Delundersøgelserne
Motivation
– hvorfor rejser man skov?
Undersøgelsen af kvaliteten i de nye skove viser en række
interessante forhold om baggrunden for at rejse skov. Gruppen skovrejsere spænder bredt
lige fra den enkelte landmand med begrænset privatøkonomisk råderum til store
offentlige myndigheder som Skov- og Naturstyrelsen med betydelige finanslovbevillinger.
Vægtningen af forskellige formål med skovrejsningen fremgår af
tabel 6, hvor skovrejseren har angivet sit vigtigste mål med at rejse skov. Gennemgående
er der høj vægtning af de mere bløde formål: natur og miljø samt rekreation. Hos de
private indgår desuden "herlighedsværdier" som et højt sat formål med
skovrejsningen.
Det er markant, at økonomi kun indgår nævneværdigt i gruppen
af private projekter uden tilskud. Selv i denne kategori har de lidt mere bløde formål i
form af f.eks. herlighedsværdier betydelig vægt. Begrebet herlighedsværdi dækker
således både over herligheden, dvs. naturindholdet og variationen, men også over en
øget værdi af ejendommen i fri handel.
Motivationen bag den statslige skovrejsning er karakteriseret ved
at være ret bredspektret, og der nævnes mål som f.eks. friluftsliv, fremme og
beskyttelse af biodiversitet samt beskyttelse af grundvand. For de statslige projekter
indgår træproduktion i 69 % af tilfældene som en delmotivation for skovrejsningen, mens
det tilsvarende tal for private projekter kun er 22 %.
| Boks 2 Træproduktionen
er et delmål i mange af de statslige skovrejsningsprojekter, og i disse projekter vægtes
træproduktionen derfor højt. Projekterne har, alene på grund af deres størrelse, bedre
muligheder for at tilgodese en rationel træproduktion end mindre projekter.
Træproduktionen sammen med friluftsliv, natur og miljø er delmål for den statslige
skovrejsning. Det afspejler den "drejning" af formålet med skovrejsningen, som
er sket siden 1989 (se også boks 1). Således fremhæver den statslige udmelding til
amternes regionplanrevision 2001 (Miljøministeriet 1998) og den tilhørende vejledning om
skovrejsning (Miljøministeriet 1999) tre opprioriterede formål: beskyttelse af
drikkevandsinteresser, bynært friluftsliv og grønne netværk. |
En analyse af formål og motivation alene for
private projekter med tilskud i Ribe og Vejle amter viser tilsvarende en ganske høj
vægtning af de bløde hensyn i forbindelse med skovrejsningen. Næsten halvdelen af
ansøgerne har på spørgsmålet om deres vigtigste motiv for at rejse skov svaret
"landbrug" mens andre knapt 40 % har svaret "natur". Motivationen
"landbrug" dækker i denne sammenhæng over landbrugsmæssige overvejelser,
primært et ønske om at opgive landbrugsdriften, begrundet i f.eks. generationsskifte
eller svært tilgængelige arealer, bag beslutningen om at rejse skov. I nogen grad har
dette et økonomisk aspekt, men det er gennemgående, at de bløde værdier spiller en
stor rolle i beslutningen om at rejse skov.
En nærmere analyse af den påtænkte, fremtidige anvendelse af
skovrejsningsarealet for disse private projekter med tilskud i Ribe og Vejle amter viser,
at de bløde værdier vægtes højt: gåture, jagt og fuglekiggeri (svarprocenter 57
– 75 %), mens træproduktion/hugst kun nævnes af 37 %. Jagt indgår, måske lidt
overraskende, ikke som hovedformål med skovrejsningen, men kun i mindre omfang som et
delformål.
Langt de fleste skovrejsere har et forholdsvis klart billede af,
hvilken type skov man stiler efter. Spredningen er størst blandt de private skovrejsere,
hvor både det meget rationelle skovbrug med intensiv pleje og hugst, hvor endemålet er
renafdrift og gentilplantning, og det helt ekstensive er repræsenteret. Langt de fleste
stiler dog mod en skovdriftsform mellem den meget rationelle og ekstensive.
At skovrejseren har en klar vision om det fremtidige skovbillede,
er dog ikke ensbetydende med at målet nødvendigvis nås. Undersøgelsen påpeger, at der
her kan være et behov for skovbrugsfaglig opfølgning i form af råd om konkret
pleje/hugst. Problematikken belyses nærmere i afsnittet om "Kvalitet".
Forklaringen af hvilke motiver, der ligger bag skovrejsningen,
forklares til dels af hvem skovrejseren er (se afsnittet om den typiske skovrejser).
Delundersøgelserne giver et forholdsvis klart billede af, at langt hovedparten af de
private skovrejsere er deltids- eller fritidslandmænd. I undersøgelsen fra Ribe og Vejle
amter svarer hele 76 % af de adspurgte, at de har deres væsentligste indkomst udenfor
landbrugserhvervet.
| Boks 3 Lokaliseringen
af de private skovrejsningsprojekter, se kort 1, side 13, viser en vis sammenklumpning
omkring de større provinsbyer (men ikke hovedstaden), som ved Ålborg, Thisted, Struer,
Viborg, Esbjerg og Odense. Dette antyder, svarende til delundersøgelsernes resultater, at
byfolk med mindre landejendomme udgør en vægtig del af de private skovrejsere med
tilskud. |
For gruppen af private projekter uden tilskud er 4
ud af 5 dog heltidslandmænd. I denne undersøgelse har det dog kun været muligt at
belyse gruppen i de tilfælde, hvor der er noteret fredskovspligt på den nye skov, og
alene ud fra 5 projekter. Konklusioner om denne gruppe må derfor tages med en vis
forsigtighed. Det antages dog i almindelighed, at gruppen for hovedpartens vedkommende
består af heltidslandmænd.
Med hensyn til ejendomsstørrelser er billedet ikke helt
entydigt. At mange deltidslandmænd med anden hovedindkomst end landbrugsdrift rejser
skov, kunne indikere, at der skulle være tale om mindre bedriftsstørrelser (jf.
landbrugslovens regel om at erhvervelse af landbrugsejendommen op til 30 ha ikke kræver
særlig uddannelse). Forholdet bekræftes delvist, idet en af delundersøgelserne viser at
bedriftsstørrelsen for 58 % af ansøgere om tilskud er under 20 ha, hvilket er en
betydelig overrepræsentation af denne ejendomsstørrelse i forhold til kun ca. 40 % i
landbrugsstatistikken. Blandt de 36 projekter, der indgår i de øvrige delundersøgelser,
er hovedparten "fritidslandmænd", som har mindre end 10 ha landbrugsjord i
omdrift. Der er dog en overrepræsentation af landmænd, der driver ganske store arealer
(>100 ha).
| Boks 4
En særlig type ejendomme, hvor der rejses skov, udgøres af de
såkaldte "35-ha ejendomme". Her drejer projektet sig primært om skabelsen af
lystejendomme uden bopælspligt. Dette er muligt ved at tilplante mindst 35 ha
landbrugsjord, få ophævet landbrugspligten og pålagt fredskovspligt i stedet. Derved
bortfalder bopælspligten. Når tilplantningen sker uden tilskud, kan landbrugspligten
umiddelbart ophæves på det tilplantede areal. Når der gives tilskud til skovrejsning
må landbrugspligten ikke ophæves de første 8 år efter tilplantningen, og i denne
periode er arealet således pålagt både fredskovspligt og landbrugspligt.
35-ha ejendommene udgør sammen med den øvrige private
skovrejsning uden tilskud ca. 1.100 ha/år. Denne gruppe af skovrejsningsprojekter er
således vigtige for at nå målsætningen om en fordobling af skovarealet. Gruppen er
imidlertid dårligt belyst, og der er behov for en nærmere analyse af denne gruppe. |
Lokalisering
En analyse af projekternes geografiske lokalisering til landsdele
og amter findes i afsnittet om geografi i afsnittet om statistik – kvantitativ
analyse.
Undersøgelsen af private projekter med tilskud i Ribe og Vejle
amter bekræfter lokaliseringen vest for israndslinien, med en betydeligt mindre interesse
øst for denne. I øvrigt bør man bemærke, at den aktuelle interesse for skovrejsning i
området følger tidligere tiders tilplantning (undersøgt for perioden 1870 – 1965).
Den store interesse for skovrejsning omkring Varde og Esbjerg er dog ny.
Ses der på de større provinsbyer (over 10.000 indbyggere)
findes forsat flere, hvor der kun er få statslige eller private skovrejsningsprojekter
med tilskud i bynær afstand.
| Boks 5 En række
temaer i regionplanlægningen og i den offentlige debat har særlig relevans for
skovrejsningen. Det drejer sig om temaerne: skovrejsningsområde, områder med særlige
drikkevandsinteresser (OSD) og bynært friluftsliv. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet
fire temakort, hvor de statslige projekter og de private projekter med tilskud er
indtegnet i forhold til de ovennævnte temaer. Kort 1 illustrerer lokaliseringen af de
statslige projekter og private projekter med tilskud, projektsignaturerne er gradueret
efter arealstørrelsen. |
Skovrejsningsområder
De fleste (85 %) af de undersøgte statslige
skovrejsningsprojekter er beliggende i skovrejsningsområder. Dette afspejler den
overordnede politik for placering af statens nye selvstændige skovrejsningsprojekter, der
som udgangspunkt alene placeres i skovrejsningsområder.
| Boks 6 På kort 2 og
3 er den statslige skovrejsning og den private skovrejsning med tilskud indtegnet i
forhold til skovrejsningsområder (kort 2) og områder, hvor skovrejsning er uønsket
(kort 3). |
Andelen af private projekter i
skovrejsningsområder ligger på 40-50 %. Denne andel er stigende, som følge af den nye
tilskudsordning, hvor den store søgning gør, at kun projekter beliggende i
skovrejsningsområder har kunnet imødekommes.
I undersøgelsen af ansøgere til tilskud til skovrejsning i Ribe
og Vejle amter, har det vist sig , at omkring halvdelen af de ansøgninger der prioriteres
lavest, og derfor modtager afslag på grund manglende bevilling, tilplanter alligevel uden
tilskud.
