Skov- og Naturstyrelsen

Strategiplan for ruter: Midtvejsseminar

Deltagere

Velkomst og baggrundsorientering.

Lars Bendix Poulsen var ordstyrer for seminaret og indledte med at give en orientering om projektet. I forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2001 fik Skov- og Naturstyrelsen en bevilling til naturforvaltning. Styrelsen ville gerne gøre status for og afdække behov for cykel- og vandreruter og valgte også at inddrage rideruter. På den baggrund blev De Frie Fugle bedt om at udarbejde en rapport. De foreløbige forslag til nye initiativer forelægges på dette seminar til diskussion.

Rideruter på dagsordenen. Lise Bomholt. Dansk Islandshesteforening.

Lise Bomholt havde en interesse for langdistanceridning, som det var vanskeligt at praktisere på Djursland, hvor hun bor. Nogle nye skovejere skuffede ved ikke at ønske ryttere i deres meget store skov. Hvad så? Lise Bomholt gik sammen med en anden interesseret rytter om at prøve at få bundet noget sammen. Bønderne viste sig at være flinke, men skovejerne var ret ufremkommelige. Myndighederne var, i hvert fald i starten, imødekommende og var blevet orienteret gennem hele forløbet. Det viste sig dog, at to dage før indvielsen af ruten, at kommunen kom med alle mulige krav og ville have to veje taget ud, fordi grundejerne ikke ville være med alligevel. Det lykkedes dog alligevel at få åbnet ruten (Hestekastanieruten). 2 års prøvetid udløber til efteråret og der har ikke været nogen klager.

Det lykkedes at få nedsat et udvalg i Dansk Islandshesteforening (5 medlemmer) samt repræsentation fra Dansk Ride Forbund (2 medlemmer). Man gik straks i gang med at påvirke Adgangsudvalget.

Udvalget gik også i gang med en kortlægning af rideruter, men det viste sig at være vanskeligere end som så. Man valgte at starte med at vise ridemuligheder på Internettet, da man frygtede organisationsansvar, hvis man udgav kort med fejlagtige oplysninger. Udvalget har også udarbejdet forslag til et omfattende net af rideruter i Midt- og Nordjylland samt for Sjælland og Lolland Falster. Det kort Lise Bomholt havde sat op på væggen viste det foreslåede net samt hvor det allerede i dag er tilladt at ride. Udvalget foreslår Hærvejen som et pilotprojekt. Hestene har historisk været med til at forme Hærvejen. Ved dog ikke hvor sporet bør ligge, der har jo været flere forløb, der også har flyttet sig gennem historien.

Lise Bomholt gennemgik ridning historisk og pointerede de dårlige muligheder for at ride nutildags. De generelle adgangsregler er for dårlige og der er næsten ingen faciliteter. Gjorde rede for organisationsforhold og rideinteressen. Der er ca. 150.000 ryttere, hvoraf 80.000 er organiseret (10.000 i Dansk Islandshesteforening, 70.000 i Dansk Ride Forbund).

Udvalget vil gerne inddrages i amternes og andres planlægning af ridefaciliteter. Ønsker sig stier, hvor der er asfalt til cyklisterne og grus til de ridende, så vælger hesten selv det løse materiale. Rideorganisationerne føler sig ansvarlige for at opdrage på rytterne, så de ikke ødelægger stierne og så de tager hensyn til andre stitrafikanter.

Jens E. Pedersen fra Cyklistforbundet bemærkede, at det var et problem at dele stierne med rytterne, dels p.gr.a. hestepærerne, dels fordi grusbelægninger bliver ødelagt. Lise Bomholt foreslog, at Cyklistforbundet lærte sine medlemmer at tage hensyn til hestene, ved at ringe med klokken eller på anden måde varsko at de kom cyklende, så hesten ikke blev overrasket.

I diskussionen sagde Tine Falkentorp, at det er lovligt at ride på offentlige stier, medmindre det er forbudt med skilte. Hvis man skal lave et en meter bredt spor til ridning, skal man ekspropriere mere end blot en færdselsret og dermed etablere et anlæg for at få stien registreret. I amtets regionplan står, at man vil tage rideruter op i de kommende år. Charlotte Helsted nævnte et eksempel på, at en ny grussti – hvor det ikke var tilladt at ride – var blevet ødelagt i løbet af et år. Det havde været nødvendigt at opsætte ridespærre, som desværre også generede cyklisterne. Problemet var, at hvis to ryttere følges vil de gerne ride ved siden af hinanden, uanset om det er ødelæggende for stibelægningen. Det aktuelle problem er blevet løst ved at ridefolkene selv har forhandlet en 11 km lang alternativ rute igennem.

Rideruter på Bornholm

Jens Erik Larsen forelagde projektet, da Ilsebil var blevet forhindret i at deltage. Bornholm er det eneste amt, der har et konkret rideruteforløb med i regionplanen (de fleste amter nævner kun rideruter en passant i deres regionplan). På Bornholm er der tale om en ca. 15 km lang rute mellem Hasle og Rønne Syd.

Jens Erik mente, at der havde været en udvikling i vejvisningsvejreglerne, hvor udgangspunktet har været cykelrutevejvisning. I de første regler var også vist skilte for vandreruter, men emnet blev i øvrigt ikke behandlet. I den næste udgave havde vandreruter en mere fremtrædende plads i vejreglerne og så var der vist enkelte rideruteskilte. I næste udgave vil rideruter forhåbentlig blive behandlet mere grundigt.

Vandrerute fra kyst til kyst med gode teltpladser.
Anders Bjørnshave Hansen. Ribe Amt.

Anders Bjørnshave Hansen fortalte historien om Holme Å stien, der udviklede sig til en sti på tværs af Jylland, fra kyst til kyst. Det hele startede som et marginaljordsprojekt i Holme Ådal, hvor ådalen var ved at gro til. Landmændene øjnede en mulighed for at få tilskud til afgræsning. Det første stiforløb var på 20-30 km, senere videre til Varde og nu til Blåvandshuk og i øst helt til Vejle.

Det er et frivilligt projekt og landmændene føler et ejerskab til ruten. Set fra et myndighedssynspunkt er det imidlertid meget besværligt at skulle forhandle med så mange lodsejere, som der er tale om. På den af de to delstrækninger, hvor der er flest lodsejere, har man netop været ude og snakke med 100 lodsejere. Der forhandles 10-årige aftaler, der tinglyses. Hvert år afholdes i øvrigt en udflugt med lodsejerne – det kræver sin kaffe at holde liv i ruten!

Vandreruten er anlagt som en trampesti, men vegetationen bliver dog slået. Der var oprindeligt 10 overnatningspladser, men kun 8 pladser er tilbage på grund af for meget "fest og ballade". Amtet kører brænde ud hvert år, for at forebygge at gæsterne fælder træer. Der gøres rent mv. Dasset bliver flyttet. På pladserne er der 3.500 overnattende hvert år, 2000 alene på én plads. Her har man installeret toilettank. Det koster ¾ mill. at vedligeholde vandreruten hvert år. Lodsejerne får 5 kr/km sti/år.

Der findes nu et samlet forløb af en vandrerute fra kyst til kyst: Blåvandstien, Varde- og Holme Å Stien, et stykke af Hærvejsruten samt et ruteforbløb på Bindeballestien i Vejle Amt. De eksisterende publikationer vil blive arbejdet sammen til én publikation.

North Trail er et nyt initiativ a la Nordsøcykelruten. I dette tilfælde planlægges en vandrerute gennem flere lande.

Anker Madsen fra Friluftsrådet mente, at man skulle have eksproprieret. Det ville have været billigere. Bodil Konradi sagde, at amtets politikere har besluttet, at der skulle arbejdes med frivillige aftaler.

Fjernvandreveje i Europa og Danmark. Eksempel Sjælland.
Tage Johannessen. Dansk Vandrelaug.

Tage Johannesen takkede Skov- og Naturstyrelsen for de mange vandretursfoldere, der var udgivet i årenes løb. Desværre er der nogle dele af landet, der er underforsynet med statsskove og dermed forslag til vandreture (eksempelvis Næstvedområdet).

Der mangler generelt muligheder for længere ture. Veje i det åbne land er kedelige at vandre på, og der er mange biler.

Der er 11 fjernvandreveje i Europa, i alt 52.000 km. ruteforløb. Initiativet blev taget i 1969 af ERA (European Ramblers Organisation). Dansk Vandrelaug står for de to ruteforløb i Danmark. Det ene forløb indgår i E1, der løber fra den svensk/norske grænse til Italien, i Danmark via Hærvejen. Det andet forløb indgår i E 6 fra Finland til Grækenland, i Danmark over Sjælland, Fyn og Als. Vandreruterne i hele Europa afmærkes med Andreaskorset.

I 1970’erne blev de danske ruteforløb afmærked, i første omgang på træer og sten. Men man blev klar over, at afmærkningen måtte gribes mere professionelt an. I 1974 fik grupper i Vandrelauget ansvar for hver sine delstrækninger. Man var ude for at få underskrifter fra landmændene. Der var ikke ret mange der ville skrive under, men man fik mange mundtlige tilladelser til afmærkning. Det viste sig vanskeligt at lave forløb ad trampestier og småveje overalt – der er desværre en del asfalterede strækninger.

Vandrelauget arbejdede sideløbende med folderne for E6. Et helt sæt med 7 foldere med 1:50.000 kort for Sjælland blev udgivet. Folderne blev uddelt til seminardeltagerne.

Tage Johannesen beskrev hovedtrækkene og attraktionerne i fjernvandrevejens forløb over Sjælland. Vandreruten over Sjælland blev indviet i år 2000 med en stafetvandring med flere hundrede deltagere. Vandrelauget arbejder nu med at komme videre over Fyn mv.

I Jylland mangler på E1 forbindelse frem til Hærvejen. Her klarer Århus Amt alt det praktiske. Vandrelauget ser generelt gerne at amterne overtager arbejdet med lodsejerne (spredt latter i salen).

Man havde fået støtte fra Københavns Amt og til folderne støtte fra Friluftsrådet. Det har været et problem at finde tilstrækkeligt med overnatningssteder.

Limfjordsruten – ny nationalrute nr. 12. Planlægning, samarbejde og markedsføring.
Sven-Henrik Brandstrup. Viborg Amt.

Indlægget var meget aktuelt, da ruten på 610 km netop var indviet weekenden før med 250-300 deltagere ved den afsluttende ceremoni i Hvalpsund. Godt samarbejde med Dansk Cyklist Forbund om afvikling af cyklende indvielse med to delegationer med start i Thisted: en nordenfjords og en søndenfjords.

Der var tale om et samarbejde mellem 3 amter (Nordjylland, Viborg og Ringkøbing) og én turistorganisation, nemlig Netværk Limfjorden, der skal stå for markedsføring, salg af turpakker (det blev nævnt, at nogle turpakker indbefattede overnatning på teltpladser) og guider m.v. Der er fine attraktioner langs ruten. Netværk Limfjorden har arbejdet med temature tidligere, så som "Snapseruten". Et projekt ved navn "String of pearl" blev nævnt.

Det er et privat østrigsk forlag (Esterbauer), der har lavet guiden, som lige var kommet i tysk udgave – dansk udgave følger. Erfaringen med samarbejdet var, at det tog lang tid. Samarbejdet mellem amterne var gået fint. Der var afholdt 10 møder.

Selve anlægsudgifterne gik hovedsagelig til skiltning, og der var kun brugt 50.000 – 150.000 kr pr. amt. Tilskud til kortbogen (guiden) havde været 170.000 kr + 60.000 til dansk og engelsk oversættelse. Åbningsarrangementet havde kostet 100.000 kr.

En hjemmeside er på vej op: www.limfjordsruten.dk

Karen Marie Nielsen: I Ringkøbing Amt havde man valgt at købe nye skilte, da man syntes det så for grimt ud med klistermærker over de eksisterende.

Anders Bjørnehave Hansen: Ruten fra Vitskøl Kloster og sydpå er en del af ruten – den er alt for farlig.

Jens Erik Larsen var enig med de to sidstnævnte om skilte og farlige ruter.

Cykelruten København – Berlin. Visioner, markedsføring og samarbejde imellem amter og turistgrupper.
Annie Larsen. Turisme region syd.

Visionen med projektet var at lave en fantastisk cykelrute, hvor cyklisterne ville strømme til. Dette kunne bl.a. forhåbentlig få DSB til at genoprette jernbaneforbindelsen. Udenlandske partnere havde initieret projektet, og man havde også herhjemme mærket en stigende interesse for cykelturisme og specielt for sammenhængen med de europæiske cykelruter. Ruten blev åbnet april 2001.

Der har været tale om 3 hovedpartnere i projektet, alle turistorganisationer (Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg i Tyskland samt Turisme region syd i DK). De øvrige turistorganisationer på ruteforløbet i DK (Roskilde og København) havde ikke været interesserede. Der havde været dialog med de 3 amter: Storstrøms (mest), Roskilde og København, men ikke med Københavns Kommune.

Ideen var at bruge eksisterende ruter, men man ville gerne have en ensartet skiltning, så derfor havde man foreslået omlægning af nationalrute 9, så den blev identisk med København – Berlin ruten. Det eksisterende forløb gennem Storstrøms Amt på stier langs landeveje var "ufattelig kedeligt at cykle på". Derfor skulle ruten ud langs Østfalsters og Stevns kyster. Ruten ender/starter på Rådhuspladsen i København, og det er et flot forløb, hvis man kan følge den nuværende rute 6 ud over Vest-amager.

Interessen for ruten har været stor. Formentlig bl.a. på grund af at den forbinder to store kulturbyer. Der er også mange naturcentrer undervejs på ruten og gode muligheder for overnatning.

Ruten markedsføres af en hjemmeside på 3 sprog. I maj 2002 kommer en Bikeline guidebog (Esterbauer) på tysk. Der kommer også en konkurrerende guide fra Bielefelder Verlag, men der har ikke været penge til danske udgaver.

Bodil Konradi: Det er et dårligt koncept med disse Bikelineguides, der er lavet efter tyske/østrigske forhold. F.eks. er sproget for omstændeligt og signaturerne er udanske. Desuden er der en tung og unødig vejvisningsbeskrivelse, også selv om der er skiltet. Det ville være bedre at bruge danske eksperter til at lave sådanne guidebøger.

Sven-Henrik Brandstrup har efterfølgende skrevet:

"Jeg mener at vi må konstatere, at ved anvendelse af en kortbogudgiver som f.eks Esterbauer/Bikeline, der dækker hele Europa, får vi en markedsføring af vores cykelprodukter som vi vil have meget svært ved selv kunne betale for. Erfaringerne fra udarbejdelsen af den Danske udgave af Bikelinekort for Nordsøruten har vi taget med over i udarbejdelsen fra Limfjordskortet - og vi mener, at vi får et godt (dog noget detaljeret rutebeskrivelse med Esterbauer/Bikeline-konceptet) kortmateriale, der kan inspirerer mange fra hele Europa til at cykle rundt i vores område.

Vores erfaring viser endvidere, at når et kortkoncept som Bikeline skal oversættes til dansk, kræver det en meget stor indsats med hensyn til at få læst korrektur og koordineret de mange oplysninger, hvilket kun folk med lokal kendskab kan udføre med succes. Det er ikke nok blot at "oversætte". Det er vore erfaring, at Esterbauer/Bikeline er meget grundige med turbeskrivelsen (Østrigsk/Tysk kultur). Det skyldes måske at mange af de ruter, de laver kort til, ikke er skiltet, som vi gør det i Danmark. Alternativet ville være, at amterne producerede et kort for ruterne. Dette skulle være uden markedsføringsbudget.

I forbindelse med etablering af Limfjordsruten lavede vi undersøgelser som viste, at en rutekortbog for ruten ville koste over ½ mio. kr. - et beløb som vi ikke kunne skaffe i amterne. Vi mener at Esterbauer/Bikeline-kortet er et rigtig godt alternativ."

Formidling af ruter. Jørgen Valentiner, Vejdirektoratet præsenterer amternes og Vejdirektoratets CykelGuide 2002.

Jørgen Valentiner fortalte, at CykelGuiden var udgivet siden 1996, og at man havde et meget finmasket distributionsnet ud til biblioteker og turistbureauer m.v. Nu er guiden også tilgængelig på www.trafikken.dk og kortene m.v. kan udskrives. Der er endvidere links til andre relevante www bl.a. Cykelruten København – Berlin.

En fremtidsidé kunne være muligheden for at klikke på to byer og så få vist et cykeltursforslag imellem byerne.

CykelGuide 2002, der ligesom guiden året før er lavet i samarbejde med amterne, blev uddelt.

Skov- og Naturstyrelsens formidling via Naturnet.dk og styrelsens hjemmeside.
Lars Bendix Poulsen, SNS.

Lars fortalte om Naturnet.dk og viste hvordan SNS hjemmeside var ved at blive suppleret med et friluftskort, hvor man kunne gå ind på temaer og geografiske områder. Man kunne således finde vandretursforslag og enten udskrive disse eller videresende dem pr. e-mail f.eks. til en ven, man gerne ville ud og gå en tur med!

SNS opbygger databasen, som alle så skal kunne lægge data ind på. Der er brugt penge hertil fra de 80 mio kr ekstra, der kom på finansloven i 2001 til naturformidling. Friluftskortet ventes at blive tilgængeligt for Hr. og Fru Jensen omkring juni 2002.

Diskussion. Oplæg ved Niels Jensen, De Frie Fugle.

Niels Jensen fremlagde et oplæg til diskussion omkring mulige fremtidige ideer til strategier for ride-, vandre- og cykelruter i Danmark. Cykelruter har været meget mere på dagsordenen end vandre- og rideruter og indgår nu i alle amters planlægning, samtidig med at der er opbygget et landsdækkende cykelrutenet. Landsdækkende vandre- og riderutenet er ikke nødvendigvis et mål. Måske er der etableret for mange cykelruter, både regionale og nationale. I forbindelse med planlægningen af vandre- og rideruter kan man måske lære af udviklingen i cykelruterne …..

Vedrørende cykelruter lagde Niels op til bl.a. at diskutere minimumsstandarder på nationale og europæiske cykelruter samt at nedsætte et nationalt cykelruteråd. Måske skulle man satse på flere temacykelruter, på europæiske ruter og på et par supercykelruter.

Der blev foreslået en række konkrete vandreruter, bl.a. flere kystruter, Jylland på tværs og vandreruter på Nordfyn. Vedrørende rideruter blev der lagt op til en diskussion af en national fyrtårnsrute, en demo-rute som rundtur og regionale projekter med støtte.

På de efterfølgende kopier af Overheads uddybes forslagene.