Retur til forsiden af Evaluering af den gennemførte skovrejsning 1989-1998

Skov- og Naturstyrelsen
Evaluering af den gennemførte skovrejsning 1989-1998

Til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

 

Delundersøgelserne

Motivation – hvorfor rejser man skov?

Undersøgelsen af kvaliteten i de nye skove viser en række interessante forhold om baggrunden for at rejse skov. Gruppen skovrejsere spænder bredt lige fra den enkelte landmand med begrænset privatøkonomisk råderum til store offentlige myndigheder som Skov- og Naturstyrelsen med betydelige finanslovbevillinger.

Vægtningen af forskellige formål med skovrejsningen fremgår af tabel 6, hvor skovrejseren har angivet sit vigtigste mål med at rejse skov. Gennemgående er der høj vægtning af de mere bløde formål: natur og miljø samt rekreation. Hos de private indgår desuden "herlighedsværdier" som et højt sat formål med skovrejsningen.

Tabel 6  Skovrejsningens vigtigste formål

Det er markant, at økonomi kun indgår nævneværdigt i gruppen af private projekter uden tilskud. Selv i denne kategori har de lidt mere bløde formål i form af f.eks. herlighedsværdier betydelig vægt. Begrebet herlighedsværdi dækker således både over herligheden, dvs. naturindholdet og variationen, men også over en øget værdi af ejendommen i fri handel.

Motivationen bag den statslige skovrejsning er karakteriseret ved at være ret bredspektret, og der nævnes mål som f.eks. friluftsliv, fremme og beskyttelse af biodiversitet samt beskyttelse af grundvand. For de statslige projekter indgår træproduktion i 69 % af tilfældene som en delmotivation for skovrejsningen, mens det tilsvarende tal for private projekter kun er 22 %.

Boks 2

Træproduktionen er et delmål i mange af de statslige skovrejsningsprojekter, og i disse projekter vægtes træproduktionen derfor højt. Projekterne har, alene på grund af deres størrelse, bedre muligheder for at tilgodese en rationel træproduktion end mindre projekter. Træproduktionen sammen med friluftsliv, natur og miljø er delmål for den statslige skovrejsning. Det afspejler den "drejning" af formålet med skovrejsningen, som er sket siden 1989 (se også boks 1). Således fremhæver den statslige udmelding til amternes regionplanrevision 2001 (Miljøministeriet 1998) og den tilhørende vejledning om skovrejsning (Miljøministeriet 1999) tre opprioriterede formål: beskyttelse af drikkevandsinteresser, bynært friluftsliv og grønne netværk.

En analyse af formål og motivation alene for private projekter med tilskud i Ribe og Vejle amter viser tilsvarende en ganske høj vægtning af de bløde hensyn i forbindelse med skovrejsningen. Næsten halvdelen af ansøgerne har på spørgsmålet om deres vigtigste motiv for at rejse skov svaret "landbrug" mens andre knapt 40 % har svaret "natur". Motivationen "landbrug" dækker i denne sammenhæng over landbrugsmæssige overvejelser, primært et ønske om at opgive landbrugsdriften, begrundet i f.eks. generationsskifte eller svært tilgængelige arealer, bag beslutningen om at rejse skov. I nogen grad har dette et økonomisk aspekt, men det er gennemgående, at de bløde værdier spiller en stor rolle i beslutningen om at rejse skov.

En nærmere analyse af den påtænkte, fremtidige anvendelse af skovrejsningsarealet for disse private projekter med tilskud i Ribe og Vejle amter viser, at de bløde værdier vægtes højt: gåture, jagt og fuglekiggeri (svarprocenter 57 – 75 %), mens træproduktion/hugst kun nævnes af 37 %. Jagt indgår, måske lidt overraskende, ikke som hovedformål med skovrejsningen, men kun i mindre omfang som et delformål.

Langt de fleste skovrejsere har et forholdsvis klart billede af, hvilken type skov man stiler efter. Spredningen er størst blandt de private skovrejsere, hvor både det meget rationelle skovbrug med intensiv pleje og hugst, hvor endemålet er renafdrift og gentilplantning, og det helt ekstensive er repræsenteret. Langt de fleste stiler dog mod en skovdriftsform mellem den meget rationelle og ekstensive.

At skovrejseren har en klar vision om det fremtidige skovbillede, er dog ikke ensbetydende med at målet nødvendigvis nås. Undersøgelsen påpeger, at der her kan være et behov for skovbrugsfaglig opfølgning i form af råd om konkret pleje/hugst. Problematikken belyses nærmere i afsnittet om "Kvalitet".

Forklaringen af hvilke motiver, der ligger bag skovrejsningen, forklares til dels af hvem skovrejseren er (se afsnittet om den typiske skovrejser). Delundersøgelserne giver et forholdsvis klart billede af, at langt hovedparten af de private skovrejsere er deltids- eller fritidslandmænd. I undersøgelsen fra Ribe og Vejle amter svarer hele 76 % af de adspurgte, at de har deres væsentligste indkomst udenfor landbrugserhvervet.

Boks 3

Lokaliseringen af de private skovrejsningsprojekter, se kort 1, side 13, viser en vis sammenklumpning omkring de større provinsbyer (men ikke hovedstaden), som ved Ålborg, Thisted, Struer, Viborg, Esbjerg og Odense. Dette antyder, svarende til delundersøgelsernes resultater, at byfolk med mindre landejendomme udgør en vægtig del af de private skovrejsere med tilskud.

For gruppen af private projekter uden tilskud er 4 ud af 5 dog heltidslandmænd. I denne undersøgelse har det dog kun været muligt at belyse gruppen i de tilfælde, hvor der er noteret fredskovspligt på den nye skov, og alene ud fra 5 projekter. Konklusioner om denne gruppe må derfor tages med en vis forsigtighed. Det antages dog i almindelighed, at gruppen for hovedpartens vedkommende består af heltidslandmænd.

Med hensyn til ejendomsstørrelser er billedet ikke helt entydigt. At mange deltidslandmænd med anden hovedindkomst end landbrugsdrift rejser skov, kunne indikere, at der skulle være tale om mindre bedriftsstørrelser (jf. landbrugslovens regel om at erhvervelse af landbrugsejendommen op til 30 ha ikke kræver særlig uddannelse). Forholdet bekræftes delvist, idet en af delundersøgelserne viser at bedriftsstørrelsen for 58 % af ansøgere om tilskud er under 20 ha, hvilket er en betydelig overrepræsentation af denne ejendomsstørrelse i forhold til kun ca. 40 % i landbrugsstatistikken. Blandt de 36 projekter, der indgår i de øvrige delundersøgelser, er hovedparten "fritidslandmænd", som har mindre end 10 ha landbrugsjord i omdrift. Der er dog en overrepræsentation af landmænd, der driver ganske store arealer (>100 ha).

 

Boks 4

En særlig type ejendomme, hvor der rejses skov, udgøres af de såkaldte "35-ha ejendomme". Her drejer projektet sig primært om skabelsen af lystejendomme uden bopælspligt. Dette er muligt ved at tilplante mindst 35 ha landbrugsjord, få ophævet landbrugspligten og pålagt fredskovspligt i stedet. Derved bortfalder bopælspligten. Når tilplantningen sker uden tilskud, kan landbrugspligten umiddelbart ophæves på det tilplantede areal. Når der gives tilskud til skovrejsning må landbrugspligten ikke ophæves de første 8 år efter tilplantningen, og i denne periode er arealet således pålagt både fredskovspligt og landbrugspligt.

35-ha ejendommene udgør sammen med den øvrige private skovrejsning uden tilskud ca. 1.100 ha/år. Denne gruppe af skovrejsningsprojekter er således vigtige for at nå målsætningen om en fordobling af skovarealet. Gruppen er imidlertid dårligt belyst, og der er behov for en nærmere analyse af denne gruppe.

Kort 1  Statsligskovrejsning og privatrejsning med tilskud i perioden 1989-1998
Forklaring til kortet

Lokalisering

En analyse af projekternes geografiske lokalisering til landsdele og amter findes i afsnittet om geografi i afsnittet om statistik – kvantitativ analyse.

Undersøgelsen af private projekter med tilskud i Ribe og Vejle amter bekræfter lokaliseringen vest for israndslinien, med en betydeligt mindre interesse øst for denne. I øvrigt bør man bemærke, at den aktuelle interesse for skovrejsning i området følger tidligere tiders tilplantning (undersøgt for perioden 1870 – 1965). Den store interesse for skovrejsning omkring Varde og Esbjerg er dog ny.

Ses der på de større provinsbyer (over 10.000 indbyggere) findes forsat flere, hvor der kun er få statslige eller private skovrejsningsprojekter med tilskud i bynær afstand.

Boks 5

En række temaer i regionplanlægningen og i den offentlige debat har særlig relevans for skovrejsningen. Det drejer sig om temaerne: skovrejsningsområde, områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og bynært friluftsliv. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet fire temakort, hvor de statslige projekter og de private projekter med tilskud er indtegnet i forhold til de ovennævnte temaer. Kort 1 illustrerer lokaliseringen af de statslige projekter og private projekter med tilskud, projektsignaturerne er gradueret efter arealstørrelsen.

Skovrejsningsområder

De fleste (85 %) af de undersøgte statslige skovrejsningsprojekter er beliggende i skovrejsningsområder. Dette afspejler den overordnede politik for placering af statens nye selvstændige skovrejsningsprojekter, der som udgangspunkt alene placeres i skovrejsningsområder.

Boks 6

På kort 2 og 3 er den statslige skovrejsning og den private skovrejsning med tilskud indtegnet i forhold til skovrejsningsområder (kort 2) og områder, hvor skovrejsning er uønsket (kort 3).

Andelen af private projekter i skovrejsningsområder ligger på 40-50 %. Denne andel er stigende, som følge af den nye tilskudsordning, hvor den store søgning gør, at kun projekter beliggende i skovrejsningsområder har kunnet imødekommes.

I undersøgelsen af ansøgere til tilskud til skovrejsning i Ribe og Vejle amter, har det vist sig , at omkring halvdelen af de ansøgninger der prioriteres lavest, og derfor modtager afslag på grund manglende bevilling, tilplanter alligevel uden tilskud.

Kort 2  Skovrejsningsområderne og eksisterende skove
Forklaring til kortet

Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD)

I gennemsnit er ca. 2/3 af projekterne beliggende i OSD, ligesom også ca. 2/3 af det tilplantede areal ligger i OSD. OSD har hidtil ikke været anvendt direkte i forbindelse med prioriteringen af ansøgninger om tilskud til privat skovrejsning. Der kan således peges på et potentiale for at udnytte skovrejsning i forbindelse med beskyttelse af drikkevand mange steder. Hensynet skal, jf. vejledning til amterne om planlægning af skovrejsning, fremover opprioriteres ved udpegning af skovrejsningsområder i regionplanerne.

Bynært friluftsliv

De statslige projekter er generelt placeret mere bynært, oftere i tilknytning til et større befolkningsopland og oftere i skovknappe kommuner end de private projekter. I tabel 7 er projekternes beliggenhed analyseret i forhold til nærheden til større/mindre byer samt skovknaphed i den pågældende kommune.

Tabel 7  Procent af projekternes særlige beliggenhed i forhold til byer mv.

Boks 7

På kort 4 er den statslige skovrejsning og den private skovrejsning med tilskud indtegnet i forhold til områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).

 

Boks 8

For de statslige og private projekter med tilskud er beliggenheden opgjort i forhold til områder, hvor der er behov for ny skov. Behovet for nye skove over hele landet er opgjort og analyseret i en rapport fra Skov- og Naturstyrelsen i 1987. Som grundlag for vurderingen af behov for ny skov indgår blandt andet indbyggertal og skovareal, så man har kunnet vurdere hvor meget skov der er til rådighed per person indenfor forskellige afstande.

Generelt ligger en stor andel af de nye skove, hvor der er "meget stort" og "stort" behov. 50 % af statens projekter (svarende til 55 % af arealerne) ligger i disse grupper, mens tallet for private projekter med tilskud er 44 % (svarende til 42 % af arealerne).

Tabel 8  Beliggenhed af skovrejsningsprojekter i forhold til behov for opbygning af nye skove

Kort 3 Områder hvor skovrejsning er uønsket
Forklaring til kortet

Tilbage til indholdsfortegnelsen


Skovpolitisk Kontor
E-mail: k06@sns.dk

Søg

Til toppen af siden

Skov-og Naturstyrelsen
er en del af

Til Miljø og Energiministeriet