Skov- og Naturstyrelsen

Hyby Fælled Øvelsesplads

8. Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger

8.1 Generel lovpraksis for forsvarets arealer
8.2 Planloven
8.3 Status i Vejle Amts Regionplan 2001 til 2013
8.4 Kommuneplanlægning
8.5 Naturbeskytte
8.6 Plejepligt af beskyttede naturtyper og fortidsminder
8.7 Museumsloven
8.8 Vandløbsloven
8.9 Skovloven
8.10 Vildtpleje

8.1 Generel lovpraksis for forsvarets arealer

De gældende regler for benyttelsen af offentligt ejede arealer er som hovedregel ligeledes gældende for benyttelsen af forsvarets arealer. Der gælder dog tillige for anvendelsen af forsvarets arealer, at det skal være muligt for forsvaret at gennemføre den nødvendige uddannelse af danske soldater. I det omfang forsvarets benyttelse af arealerne til uddannelsesog øvelsesvirksomhed kan gennemføres, og sikkerhedsmæssige hensyn ikke taler imod, skal offentlighedens adgangsmuligheder til forsvarets arealer søges tilgodeset under hensyntagen til den nødvendige beskyttelse af naturen.

Afvejningen i nærværende drifts- og plejeplan mellem den militære benyttelse og naturbeskyttelseshensynene på terrænet forventes derfor at foregå i et samarbejde mellem de statslige myndigheder (Forsvaret og Skov- og Naturstyrelsen) og de administrerende myndigheder ved amt og kommune, således at administrationen af relevant lovgivning sker ud fra en samlet vurdering.

I det følgende er gennemgået de lovgivningsmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger, som har særlig relevans for Hyby Fælled Øvelsesplads. Udover de nævnte, findes der et antal love eller bekendtgørelser, som regulerer forhold i det åbne land, f.eks. bekendtgørelsen vedrørende anvendelse af slam, spildevand og kompost til jordbrugsformål.

8.2 Planloven

Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 518 af 11/6 2000) har til formål at sikre en overordnet planlægning og hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte amtskommuner og kommuner. Loven skal samtidig sikre at planlægningen forener de samfundsmæssige interesser og medvirke til at værne om landets natur og miljø. Hvor den overordnede landsplanlægning varetages af landsplandirektiver, udstikkes retningslinier for den enkelte amtskommune og Hovedstadsområdet af Regionplaner. Regionplanerne må ikke stride imod landsplanmæssige interesser (landsplandirektiver) og omfatter en periode på 12 år (men revideres hvert 4. år). Regionplanerne udpeger bl.a. områder med særlig naturbeskyttelsesinteresse, beliggenhed af skovrejsningsområder, kvaliteten af vandløb og søer samt områder med drikkevandsinteresse. Det er den enkelte amtskommune, der er planlægningsmyndighed for regionplanerne.

For den enkelte kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen fastlægger en hovedstruktur for hele kommunen og angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen. Kommuneplanen må ikke stride imod regionplanen.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere udarbejde lokalplaner. Hvor kommuneplanerne gælder for hele kommunen, gælder lokalplanerne for et enkelt område og fastlægger mere detaljeret, hvordan området skal se ud. Ifølge Planlovens § 13, stk. 2 skal der altid udarbejdes lokalplaner før der gennemføres større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Afgørelsen af om der foreligger lokalplanpligt i den konkrete situation træffes af kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering. Opførelse af stationære kulisse-anlæg på et militært terræn i landzone er et eksempel på et anlæg, som normalt vil kræve udarbejdelse af en lokalplan.

Kommunen er planlægningsmyndighed for såvel kommuneplaner som lokalplaner.

Landzonetilladelse

I Planlovens kap. 7 opdeles landet i byzoner, sommerhusområder og landzoner og begrænsninger for anvendelse i de enkelte zoneområder defineres. Øvelsesområdet er beliggende i landzone. I henhold til planlovens § 35 må der ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone uden tilladelse fra landzonemyndigheden (I dette tilfælde Fredericia Kommune).

Afgørelsen af, om zonetilladelse er påkrævet træffes af kommunen. På forsvarets arealer vil etablering eller flytning af permanente, militære anlæg og opstilling af faste terrænpunkter normalt kræve zonelovstilladelse fra kommunen. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kræves zonelovstilladelse.

Anlæg m.v., som etableres midlertidigt, men som ikke er fjernet inden 1 måned fra etablering, regnes som permanente.

8.3 Status i Vejle Amts Regionplan 2001 til 2013

Særlig værdifuld natur

Kirstinebjerg Skov og en ca. 2-300 meter zone langs kysten ind i landet er del af området omkring Trelde Næs-skovene, der er udpeget som særlig værdifuld natur. De særligt værdifulde naturområder er karakteriseret ved, at de rummer sjældne arter eller naturtyper. I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til en bestemt naturtype. De særligt værdifulde naturområde er særligt vigtige i prioriteringen af indsatsen for at bevare og styrke plante- og dyrelivet

Værdifuld landskab

Store dele af øvelsespladsen er udpeget som værdifuldt landskab, se figur 11. Værdifulde landskaber er områder der i kraft af indhold og variation er særligt attraktive og derfor har en særlig værdi for friluftslivet. De værdifulde landskaber skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er lokalt nødvendige. Hvis der gives tilladelse til byggeri eller anlæg skal der ske en nøje tilpasning til landskabet.

Kystnærhedszonen

Hele østkysten i Vejle Amt er omfattet af kystnærhedszonen - en ca. 3 km bred zone langs kysten. Formålet med kystnærhedszonen er, at kystlandskabet skal beskyttes og samtidig skal kunne benyttes. Kystnærhedszonen omfatter alle arealer i landzone og sommerhusområder. Zonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Det åbne landskab er en truet og begrænset ressource, og presset på kysterne er stort. Nye udlæg i kystzonen skal derfor begrundes - enten funktionelt eller planlægningsmæssigt - og således, at landskabs- og naturhensyn gives en høj prioritet. Der må ikke udlægges nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. På kyststrækninger og strandbredder, der ligger inden for naturbeskyttelseslovens 300 m's strandbeskyttelseslinie, skal der udvises særlig tilbageholdenhed med en mere intensiv arealanvendelse.

Figur 11
Rød markering viser Hyby Fælled Øvelsesplads, sort skravering viser området udpeget som værdifuldt landskab.

Ny natur

Med de udpegede områder til ny natur og nye økologiske forbindelser skal der skabes en bedre sammenhæng mellem naturarealer, så der kan ske en udveksling mellem bestande og opretholdes en dynamisk og mangfoldig natur. Områderne skal så vidt mulig friholdes for aktiviteter og anlæg, der forringer denne mulighed. Ved byggeri og anlæg, der nødvendigvis skal placeres i områderne, vil der blive stillet krav om foranstaltninger, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur.

Hvis byggeri og tekniske anlæg helt undtagelsesvist placeres i områder til ny natur, skal det gøres således, at den resterende del af området til ny natur stadig kan realiseres. I det omfang de økologiske forbindelser nødvendigvis må inddrages til andre formål, vil der blive stillet krav om foranstaltninger, der sikrer den økologiske forbindelseslinies funktion. Hvor nye tekniske anlæg passerer økologiske forbindelser, vil det være et krav, at der etableres faunapassager, hvor der er behov for det. Der bør udarbejdes kommunale planer for sikring og forbedring af de økologiske forbindelser i byområderne.

Figur 12: Rød markering viser Hyby Fælled Øvelsesplads, gul markering viser amtets udpegninger til Ny Natur.

Den nuværende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Amtsrådet vil søge nye naturområder etableret i samarbejde med lodsejerne f.eks. ved indgåelse af frivillige aftaler. For at opnå resultater er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den enkelte ejers situation. I særlige tilfælde kan erhvervelse eller fredning komme på tale. Afgrænsningen mellem bebyggelse og ny natur eller økologisk forbindelse fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen på baggrund af konkrete vurderinger f.eks. af områdets sårbarhed over for bebyggelse og øget belastning.

Økologiske forbindelser

Den nordlige halvdel af Ryes Kaserne er udpeget som økologisk forbindelsesområde således at øvelsespladsens og kystområdets dyre- og planteliv har en forbindelse til de bagvedliggende naturområder. Derved sikres den stadige udveksling mellem bestandene, som er nødvendig for at opretholde en rig, sund og mangfoldig natur. Regionplanens forholdsvis brede korridorer for nye økologiske forbindelser skal opfattes som rammeområder, inden for hvilke der skal søges sikret forbindelser for planter og dyr. Korridorernes forløb vil endvidere kunne justeres i forbindelse med konkrete planlægnings- og projektsager.

De internationale naturbeskyttelsesområder og de nuværende naturområderne udgør tilsammen de eksisterende økologiske forbindelser. Etablering af natur i områder udlagt til ny natur supplerer dette til en sammenhængende grøn struktur.

Skovrejsning

Området omkring Skanse 1 og en kile ud mod Lillebælt mod nord og syd er udpeget som område hvor skovrejsning er uønsket. Skovrejsning er ikke ønskelig af hensyn til områdernes nuværende natur- og landskabsværdier samt i visse tilfælde af hensyn til kulturhistorien.

Der er ikke udpeget egentlige områder til skovrejsning på øvelsespladsen.

Ingen af vandløbene på øvelsespladsen er særligt målsatte eller på anden måde udpeget i regionplanen. Dette kan skyldes deres begrænsede størrelse og hovedfunktion blot som afledning af vand.

Områder med drikkevandsinteresser

Øvelsespladsen ligger ikke på et område med særlige drikkevandsinteresser, men umiddelbart sydvest for Ryes Kaserne, samt på ca. 0,2 ha af kasernens sydvestlige område, findes et område med drikkevandsinteresser.

For at sikre en tilstrækkelig, uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource til dækning af det fremtidige behov for rent drikkevand har Amtet udpeget områder med drikkevandsinteresser. Områder med drikkevandsinteresser udgør størsteparten af amtets areal, og her findes der mange steder grundvand af god kvalitet. Denne klassificering af grundvandet er grundlaget for amtets prioritering af oprydningen af forurenede grunde og for den forebyggende indsats i forhold til byudvikling, indvinding af råstoffer og andre grundvandstruende arealanvendelser.

Der findes ingen vandboringer på eller tæt ved øvelsespladsen.

Særligt værdifulde havområder

Ud for øvelsespladsen er Lillebælt klassificeret som et særligt værdifuldt havområde. Sådanne naturområder på havet skal sikres et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv.

Støjkonsekvenszoner ved militære øvelsesarealer

Et støjkonsekvensområde i forbindelse med forsvarets anlæg og de af forsvaret benyttede skydebaner m.v. er ifølge regionplanen udlagt i en zone på 1 km rundt om øvelsespladsen. Forsvaret oplyser imidlertid at 1 km støjkonsekvenszonen var en generel zone, der i 1998 blev afløst af en beregnet støjkonsekvenszone. Der henvises til Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støjregulering, bekendtgørelse nr. 468 af 13. juni 2002. Inden for konsekvensområdets afgrænsning kan der normalt ikke etableres nye institutioner eller andre støjfølsomme aktiviteter i øvrigt.

Hvorvidt der i visse tilfælde kan etableres typer af støjfølsomme aktiviteter inden for konsekvensområdet beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1997 for beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder.

Rekreative stiforløb

Amtet har udpeget et stiforløb på/langs vejen Egehavevej, syd om Egehaven og videre nordpå ud af øvelsespladsen. Stiforløbet vil give adgang til en flot tur rundt på Trelde Næs.

I omgivelserne til de rekreative ruter må der ikke etableres landskabs- eller miljøforringende anlæg eller disponeres på en sådan måde, at der sker en forøgelse af motortrafikken, der kan ændre ruternes nuværende karakter.

8.4 Kommuneplanlægning

Ryes Kaserne er udpeget som byzone med en nordøstlig udbredelse op til bøgebevoksningen omkring bunkeranlægget, litra 7 c, (foruden Skanse 3) og med afgrænsning med garageanlægge i øst.

Fredericia Kommune er opdelt i 7 planområder hvor Hyby Fælled Øvelsesplads ligger i planområde Fredericia Nord. Fredericia Nord er igen opdelt i forskellige rammeområder hvoraf Ryes Kaserne ligger indenfor "Offentlige områder" og øvelsespladsen ligger indenfor "Det åbne land".

Udpeget som særlig anvendelse for kaserne og lignende funktioner, der kan indpasses uden at ændre områdets karakter.

Fredericia Nord, Det åbne land, nr. L1, Egentlige og særlige naturområder

De egentlige naturområder skal fastholdes som sådanne, og den ønskelige naturtilstand skal fastholdes ved pleje. De særlige naturområder skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er lokalt nødvendige. Hvor byggeri tillades, skal tilpasning til omgivelserne prioriteres højt. Områdernes muligheder som friluftsområder skal søges udbygget. Begge former for naturområder er omfattet af loven om kystbeskyttelse. Hovedparten af området anvendes til øvelsesterræn. Denne anvendelse kan fortsætte.

Figur 13
Rød markering viser opdelingen af kommuneplanens udpegninger.

Fredericia Nord, Det åbne land, nr. L2, Militært øvelsesterræn

Arealet anvendes til militært øvelsesterræn m.v. Arealets fremtidige anvendelse fastholdes til militært øvelsesterræn m.v., og rekreativt område på længere sigt. Arealernes lovlige anvendelse som militært øvelsesterræn kan fortsætte. Eksisterende større beplantninger, Kirstinebjerg Skov m.v. bevares. Hyby Fælled Øvelsesplads anvendes til uddannelsesvirksomhed for de til området knyttede enheder. Der må ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse indenfor 1 km fra militære anlæg af ovennævnte type, før det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed.

De historiske skanser bevares. Der kan som hidtil fastlægges bestemmelser for forsvarets øvelsesarealer og omkring skydebaner, som begrænser almenhedens færdsel.

Såfremt der opføres lovligt byggeri i området må etageantallet ikke overstige 2,5 etager.

8.5 Naturbeskyttelsesloven

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 835 af 1/11 1997) skal medvirke til at værne landets natur og miljø så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser omfatter bl.a. en række naturtyper, beskyttelseslinier for nogle markante landskabselementer, samt offentlighedens adgang.

Beskyttede naturtyper m.v.

Naturbeskyttelseslovens (NBL) indeholder en række bestemmelser om beskyttelse af naturtyper. Det drejer sig om: Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge, overdrev m.v (Nbl. §3) Sten og jorddiger (NBL §4) Klitfredede arealer (NBL §§8-11) Fortidsminder (NBL §§12-14) I det følgende gives en kort beskrivelse af, hvilke restriktioner, der gælder for de beskyttede naturtyper, der forefindes på øvelsespladsen. Der henvises i øvrigt til siderne 20-53 i Skov- og Naturstyrelsens "Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper", fra 1993.

Søer og vandløb

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis arealet er over 100 m² , eller af vandløb eller dele af vandløb der er udpegede som beskyttede efter loven. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Søer, mindre end 100 m², er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis samlede område er på 2500 m² og derover. Søen vil her være beskyttet som en integreret del af området. Derudover er søer under 100 m² beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb eller ligger inden for fredskov.

Moser, heder, strandenge, strandsumpe og lignende samt ferske enge og overdrev

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af moser, heder, strandenge, strandsumpe og lignende samt ferske enge og overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2500 m² i sammenhængende areal. Det skal her bemærkes, at pleje af arealerne i form af slåning, græsning eller lignende ikke strider mod denne bestemmelse.

Små biotoper, der er mindre end 2500 m², er i øvrigt omfattet af beskyttelsesordningen, hvis de støder op til eller indgår i arealer med andre beskyttede naturtyper, og det samlede areal er 2500 m² eller derover.

Bygge- og beskyttelseslinier

Udover ovennævnte naturtype-beskyttelse fastsætter Naturbeskyttelsesloven beskyttelseslinier for en række markante landskabselementer: Strande (NBL §15) Søer og åer (NBL §16) Skove (NBL §17) Fortidsminder (NBL §18) Kirker (NBL §19) Beskyttelseslinierne administreres af amtet.

Strandbeskyttelseslinien

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og kyststrækninger, som ligger inden for kystbeskyttelseszonen på 300 m. Beskyttelseslinien var tidligere 100 m men med lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne) blev Naturbeskyttelseslovens klitfrednings- og strandbeskyttelseslinie, jf. §§ 8 og 15, udvidet fra 100 m til 300 m.

Bestående forsvarsanlæg er undtaget fra denne beskyttelseslinie ifølge § 15, stk. 2, 4.

Sø- og åbeskyttelseslinien

Indenfor en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og for vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinie i henhold til tidligere lovgivning, er der forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master m.v.), foretage ændringer i terrænet, beplantning og lignende Midlertidige terrænændringer, som f.eks. nedgravning af ledninger kræver ikke dispensation, såfremt terrænet straks retableres til det oprindelige udseende. Vandløb med beskyttelseslinier er vandløb, der 1. september 1983 var offentlige og havde en bundbredde på mindst 2 m.

Skovbyggelinien

Indenfor en afstand af 300 m fra skove er der normalt forbud mod at placere bebyggelse. Denne bestemmelse gælder ikke for nye anlæg til egentlige forsvarsformål, der placeres indenfor de naturlige rammer af eksisterende forsvarsanlæg.

Fortidsminder: Sten- og jorddiger

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende.

Fortidsminder og beskyttelseslinier

Synlige eller tinglyste fortidsminder er fredet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 12. Dette betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af fortidsminderne. Ifølge lovens § 13 må der på fortidsminder og inden for en afstand af 2 meter ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. I lovens § 18 står der herudover, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i §12. Der ikke må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Forbudet gælder dog ikke for 1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 2) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for 2-meterzonen, 3) beplantning i eksisterende haver samt 4) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Lovens § 18 administreres af amtet.

Offentlighedens adgang til naturen

Naturbeskyttelseslovens kapitel 4 indeholder regler om offentlighedens adgang til naturen. For militære områder reguleres færdslen dog igennem Lov om ophold på og færdsel gennem forsvarets skydeområder og andre militære områder (Lov nr. 336 af 6/6 1991) med tilhørende Bekendtgørelse om forbud mod ophold på og færdsel gennem forsvarets skydeområder og andre militære områder (BEK nr. 64 af 30/01/2002). Særligt henledes opmærksomheden på bekendtgørelsens §1 stk. 2, hvoraf det fremgår at bestemmelser om offentlighedens adgang til det enkelte terræn skal fremgå af drifts- og plejeplanen. Af §4 fremgår det endvidere hvorledes andre militære områder end skydeområder skal afmærkes.

Særlige retningslinier for administration af naturbeskyttelsesloven på forsvarets arealer

Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet nogle retningslinier for administrationen af de generelle beskyttelsesbestemmelser i Naturbeskyttelseslovens §§ 3-4 set i forhold til forsvarets anvendelse af øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Retningslinierne vedlægges som bilag 6.

8.6 Plejepligt af beskyttede naturtyper og fortidsminder

Det forudsættes, at de statslige arealforvaltende myndigheder løbende træffer de foranstaltninger, som er nødvendige for at holde deres arealer i en rimelig stand (Naturbeskyttelsesloven § 52). Det bemærkes, at amtskommunerne i forbindelse med udøvelse af tilsynet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 73 kan gøre statslige arealforvaltende myndigheder opmærksom på eventuel manglende pleje.

Plejepligten indebærer, at den pågældende myndighed har ansvaret for, at de pågældende områder ikke varigt skifter karakter. Dette opnås ved fra tid til anden at fjerne f.eks. selvsåede træer fra hede- eller engarealer.

Plejepligten omfatter bestemmelserne om beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger i lovens § 3- 4 og om fortidsminder i § 12-13. Plejepligten gælder dog ikke for vandløb og søer.

8.7 Museumsloven

Arkæologiske anlæg (i loven benævnt "jordfaste fortidsminder"), herunder grave, gravpladser, bopladser, ruiner m.v., som ikke er fredet efter Naturbeskyttelsesloven, er beskyttet af museumslovens § 26. Loven omfatter også eventuelle fortidsminder, der endnu ikke er registreret, men som f.eks. kommer til syne ved jordarbejder. Loven administreres af Kulturarvstyrelsen.

Findes der under jordarbejder fortidsminder, eller en for den pågældende lokalitet usædvanlig naturhistorisk naturgenstand, som er beskyttet efter museumsloven, skal arbejdet straks standses og fundet anmeldes til Kulturarvstyrelsen. Denne beslutter snarest, om arbejdet kan fortsætte eller om det eventuelt skal indstilles, indtil der er foretaget en undersøgelse. De kendte fortidsminder er registreret i Nationalmuseets sogneregister med et sognebeskrivelsesnummer ("Sb.nr."). Numrene er fortløbende indenfor de enkelte sogne og indsat i forbindelse med arkæologiske anlæg på drifts- og plejekortet, bilag 3. De enkelte registrerede lokaliteters nøjagtige udstrækning og beliggenhed er ikke altid kendt. Varetagelse af de arkæologiske interesser sker i et samarbejde mellem Garnisonskommandantskabet og Kulturarvstyrelsen.

Det skal nævnes, at bestemmelsen omkring nærmere undersøgelser af usædvanlige naturhistoriske naturgenstande forventes anvendt yderst sjældent.

8.8 Vandløbsloven

Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Loven regulerer en række forhold vedrørende vandløb, herunder vandløbenes almindelige benyttelse, vedligeholdelse, restaurering og regulering samt anlæg af nye vandløb og etablering af udpumpningsanlæg, broer, opstemmingsanlæg m.m.

Vandløb inddeles administrativt i offentlige og private vandløb. De offentlige vandløb er endvidere inddelt i amtsvandløb og kommunevandløb. Amtet er vandløbsmyndighed for amtsvandløb, mens kommunen er vandløbsmyndighed for kommune- og private vandløb.

For offentlige vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ, som indeholder bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, vedligeholdelse og restaureringsforanstaltninger samt øvrige forhold ved vandløbet.

For private vandløb kan der fastsættes bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse. Langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb (såvel offentlige som private) og søer er der i medfør af et tillæg til Vandløbslovens § 69 udlagt beskyttelsesbræmmer i 2 m's bredde. Indenfor bræmmen er der forbud mod dyrkning, jordbehandling m.v.

Herudover gælder en række generelle bestemmelser for alle vandløb, uanset om de er offentlige eller private. Udover bestemmelser vedrørende vedligeholdelse, sejlads m.v. gælder således, at vandløbsmyndigheden skal godkende følgende: Regulering af vandløbets skikkelse, herunder forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg; sænkning af vandstanden i eller tørlægning af søer; anlæg af nye vandløb; anlæg af broer, overkørsler eller lignende; anlæg eller ændring af opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan være til skade for vandløbet.

Vandløbsloven angiver en godkendelsesprocedure for ovennævnte ændringer. For konkret klassificering af vandløbene, se punktet "Vandløb" i tidligere afsnit 8.3 "Status i Vejle Amts Regionplan 1997 til 2009".

8.9 Skovloven

Lovbekendtgørelse af Skovloven (LBK nr. 959 af 2/11 1996) skal medvirke til at værne og bevare de danske skove samt sikre at skovene dyrkes efter principperne om god og flersidig skovdrift. Skove, der tilhører staten, er ifølge Skovlovens § 4, stk. 1 fredskovspligtige, hvilket derfor gælder for skovarealerne på Hyby Fælled Øvelsesplads. Fredskovspligtige arealer skal bruges til skovdrift. Det betyder, at arealerne som hovedregel skal være bevokset med træer, som udgør eller kan blive til tæt skov af højstammede træer.

Fredskov skal dyrkes efter principperne om god og flersidig skovdrift. Det vil bl.a. sige, at skovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, kulturhistoriske, naturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet. Det fremgår endvidere af Skovloven, at ydre skovbryn af løvtræer og buske skal bevares, at søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og overdrev, der hører til fredskov og som ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser ikke må dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Marker, enge og klitter beliggende i fredskov, er ikke omfattet af reglerne om skovdrift.

På fredskovspligtigt areal må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften. Evt. ansøgning herom indgives til det lokale statsskovdistrikt. Varig udnyttelse af et fredskovspligtigt areal til andet end skovbrug kræver ophævelse af eller dispensation fra fredskovspligten.

I Skovlovens formålskapitel er fremhævet, at der i offentligt ejede skove skal lægges særlig vægt på landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn, samt hensyn til friluftslivet.

For Hyby Fælled Øvelsesplads administreres Skovloven under hensyntagen til, at skovområderne anvendes til militære formål. Randbøl Statsskovdistrikt er skovlovsmyndighed for skovområderne. Driften varetages af en lokal skovfoged for Forsvarets Bygningstjeneste.

Det bør bemærkes, at fredskovsudpegningen af krattene langs kystklinten er foretaget ud fra landskabelige og naturmæssige hensyn. Det har således aldrig været intentionen at sådanne områder skal udvikle sig til højstammet produktionsskov.

8.10 Vildtpleje

Vildtplejen på forsvarets arealer gennemføres principielt efter samme regler, som gælder for Skov- og Naturstyrelsens arealer. Heraf fremgår blandt andet: I den udstrækning den militære brug gør det muligt, skal arealerne til enhver tid fremtræde som fristeder for den danske fauna. Vildtplejen skal derfor primært baseres på områdets egen naturlige balance.