Retur til styrelsens hjemmeside

Skov- og Naturstyrelsen

Retur til Miljø- og Energiministeriets hjemmeside

Den danske hede

Kristian Dalsgaard

Hedens geologi og jordbund

Samspillet mellem jordbund og vegetation

Lidt om podsoljord og deres dannelse

Podsoljord er den jordbundstype, som traditionelt forbindes med heden. Det var dens allag som hedeopdyrkerne fik krum ryg af at bryde. Den er karakteriseret ved øverst at have et morlag (lyngtørv) bestående af døde planterester. Derunder findes blegsand, et lyst lag. Den lyse farve skyldes, at sandkornene er affarvet, fordi organiske forbindelser fra morlaget har ført jern og aluminium forbindelser nedefter. De udfældes i det rødbrune allag, som kan cementeres og blive meget hårdt, hvis udfældningen er kraftig. Under allaget findes ofte gulbrunt sandet materiale, som har været udgangsmaterialet for jordbunden.

Forudsætningerne for dannelse af podsoljord er dels, at der falder mere nedbør end der bruges til fordampning, og dels et fattig udgangsmateriale for jordbunden, som f.eks. sand. Der sker en udvaskning af næringsstoffer, fordi nedbøren er og altid har været svagt sur, og det nedsivende vand bliver mere surt på grund af den syre, der dannes ved nedbrydning af det døde plantemateriale. Det bevirker, at de jordbundsdyr med regnorme som den vigtigste gruppe, der danner muldlaget ved at blande de døde planterester med mineraljorden, forsvinder. Planteresterne forbliver derfor på overfladen og danner et morlag, bl.a. hvis produktion af organiske syrer er årsagen til podsollerings-processen. Hedelyng er specielt god til at danne morlag, fordi dens blade indeholder fenolforbindelser, der hæmmer den biologiske omsætning af morlaget.

Hedens udbredelse

Hedens maksimale udbredelse bliver ofte illustreret med kortet vist i fig.1, men det viser snarere lyngens maksimale udbredelse, idet højmoserne er medtaget f.eks. Vildmoserne, Fuglsø mose og det indre Kolindsund. Kortet viser kun Jylland og Fyn. For den øvrige del af landet angiver Viggo Hansen (1980), at hedearealerne på Fyn og Lolland-Falster aldrig har nået op på 1/10 % og på Sjælland mindre end 2 %, hovedsageligt i Odsherred og Nordsjælland, hvorimod de dækkede næsten 20 % af Bornholm.

Hvis man ønsker et detaljeret billede af hedens udbredelse er udskiftningskortene fra slutningen af 1700-tallet og de ældste matrikelkort fra begyndelsen af 1800-tallet en fremragende kilde. Kortene er opmålt i 1:4000 og viser landskabets udnyttelse og vegetation, f.eks. er de lavtliggende fugtige græsbevoksede områder udskilt, fordi de var lidt højere boniteret end lyngheden, og man kan se hvilke af egekrattene, der er ældre end 1800-tallet. Eksempler herpå kan ses i Dalsgaard (1997 og 1987) og Dalsgaard et al. (1991) .

Hedens alder

Nyere undersøgelser f.eks. Odgaard og Rostholm (1987) viser, at lyngheden er opstået ved, at stenalderbønderne har ryddet skoven for at få græsning til deres dyr, således at den traditionelle opfattelse, at det var udpining af jorden ved agerbrug, der fik lyngen til at brede sig, ikke holder. På områder med fattig jordbund f.eks. vestjyske bakkeøer har lyngen hurtigt bredt sig, hvorimod græsoverdrev holdt sig længere i Himmerland (Odgaard 1994). Lyngen var god til vintergræsning, se Bent Odgaards indlæg i denne rapport.

[Billede: Her ses figur 1, der viser hedens udstrækning i Jylland og på Fyn omkring 1800. Efter Videnskabernes Selskabs kortværk fra 1762. Her gengivet efter Hansen (1800).]

Fig. 1.
Hedens udstrækning i Jylland og på Fyn omkring 1800. Efter Videnskabernes Selskabs kortværk fra 1762. Her gengivet efter Hansen (1800).

Dateringer og pollenundersøgelser af fygesandsdækkede podsoljorde i Ulfborgområdet (Dalsgaard og Odgaard 1997 a og b) viser ligeledes, at vi i morlag fra meget kraftigt udviklede podsoljord, der er dækket 6-800 BC, finder en hede domineret af hedelyng. Pollenprøver fra blegsandslagene viser, at der tidligere har været en åben skovvegetation, men vi ved ikke, hvor længe heden har været etableret før, sandet har dækket den første gang. Der er undersøgt 3 sekvenser, hver med 4 begravede jorde, hvor alle jorde, der er dækket efter 6-800 BC, har været dækket af en ren hedelyngshede, som må tilskrives menneskets brug af heden. Sekvenserne er illustreret med pollenanalyser, farvefotos og dateringer i Dalsgaard et al (1999).

Podsoljordens udbredelse i Danmark

Bornebusch og Milthers (1935) klassiske kort over udbredelsen af podsoljord er vist i fig. 2. Kortet viser at området, hvor stærkt podsollerede jorde er dominerende, stort set falder sammen med hovedstilstandslinien fra omkring 25000 år siden i sidste istid. I Ulfborg Projektet har vi undersøgt mange jorde og kun i et enkelt tilfælde ved Nr. Felding, fandt Torp (1997) brunjorde, vist i fig. 5, alle andre steder var jordene podsoller også under de dyrkede jorde. Årsagen til, at der fandtes brunjorde ved Nr. Felding skyldes, at jorden var udviklet i en kalkholdig leret moræne formodentlig Hinnerup til fra den næstsidste istid. Udover at jordene har været næringsfattige, allerede da planterne indvandrede efter istiden, fordi jordene allerede havde været gennem en jordbundsudvikling i sidste istid, viste det sig også, at rodudviklingen nedefter meget ofte var begrænset til 40-50 cm på grund af hårde lag (fragipans) dannet af frosten under og i slutningen af sidste istid. Således har planterne på bakkeøerne udover at skulle klare sig i et næringsfattig miljø også skullet klare sig med lidt vand, så lyngen har haft gode konkurrencebetingelser.

Her ses figur 2, som viser et kort over de større podsoloområder i danmark

Fig. 2.
Kort over de større podsolområders udbredelse i danmark.
Efter Bornebusch og Milthers (1935)

Madsen et al (1992) har et kort, der bygger på punktopservationer i 7 * 7 km nettet fra N-P projektet. Det giver et mere lidt mere nuanceret billede med observationer af podsoljord på Fyn, Langeland, Midtsjællland og Bornholm. Klassifikationen af jordene er baseret på jordenes udseende i dag, hvor den større pløjedybde kan have fjernet allaget og ændret jordenes kemiske forhold ved den kraftige kalkning og gødning, der er sket i dette århundrede, så kortet er ikke så velegnet til at give et historisk billede.Billede:

[Billede: Her ses et kort over Danmark, hvor sandede og elerede jorder er afmærket.]

Fig. 3.
sandede jorder (hvide) og elerede jorde (sorte). Hav-aflejringer er prikket, de er ofte våde eller kunstigt drænede.
Kortet er lavet af Niels H. Jensen og Henrik B. Madsen.

Et generaliseret kort over de sandede jorde er vist i fig. 3. I de sandede jorde indgår smeltevandssletter, fygesand og sandede moræner. Det viser en stor sammenhæng med udbredelsen af lyng i slutningen af 1700-tallet i Jylland i fig. 1 og med podsoljordsudbredelsen i fig. 2. Det ses endvidere, at der er podsoller i de sandede jorde i Nordsjælland, her er de udviklet under skov.

 [Billede: Her ses et kort over Danmark, hvor den genemsnitlige årlig nedbør i årene 1961-90 er afmærket.]

Fig. 4.
Genemsnitlig årlig nedbør 1961-90.
Efter Frich et al.

Den gennemsnitlige årlige nedbør er vist i fig. 4. Den viser at nedbøren overalt er større end de 550 mm, som er den potentielle evaporation, dvs. fordampningen fra en overflade, hvor plantevækst er optimalt forsynet med vand. Det giver mulighed for nedsivning af vand gennem jorden i hele landet, og der findes da også podsoljord på Samsø, som ligger i den nedbørsfattigste del af landet. Det ses, at den vestlige del af landet får den største nedbør, over 900 mm i det centrale Vestjylland. Det skal bemærkes, at nedbøren i det centrale Vestjylland er op til 10 % højere end i den foregående 30-års periode, forskellene er mindre i den øvrige del af landet. 

s.10.gif (33229 bytes)

Fig. 5.
Jordbundsforhold omkring Nr. Felding Kirke o. 1800.
Efter Torp (1997).

Samspillet mellem vegetation og jordbund

Samspillet mellem vegetation og jordbundsudvikling kan være kompliceret. For de fattigste jorde vil podsoljorden udvikles også under den naturlige skovvegetation. På over- gangen til de lidt mere næringsrige jorde vil vegetationen spille en rolle for, om der udvikles podsol eller om der udvikles sur brunjord, hvor der stadig er jordbundsdyr nok til at vedligeholde en mulddannelse. Kristiansen (1998) beskriver en gammel stævningsskov i Midtjylland, hvori brunjordene dominerer. Skoven ligger i et hedeområde med veludviklede podsoljord, så det må være skovøkosystemet bestående af hassel, lind og eg med en rig urtevegetation, der bevirker, at jorden er forblevet en brunjord. Vegetationens sammensætning indicerer, at skoven er rester af den oprindelige skov på stedet. Situationen må være en parallel til den P.E. Müller (1884 p. 32) illustrerer med et egepur med brunjord under, hvorimod den omgivende lyng vokser på en podsoljord.

Nielsen et al (1984 a og b) viste, at indvandring af eg på Hjelm hede i løbet af 60 år kunne ændre en podsoljord kraftigt i retning af en brunjord. Modsat har Andersen (1979) på Løvenholm vist, at ophør af græsning i forbindelse med Fredskovsforordningen fra 1805 medførte en begyndende podsolering af jorde under bøgeskov. Andersen mener, at podsoleringen skyldes, at der blev dannet et morlag, fordi det biologiske system ikke var i stand til at omsætte den øgede mængde organiske stof, der blev tilført jordoverfladen.

 

Litteratur

Andersen, S.Th., (1979): Brown earth and podsol: soil genesis illuminated by microfossil analysis. Boreas Vol 8. 59-73

Bornebusch, C.H. og Milthers, K., (1935): Jordbundskort over Danmark DGU. III Række. Nr. 24.

Dalsgaard, K. (1997): Examples on use of the 1844 landregistration maps to illustrate the past environment. Aarhus Geoscience. Vol. 7. 141-146

Dalsgaard, K. (1989): Udviklingen i landbrugslandskabet fra Stavnsbåndets ophævelse til i dag. I: J. Andersen, T. Bekker-Nielsen, & O. Fenger. (red), Bondefrigørelse. Dansk  Landbrug i fortid, nutid og fremtid. Acta Jutlandica LXV:3, naturvidenskabelig Serie 8. 87-1o2.

Dalsgaard, K. et al. (1999): Bakkeølandskabet, hede og fygesand. I Dalsgaard et al (red), Mellem Hav og Hede. I Trykken.

Dalsgaard, K., Greve, M.H. & Sørensen, P. (1991): Soil variation in a sandy till landscape of Weichselian age i the northern part of Jutland, Denmark. I Soil Research i Denmark (ed.) Møberg, J.P. and Madsen, H.B. Folia Geographica Danica. Tom. XIX, p. 139-154.

Dalsgaard, K. & Odgaard, B.V. (1997a): Landskabets udvikling i Stråsøområdet. I. Belyst ved jordbunde, pollenanalyse og dateringer. Ulborg Projektets Skrifter nr. 5. 213-230.

Dalsgaard, K. & Odgaard, B.V. (1997b): Landskabets udvikling i Stråsøområdet. II. Jordbundsdannelse og pollenanalyse. Ulborg Projektets Skrifter nr. 5. 231-256.

Frich et al., (1997): Observered Precipitation in Denmark, 1961-90. DMI Technical Report 97-8

Hansen, V., (1980) : Hedens opståen og omfang. I Böcher, T.W. et al. (red), Danmarks Natur. Bind 7. p 9-28.

Kristiansen, S.M. (1998): Non- podzolised Soil in a small natural wood in central Jutland, Denmark. Proc. 16. World Congress of Soil Science Montpellier 1998.

Madsen, H.B., Nørr, A.H., Holst, K.Aa., (1992): Atlas over Danmark Serie I, Bind 3. Den Danske Jordklassificering

Müller, P.E.,(1884): Studier over Skovjorde. II Om Muld og Mor paa Heder. Tidsskrift for Skovbrug VII, 1-232

Odgaard, B.V. (1994) : The Holocene vegetation history of northwestern Jutland, Denmark. Opera Botanica 123. 1-171.

Odgaard, B. V. and Rostholm, H. (1987): A single grave barrow at Harreskov, Jutland. Excavation and pollen analysis of a fossil soil. Journal of Danish Archaeology 6, 87-100.

Torp, S. (1997): Geologi og jordbund i Nr. Felding. Ulborg Projektets Skrifter nr 5. 131-166.