Statistik
- kvantitativ analyse
Omfang
Den samlede skovrejsning i perioden 1989 – 1998 (tabel 1 og
figur 1) er opgjort til at ligge mellem 14.600 ha og 21.600 ha. Usikkerheden skyldes
hovedsageligt kategorien "privat skov uden tilskud". På baggrund af de
foreliggende oplysninger er 17.700 ha et centralt estimat for den samlede skovrejsning i
perioden.
I analyserne fokuseres der på de faktisk tilplantede arealer. I
de nye skove, hvad enten de er offentlige eller private, indgår imidlertid ofte arealer
med eksisterende skov, naturarealer eller andre arealer der ikke plantes til. Dette
forhold er nærmere beskrevet i afsnittet om delundersøgelserne.
Samlet opnås en målopfyldelse på ca. 39 % med hensyn til
arealer. Hvis resultatet sammenholdes med den tilstræbte ligelige fordeling mellem
offentlig og privat skovrejsning ses, at målopfyldelsen for den private andel er 59 %;
mens det tilsvarende tal for den offentlige skovrejsning er på ca. 20 %. Regnes
målopfyldelsen ud pr. år, er den for den offentlige skovrejsning steget fra 3 % i 1989
til 31 % i 1994, og har i årene 1994 – 1997 ligget nogenlunde jævnt lige under de
30 %. I 1998 har målopfyldelsen været på blot 11 %. Den offentlige skovrejsning har
udgjort ca. 25 % af den samlede skovrejsning for hele perioden.
Figur 1. Den samlede skovrejsning i perioden
1989-1998
Den samlede stigning i Danmarks skovprocent i perioden er ca. 0,4
%. Heri er imidlertid ikke indregnet den eventuelle skovrydning der er sket i perioden.
Skovrydning forekommer antagelig kun i meget beskedent omfang. En endelig vurdering af
skovarealet må afvente skovstatistikken.
Med Skov- og Naturstyrelsens indsats har det været muligt
tidligt i perioden at få igangsat skovrejsning. Andelen er faldende sidst i perioden pga.
faldende totalbevillinger til naturforvaltningen og stigende jordpriser.
Anden offentlig skovrejsning har haft en svag start, og ligger
forsat på et forholdsvis beskedent niveau, kun i gennemsnit ca. 100 ha/år.
For kategorien privat med tilskud ses en start på et beskedent
niveau. Med ændring af tilskudsordningen i 1997, bl.a. med indførsel af 20-årig
indkomstkompensation, stiger arealerne markant i denne kategori.
Kategorien privat uden tilskud bygger på skøn indhentet fra
alle statsskovdistrikter. Man har tidligere antaget, at det samlede omfang af skovrejsning
i denne gruppe var ca. 1.000 ha/år. Omfanget i perioden vurderes nu til at ligge mellem
800 – 1.500 ha/år, med 1.100 ha, som det mest sandsynlige. Det ses, at denne
kategori står for langt den største del af skovrejsningen i perioden. Det har ikke
været muligt at vurdere den tidsmæssige udvikling af denne kategori.
Selvom kategorien "privat skovrejsning uden tilskud" er
behæftet med nogen usikkerhed, og således kan være større end her antaget, er der
ingen tvivl om, at det nuværende tempo for skovrejsningen ikke er tilstrækkeligt til at
nå målet.
I gennemsnit er der hvert år rejst 439 ha offentlig skov, og
1.329 ha privat skov, i alt 1.768 ha/år, mod de tilstræbte 4.000 – 5.000 ha/år.
Konsekvensen af ovennævnte resultat er, at der i resten af
perioden – dvs. omtrent til år 2090 i gennemsnit skal rejses ca. 4.800 ha skov pr.
år, for at nå målet. Skal den ligelige fordeling mellem offentlig og privat holdes,
skal den gennemsnitlige offentlige skovrejsning være på ca. 2.450 ha, og den private på
2.350 ha. Den samlede skovrejsning i 1999 er dog steget til 4.832 ha, hvoraf de 3.304 ha
er private med tilskud. I øjeblikket er den private skovrejsning opprioriteret som følge
af aftalen om Vandmiljøplan II, efter 2003 vil niveauet falde noget igen.
Geografi
Den geografiske fordeling af skovrejsningen viser, at langt
hovedparten (77 %) af de nye skove placeres i Jylland, med de fleste beliggende i
Nordjyllands, Viborg, Århus og Ringkøbing amter. Knap 60 % af skovrejsningen i perioden
er sket inden for de nævnte 4 amter. Mønsteret går igen i alle kategorier (tabel 2 og
3).
Der er foretaget en nærmere analyse af beliggenheden af de
statslige og private projekter med tilskud, se kort 1, side 13. Der synes i Jylland at
være en koncentration af projekter syd og vest for israndslinien og nordover gennem
Vendsyssel og Himmerland langs Limfjorden og nord på langs Kattegat. Hverken på Fyn,
Sjælland eller øvrige øer synes der at være noget særligt mønster for fordelingen.
De private projekter med tilskud synes at være koncentreret
omkring de større provinsbyer som ved Ålborg, Thisted, Struer, Viborg, Esbjerg, Varde,
Odense og til dels ved Ringsted. Dette forhold udtrykker ikke nødvendigvis en egentlig
bynær beliggenhed af de enkelte projekter (se nedenfor). Desuden er der koncentrationer i
det nordlige Djursland og Søhøjlandet.
De statslige projekter synes koncentreret i nærheden af
israndslinien, beliggende i området mellem Klosterheden og Ulfborg plantager samt langs
kysten ved Jammerbugten/Tannis Bugt.
Fraværet af statslige og private skovrejsningsprojekter med
tilskud er særligt bemærkelsesværdig på Mors, Vestsjælland, Falster og Lolland.
Særlig markant er vel nok Lolland-Falster-Møn området, hvor kun 3 private projekter
optræder, og ingen statslige. Af andre "skovrejsningsfattige" øer kan
fremhæves: Fur, Samsø, Sejerø, Als, Femø og Fejø. Harmonikrav i landbruget fremhæves
ofte som en barriere for skovrejsning. Denne sammenhæng synes dog ikke umiddelbart at
kunne bekræftes generelt. Andre forhold end husdyrtæthed spiller tydeligvis ind i
forhold til arealkonkurrencen.
I Københavns Amt spiller den statslige skovrejsning en
dominerende rolle (> 50 % af skovrejsningen i amtet), mens det for Vestsjællands,
Storstrøms, Fyns, Sønderjyllands, Vejle, Ringkøbing, Århus, Viborg og Nordjyllands
amter er det den private uden tilskud der dominerer.
Størrelse af
projekter
Der viser sig store forskelle i størrelsen af projekter i de
forskellige kategorier. Størrelsen af et projekt spiller blandt andet ind, når
kvaliteten af skovrejsningen vurderes. De statslige projekter er gennemgående langt
større end de private. Dog findes også nogle større private projekter i kategorien
"privat uden tilskud". Det drejer sig især om tilplantning af 35 ha på
landbrugsejendomme, for at få hævet landbrugspligten. Det har dog ikke i dette arbejde
været muligt nærmere at vurdere dette omfang.
For de statslige projekter strækker arealerhvervelsen sig typisk
over adskillige år, hvorfor tilplantningen må ske gradvist i takt hermed. Dette gælder
også i nogen grad for de private projekter, dog i mindre skala. Særligt vedrørende
størrelsen af de statslige projekter skal det bemærkes, at en (mindre del) af
tilplantningen er sket i forbindelse med naturgenopretnings- eller friluftslivsprojekter.
I disse projekter er det tilplantede areal typisk væsentligt mindre end i de egentlige
skovrejsningsprojekter. I alle kategorier af den statslige skovrejsning udlægges der
betydelige, åbne naturarealer som en bestanddel af de nye skove.
Størsteparten af den statslige skovrejsning, herunder særligt
påbegyndelsen af nye selvstændige skove, finder sted inden for udpegede indsatsområder.
Således har ca. 75 % af arealerhvervelserne fundet sted inden for knap 45 strategisk
udvalgte opkøbsområder, hvor det langsigtede mål er opbygning af væsentlig større
skove end angivet i tabel 4. Typisk planlægges tilplantet op mod 200 ha eller mere i
hvert af indsatsområderne.
Løv/nål
Fordeling af skovrejsningen til løv/nål viser en betydelig
overvægt af løvtræ for alle projekttyper (figur 2). Størst løvtræandel ses for
private projekter med tilskud samt anden offentlig skovrejsning. Den høje løvtræandel
er en markant ændring i forhold til tidligere tiders skovrejsning, som er domineret af
nåletræ.
Andelen af løvtræ varierer markant mellem amterne (figur 3,
næste side). Samlet set er løvtræandelen mindst i Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg
amter.
Figur 2. Fordeling af skovrejsningen til løv og
nål
Statistikken (tabel 2 i bilaget) viser yderligere, at der
indenfor hvert amt, er nogen forskel mellem de fire kategorier i fordelingen af løv og
nål. For statslige projekter er det markant, at andelen af nåletræ er relativt høj i
projekterne i Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands amter, den samme tendens ses ikke i nær
samme omfang for private projekter med tilskud. En del af forklaringen på den høje
løvtræandel i den private skovrejsning med tilskud findes i tilskudsreglerne, hvor det
forlanges, at de mindre projekter altovervejende tilplantes med løvtræ. I de statslige
projekter, hvor der i udstrakt grad anvendes lokalitetskortlægning, kan dette trække i
modsat retning. Lokalitetskortlægningen skal sikre, at der vælges lokalitetstilpassede
træarter, og særligt på magre jorde kan det være såvel nåletræ som løvtræ.
Figur 3. Andelen af løv- og nåletræ i amterne.
Kategorien af private projekter uden tilskud skiller sig generelt
ud ved at have en relativt høj andel nål i alle amter, med direkte overvægt af nål i
Bornholms, Ringkøbing og Nordjyllands amter.
Finansiering
Finansieringskilderne til den gennemførte skovrejsning har
været mange; finanslovsmidler, kommunale budgetter, EU-refusioner og private
investeringer. Det er vanskeligt at foretage en fuldstændig opgørelse, men en række
nøgletal kan dog fremhæves.
Tallene i tabel 5 bør kun sammenlignes med stor forsigtighed.
Dels dækker de over en lang periode, hvor der er sket væsentlige ændringer i
tilskudsordningen, dels dækker tallene over så vidt forskellige elementer som
kulturinvesteringer, indkomstkompensation og arealerhvervelser, som det fremgår af
fodnoten. Endvidere er kvaliteten af skovrejsningen i de to kategorier ikke nødvendigvis
direkte sammenlignelig (se afsnittet om kvalitet). Vær også opmærksom på, at der er
tale om gennemsnitstal, som dækker over ganske store variationer indenfor de enkelte
kategorier.
Ud over de anvendte midler over finansloven har andre offentlige
myndigheder indrapporteret 11,3 mio. kr. for perioden 1996 - 1998 som udgifter berettiget
til EU-medfinansiering. Endelig kan den private skovrejsning uden tilskud anslås til en
privat investering i størrelsesordenen ca. 250 mio. kr. svarende til omtrent 22.000
kr./ha.
