Samlet bedømmelse
De indsamlede data om omfang og fordeling af skovrejsningen giver
grundlag for at pege på en række forhold, der nærmere skal overvejes. Denne rapport
angiver ikke, hvordan en eventuel politisk opfølgning skal ske.
I den statistisk/kvantitative del af evalueringen må der
generelt tages højde for, at data vedrørende kategorierne anden offentlig og privat uden
tilskud er behæftet med nogen usikkerhed. Der er desuden begrænsninger i at bedømme
kvaliteten af den samlede skovrejsning ud fra et materiale på 36 udvalgte projekter. To
typer skovrejsningsprojekter har ikke været repræsenteret i den kvalitative bedømmelse:
anden offentlig og privat uden tilskud og uden fredskovspligt. Sidstnævnte typer skønnes
dog kun at udgøre en relativ lille andel af den samlede gennemførte skovrejsning. De 36
bedømte projekter repræsenterer i alt 1714 ha skov, hvilket svarer til ca. 10 % af den
samlede skovrejsning i perioden 1989 - 1998.
For private projekter med tilskud, skal der tages højde for at
tilskudsordningen på flere punkter blev ændret i 1997. For den statslige skovrejsning er
det værd at bemærke, at fokuseringen er justeret.
Overordnet kan følgende fremhæves:
• Målet om at fordoble skovarealet over en 80 - 100-årig
periode fra 1989 vil ikke kunne lade sig gøre med det omfang skovrejsningen har haft i de
første 10 år. I gennemsnit har skovrejsningen udgjort ca. 1.800 ha/år mod et mål på
4.000 - 5.000 ha/år. Skovrejsningens hastighed må således øges betydeligt hvis
fordoblingsmålet skal nås.
• Den tilstræbte ligelige fordeling mellem offentlig og
privat skovrejsning har ikke kunnet nås. Den offentlige skovrejsning har udgjort ca. 1/4
af den samlede skovrejsning i perioden 1989 – 1998.
• Der er gennemgående en høj andel af løv i
skovrejsningen, højst i den private skovrejsning med tilskud. Herved adskiller
skovrejsningen i denne periode sig markant fra tidligere tiders skovrejsning.
• Den gennemførte skovrejsning i perioden 1989 – 1998
synes at tilfredsstille de samfundsmæssige krav til kvaliteten. På en række områder er
der plads til forbedringer, det gælder særligt hensyn til skovenes friluftsliv og deres
indpasning i landskabet.
• Skovrejsningen har haft en bred geografisk fordeling, dog
med hovedparten af projekterne i Midt- og Vestjylland.
• Der findes fortsat en række større provinsbyer med
relativt få bynære skove.
I forhold til kvaliteten kan for de enkelte typer af skovrejsning
fremhæves følgende;
De statslige projekter får gennemgående gode bedømmelser.
Ingen af de udvalgte 6 fokusemner giver lave bedømmelser. Undersøgelsen peger dog på,
at der kan opnås forbedringer for de fleste hensyn. Følgende forhold kan fremhæves:
• Opmærksomheden på konflikten mellem en bynær placering
og nærheden til f.eks. større veje og trafikanlæg skal øges. Dette gælder både i
forhold til støjgener fra trafikanlæggene og deres betydning som barrierer for adgangen
til de nye skove.
• Projekterne skal tænkes bedre ind i en landskabsmæssig
sammenhæng, f.eks. ved i højere grad at udnytte og understøtte terrænformer og
-karakteristika.
For de private projekter med tilskud er opnået en lavere
kvalitativ bedømmelse end for den statslige skovrejsning, men dog stadig en generelt
positiv vurdering. Der er større variation i bedømmelsen end hos de statslige, og der er
generelt plads til forbedringer i denne type projekter. Følgende kan fremhæves:
• De private projekter med tilskud er generelt temmelig
små, i gennemsnit ca. 7 ha. Dette forhold kan udgøre et problem i forhold til skovenes
samfundsmæssige rolle.
• Størrelsen, de formelle og faktiske adgangsforhold udgør
markante barrierer for, at de nye skove kan få en nævneværdig betydning for
friluftslivet.
• Projekternes størrelse, indblanding af mange træarter i
bevoksningerne og store andele af skovbryn vil begrænse projekternes potentiale mht.
træproduktion. På længere sigt vil det endvidere stille store krav til plejen af
bevoksningerne, for at indfri såvel ejers som de samfundsmæssige forventninger til
skoven.
• Skovbrynene udgør store andele af de små nye skove. For
ofte er brynene monotone, og arts - og formmæssigt ikke særligt godt tilpasset landskab
og bagvedliggende bevoksninger.
Private projekter uden tilskud opnår laveste bedømmelse i
evalueringen. En række af de samme forhold som under de private projekter med tilskud
gør sig gældende, dog tyder noget på, at miljøbeskyttelse for disse projekter udgør
et særligt problem. Der er behov for en nærmere analyse af såvel kvalitet som kvantitet
af denne kategori af projekter.
Anden offentlige skovrejsning har ikke været bedømt på
kvalitet. Der er behov for en nærmere analyse af denne kategori af projekter.
Profil af den
typiske skovrejser
Ud fra den gennemførte evaluering kan opstilles følgende
profiler af den typiske skovrejser. Andre profiler vil naturligvis forekomme, men
undersøgelserne tyder på at nedennævnte profiler dækker en betydelig del af den
aktuelle skovrejsning. Profil 1 og 2 bygger på en række klare tendenser i evalueringen.
Profil 3 bygger ikke direkte på registreringer i forbindelse med evalueringen, men på
løbende oplysninger fra anden side. Denne er naturligvis behæftet med større
usikkerhed. Intet enkeltprojekt vil dog sandsynligvis i praksis kunne opfylde alle de
beskrevne kendetegn. Profiler er tænkt som en måde, hvorpå man hurtigt kan få et
billede af de typiske skovrejsningsprojekter i landskabet.
Profil nr. 1.
Den store statslige. Aktøren er Skov- og Naturstyrelsen, der
gennem opkøb af landbrugsjord successivt etablerer relativt store nye skove, typisk i
nærheden af større byer og i forbindelse med områder med særlige
drikkevandsinteresser. Størrelsen er gennemsnitlig 30 ha, men det langsigtede mål er
ofte etableringen af væsentligt større samlede nye skove. Mange forskellige parter,
f.eks. kommune, amt, interesseorganisationer og brugerråd inddrages i planlægningen og
indretningen af den nye skov. Den nye skov er 70 % løv med varierede bevoksninger der
både tilgodeser bløde interesser og træproduktion. Der anlægges ofte P-pladser og
andre publikumsfaciliteter.
Profil nr. 2.
Den lille private. Aktøren er deltidslandmand med en mindre
bedrift, hvor hovedinteressen er de bløde værdier som dyr, planter og rekreation.
Skovdyrkerforeningerne eller Hedeselskabet er med i planlægningen og/eller etablering af
projektet. Projektet er i gennemsnit 7 ha og den nye skov placeres i nærheden af
beboelsen. Der plantes en meget høj andel løv (90 %), og der indblandes mange buske og
sekundære træarter i bevoksninger og skovbryn. Indretningen af skoven er ikke orienteret
mod et bredere friluftsliv, men skal primært tilgodese ejeren selv. Beliggenheden er ofte
"på landet".
Profil nr. 3.
Den store private. Aktøren er landmand eller et selskab, der
ønsker at skabe en lystejendom, f.eks. til jagtformål. Der tilplantes minimum 35 ha uden
tilskud med henblik på at kunne ophæve landbrugspligten på jorden og dermed
bopælspligten. Der plantes både løvtræ og nåletræ, og anlægges bevoksninger med
juletræer og pyntegrønt.
