Retur til styrelsens hjemmeside

Skov- og Naturstyrelsen

Retur til Miljø- og Energiministeriets hjemmeside

Nyt liv i gamle huse

Ribe Arresthus

Annitha Faurholt

[Billede: Her ses Ribe Arresthus.]

"Den Gamle arrest" ligger i Ribes bymidte mellem to domhuse, nemlig det verdslige og det gejstlige. Oprindelig var huset én-etages og tjente som kapellanbolig. Deraf den nære placering ved Ribe Domkirke. Huset blev opført i 1546 og omdannet til pigeskole i 1840. Man kan forestille sig små, blide fnug i festonforklæder i skarp kontrast til den senere anvendelse som arresthus. Men nej, det var utugtige piger, så "dyderne" var måske ikke så forskellige endda.

Huset tjente som arresthus i ca. 100 år, nemlig fra 1890 til 1989, hvor undertegnede købte fængslet, der netop var forladt af de sidste fanger.

Huset er på ca.1000 etagemeter, hvortil der kommer et gårdareal på 340 m2. Det sidste var mest interessant. Her kunne skabes en sanselig gård. Dette projekt skulle dog blive det sidste. Gården er kun lønsom i solskin, og det danske vejr er som bekendt lunefuldt.Renoveringen af huset er foregået over syv år. Næsten samtlige forbedringer er taget af driften, så det varede fem år, inden huset gav én krone i overskud.

Oprindelig købte jeg arresten sammen med min storebroder, der sagde: "Her har du en million at lege med søster!" Det var en streng leg! De første syv år var jeg samtidig også lærer. Der var egentlig ikke den store forskel på "projektorienteret undervisning" og arresten bortset fra en væsentlig erkendelse: I arresten var det kniven på struben med hensyn til økonomi. Uden en rig storebroder, en mand i offentlig lederstilling og fast arbejde ved siden af samt en tyrkertro på, at projektet skulle lykkes, var arresten ikke blevet til i den udformning, den har i dag.

I dag er der hotel, butik og restaurant/café i bygningen. Jeg har siden min pure ungdom haft en drøm om at skabe et aktivitetssted for hele familien, et sted hvor man kan blive tanket op med inspiration og fornyet energi. Men jeg må indrømme, at megen energi er gået med at tjene penge til håndværkere, materialer og maling. De første år var jeg kendt som hende, der havde malerklatter over det hele. Én uge malede jeg karme, en anden var det døre og så fremdeles. Jeg har altid lænet mig op ad en fast vilje.

Arresten blev købt i oktober 1990 ved tilbud. Da vi var et par hundrede tusinde over den næst højeste bydende, blev huset vores. 1. december 1990 åbnede jeg en elegant brugskunst-butik i arrestforvarerens dagligstuer. Det meste af byen kom på besøg. Handelen gik strygende i december. Alle skal som bekendt have en gave til jul. Men så kom januar, – februar – og dage med 44 kr. i kassen! Sådan havde jeg godt nok ikke forestillet mig, det var at have butik!

Huset er fredet, og forhandlingerne med Skov- og Naturstyrelsen om sidehængte eller tophængte vinduer m.m. trak ud, så der blev intet "hotel gitterly" i 1991. Men penge skulle der i kassen, så jeg åbnede en café i fangegården med et sortiment af halvfabrikata. Folk strømmede til, opvasken hobede sig op. Otte øl her, 3 smørrebrød, kager, kaffe mig der. Mikroovnen var ved at brænde sammen. Det var mildest talt kaotisk. Her fik jeg brug for mine pædagogiske teorier om "learning by doing" i praksis.

Næste år åbnede 3 caféer i hovedgaden, og gården blev stille! Storkereden til trods. Vinteren gik med at gøre hotellet klar. Første april 1992 troede jeg gæsterne strømmede til. Det tog dog 14 dage, før det første par dristede sig ind. Det ville jeg påskønne med champagne, men gæsterne havde travlt med sig selv kunne jeg tydeligt høre, så jeg stillede bakken foran døren (måske fik de besøg af storken senere).

Med kyndig hjælp af Koldbæk fra Christies i Tønder stod køkkenet klar i 1993. Restauranten er dog kun åben i turistsæsonen. I begyndelsen af 90’erne fik jeg indrettet den tidligere fangekælder til lyskælder med lys og kærter. I stueetagen skifter jeg mellem at have butik i to store lokaler og et rum på 16 m2 . Restauranten er i de to store lokaler i turistsæsonen.

Min store lidenskab er tøj. Det er mig en stor fornøjelse at finde det rette tøj til den enkelte kunde. Jeg fører de bedste danske mærker. Butikken rummer både festtøj og tøj til job og fritid. Hver kvinde er et kunstværk, og jeg sætter en stor ære i at understrege den enkeltes personlighed. Vi har flere gange afholdt modeopvisning i fangegården og på cellegangen med jerngitterdør, hvor alle sidder på første række, idet der kun er én række!

På cellegangen findes 7 hotelværelser – de tidligere celler – der alle har mange kubikmeter men få kvadratmeter! Derfor har jeg ladet lave en repos, så sengene, der har monteret hjul, kan rulles ind under reposen. Desuden kan gæsterne sidde og se ned på den sanselige gårdhave med rislende springvand, vindbjælde, duftende roser fra Løve, en kærestesti, der går diagonalt gennem gården og skulpturer af træ eller sten, som gæsterne kan røre ved. Og der kan smages lækker mad.Værelserne er meget forskellige. I stueetagen er indrettet en "brudesuite" i arrest-forvarerens soveværelse. I den øverste etage er der hyggelige rum med Laura Ashley-tapet. Cellerne er karske og fremtræder som en blanding mellem en fængselscelle og en munkecelle. Det lidt der er i cellerne er solidt og håndværksmæssigt godt og gedigent lavet. Celledørene stemmer overens med de originale celledøre, dog med den undtagelse, at der nu også er håndtag på indersiden!

Jeg har modtaget to renoveringspriser for arresten, underskrevet af Hans Henrik Engqvist, tidl. professor ved Kunstakademiet. Efter 10 års "tugthusarbejde" kan man spørge sig selv, hvorfor man frivilligt har afsonet en så hård "straf?" Tja, paradoksalt nok for at opnå frihed. Frihed til at være sin egen frue.

Min bror gav mig engang to råd, hvis jeg ville være selvstændig: Pas din bank og arbejd dobbelt så meget som andre mennesker. Min bror er købt ud og huset er mit til fri afbenyttelse.

Erfaringen har lært mig, at tema-weekends er vanskelige at realisere. Men til vinter har jeg et nyt projekt på bedding – tidsånden er for body and soul! Så fremtidsvisioner er "velvære i arresten"

[Billede: Her ses gang i Ribe Arresthus, nu omdannet til hotel.]