Skov- og Naturstyrelsen

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske Fyranlæg 1750 - 1950

Anduvningsfyr
1838 - 1869

Hanstholm fyretablissement

Et ottekantet muret og pudset tårn med en stor lanterne. Omgangen er svagt udkraget støttet af konsoller og med muret brystning. Tårnet er fritliggende men er forbundet med fyrmesterboligen med en smal gang. Det omliggende samtidige fyranlæg består af boliger, maskinhus og udhuse. Bygningerne er ligeledes pudsede, de store har tandsnitsgesimser og afvalmet sadeltag, mens de mindre udhuse har en enkel udkraget gesims og helgavle. Alle har skifertage og sprossede vinduer. Anlægget er omgivet af en læmur.

Hanstholm fyretablissement er fredet og indrettet til museum.

Røsnæs fyr

Det murede firkantede tårn er beliggende i vestgavlen på fyrmesterboligen med direkte adgang hertil. På nordsiden af gårdspladsen ligger udhuse og en stald. Anlægget er usammenhængende pga. en del ombygninger på et i forvejen relativt spredt bygningskompleks. Der er således forskellige tagmaterialer og mange vinduestyper.

Møns fyr

Tårnet er bygget halvt ind i fyrmesterboligen; en type som er kendt fra flere samtidige fyr: Kun få er imidlertid bevaret. Til anlægget hører desuden et udhus beliggende parallelt med fyrmesterboligen, et maskinhus øst herfor og en fyrpasserbolig vest for fyret.

Der er foretaget udskiftninger af vinduer, døre og tage flere steder.

Vejrø fyr

En meget karakteristisk grundplan, hvor det sekskantede tårn er placeret i hjørnet på en tolænget boligbygning. Bygningerne er grundmurede og hvidmalede og har tegltage.

Boligfløje og tårn er intakt med mange originale bygningsdele, men i dårlige vedligeholdelsesstand. De omliggende udhuse, skure og boliger er stærkt ombyggede.

Anlægget er stærkt identitetsskabende på øen og som sådan bevaringsværdigt.

Sejerø fyr

Et rundt fritliggende muret tårn med mange bevarede originale bygningsdele, som døre, trappe, lanterne kobberbelagt kuppeltag. Sydvest for tårnet ligger to boligbygninger samt flere udhuse. Anlægget som helhed er bevaringsværdigt.

Hjelm fyr

Anlægget er en trefløjet boligbygning med det runde tårn placeret for enden af gården, der lukkes af 2 læmure mellem tårn og sidefløje. Det ligger midt på øen på dennes højeste punkt. For foden af bakken ligger udhus og oliehus. De murede facader er overfladebehandlet, og der er pålagt tagpap på skifertaget.

Bygningsanlægget indeholder mange originale elementer, som fyldingsdøre, gerichter, bræddegulve, beslag osv. Anlægget er bortset fra tårnet nedslidt med mange forvitrede mursten i ydervæggene, råd i vinduer og utæt tag.

Skagen Det grå fyr

Et meget højt rundt tårn med omliggende fyranlæg. Tårnet er svagt konisk og opført i blank murværk. Bygningerne er opført til boliger for fyrpersonalet og som maskinhuse. Såvel tårn som de omliggende bygninger er præget af et klassicistisk udtryk med et enkelt formsprog. Tårnet er forbundet til fyrmesterboligen med en smal gang. Bygningerne har pudsede facader, skifertag og sprossede vinduer.

Anlægget er fredet.

Vesborg fyr

Fyret er placeret i et rundt muret tårn sammenbygget med boligbygning i dennes vestgavl. Bygningerne er oprindeligt opført i rød blank mur, som nu er tyndpudset og malet hvid. Huset er accentueret om frontkviste på både syd- og nordsiden. Der er isat nyere dør- og vinduespartier heri. Rumopdelingen og en del interiør i form af døre, gerichter gulve og lofter er intakte.

For foden af fyrbakken, som er et middelalderligt voldsted, ligger henholdsvis et træbeklædt udhus og en bindingsværksbygning som er kombineret udhus og bolig.

Anlægget består af fyrtårnet, to korridorbygninger, der forbinder fyret med de to funktionærbygninger, et udhuset (1863), et maskinhus (1914) og et sirenehus (1958?). Bygningerne er opført i hvidmalet grundmur. Tårnet står på granitsokkel, de øvrige bygninger står på sortmalet muret fundament. De to små korridorbygninger er dog opført i granitsten mod gården og beton mod havet.

Fyrtårnet er rundt og afsluttes af en kobberbeklædt lanterne. Omgangens gelænder er nyt. Døre og vinduer er fornyet. Ved opførelsen havde fyret fast linseapparat og roterende forstærkerprismer. 1914 ændredes fyret til fast fyr med blink og petroliums-glødenetbrænder. Fyret elektrificeredes i 1939.

De enetages funktionærboliger dækkes af eternitskifer beklædte sadeltage med kviste. Murene opdeles af lisener. Huset mod nord var beregnet for fyrmesteren og 1. assistenten, og huset mod syd for 2. og 3. assistenten. Nordbygningens midterfag er derfor prydet af et tilbagetrukket felt, der afsluttes af et rundbueformet savstik. Det mangler på bygningen mod syd. Vinduerne er fornyet. I den tidligere fyrmesterbolig respektere vinduerne den oprindelige udformning. I begge bygninger er rumopdelingen ændret.

Maskinhuset står i det væsentlige uændret.

Anlægget udgør en forholdsvis velbevaret helhed, og tårnet indgår i rækken af høje hvide fyr langs den jysk vestkyst.

Hesselø fyr

Fritstående rundt muret tårn, som er forbundet med fyrpasserbolig med en korridorbygning. Der er endnu et udhus intakt, mens flere småhuse er fjernet. Anlægget er som helhed betragtet godt bevaret, men med flere ændringer i form af bl.a. vinduesudskiftninger.

Sprogø fyr

Fyret er oprettet i 1809 af postvæsenet. Tårnet er rundt muret og fremstår i blank murværk muret i bånd med henholdsvis røde og gule sten. I det øverste røde bånd er der tillige mønstermurværk. Omgangen hviler på en udkragning med en rundbuefrise. Tårnet er sammenbygget med en bolig med en mindre mellemgang. Boligbygningens facader har ligeledes gule og røde murstensbånd, og husets sadeltag er skiferbeklædt.

Bygningerne er fredet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |