Offermosen i Illerup
Ådal pdf-format
Genopretning og
naturpleje
De arkæologiske genstande, som endnu er i jorden, beskyttes bedst,
hvis de ligger dybt under grundvandsspejlet.
Vandstanden i åen er derfor hævet ved udlægning af sten på åens
bund. Samtidig er det blevet muligt at lave grusdækkede gydebanker
til fiskene i åløbet. Ved dræningen i 1950 blev der etableret en
pumpe, som løftede grundvandet fra engene op i Illerup Å.
Dræningen af engene omkring offermosen er nu mindsket, fordi pumpen
er slukket. Grundvandsstanden i engene er derved hævet. Et større
område er oversvømmet, så der er genskabt en sø i ådalen.
Vandstanden i søen varierer med årstiden.
En vigtig opfølgning på fredningen har været fastlæggelsen af
områdets pleje. Det åbne landskab i ådalen bevares i dag ved
afgræsning med kreaturer.
Flora og fauna
På de »nye« naturarealer er der skabt mulighed for, at en lang
række forskellige planter og dyr kan etablere sig – både i og ved
søen og på de afgræssede enge ned mod søen.
Især fuglene har hurtigt indtaget de nye arealer. Der kan
iagttages en lang række forskellige ande- og vadefugle, og store
fugle som fiskehejre og musvåge er almindeligt forekommende.

Rådyr ses ofte i ådalen, hvor lammene gemmer sig i det høje
græs. Engens mange padder, mus og fugle tiltrækker ræven, som
kommer frem fra de omliggende skræntskove for at finde sig et
lækkert måltid. De større pattedyrs veksler ses overalt i å-dalen
som smalle spor gennem græsset.

I de afgræssede enge er der masser af forskellige blomster og
urter, og i vandet står allerede mange slags siv og vandplanter. I
sommerhalvåret er der et væld af farver og lyde i ådalen.

Adgang for offentligheden
Der er flere muligheder for at komme frem til de fredede arealer
til fods.
Fra motorvejsrastepladsen Fuglsang Vest syd for de fredede arealer
er der en stiadgang gennem skræntskoven til offermosen. Det er muligt
at strække benene ved en lille tur ned i ådalen, hvor man kan komme
i nærkontakt med det naturskønne område med sø, enge og de gamle,
mægtige skove på ådalens skrænter.
I Mesing Sønderskov er der afmærket en sti under projektet »Spor
i Landskabet«. Stien fører bl.a. ned til de fredede arealer. Og fra
den offentlige vej mellem Forlev og Skanderborg kan du gå på
markvejen.
Du er velkommen til at gå ind i de statsejede områder, som du kan
se på kortet i denne folder eller på de opstillede
informationstavler. Tag hensyn til kreaturerne!
Området er desværre ikke egnet for gangbesværede.

Illerup Ådal
De fleste kender Illerup Ådal fra motorvejen, hvor man har en fin
udsigt over den markante ådal.
De store øst-vest-gående dale i Jylland er sandsynligvis et
resultat af forskydninger dybt i undergrunden. De oprindeligt dybe
sprækker er senere opfyldt af material transporteret af is og
smeltevand.
I dag er dalenes dybe partier udfyldt med søer – f.eks. Mossø.
Nedbøren finder afløb til søerne gennem vandløb i dalene. Illerup
Å løber mod vest til Mossø, som via
Gudenåen har afløb til Randers Fjord.
Kort over området pdf-format
Offermosen i
Illerup Ådal
I Illerup Ådal lå i jernalderen en dyb sø på ca. 10 hektar.
Søen er siden groet til og omdannet til
mose og eng. Man stødte på
de første jernalderfund
i forbindelse med dræningsarbejde i 1950, og
frem
til 1956 udførte Århus Universitet udgravninger hver sommer. I
perioden 1975-1985 gravede man igen, men mere end halvdelen af den
oprindelige offersø
er endnu ikke udgravet.
Arkæologer har især gravet i de mest truede dele
af mosen –
d.v.s. hvor dræningen havde medført
en udtørring som følge af
grundvandssænkning.
Der er hentet mere end 15.000 genstande frem af
jorden – især våben, personligt krigerudstyr og dele
af
hesteudrustning. Udstyret er fra mange hundrede slagne krigere. Inden
ofringen fandt sted, ødelagde sejrherrerne de erobrede våben.
Fundene er blevet opmålt, konserveret, analyseret
og beskrevet, og
det har givet uvurderlig viden om
den ældre jernalder. Fire gange i
løbet af perioden
fra 200-500 e.Kr. ofrede østjyske jernalderfolk
krigsbytte i søen. Ca. 90 % af fundene er ofret på
én gang ca. 200
e.Kr. Det personlige krigerudstyr
har afsløret, at ofringerne er et
resultat af kampe mellem skandinaviske befolkningsgrupper – på et
tidspunkt, hvor Europas dominerende magt var romerriget. Kampene
mellem de skandinaviske folk
kan være led i dannelsen af større
politiske enheder.
Ansigtsmaske på pyntebeslag til skjold. Diameter
ca. 30 mm. Foto: Preben Dehlholm.

Romersk beslag til skulderrem.
Diameter ca. 70 mm. Foto: Preben
Dehlholm
Fredning af offermosen
I 1996 blev ca. 28 hektar i Illerup Ådal fredet og opkøbt af
Miljø- og Energiministeriet. Senere er der erhvervet yderligere ca. 5
hektar.
Fredningens formål er bl.a., at de arkæologiske værdier i jorden
ikke må ødelægges ved udtørring, og derfor blev det i forbindelse
med fredningen bestemt, at vandstanden i området skulle hæves.
Endvidere skulle offentligheden sikres stiadgang til området.
Skov- og Naturstyrelsen, der hører under Miljø- og
Energiministeriet, forvalter naturarealer over hele landet, og driften
heraf tilgodeser både fritidsformål, produktionshensyn og
beskyttelse af natur- og kulturværdier. For Silkeborg
Statsskovdistrikt har Søhøjlandets Økomuseum udarbejdet denne
folder. Moesgaard Museum og Skanderborg Museum har været inddraget
vedr. de arkæologiske fund i ådalen. Dele af Illerup-fundene kan ses
på de 2 museer. Yderligere oplysninger på www.illerup.dk
og www.ecomuseum.dk.
English
Many years ago there was a lake in Illerup Ådal (River valley) and
it covered an area of around 10 hectares (ca. 25 acres). The lake
eventually became overgrown. In 1950 an extraordinary find was made in
the old lake and since then more than 15,000 objects have been
excavated, in particular weapons, military equipment and harness.
The finds have provided an invaluable knowledge about the past. In
the period between 200 AD and 500 AD the Iron Age people sacrificed
war booty in the lake after the battles with various Scandinavian
tribes.
The Ministry of the Environment and Energy has bought about 33
hectares (ca. 85 acres) of Illerup Ådal and almost all the area is
now subject to conservation laws. The remaining archaeological
treasures in the ground are now secures against drying out as the
water level in the area has been raised. In and around the lake and in
the meadows nearby plants and animals have also benefited. There is
entry to the area along a footpath. Show respect towards the livestock
in the river valley!
Deutsch
Früher befand sich im Illerup Ådal (Illerup Bachtal) ein ca. 10
Hektar großer, tiefer See. Der See ist später zugewachsen. 1950
machte man in dem alten See einen aufsichtserregenden Fund und seitdem
hat man mehr als 15.000 Gegenstände ausgegraben; insbesondere Waffen,
Kriegsgerät und Pferdegeschirr.
Die Funde haben ein unschätzbares Wissen über die Vorzeit erbracht.
Im Zeitraum zwischen 200-500 n.Chr. opferten lokale
Bevölkerungsgruppen nach Kämpfen gegen skandinavische gruppen, ihre
Kriegsbeute im See. Ca. 33 ha des Illerup Ådal wurden vom Umwelt- und
Energieministerium erworben, wovon der größte Teil unter Naturschutz
steht. Die restlichen archäologischen Werte, die noch im Erdboden
liegen, sind jetzt gegen Austrocknen gesichert, weil der Wasserstand
der Gegend angehoben wurde. Auch Pflanzen und Tiere haben neue
Möglichkeiten bekommen. Fußwege führen durch das Gebiet. Nehmen Sie
im Bachtal Rücksicht auf die Tiere!
Dutch
In het rivierdal van Illerup lag vroeger een diep meer van ongeveer
10 hectare groot. In de loop van de tijd is het meer dichtgegroeid. In
1950 deed men in het voormalige meer een opzienbarende vondst.
Sindsdien zijn er meer dan 15.000 voorwerpen – voornamelijk wapens,
krijgsuitrusting en uitrusting voor paarden – uitgegraven. De vondst
vormt een onschatbare bron van informatie over het verleden. Na
onderlinge gevechten tussen Scandinavische bevolkingsgroepen offerden
mensen uit de IJzertijd in de periode van 200 tot 500 na Chr.
oorlogsbuit in het meer. Het Ministerie van Energie en Milieu heeft
ongeveer 33 hectare in het rivierdal van Illerup opgekocht. Het
grootste deel daarvan is beschermd gebied. De archeologische
voorwerpen die nu nog in de grond zitten worden tegen uitdroging
beschermd, doordat de waterstand in het gebied verhoogd is. Planten en
dieren hebben hierdoor nieuwe mogelijkheden gekregen -zowel in als
rond het meer en in de weilanden aan de rand van het meer. Wandelpaden
geven toegang tot het gebied. Denk aan de koeien in het rivierdal!
|