forventes ikke anlagt nye kulturer i 15-års perioden og træartsblandingerne vil derfor i høj grad blive bestemt af, hvad der naturligt indfinder sig. Hegning De etablerede og plantede kulturer er hegnet. Hegnene forventes nedtaget indenfor de første 6 år af planperioden. Eventuel jordbearbejdning Dette indskrænker sig til gravning i forbindelse med eventuelle indplantninger af hejstere. Tyndinger i planperioden De mellemaldrende bevoksninger vil i perioden blive tyndet ved plukhugst afhængig af markedsforholdene for de aktuelle effekter. For de yngste bevoksninger vil der blive tale om en eller to tyndinger uden salgbare effekter i perioden. Kulturplan Der anlægges ikke kulturer i perioden. Tilvækst og hugstberegning Der regnes med en tilvækst på 7 kbm. pr. ha. bevokset/år, ændringen i driftsformen skønnes ikke at påvirke dette tal. Hugsten er ca. 300 kbm. pr. år, hvad der stort set svarer til tilvæksten. Dette niveau forventes opretholdt, men med svingninger fra det ene år til det andet. Særlige bemærkninger Nogle bevoksninger (5 h, 6 c og hovedparten af 7 c) søges fritaget for fredskovspligt under hensyntagen til bygningers nærhed, underjordiske anlæg og bevoksningernes ringe bredde. Bevoksningsvis gennemgang Afd. 1
Afd. 2
Afd. 4
Afd. 5
Afd. 6
Afd. 7
Økonomi Der vil i den kommende 15-års periode ikke være behov for anlæg af kulturer og med den skitserede overgang til stor andel af naturnær drift vil skovens økonomi kunne være i balance, således at der for perioden samlet og indenfor de enkelte år kan budgetteres med, at indtægter og udgifter modsvarer hinanden. En særlig investering vil udspringe af ønsket om anlæg af ca. 6 ha bivuakskov fordelt på to afdelinger i den nordlige del af området. Under hensyntagen til jordbundsforholdene og de manglende muligheder for at måtte bruge kemikalier og hegn, skønnes anlægsudgiften at blive 35.000 kr. pr. ha eller i alt 210.000 kr.
|