Skov- og Naturstyrelsen

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske Fyranlæg 1750 - 1950

Vinkel- og ledefyr

Esbjerg fyrsystem

Trekroner fyr

Fyret er et rundt jerntårn, som er placeret centralt på Trekronerfortets kassematbygning på den forreste flanke. Det er landets ældste jerntårn. Fyret blev oprettet i 1836 som lygtefyr. I 1926 blev lanternen fornyet, og der blev installeret en fast linse.

Fortet er opført fra 1787 til 1821 for at beskytte indsejlingen til København. Det blev forstærket med betonanlæg i 1865-68.

Fyret indgår i det fredede anlægget.

Nordre røse fyr

Et rundt granittårn på en ellipseformet kunstig ø, som ligeledes er beklædt med kvaderhugget granit. Fyret er beliggende ca. 1900 m øst for Kastrup Havn på ca. 4 m vand. Tårnets diameter indsnævres i en blød bue på de nederste ca. 3 m fra ca. 8 til ca. 6 m. Lanterne er af metal med rombeformede glas i skråtstillede sposser. To senere tilføjede dækshuse (1941-42) er fjernet igen. I underbygningen er maskinhus og opholdsrum til fyrpersonalet.

Fundamentet er opført på en pælerække med stenkastning imellem.

Hestehoved fyr

Fyret er placeret i en halvrund bygning i gavlen af et muret maskinhus. En læmur mellem fyret og boligbygningen lukker gårdrummet mod øst. På boligen er såvel tag som vinduer udskiftet. Der er flere mindre træskure i anlægget, som ligger placeret i udkanten af skoven på toppen af en skrænt ned mod havet.

Det samlede anlæg udgør en velbevaret helhed.

Hov fyr

Fyrtårnet er en usædvanlig type. Det er muret på betonsokkel med en ellipseformet grundplan. Såvel etageadskillelse, som omgang og tag er monierkonstruktioner. Døre og vinduer, udført af hårdttræ, er velbevarede, ligesom der er bevaret originalt fast inventar i tårnet.

De to boligbygninger samt udhuset er traditionelle grundmurede huse med sadeltage. Der er foretaget ombygninger på disse bygninger i form af blandt andet udskiftning af tage fra teglsten til eternitplader, vinduesudskiftninger med termohelruder og nye overfladebehandlinger.

Sletterhage fyr

Maskinhus og tårn er sammenbygget, hvorimod de øvrige 3 boligbygninger, udhus og kystudkig er opført som enkelthuse. Tårnet, der i 1894 afløste et tidlige i gavlen af maskinhuset, er som det eneste opført af beton. De øvrige bygninger er murede og har skifertag. Bygninger har gennemgået istandsættelser, som blandt andet har resulteret i nye vinduer med helruder.

Det tidlige betontårn og de omliggende bygninger er som en historisk helhed bevaringsværdigt.

Elsehoved fyr

Rundt jerntårn med et meget enkelt, funktionelt udtryk på en høj betonsokkel. Tårnet er placeret ved stranden på en pynt.

Tårnet er uændret i sit ydre siden opførelsen. Det er en fin repræsentant for de mange jerntårne, som blev opsat omkring 1900.

Kegnæs fyr

Anlægget består af et muret rundt tårn med bolig og et ældre beboeleseshus, som fyret oprindeligt var en del af. Hertil er et udhus samt en udkik. Tårnet er tysk opført og har en speciel dækkonstruktion med bølgeplader og beton.

Boligbygningerne er temmelig ombygget med blandt andet nye storrudede vinduer.

Anlægget er historisk interssant med det tidlige, nu fjernede, danske fyr i beboelsesbygningen, det tyske fyr og den danske fyrmesterbolig fra 1921. Helheden i anlægget er bevaret på trods af relativt store ombygninger.

Ore fyr

Tårnet er et støbt betontårn med synlig bræddeforskalling. Det har en rektangulær grundplan og spidser svagt mod toppen. Tårnet ligger på stranden.

Ore	Orehoved

Orehoved fyr

Tårnet er placeret på havnen i Orehoved og er samtidigt med fyret i Ore. Det er støbt i beton med to vandrette fremhævede gesimsbånd. Indtil 1932 var det kun 6 m højt, hvorefter det blev forhøjet med 5 m.

Enebærodde fyr

Et fritstående rundt betontårn med et nøgternt udtryk. Facaden har synlige lodrette spor af forskallingsbrædder og er hvidmalet. Omgangen er let udkraget og har et enkelt jerngelænder. Lanternens buede glas sidder i skråtstilledde metalsprosser. Taget er et kegleformet metaltag med en cylindrisk hætte øverst. Tårnet er et velbevaret eksempel på et af landets tidligste betontårne.

Egense fyr

2 ottekantede jerntårne placeret på en høj betonsokkel som igen står på et fælles betonfundament omgivet af store sten på grundt vand udfor Limfjordens udmunding i Kattegat. Fyret er forfyr og er således sammenhørende med et bagfyr på land. Det oprindelige bagfyr er erstattet af en gittermast.

Forfyret er en velbevaret karakteristisk ledefyr.

Rinkenæs fyr

Et relativt lille slankt jerntårn med et rent og enkelt udseende. Kun omkring omgangen og dennes gelænder er der egentlige dekorative detaljer. Tårnet er konstruktion med 6 I-jern på ydersiden af jernplader. Taget er en halvkugle afsluttet med en udluftningshætte. Ved tårnet er placeret et muret materialehus.

Tårn og materialehus fremstår meget originalt og er velbevaret eksempel på et tysk jerntårn. Tårnet er placeret fint i landskabet.

Helnæs fyr

Fyranlægget består af et højt muret firkantet tårn, som er hvidkalket med røde blankmurede detaljer omkring dør og vinduer og fyrpasser- og fyrmesterbolig samt udhus og udkik. Tårnet har sokkel af kvaderhugget granit, en markant omgang båret af store konsoller og en lanterne med ståltag og vindfløj. Udhuset er en lav rødmalet træbeklædt bygning forbundet med tårnet med en læmur. Fyrmesterboligen er i 2˝ etager med samme facadeudtryk som tårnet og eternitskifertag. Fyrpasserboligen, som ligger lidt væk fra de øvrige, er nyistandsat med blandt andet nye helrudede vinduer.

Anlægget er velbevaret med mange originale detaljer og bygningsdele så som fyldingsdøre, trapper og gesimser.

Strib fyr

Højt, firkantet muret tårn fritliggende uden andre tilknyttede bygninger omkring. Tårnet er pudset og malet, det har en konsolbåret omgang med muret gelænder. Over lanternen er et kegleformet ståltag med vindfløj.

På trods af et forenklet udtryk, som opstod ved overpudsning af blankmurede detaljer er tårnet er godt bevaringværdigt eksempel på et enkeltstående anduvningsfyr i de indre farvande.

Nordborg fyr

Anlæg med rundt muret tårn, som aftrapper to steder markeret med naturstensbånd. Tårnet har udkraget gesims under omgangen, spidsbuede vinduer, og lanternen afsluttes med et kegleformet kobbertag med vindfløj. Fyrpasserboligen med pudsede facader og blank murværk omkring døre og udskiftede vinduer samt udhuset med trempelkonstruktion er samtidige med tårnet. På fyrmesterboligen fra 1920 er vinduer udskiftet til helruder, og der er tilføjet en udestue.

Anlægget er i sin helhed et relativt velbevaret kulturmiljø.

Gammel pøl fyr

Tårnet er en rundt jernkonstruktion på et muret fundament. Tårnet er hvidmalet med et bredt rødt bånd, og lanternen har et kobbertækket kegleformet tag afsluttet af en vindfløj. Omgangen er båret af støbejernsknægte og har jerngelænder.

Fyret er meget velbevaret med mange detaljer, og er en fin repræsentant for et jerntårn opført i tiden, hvor Sønderjylland var under tysk administation.

Tranerodde fyr

Et rundt jerntårn på et betonfundament med granitdæksten. Tårnet er hvidmalet med et bredt rødt bånd. Lanternen har et kegleformet kobber tag med en vindfløj. Omgangen er båret af støbejernsknægte og har jerngelænder.

Fyret er meget velbevaret og fremstår som en god repræsentant for et jerntårn opført i tiden, hvor Sønderjylland var under tysk herredømme. Tårnet er rigt på detaljer i støbejernet.

Årø fyr

Et rundt støbejernstårn med en diameter på 2,7 m, som står på en murstenssokkel. Taget er kegleformet og afsluttet med en kugle og vindfløj. En indvendig vindeltrappe fører op til lanternen og en omgang, som er båret af 8 støbejernsknægte. Umiddelbart ved siden af tårnet er placeret et lille muret oliehus.

Tårnet er af tysk oprindelse, og har således den kongelige preussiske statskasse som bygherre.

Grisetåodde fyr

Rundt jerntårn med flot placering på stranden øst for Oddesundbroen. Tårnet har udvendig lejder og fremstår med en enkel og klar udformning uden særlige dekorative detaljer. Fyret er med sit originale ydre et velbevaret og markant del af fyrsystemet gennem Limfjorden.

Løgstør fyr

Fyret består af 2 lanterner i en overbygning af træ som er påsat i 1910, da fyret blev forhøjet. Den oprindelige bygning er et smalt muret hus. Bygningen er kalket og har originale vinduer og nyere fyldingsdøre. En stor del af interiøret er fra opførelsestidspunktet.

Fyret er et forfyr og markerer sammen med bagfyret, som er en gittermast opstillet på en bakke vest for havnen, sejlrenden vest for Løgstør gennem Løgstør Grunde.

Det atypiske fyr indgår som et meget væsentligt element i et bevaringsværdigt havnemiljø, som historisk set er afgørende for Løgstør bys udvikling. Bagfyret indgår i det bevaringsværdige system.

Glyngøre fyr

Fyret er et rundt jerntårn placeret på havnen i Glyngøre. Tårnets udtryk er enkelt og funktionelt. Fyret er bevaringsværdigt, som et godt autentisk eksempel på et af de danske jernfyrtårne. Fyret understøtter det historiske havnemiljø.

Hellehavn Nakke

Tårnet er et 7 m højt jerntårn, som er svagt kegleformet. Det har en nøgtern funktionel udformning uden egentlige dekorative elementer. Adgangen til linsen og omgangen foregår via en løst opstillet stige. Tårnet er velbevaret, beliggende i skoven på kanten af en skrænt mod havet.

Hals barre fyr

Tårnet er en jernkonstruktion placeret på jernbeton kassen, som udvendigt er beklædt med kløvede uregulære granitsten. Betonkassen er sandfyldt, den har en ellipseformet grundplan og står på 9 m vand ca. 4 km sydøst for Limfjordens udmunding i Kattegat.

Munke fyr

Fyret er placeret i en lille træbygning på betonfundament. Bygningen er konstrueret med lodretstående beklædningsbrædder med affasede lister over samlingerne på et træskellet. Taget er et papbelagt sadeltag med helvalm.

Der er ikke foretaget væsentlige ændringer på bygningen. Den fremstår meget velbevaret i såvel det ydre som det indre, hvor snedkerdetaljer, beslag, udluftning mm er original. Fyret har desuden intakt, original lampeteknik.

Huset er et godt eksempel på denne type af mindre vinkelfyr, som findes mange steder i landet.

Fyret er placeret i et træskur på et lavt betonfundament. Skuret er beklædt med rafter, der er malet røde og hvide på siderne mod Sundet og engelsk rød på landsiden. Det dækkes af et lavt, udkravende, pyramideformet, zinkbeklædt tag med hvidmalet gesims. Der er en hvidmalet dør mod vest med klassicerende indramning. Planen er kvadratisk og opdelt i to rum et til fyret og et til flaskegas. Skuret fremstår uforandret både ude og indvendigt siden opførelsen, dog er fyrvinduet gjort større på et tidspunkt.

Julebæk Fyr er bevaringsværdigt, som et af de få velbevarede eksempel på de mange skurer, der blev opført i 1920erne til at rumme små vinkel- og ledefyr. Disse små fyr er karakteristiske for udbygningen af det danske fyrsystem i perioden mellem 1870 og 1930.

Fyranlæg ved Esbjerg

Esbjerg fyr

Fyret er en mindre træbeklædt bygning med tagpapbeklædt sadeltag. Bygningen var oprindeligt bræddebeklædt med affasede lodretstillede lister over samlingerne. Beklædningen delvist fornyet i en símplere udgave. Det originale træskellet er intakt med traditionelle tømmersamlinger og affasede kanter.

Fyret er bevaringsværdigt som et vigtigt led i fyrsystemet ved indsejlingen til Esbjerg. Selve bygningen har desuden især via i sit autentiske interiør klare historiske kvaliteter.

Strandby fyr - forfyr

Mindre træbygning som er udviddet på bagsiden i 1964. Husets originale trækonstruktion udført med traditionelle tømmersamlinger er intakt, og den oprindelige træbeklædning med affasede lodretstillede lister over bræddesamlingerne er bevaret på bagsiden inde i tilbygningen. Den øvrige del er beklædt med nyere plademateriale. Det asymmetriske sadeltag er belagt med tagpap.

Fyret er bevaringsværdigt som et led i fyrsystemet ved indsejlingen til Esbjerg. Bygningen har desuden via i sit autentiske interiør historiske kvaliteter.

Bagfyr til strandby fyr

Trebenet jernmast placeret på toppen af en betonbunker i parkområde. Fyret er bevaringsværdigt i sammenhæng med det øvrige fyrsystem i Esbjerg, som er en del af helheden og repræsentant for de nyere mastekonstruktioner.

Sædenstrand forfyr

Fyret er placeret i et udskud på fyrmesterboligen. Bygningen har rødmalet træbeklædning og skifertag. Udskuddets havde oprindeligt sadeltag, som i forbindelse med en udvidelse blev lavet om til ensidet taghældning.

Fyret er en bevaringsværdig del af fyrsystemet i Esbjerg.

Sædenstrand mellemfyr

Ottekantet jerntårn placeret på parkeringsplads ved indkøbscenter. Tårnet består af jernplader som er naglet på en skelletkonstruktion af jernprofiler. I tårnet er bl.a. bevaret den originale støbejernsvindeltrappe. Det er landets næstældste jerntårn og et vigtigt og bevaringsværdigt led i fyrsystemet i Esbjerg.

Sædenstrand bagfyr

Høj nyere trebenet gittermast placeret i et villakvarter. Fyret virker i sammenhæng med forfyr og mellemfyr, og er i denne sammenhæng et bevaringsværdigt led i fyrsystemet omkring Esbjerg.

Nordre Forfyr	Nordre Bagfyr
Stranden ved Sædding Strandvej	Fyrparken
6710 Esbjerg V	6710 Esbjerg V
Esbjerg Kommune	Esbjerg Kommune
Ribe Amt	Ribe Amt

To nyere betonkonstruktioner som er placeret henholdsvis på stranden og i et boligområde. Fyrene er en del af de bevaringsværdige fyrsystem ved Esbjerg.

I Esbjerg er der udpeget 8 fyr, heriblandt 4 nyere konstruktioner som et eksempel på et større system af ledefyr, der er samlet på et relativt lille område. Fyrene markerer 3 sejllinier gennem Grådybet og indsejling i havnen. Da havnen og sejladsen er så vigtigt en del af Esbjergs opståen og udvikling, er dette fyrsystem et væsentligt bidrag til byens historie.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |