Et ambitiøst mål
Danskerne er i gang med et ambitiøst projekt.
I forbindelse med marginaljordsstrategien blev det besluttet at
fordoble det danske skovareal over en trægeneration, hvilket svarer til en periode på 80
– 100 år. Hvis målet skal nås, skal der plantes gennemsnitligt 4.000 – 5.000
ha jord til med skov hvert år. Det er hensigten, at halvdelen af skovrejsningen skal
udføres af det offentlige og halvdelen af private.
Skov- og Naturstyrelsen har i 1999 gennemført en undersøgelse,
der skal belyse hvordan det er gået med skovrejsningen i 10 års perioden 1989 - 1998.
Efter en ti-årig indsats er det fornuftigt at se sig tilbage. Dels for at sikre, at de
ressourcer man har brugt på at øge skovarealet har været anvendt hensigtsmæssigt, dels
for at vurdere hvor langt man er nået i forhold til målet.
Denne rapport, sammenfatter resultatet af evalueringen af den
gennemførte skovrejsning i perioden 1989 – 1998. Rapportens første del består af
en statistisk/kvantitativ gennemgang af skovrejsningen i perioden. Denne del er udarbejdet
af Skov- og Naturstyrelsen. I rapportens anden del opsummeres resultaterne fra fire
delrapporter, som er udført af eksterne konsulenter. De resultater og holdninger der
gengives i rapportens anden del stammer således udelukkende fra de eksterne evaluatorer.
Skov- og Naturstyrelsens kommentarer mv. til de eksterne evalueringsrapporter er placeret
i særlige bokse. I sidste afsnit "Samlet bedømmelse" er resultaterne fra både
første og anden del sammenfattet af Skov- og Naturstyrelsen.
De eksterne delrapporter i evalueringen er:
• Kvaliteten i de nye skove, udarbejdet af
Landskabsværkstedet og Landbrugets Rådgivningscenter, som analyserer 36 tilfældigt
udvalgte skovrejsningsprojekter mht. bl.a. produktion, kulturhistorie, friluftsliv og
miljøbeskyttende virkning.
• Nærmere beskrivelse af 6 eksempelprojekter, udarbejdet af
Landskabsværkstedet og Landbrugets Rådgivningscenter. Heri er 6 projekter undersøgt
mere detaljeret mht. de samme parametre som i "Kvaliteten i de nye skove".
• Analyse af ansøgere til privat skovrejsning i Ribe og
Vejle amter, udarbejdet af Ph.D.-studerende Lene Møller Jensen, Forskningscentret for
Skov & Landskab. I alt 79 ansøgere til tilskud til skovrejsning i perioden 1994-1997
er undersøgt mht. bl.a. beskæftigelse og hensigt med skovrejsningsprojektet med henblik
på at typologisere den typiske private skovrejser.
• Naturindholdet i 6 udvalgte skovrejsningsområder,
udarbejdet af Torben Riis-Nielsen og Mogens Ring Petersen, Forskningscentret for Skov
& Landskab. Hovedvægten i undersøgelserne er lagt på vegetationens og dyrelivets
udvikling i forhold til skovrejsningens alder.
Nærværende rapport skal i bred forstand afdække den
gennemførte skovrejsning, idet man særligt har ønsket at få belyst, om der er forskel
på privat og offentlig skovrejsning.
Hensigten er, at rapporten kan bidrage til beslutningsgrundlaget
for eventuelle justeringer i mekanismerne omkring skovrejsning. Det kunne f.eks. være
informationsmateriale, vejledninger, tilskudsordninger, procedurer for Skov- og
Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter m.v. Samtidig vil evalueringens resultater indgå i
arbejdet med et Nationalt Skovprogram og Handlingsplan for Biodiversitet.
Rammer
Danmarks skovareal skal fordobles over en trægeneration regnet
fra 1989. Prøver man at kvantificere dette mål, er skovtællingen fra 1990 et godt
udgangspunkt. I skovtællingen opgøres det samlede danske skovareal til 445.000 ha,
hvoraf det faktisk skovbevoksede areal udgør 417.000 ha. Skal det tilplantede areal
fordobles, svarer det således til en tilplantning af 417.000 ha landbrugsjord. I
gennemsnit betyder det, at der årligt skal tilplantes 4.000 – 5.000 ha med ny skov.
I det følgende anvendes disse nøgletal, som grundlag for beregning af målopfyldelse og
lignende.
De politiske mål for skovrejsningen har ændret sig
gennem perioden 1989-98.
I boks 1 gennemgås dette forhold kort.
| Boks 1 Politiske, kvalitative mål for skovrejsningen
1989-1998
Med udgangspunkt i marginaljordsdebatten midt i 1980erne, blev skovrejsning betragtet
som en del af indsatsen for at imødegå eller afbøde marginaliseringen og reducere
landbrugsproduktionen.
I bemærkningerne til Naturforvaltningsloven (1989) og Skovloven (1989) blev der lagt
vægt på skovrejsning som et middel til at forøge den indenlandske træproduktion og at
reducere landbrugsproduktionen. Desuden blev der lagt vægt på, at skovbrug og
tilplantning af landbrugsjord har stor betydning for varetagelsen af landskabelige,
naturhistoriske, kulturhistoriske, miljøbeskyttende hensyn samt betydning for
befolkningens muligheder for friluftsliv.
Der opstilles en ideel målsætning om en fordobling af det daværende danske skovareal
på ca. 12 pct. "til ca. 25 pct. af landets areal i løbet af en »trægeneration«,
dvs. over det næste trekvarte århundrede." (Bemærkninger til Lov om
Naturforvaltning, 24.5.1989, p.11). Med en jævn tilplantningstakt vil denne målsætning
betyde en årlig tilplantning på op til 5.000 ha, og der forudsættes en nogenlunde
ligelig fordeling mellem statslig og privat skovrejsning.
Som opfølgning på denne målsætning blev amterne pålagt at udarbejde
regionplantillæg, der udpeger de områder, hvor skovrejsning er ønsket hhv. uønsket.
Denne udpegning skulle ske efter retningslinier beskrevet i Regionplanvejledning om
udpegning af skovrejsningsområder (1990). Som hovedprincip skulle skovrejsningsområder
placeres, hvor der ikke ville opstå konflikter med andre arealanvendelser. Samtidig
skulle udpegning af skovrejsningsområder ske, hvor skovrejsningen kunne understøtte
skovbrugsinteresser (arrondering, vedproduktionen og forbedret klima for skovarter),
beskyttelse af grund- og overfladevand samt naturfredningsinteresser.
I Miljøministeriets, Landbrugsministeriets og Udenrigsministeriets skovpolitiske
redegørelse i lyset af Rio- og Helsinkikonferencerne (1994) fastholdtes målsætningen om
en fordobling af skovarealet i løbet af en trægeneration (her angivet til 80 - 100 år).
Skovrejsningens effekt på grundvandsbeskyttelse fremhæves i forbindelse med amternes
udpegning af særligt følsomme landbrugsområder. Naturlig tilgroning overvejes som en
billig og naturvenlig metode til at udvide skovarealet. Redegørelsen lægger endvidere op
til en afklaring af skovrejsningens CO2-binding i forhold til nationale CO2 -regnskaber.
I den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse (1995) fastholdes
fordoblingsmålsætningen, og skovenes naturbevarende, miljøbeskyttende og
friluftsmæssige funktioner nævnes flere steder.
I Statslig udmelding til regionplanrevision 2001 (1998) angives formålene med at
fordoble det danske skovareal over en periode på 80-100 år som at forøge
træproduktionen og fremme hensyn til friluftsliv, biodiversitet, miljøbeskyttelse og
øget brug af vedvarende energi. Det fremhæves at der i forhold til tidligere er lagt
særlig vægt på beskyttelsen af grund- og drikkevandsressourcerne, fremme af de bynære
friluftsinteresser og fremme af den biologiske mangfoldighed i landskabet. |
For skovrejsningen har der således været en vis
vekslen mht. målsætningerne over perioden og en skiftende vægtning af de enkelte
delmål. Således var produktionen af træ og nedbringelsen af landbrugsproduktionen
væsentlige mål med skovrejsningen i begyndelsen af perioden. Disse hensyn synes gennem
perioden tillagt mindre vægt, og fokus er i stedet rettet mod skovrejsningens
naturbevarende og miljøbeskyttende effekter samt hensyn til friluftslivet.
En lang række faktorer er medbestemmede for omfanget af
skovrejsningen, og for hvor de nye skove bliver placeret. I regionplanerne udpeger amterne
områder, hvor skovrejsning er ønskelig (skovrejsningsområder), og områder, hvor
skovrejsning ikke er tilladt på grund af andre arealinteresser. Skovrejsningsområderne
udgør ca. 200.000 ha, eller 6 % af det åbne land. Områder, hvor skovrejsning ikke er
tilladt udgør ca. 21 % af det åbne land. Som et resultat opstår et restområde, hvor
skovrejsning er mulig.
Staten yder tilskud til privat skovrejsning. Hjemlen findes i
Skovloven. I den forbindelse prioriteres projekter i skovrejsningsområderne højest.
Tilskudsordningen indeholder en lang række prioriteringer af f.eks. løvtræbevoksninger,
anlæg uden pesticider og dybdepløjning. Nogle af disse prioriteringer har ikke været
aktuelle i hele perioden 1989 – 1998. I 1997 blev tilskudsordningen til privat
skovrejsning ændret, hvilket bl.a. har resulteret i markant større interesse for
ordningen. EU refunderer en del af Danmarks tilskud til privat skovrejsning.
Staten, ved Skov- og Naturstyrelsen, rejser hvert år skov på
baggrund af de midler der afsættes hertil på finansloven. Det sker med hjemmel i
Naturbeskyttelsesloven. En lang række parter høres i forbindelse med planlægningen af
Skov- og Naturstyrelsens projekter, hvilket også gælder selve detailplanlægningen. EU
har i perioden 1989 - 1998 refunderet en del af etableringsomkostningerne. Andre
offentlige institutioner som f.eks. kommuner og menighedsråd rejser også skov, for egne
midler og ved hjælp af tilskud fra EU.
Interessen for det "grønne" hos den enkelte lodsejer
og aktuelle konjunkturer i landbruget påvirker skovrejsningsaktiviteten. Forskellige
regler i lovgivningen kan også påvirke skovrejsningen. Det gælder f.eks. harmonikravene
og den øvrige miljølovgivning, men også f.eks. Landbrugslovens regler om bopælspligt
og ikke-landbrugsuddannedes muligheder for at erhverve landbrug. I den forbindelse spiller
det tilplantede areal på ejendommen en stor rolle. Endelig betyder konkurrencen om
landbrugsarealerne meget for om skovrejsning er interessant.
Under alle omstændigheder sker skovrejsningen kun i den takt det
ad frivillighedens vej kan lade sig gøre. Der kan ikke eksproprieres til det.
Grundlag for
evalueringen
Som udgangspunkt kan skovrejsningen fordeles til fire grupper af
aktører:
• statslig skovrejsning ved Skov- og Naturstyrelsen
• anden offentlig skovrejsning
• privat skovrejsning med tilskud
• privat skovrejsning uden tilskud
De fire kategorier er af vidt forskellig karakter, og en del af
formålet med nærværende evaluering er at få afdækket forskelle mellem kategorierne.
Imidlertid er omfanget af oplysninger om de forskellige kategorier meget varierende.
Yderpunkterne udgøres af den statslige skovrejsning, hvor der foreligger meget
detaljerede oplysninger og private projekter uden tilskud, hvor oplysningerne er meget
begrænsede.
Hensigten med evalueringen er at få belyst omfang, fordeling,
kvalitet og baggrund for den realiserede skovrejsning. Resultatet er ikke et fuldstændigt
billede af skovrejsningen i de sidste 10 år. Men her samles for første gang en lang
række oplysninger, der tilsammen tegner et billede af Danmarks nye skove.
Som input til evalueringen er anvendt forskellige metoder, der
supplerer hinanden. På det mere overordnede niveau gennemgås data om
skovrejsningsarealer for hele landet. Der er tale om data med forskellig oprindelse. På
detailniveau har de eksterne evaluatorer arbejdet med 36 udvalgte projektarealer, der
repræsenterer skovrejsningen, med henblik på en kvalitativ vurdering af bl.a.
ved-kvalitet, friluftsliv og naturindhold. En kvalitativ vurdering af skovrejsningen har
været efterspurgt, men er vanskelig håndterbar, fordi en undersøgelse heraf ikke fuldt
ud kan baseres på entydige og objektive parametre og målemetoder. Dette har ikke desto
mindre været en central del af formålet med øvelsen. Der er taget udgangspunkt i de
formål samfundet har haft med skovrejsningen i perioden (boks 1).
De nævnte 36 projekter er udvalgt tilfældigt idet der er taget
højde for en repræsentativ geografisk dækning. På grund af manglende informationer om
andre offentlige og private projekter uden tilskud, er disse underrepræsenteret i gruppen
af de 36 projekter. Af de 36 projekter er 23 private og 13 statslige. Ud af de 36
projekter er 6 projekter udvalgt til en særlig grundig beskrivelse. I forbindelse med
belysning af projekternes kvalitet er alle skovejere blevet interviewet.
Den foreliggende tekst er en sammenskrivning af resultater fra
delundersøgelserne, hvorfor der ikke i teksten refereres til enkeltkilder. Statslige
projekter er i det følgende synonyme med Skov- og Naturstyrelsens projekter.
