til forsiden
 Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet 		  International: English - Deutsch - Francais - Espanol Kontakt: find vej til styrelsen, pressekontakt, webredaktion, medarbejdere, sagsbehandlingstider Søg på hjemmesiden Oversigt: Find vej på hjemmesiden
International Kontakt Søg Oversigt 
For alle Erhverv og administration Nyheder Om Skov- og Naturstyrelsen Udgivelser Aktuelle emner

Danmarks Nationale Skovprogram

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

BILAG 2. DANSKE RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIG SKOVDRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

Retningslinierne for bæredygtig skovdrift bygger på principperne for naturnær skovdrift.

Naturnær skovdrift har et klart økonomisk sigte og indebærer samtidig at skovdriften tilrettelægges således, at kontinuiteten i skovdækket sikres ved at foryngelserne i fremtiden kan ske ved selvforyngelse, af at valget af træarter baseres på økologisk tilpasning til lokaliteten hvilket vil fremme anvendelse af lokalitetstilpassede/tilpasningsdygtige - især hjemmehørende træer og buske. En skov i naturnær drift vil typisk bestå af en blanding af mange træarter i forskellige aldre. Naturnær drift indebærer desuden at anvendelsen af hjælpestoffer minimeres eller helt undlades. Naturnær skovdrift understøtter og styrker generelt skovenes robusthed, modstandsdygtighed overfor klimaændringer, biologisk mangfoldighed og de miljøbeskyttende funktioner.

Endelig vil naturnær skovdrift skabe et attraktivt og kontinuert skovbillede og dermed også styrke skovenes sociale funktioner f.eks. deres anvendelse til friluftsliv og naturformidling.

Det er dog klart, at selv den "naturvenlige" naturnære skovdrift - i sin klassiske udformning ikke kan stå alene, men bør suppleres med en række specielle tiltag til målrettet fremme af bæredygtighedens økonomiske, økologiske og sociale elementer.

Det anbefales generelt, at konvertering først indledes ved optimal omdriftsalder eller i forbindelse med tvangshugst af eksisterende bevoksninger, når det er dyrkningsteknisk muligt og økonomisk fordelagtigt. Det vil derfor tage en eller flere trægenerationer før en fuld transformering af skoven til naturnære strukturer har fundet sted. Tilsvarende vil det tage lang tid før de forventede økologiske effekter fuldt slår igennem.

Det økologiske element skal specielt styrkes ved udlæg af urørte bevoksninger eller skove, sikring af nøglebiotoper, genskabelse af "naturlige" vådområder samt bevarelse af træer til henfald og død i produktionsskoven (retningslinie 11).

Det sociale element indebærer bl.a. sikring af kulturarv (fortidsminder, gamle driftsformer mv.), gode arbejdstagerforhold og gode muligheder for friluftslivet. Det er veldokumenteret, at skovene er en vigtig ramme for befolkningens friluftsliv og således udgør et væsentligt velfærdsgode i det danske samfund. Denne funktion skal styrkes gennem gode adgangsforhold til skovene, bl.a. ved anlæg og vedligehold af veje og stier, etablering af friluftsfaciliteter og områder til mere intensive friluftsaktiviteter (retningslinie 12).

Endelig tilgodeses det økonomiske element særligt ved muligheden for at anvende dele af arealerne til andre driftsformer end den naturnære (retningslinie 13).

Retningslinierne er frivillige. De kan anvendes operationelt på bevoksnings-, skov-, eller ejendomsniveau; dvs. fredskov såvel som ikke-fredskov. Retningslinierne kan også anvendes på skov, der etableres på landbrugsjord (skovrejsning).

Grundlaget for skovdriften er hensynet til flersidigheden, dvs. at skovene skal dyrkes med henblik på at vedligeholde eller forbedre produktionen af træ og andre produkter såvel som skovenes naturhistoriske, kulturhistoriske, miljøbeskyttende og rekreative funktioner.

Retningslinierne 1- 10 beskriver en række principper og hensyn, som sikrer at den almindelige daglige skovdrift udvikles i en naturnær retning. Disse retningslinier er efterfølgende suppleret af en række særlige sociale, økologiske og økonomiske elementer i retningslinierne 11- 13. Der er her tale om særlige hensyn, der ikke nødvendigvis indgår i de daglige driftsmæssige rutiner, samt i retningslinie 13 særlige intensive driftsformer. Gennem naturnær skovdrift og iagttagelse af en række sociale, økologiske og økonomiske hensyn, vil retningslinierne som helhed sigte mod bæredygtig skovdrift.

  1. Sikring af produktionen og dyrkningsgrundlaget.
  • Det vedvarende skovdække, og dermed skovklimaet, sikres og forbedres gennem reduceret brug af renafdrifter og fastholdelse af tilstrækkelig biomasse.
  • Der vælges træarter, som giver en høj og stabil produktion af træ og andre skovprodukter og bevarer jordens frugtbarhed.
  • Udtag af næringsstoffer ved hugst skal ske under hensyntagen til jordens ydeevne (forvitring). Dog kan der tilføres næringsstoffer svarende til den mængde, der bortføres med biomasse, og som tabes ved udvaskning. Der skal tages hensyn til (indregnes) det bidrag, som tilføres fra omgivelserne.
  • I omstillingsfasen kan genskabelse af jordens frugtbarhed ske, hvor denne historisk set er forringet som følge af tidligere overudnyttelse, og hvor der ikke er særlige hensyn knyttet til arealets næringsfattige tilstand.
  1. Opbygning af et bredt og stabilt udbud af forskellige produkter
  • Driften skal fremme produktion af kvalitetstræ og andre produkter. Produktion af kvalitetstræ kan dog fraviges på lavproduktive lokaliteter, samt hvor natur- eller kulturhistoriske forhold tilsiger det.
  • Skoven opbygges, så den består af forskellige træarter med variation til forskellige aldre på det enkelte areal.
  1. Anvendelse af lokalitetstilpassede træarter og provenienser
  • Anvendelsen af hjemmehørende arter og lokalt tilpassede provenienser fremmes mest muligt.
  • Ikke-hjemmehørende træarter kan anvendes, hvor de er lokalitetstilpassede og ikke truer skovens biologiske værdier.
  • Lokalitetens variation udnyttes til at sikre et varieret valg af træart.
  1. Fremme af træartsblandinger
  • Naturlige successionsforløb og træartsblandinger, herunder opvækst af ledsagearter, fremmes.
  • Sjældne, naturligt hjemmehørende arter beskyttes eller fremmes.
  1. Fremme af naturlig foryngelse m.m.
  • Der anvendes naturlig foryngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten.
  • Hvor lokal erfaring og lokalitetsforholdene tilsiger et arts- og/eller et proveniensskifte henholdsvis en artsberigelse gennemføres plantning henholdsvis såning.
  • Skov med selvforyngelsesmulighed forynges i princippet uden brug af renafdrifter. Større foryngelseshuller kan anvendes hvor særlige forhold gør det ønskeligt at fremkalde foryngelse, herunder hvor æstetiske/rekreative behov taler derfor.
  • Hvor renafdrifter fortsat finder sted søges de negative effekter minimeret f.eks. ved at fastholde naturlig opvækst på arealet.
  • Foryngelseshugst må ikke finde sted før bevoksningen er hugstmoden, med mindre der er tale om arealer med specielle driftsformer, eksempelvis stævningsskov. I uensaldrende eller fleretagerede bevoksninger gælder hugstmodenhedskriteriet på enkelttræniveau.
  • Det tilstræbes, at der stedse på arealerne findes naturlig opvækst, der vil kunne etablere ny skov.
  1. Forbedring af skovstrukturerne inkl. skovbryn
  • Skovdriften skal generelt fremme foryngelsesformer, der sikrer et vedvarende skovdække.
  • Skovplejen skal understøtte udviklingen af arts- og strukturvariationen.
  • Hvor de lokale forhold tilsiger udvikling af naturnære og stabile skovbryn og lignende bevoksninger med stort indhold af hjemmehørende arter ud til åben mark, langs veje, brandlinier, vandløb og søer m.v., opbygges og vedligeholdes disse gennem naturlig integration i skovdriften.
  • Ved arronderingstilplantning bør karakteristiske gamle træer i det oprindelige bryn bevares.
  1. Økologisk og biologisk plantebeskyttelse
  • Dyrkningssystemer, der er afhængige af løbende tilførsel af pesticider, udvikles og tilpasses gennem omstillingsfasen, således at denne tilførsel kan ophøre.
  • Kultur- og biotekniske metoder til kontrol af skadevoldere fremmes.
  • Der gives mulighed for en regulering af belastende friluftsaktiviteter for at beskytte særlige sårbare områder.
  1. Økosystemtilpasset vildtpleje.
  • Vildtforvaltningen udføres så flersidigheden i skovdriften tilgodeses, herunder sikring af det lokalitetstilpassede træartsvalg og naturlig foryngelse.
  • Hegn kan anvendes hvor frembringelse af stabile og træartsrige kulturer af god kvalitet tilsiger det.
  • Eventuelle tiltag til gavn for vildtet såsom vildtagre- og lommer udføres som led i den øvrige drift, f.eks. gennem slåning af vegetation i lysninger og langs spor, samt anvendelse af stævningsskov og urørt skov som vildtlommer.
  • Vildtagre placeres på agerjord. Hvor særlige vildtforvaltningsmæssige grunde taler for det, kan vildtagre anlægges på læggepladser, i brandlinier eller tilsvarende småarealer.
  • Hegning for græssende husdyr i skoven skal ske på en måde, der ikke blokerer for fauna passage.
  1. Økosystemtilpasset skovteknik
  • Der anvendes hugst-, transport- og foryngelsesteknikker, der skåner lokaliteten og bevoksningen.
  • Jordbearbejdning begrænses mest muligt.
  • Ved foryngelser og andre driftstiltag bevares og beskyttes litter- og humuslaget i videst muligt omfang.
  • Der tages hensyn til fortidsminder og kulturhistoriske spor i driften.
  • Ved anlæg og vedligeholdelse af skovens infrastruktur skal der tages hensyn til natur, miljø, fortidsminder og friluftsliv
  • Der sikres gode arbejds- og transportlinier i skoven og den enkelte bevoksning.
  • Brandbeskyttelsesplaner anbefales, og der bør anlægges brandbælter på udsatte steder.
  1. Registrering, planlægning, information og uddannelse
  • Skovens ejer og ansatte skal have den bedst mulige viden med henblik på at fremme bæredygtig skovdrift. Et middel hertil er registrering af 1) arealets benyttelse (såvel produktion som friluftsliv), 2) offentlige reguleringer (fredninger o. lign.), 3) nøglebiotoper, og 4) fortidsminder m.v.
  • Skovbruget – ejer og medarbejdere - skal være villige til at indgå i dialog med lokalsamfundet med henblik på en god udnyttelse af viden om skovens natur- og kulturhistorie samt formidling af driftsformål.
  • Skovejeren overvåger og fører tilsyn med skovdriften, og det skal herunder sikres, at de ansatte inkl. entreprenører varetager deres arbejdsopgaver sikkert og kvalificeret samt overholder de gældende retningslinier for skovdriften, herunder skovloven.
  1. Særlige tiltag til fremme og sikring af den biologiske mangfoldighed
  • Der udlægges urørt skov hvor 1) bevaring af enestående biologiske værdier forudsætter at skoven lades urørt, 2) hvor urørt skov mest hensigtsmæssig understøtter netværk (f.eks. korridorer) i landskabet og 3) hvor det i øvrigt ud fra en økologisk og økonomisk afvejning findes hensigtsmæssigt.
  • Der efterlades et antal træer i produktionsskoven til naturlig henfald og død (redetræer og dødt ved) .
  • I forbindelse med planlægning og udførelse af opgaver i skoven tages der hensyn til nøglebiotoper.
  • Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og overdrev, der hører til skoven og er ændret gennem dræning eller andre indgreb, tilbageføres under hensyntagen til de økonomiske muligheder til den oprindelige tilstand. Hvor en eksisterende afdræning er af væsentlig betydning for det eksisterende skovsystems stabilitet, kan denne dog vedligeholdes.
  1. Sikring og forbedring af særlige skovfunktioner
  • Skovens landskabelige funktioner skal sikres og forbedres, f.eks. kan udsigtspunkter friholdes for opvækst, og der skal tages hensyn til landskabsformerne ved skovrejsning m.v.
  • Skovdriften skal tilsikre, at vigtige kulturhistoriske spor bevares.
  • Stævningsskove og andre gamle driftsformer af væsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi bør fortsat drives efter de gamle principper.
  • Mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser i skoven skal sikres og forbedres, bl.a. ved gode adgangsforhold, herunder etablering af veje og stier, friholdelse af udsigtspunkter for opvækst og udpegning af områder til intensivt friluftsliv.
  1. Særlige intensive driftsformer
  • På mindre arealer kan anvendes intensive driftsformer, som f.eks. dyrkning af juletræer og pyntegrønt. Placering og drift af disse arealer udvikles i natur- og miljøvenlig retning. Det drejer sig om en minimal og miljøforsvarlig brug af pesticider og kompensationsgødskning. Denne produktion vil ikke kunne anses for naturnær.

4) Pesticider omfatter i disse retningslinier primært industrielt fremstillede stoffer, der har en dokumenteret giftig virkning overfor visse levende organismer, planter, dyr eller svampe. Derimod omfattes ikke midler godkendt til økologisk jordbrug, påsmøring af repellanter, idet der her kun vil være begrænset eksponering af naturen, samt pheromoner, som ikke spredes, men kun anvendes som duftkilde.