Evalueringen peger på, at der er risiko for,
at den efterfølgende pleje og hugst, som er forudsætningen for en rationel
træproduktion, ikke vil blive gennemført. Der peges på, at produktion af kvalitetstræ
er vanskelig at sikre sig med den eksisterende skovrejsning.
Detailundersøgelsen
For de private projekter spiller Hedeselskabet og
Skovdyrkerforeningerne en central rolle ved planlægning og etablering af projekterne.
Dette er uafhængigt af om projektet får tilskud eller ej.
I forbindelse med forberedelse til skovkulturen benyttes oftere
dybdepløjning ved private projekter end ved statslige. Endvidere er der en overvægt af
jyske projekter blandt de dybdepløjede. På øerne er der overvægt af projekter, der
ikke dybdepløjes. Lokalitetskortlægning er slet ikke slået igennem i private projekter,
hvorimod det anvendes konsekvent i de statslige projekter. Forberedende sprøjtning er
udbredt i alle typer projekter.
Bevoksningernes kultursikkerhed i projekterne er generelt høj.
71 % af arealerne opnår bedømmelsen "god", mens 27 % opnår bedømmelsen
"middel". Også for skovbrynene er kultursikkerheden høj, og gennemgående må
det konkluderes, at der på dette område ikke synes at være problemer.
Træartsvalget er vurderet i forhold til de valgte træarters
tilpasning til jordbund og klima. Træartsvalget bedømmes generelt positivt. Hele 87 % af
arealerne opnår bedømmelsen god-moderat eller god, evaluator finder dog en tendens til,
at private projekter med tilskud for unuanceret blander mange forskellige træarter med
risiko for, at hovedtræarten lider under det, eller vanskeligt kan erkendes.
Over 3/4 af de nye skove tilplantes med løvtræ, hvor statslige
projekter og private med tilskud ligger højst med omkring 80 % løvtræ. Der plantes
næsten dobbelt så meget eg som bøg, og der benyttes indblanding af træarter (ud over
hovedtræart og ammetræer) i langt de fleste bevoksninger. I eg, som er langt den
almindeligste træart indblandes typisk; fuglekirsebær, lind, ask, bøg, spidsløn,
avnbøg, douglas og skovfyr. Evalueringen peger endvidere på, at indblandingen typisk
sker som enkelttræer eller rækkevist, hvilket erfaringsmæssigt har vist sig
problematisk med hensyn til bevoksningspleje og -udvikling på længere sigt.
Fri succession er ikke udbredt. I praksis kan det dog forekomme i
forbindelse med åbne arealer, men er da typisk uplanlagt. Kun i godt 20 % af projekterne
forekom fri succession som et bevidst valg. Og med en enkelt undtagelse kun i statslige
projekter. Der er dog ofte tale om mindre rest-arealer. Evaluator vurderer, at manglen på
fri succession f.eks. i forbindelse med bevoksningskanter og skovbryn er i modstrid med
nogle af de mest udbredte visioner skovejerne har for det fremtidige skovbillede.
Det er som regel skovrejseren selv, der står for plejen af
projekterne. I 1/3 af de private projekter, er der dog ekstern hjælp til projekterne. De
private skovrejsere renholder oftere kulturene kemisk end de statslige, ligesom de oftere
hegner kulturene. Følgelig er skadeligt ukrudt mindre udbredt i de private projekter, og
vildtskader forekommer kun i 60 % af de private projekter, mens tallet for de statslige
projekter er 100 %.
| Boks 9 Efter
omlægningen af tilskudsordningen til privat skovrejsning i 1997 må det antages, at
omfanget af kemisk renholdelse i private projekter med tilskud vil falde drastisk. Siden
1997 har over 90 % af de projekter, der modtager tilskud, været uden brug af kemiske
bekæmpelsesmidler. |
I samtlige statslige og private projekter med
tilskud er bevaret eksisterende hegn og krat i tilknytning til bevoksninger eller åbne
arealer i skoven. Der bevares både eksisterende ubevoksede arealer og etableres nye i
forbindelse med skovrejsningen. Mest udbredt er dette i de statslige projekter, hvor der i
92 % af projekterne er bevaret eksisterende og etableres nye ubevoksede arealer. Blandt de
private med tilskud er tilsvarende tal 22-33 % og for private uden tilskud er tallet 20-40
%. De bevarede arealer er typisk sø/vådområde og eng. Blandt de nyetablerede ubevoksede
arealer er det mest almindelige græsarealer på højbund.
Kulturhistorie
Projekternes kulturhistoriske hensyn er vurderet i evalueringen,
idet der er taget udgangspunkt i hvordan projekterne har fremhævet kulturhistoriske
interesser (vurderingen „god") hhv. medvirket til en væsentlig forringelse af
kulturmiljøet (vurdering „dårlig"). Den samlede bedømmelse er (figur 5), at
projekterne gennemgående opnår en middel placering. Ingen projekter befinder sig i
bedste eller dårligste klasse. Der er dog en klar overvægt af statslige projekter i den
bedre del af skalaen.
Evaluator fremhæver, at en samlet vurdering af kulturhistoriske
hensyn kræver et stort og indgående kendskab til skovrejsningsarealernes historie.
Forholdet må antages kun at være delvist belyst i denne undersøgelse. Dog vurderes det,
at ingen af de undersøgte projekter forringer de kulturhistoriske interesser væsentligt.
Det bemærkes dog samtidigt, at mange af projekterne ikke indeholder direkte synlige eller
kendte kulturhistoriske spor, hvorfor man vanskeligt kan udtale sig om projektets
hensyntagen hertil.
Figur 5. Kvalitet i forhold til kulturhistorie.
Detailundersøgelsen
I 14 ud af de 36 undersøgte projekter rummer de tilplantede
arealer kulturspor. Sporene er ligeligt fordelt til gravhøje, forhistoriske bopladser
samt beskyttede jord- og stendiger. Kendskabet til kultursporene har haft betydning for
hvilke arealer der blev friholdt for tilplantning.
Der er konstateret få problemer i forbindelse med
dybdepløjning. De administrative mekanismer (høring af museer samt mulighed for
rekognoscering og udgravning forud for tilplantning) synes at virke. Selvom der er
konstateret få problemer i forhold til kulturhistoriske interesser, fremhæver evaluator,
at der forsat er behov for at de lokale museer inddrages i planlægningen af projekterne,
og at dette ikke vanskeliggøres af tidspres og ressourcemangel.
Ovennævnte vurderinger tyder på, at der fortsat er behov for
konkret vejledning om hvordan den enkelte skovrejser kan varetage de kulturhistoriske
interesser ved udformning af projektet.
Natur
Projekterne er vurderet med hensyn til lokalitetens natur og
naturhistoriske forhold. Vurderingen bygger på en lang række faktorer som f.eks.
beskyttelse af vådområder, vandløb/søer, småbiotoper, placering i forhold til
eksisterende, beskyttede naturrige områder og udpegninger for grønne netværk,
etableringsmetode, træartsfordeling og størrelse.
Generelt vurderes projekternes betydning for lokalitetens natur
og naturhistoriske forhold positivt. De statslige projekter opnår gennemgående de
højeste bedømmelser (figur 6).
Figur 6. Projekternes kvalitet i forhold til natur
og naturhistoriske værdier.
I en detailundersøgelse af 6 (3 private og 3 statslige) af de 36
projekter bekræftes skovrejsningens positive effekt på en lang række dyre- og
plantearter tilknyttet skov. Pattedyr og fugle får glæde af skovrejsningsarealerne ofte
allerede ved anlæg. Tilsvarende tyder det på, at padderne ret hurtigt får gavn af de
nye skoves fugtigheds- og skyggeforhold. Derimod vil den deciderede skovflora indvandre
meget langsomt, selvom forholdene ellers er til det.
Ejeres, brugeres og administratorers iagttagelser bekræfter
skovrejsningens lokale generelt positive påvirkning af naturen, idet de tilplantede
arealer hurtigt tiltrækker fugle og større mobile pattedyr, som f.eks. rådyr, hare og
ræv.
Detailundersøgelsen
Delundersøgelsen af naturindholdet i 6 skovrejsningsområder
belyser naturindholdet i skovrejsning af forskellig alder fra plantning (2-31 år).
Aldersspredningen har givet mulighed for i nogen grad at vurdere tidens betydning for
udviklingen i naturforholdene på skovrejsningsarealer. I delundersøgelsen indgår både
statslige og private projekter.
Allerede i de første år efter tilplantningen, hvor
skovrejsningsarealet mest af alt minder om en brakmark, ses et opsving af fugle
tilhørende det åbne land (f.eks. lærker, viber og agerhøns). Det åbne lands fugle er
hyppige i de første 2-3 år, hvorefter de igen forsvinder. I de helt unge bevoksninger
ses endvidere gulspurv, tornirisk og tornsanger. Disse arter er også registreret i 7-10
år gamle skove, mens de ikke sås i de ældste skove ( > 30 år). Fasanbestanden
topper tilsyneladende ligeledes i den ca. 10 år gamle skov. Når skoven er 5-10 år
gammel indvandrer en række "havefugle", f.eks. løvsanger, havesanger,
gransanger, gulbug, jernspurv og husskade. På de undersøgte projektarealer var der dog
stadig stor mangel på hulrugende fugle, hvilket naturligt hænger sammen med manglen på
døde træer af en vis dimension.
Betydningen af skovrejsningsarealer for rovfugle kan vanskeligt
vurderes. Interviews med bl.a. ejere og skovfogeder tyder dog på, at de nye skove kan
have stor betydning som fourageringsområde for f.eks. musvåge, tårnfalk og ugler, men
næppe som yngleområder, idet der mangler høje træer.
Ligesom fuglelivet reagerer plantelivet også hurtigt på
skovrejsning. I de første år, hvor der renses mellem trærækkerne, vil agerukrudtet
dominere. Det gælder en lang række enårige arter som f.eks. lugtløs kamille, rød
arve, grå bynke, enårig rapgræs og liden tvetand. Med tiden afløses denne
brakmarksvegetation af en grøftekantsvegetation, med flerårige urter og græsser,
vekslende mellem landsdelene. Det er f.eks. eng-rapgræs, fløjlsgræs, rød svingel og
draphavre. Deciderede skovarter som hvid anemone, gul anemone og lærkespore-arter er
overordentligt sjældne eller helt manglende. Skov-fladbælg og lund-rapgræs er
undtagelser.
Det ældste af de undersøgte skovrejsningsprojekter viser, at
vegetationen igen ændrer sig, når kronedækket lukker for lys. Udviklingen afhænger af
træarten. I den mørke skovbund under rødgran bliver der kun plads til nøjsomme mosser,
nyindvandrede bregner og overlevende ager-padderok. Også i egeskoven overlever kun de
mest skyggetålende arter, f.eks. alm. hundegræs, alm. rapgræs og stor nælde. Når
bundvegetationen ikke længere dækker skovbunden helt, kan de egentlige skovarter slå
an. Blandt de første ses bregnerne, og desuden blev der fundet mange skovbundsurter,
f.eks. skov-hullæbe, dunet steffensurt og knoldet brunrod. Der blev desuden registreret
stor hyppighed af gøgeurter, hvilket forklares med forekomst af særlige jordbundsforhold
kombineret med gøgeurternes meget små frø og store spredningsevne sammen med fravær af
konkurrence fra andre skovbundsurter. Der savnes dog stadig en lang række skovbundsarter.
Skovbundsarterne spredes generelt temmelig langsomt, typisk 0,5 m/år, idet arterne f.eks.
spredes med myrer eller ved vegetativ formering.
En lang række større pattedyr benytter umiddelbart
skovrejsningsarealer. Det drejer sig om f.eks. rådyr, hare, ræv og grævling. Der er
også registreret forekomst af ilder, lækat og brud.
Selvom padder ikke indgik direkte i delundersøgelsen har ejere
og skovfogeder registreret positiv indflydelse af skovrejsning på paddebestanden. Det
vurderes, at skovrejsning ved at skabe et fugtigere, skygget mikroklima kan medvirke til
at forstærke den i forvejen positive udvikling for padder.
Delundersøgelsen har fokuseret på skovrejsningens virkning på
fugle, planter og pattedyr samt i mindre grad padder. Svampe, biller og epifytiske laver
er af ressourcemæssige grunde ikke inddraget. Disse organismegrupper ville dog have
været relevante at undersøge, jævnfør rødlisten fra 1998. Imidlertid er mange af de
rødlistede arter knyttet til skov også knyttet til gammel skov, hvorfor
skovrejsningsarealerne ikke umiddelbart kan forventes at bedre forholdene for disse arter
i de første mange år.
Evalueringen peger på, at der savnes en mere systematisk
overvågningen af naturens udvikling i skovrejsningsprojekterne.
Friluftsliv
Skovrejsningsprojekternes betydning for friluftslivet er bedømt
ud fra blandt andet afstanden til byer og befolkningsopland, størrelse, adgangs- og
færdselsforhold (figur 7).
Figur 7. Kvalitet i forhold til friluftsliv.
Generelt får de statslige skovrejsningsprojekter en bedre
bedømmelse end de private. Dette tilskrives primært størrelsen af de statslige
projekter, idet den nye skovs størrelse ofte har afgørende betydning for skovens succes
i forhold til friluftslivet. Afstand til byer og befolkningsoplande har også stor
betydning. 2/3 af de private projekter med tilskud får moderat eller dårligere
bedømmelse, og ingen private projekter uden tilskud opnår bedre bedømmelse end
"moderat". Ud over de private projekters ringe størrelse spiller også deres
meget private karakter ind.
| Boks 10 Den opnåede bedømmelse er bemærkelsesværdig lav for de private
projekter, særlig taget i betragtning, at et af hovedargumenterne for såvel den
statslige som den støttede private skovrejsning netop er fremme af friluftslivet,
herunder særligt det bynære. |
Detailundersøgelsen
Et af hovedproblemerne med hensyn til de nye skoves betydning for
friluftslivet er adgangsforholdene. Der er formel adgang, dvs. fra veje eller andet med
offentlig adgang, til 31 ud af de undersøgte 36 projekter. For 5 projekters vedkommende
er der ikke lovlig adgang for offentligheden. Imidlertid er de faktiske adgangsmuligheder
stærkt begrænsede i yderligere 13 projekter. Det vil sige, at for 50 % af projekternes
vedkommende er den brede friluftsmæssige betydning ikke til stede.
En række forskellige barrierer kan vanskeliggøre eller hindre
adgang til skoven (tabel 10).
Størrelsen af et projekt spiller en væsentlig rolle for de
faktiske adgangsforhold. Særligt i små, private projekter, hvor den nye skov er placeret
omkring en (ejers) privatbolig, og adgangen for eksempel sker via gårdspladsen, virker
dette som en psykisk barriere for adgangen til skoven.
En yderligere trafikal barriere udgøres af de nye skoves
infrastruktur, og dermed mulighederne for færdsel i skoven. For de private skove er stier
og veje nødvendige, for at det overhovedet er muligt at færdes lovligt i skoven.
Mængden og udformningen af stier og veje har derfor væsentlig betydning for den
friluftsmæssige værdi af skovene. Der er mange eksempler på, at stier og veje ikke er
anlagt eller ikke fungerer tilfredsstillende. I 7 private skovrejsninger er veje og stier
ikke af tilfredsstillende mængde og udformning, eller sti- og vejsystem mangler helt.
Ud over at skovens stier og veje giver adgang til skoven, spiller
de også en væsentlig rolle for oplevelsen af skoven. I et 30 år gammelt statsligt
projekt er det f.eks. evaluators vurdering, at der f.eks. mangler mere intime stiforløb,
hvor man oplever, at komme ind i skovbevoksningerne og ikke blot bevæger sig på kanten
af eller langs dem.
