Skov- og Naturstyrelsen

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nyt liv i gamle huse

Århus Østbanegård

Gert Bech Nielsen

Kommunalpolitikere der turde skifte mening, stor folkelig opbakning og en lokal kredit-foreningsdirektør med interesse for arkitektur – dette er ingredienserne i en god Århus-historie om Østbanegården. Den nedrivningsdømte banegård blev reddet, og i dag er den en smuk ramme om et moderne møbelhus.

Aarhus Østbanegaard blev opført i 1877 i forbindelse med, at jernbanen mellem Århus og Ryomgård blev anlagt. Østbanegården er beliggende ud til Århus-bugten. Engang lå sporene næsten i vandkanten, men i dag har havneudvidelser lagt sig mellem banegården og vandet. Beliggenheden er dog stadig attraktiv. Østbanetorvet blev anlagt samtidig med jernbanen og er et af de få planlagte byrum i Århus. Østbanegården ligger smukt som torvets point de vue.

I 1984 var der i Århus Byråd planer om at nedrive Østbanegården for at skabe vejforbindelse til en påtænkt ny containerhavn. Bygningen var på det tidspunkt i meget dårlig stand, ikke mindst efter en brand, som ødelagde store dele af taget. En kreds af borgere fandt nedrivningsplanerne meget uheldige, og der blev taget initiativ til at få ændret beslutningen om nedrivning til en beslutning om bevaring og istandsættelse. Der blev oprettet en selvejende institution med førnævnte formål. I den selvejende institutions bestyrelse blev der indvalgt byrådspolitikere repræsenterende byrådets politiske partier. Kampen for at bevare banegården blev lang og sej. Den handlede også om mere end en banegård. Men banegården blev et symbol for modstanderne af den planlagte vejføring til containerhavnen, og til sidst lykkedes det at få ændret på vejføringen til den nye havn. Banegården og Østbanetorvet blev reddet.

Flere ting peger på, at N.P. Holsøe var Østbanegårdens arkitekt. Han hentede sikkert inspiration i Københavns Hovedbanegård som blev opført i 1863-64 og som er tegnet af J. D. Herholdt. Ideerne til den historicistiske stil hentede Herholdt fra den italienske middelalder-arkitektur, blandt andet klostret S. Ambrogio i Milano. Klostrets facade er flankeret af to tårne, og det motiv blev, efter at være anvendt til Københavns Hovedbanegård, et meget brugt motiv i datidens banegårdsarkitektur. Østbanegården blev udvidet i 1904. Forhallen blev gjort betydelig dybere ved i princippet at bygge en ny facade forskudt ud imod Østbanetorvet.

Da det i 1985 stod klart, at Østbanegården ikke skulle jævnes med jorden, overtog den selvejende institution banegården for et mindre, symbolsk beløb. Der blev desuden indgået en 35 års lejekontrakt med DSB vedrørende grunden. Derefter begyndte arbejdet med at skabe et grundlag for bygningens genbrug. Valget af nye brugere faldt på to indretningsarkitekter, Vivian Boje og Ingeborg Rasmussen, som ville bruge bygningen til både tegnestue og møbeludstilling under navnet "Indretning på Østbanegården".

Hermed begyndte en spændende opgave: At konvertere en stationsbygning til at være ramme om udstilling af moderne møbler. Et genbrug som desuden skulle tage hensyn til bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. "Indretning på Østbanegården" blev lejer og bygherre, og arkitektfirmaet Kjær og Richter kom til, sammen med ingeniørfirmaet J. K. Lings, at stå for udarbejdelse af projektet og for dets gennemførelse.

Projektet indeholdt interessante kombinationer af at istandsætte og vedligeholde ud fra de traditioner, hvorunder bygningen er skabt. Desuden handlede det om at anvende nye teknikker og et moderne formsprog.

"Indretning på Østbanen" er i dag blevet til Paustian, et moderne møbelhus, hvis indehavere på en kreativ måde har forstået at udnytte bygningens arkitektur og muligheder. Det arkitektoniske udgangspunkt er "nyt i gammelt" – nye smukke og elegante møbler i et miljø af historisk arkitektur. Resultatet er enestående.

Mosaikgulvet i banegårdens forhal er bevaret hvorimod gulvet i det tidligere gods-ekspeditionslokale blev erstattet med italienske terrazzofliser. Bygningens oprindelige søjler er af støbejern, og der hvor det var nødvendigt at supplere med nye, blev der dels anvendt støbejernssøjler fra den nedtagne Clemens Bro i Århus og nye, meget enkle betonsøjler. Den tidligere stationsforstanders bolig på 1. sal er inddraget i den nye funktion bl.a. ved sammenlægning af rum, desuden er der bygget en ny, moderne trappe i "foldet" stål der forbinder bygningens to etager. Over trappen er et ovenlys et af de nye elementer, der kommer til udtryk i bygningens ydre.

Facadernes murværk blev nænsomt restaureret, nedbrudte teglsten blev udskiftet og fugerne genfuget. Der blev konstateret svamp i store dele af bygningen. Dette medførte bl.a. at de oprindelige vinduer og døre måtte erstattes med nye, udformet med stor følsomhed. Isolationsruderne blev ændret til indvendige forsatsruder, så vinduernes oprindelige ydre lethed kunne fastholdes.

Genbruget af Århus Østbanegård er blevet et smukt, idérigt og inspirerende genbrug.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |