Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

Bilag til "Planlægning af skovrejsning - en vejledning til amternes regionplanlægning"

1: Målsætning
2: Definition af skov
3: Skovrejsningen i dag
4: Juridisk grundlag
5: Skovbyggelinier 
6: Tilskud til skov, Skov- og Naturstyrelsens skovrejsning

Bilag 1: Målsætning

Danmark har som målsætning en fordobling af skovarealet over en trægeneration, d.v.s. 80 - 100 år. Målsætningen er beskrevet nærmere i bemærkningerne til lovforslag om Naturforvaltningsloven (lov nr. 339 af 24. maj 1989), Strukturudviklingsloven (lov nr. 474 af 10. juni 1993) og Naturbeskyttelsesloven (lov nr. 9 af 3. januar 1992) samt i Marginaljordsstrategien fra 1987, og er siden bekræftet i flere sammenhænge, bl.a. bemærkningerne til forslag om ændring af Skovloven (Lovforslag nr. L151/95).

Der forudsættes en ligelig fordeling mellem offentlig og privat skovrejsning. Tidsfølgen af skovrejsningen er ikke nærmere fastlagt, ligesom det nærmere tidspunkt for hvornår målet skal være nået ikke er præciseret. Ud fra lovbemærkninger kan det dog udledes, at der i gennemsnit skal rejses 4. - 5.000 ha/år fordelt ligeligt mellem offentlig og privat, og at skovarealet i Danmark skal være ca. 890.000 ha senest i år 2089. Dette svarer til at skovprocenten hæves fra ca. 11 til 22 %.

I EU prioriteres skovrejsning også. Således indgår det i landbrugsforordningerne, at medlemsstaterne kan opnå refusion for udgifter til skovrejsning. Hidtil har Danmark opnået refusion for såvel offentlige som private projekter med tilskud. I det fremtidige landdistriktprogram kan den kommunale og den private tilskudsfinansierede skovrejsning forsat få refusion.

Nedenfor gives et indtryk af hvor stor en andel skov udgør af det samlede areal i lande vi typisk sammenligner os med. Det ses, at andelen af skov i Frankrig svarer til den andel Danmark har som mål.

Skovenes andel af det åbne land i udvalgte europæiske lande.
Den gennemsnitlige skovandel i EU er ca. 30 %.

Bilag 2: Definition af forskellige skovbegreber

Skovrejsningsområde (positiv-område)

Et område, der i regionplanen er udpeget med henblik på skovrejsning. Inden for et positiv-område er det ud fra en samfundsmæssig vurdering ønskeligt at der rejses skov. Der er dog ingen sikkerhed for at det sker. Positiv-områder plantes langt fra fuldstændig til med skov. Det normale er, at et positiv-område fra at være et "rent" landbrugslandskab over tid udvikler sig til en blanding af skove, agre og andre arealanvendelser. Inden for positiv-områder er sandsynligheden for at der etableres skove i fremtiden, større end udenfor.

Figur  Sammenhæng mellem forskellige begreber af betydning i forbindelse
med planlægning for skovrejsning.

Skov

Ved skov forstås normalt træbevoksede arealer, der er større end ½ hektar og mere end 20 meter brede. Træerne skal kunne danne højstammet sluttet skov inden for rimeligt tidsrum.

I forbindelse med at et areal pålægges fredskovspligt kan der indgå op til 50% åbne arealer (d.v.s. ej træbevokset), hvis disse sammen med det træbevoksede areal udgør en naturlig helhed. Hvis lodsejeren ønsker landbrugspligten ophævet i forbindelse med skovrejsning, kan op til 5 % naturarealer medregnes i minimumsarealet på 35 ha, som er en forudsætning for ophævelse af landbrugspligten.

Fredskov

Fredskovsarealer er omfattet af Skovloven, og skal fastholdes som skov. Skovloven indeholder regler for hvad man må i skovdriften. Alle offentlige skove er fredskov, og de fleste private skove (>85 %) er fredskov. Fredskov fremgår af matriklen.

De fleste tørre arealer i Danmark vil med tiden udvikle sig til skov (naturskov), hvis de ikke udsættes for menneskelig påvirkning. Sådanne arealer er der meget få af, men i forbindelse med skovrejsningsprojekter udlægges fra tid til anden en mindre andel som tilgroningsskov.

Betyder selvgroet skov. Kan opfattes som skove med baggrund i de oprindelige skove i Danmark. Naturskov har altså ikke noget med driftsformen at gøre. Ofte forveksles naturskov med urørt skov. Urørt skov siger derimod noget om driftsformen. Det er skov, hvor der ikke må udøves skovdrift.

I praksis findes en række arealanvendelser, der kan minde om skov uden at være omfattet af begrebet, og dermed er udenfor denne vejlednings rækkevidde. Som en følge heraf vil disse typer af arealanvendelse derfor heller ikke være omfattet af udpegning af negativ-områder.

Juletræs- og klippegrøntsarealer:

Arealer der tilplantes med nåletræarter med henblik på at der høstes klippegrønt eller juletræer. Arealerne holdes i kort omdrift, d.v.s. afdrives (fældes) inden de er 30-40 år, og typisk inden de er 5 meter høje. Denne type arealer omfattes ikke af "skov"-begrebet, hvorfor de heller ikke er omfattet af forbudet mod tilplantning i negativ-områder.

Juletræs- og pyntegrøntskulturer kan dog med tiden udvikle sig til "skov", hvis man ophører med klipning af pyntegrønt eller undlader fældning. Hvis disse kulturer, der ofte består af normannsgran og nobilis, er beliggende i negativ-områderne, er det ikke tilladt at lade dem udvikle sig til skov (hvis de er etableret efter området er udpeget som negativ-område).

Levende hegn:

Linieformede tilplantede arealer i det åbne land eller i tilknytning til bygninger, typisk 3 eller 5 rækket løvtræbælter op til 20 meter brede, med henblik på at give læ for arealer i almindelig landbrugsmæssig drift.

Vildtplantninger:

Mindre arealer på typisk 300 - 5000 m² (0,03 - 0,5 ha) som tilplantes med træer og buske i tilknytning til lysninger med henblik på pleje af vildtbestanden.

Lavskovsarealer (Energiskov):

Arealer der tilplantes med hurtigt voksende træarter, typisk pil, poppel, med henblik på at blive fældet efter ca. 3 - 4 år, hvorefter træerne skyder igen fra roden. Den cyklus gentages typisk 4 - 5 gange.

Bilag 3: Skovrejsningen i dag

Skov har igennem de seneste ca. 300 år været udsat for endog meget store forandringer, både hvad angår det kvalitative som det kvantitative. Op til ca. år 1750 bekymrede ingen sig stort om landets skovressourcer. Man så nærmere skovene som en ressource der ubegrænset kunne udnyttes. Skovene var et sted bønderne lod deres dyr græsse og gå på olden, mens Kongehuset og andre hentede bygningstømmer og brænde. Foryngelsen og kvaliteten af skovene bekymrede ingen sig om. Kvaliteten af skovene var hastigt på retur, bl.a. fordi der ingen systematisk velovervejet planlægning skete i skovene. Tiden var præget af en ensidig overudnyttelse af skovressourcerne bl.a. med det resultat, at hugstmulighederne for godt tømmer var dalende og foryngelsen af skovene udeblev. Samtidig var afskovning af landskabet ikke usædvanligt. Selvforsyningsgraden af træ var foruroligende lav, hvilket i en tid, hvor f.eks. krigsskibe blev lavet af egetræ, og opvarmning udpræget var baseret på løvtræ, var meget betænkeligt. I vinteren 1804-5 led den Københavnske befolkning f.eks. af akut mangel på træ.

Gennem en række forordninger og bestemmelser fra Kronens side lykkedes det at få rettet op på udviklingen, således at både omfanget og kvaliteten af skovene kom i bedring. Den tyske forstmand Von Langen var også stærkt medvirkende til, at driften og overlevelsen af de danske skove blev sat i system. Med tiltagende sandflugtsproblemer, især i Vestjylland og opdyrkningen af hederne i Midtjylland, i slutningen af 1800-tallet og ind i begyndelsen af 1900, blev store udyrkbare- og marginale landbrugsarealer tilplantet. Dette skete typisk med kultursikre nåletræer. Disse arealer er i dag 2. - 3. generations nåleskovsplantager i Danmark. Men også på de bedre jorder blev der plantet ny skov blandt andet for at sikre større driftsenheder med henblik på rationel drift. Omfanget af disse tilplantningerne var dog beskedent. Som det ses af grafen ovenfor, har skovarealet igennem dette århundrede været svagt stigende. Træartsmæssigt dækker det over en stigning i både løv- og nåletræsarealet, mens arealet med bøg har været svagt, men jævnt faldende siden det toppede omkring 1920 - 1930. Til gengæld har arealet med andet løv, især eg, ask og ær (ahorn) været stigende i et omfang, der mere end opvejer tilbagegangen for bøgen.

Op gennem dette århundrede har skovene også ændret karakter indadtil såvel som i omfang. Fra at have produktion og rationel drift som det primære hensyn i skovdriften har skovenes funktion gradvist udviklet sig i retning af flersidige hensyn, d.v.s. at skovene ud over at skulle producere træ også skal opfylde funktioner i forhold til natur, friluftsliv, landskaber og miljøbeskyttelse.

I forbindelse med marginaljordsbetænkningen i 1989 kom skovrejsning igen i fokus, som et middel til at udnytte landbrugsjorder, der ikke var lønsomme som sådan. I den forbindelse blev målet om en fordobling af landets skovareal fra ca. 445.000 ha til ca. 890.000 ha set over en trægeneration (ca. 100 år) sat. Det er ikke mindst i dette lys, at skovrejsningen skal ses i dag.

Det danske skovareal er i 1990 opgjort til 445.000 ha, hvoraf de 417.000 ha er skovbevokset. Fordelingen til træarter fremgår af nedenstående diagram.

Fra at være mere eller mindre ensformige nåletræsbevoksninger, har skovrejsningen siden århundredeskiftet ændret karakter. Fra omkring 1990 spores en markant ændring i typen af skovrejsning, således at skovrejsning i dag overvejende grad er løvtræbevoksninger. De flersidige elementer som løvtræandel og undladelse af brug af bekæmpelsesmidler tilskyndes i tilskudsordningerne. Statistikker fra 1997 og 1998 viser at over 90 % af alle projekter, som modtog tilskud var løvtræbevoksninger, hvor der ikke anvendes bekæmpelsesmidler i anlægsfasen. Situationen er tilsvarende for den statslige skovrejsning. Forholdet har stor betydning for at kunne vurdere værdien af skovrejsning i et givent område. I dag er det desuden ikke usædvanligt, at der i forbindelse med et skovrejsningsareal udlægges åbne arealer til gavn for biodiversitet og friluftsliv.

Efter en ændring af tilskudsordningen for skovrejsning i 1997 er søgningen efter tilskud til skovrejsning øget væsentligt. Til og med 1999 har det ikke været muligt at imødekomme alle ansøgninger om tilskud til skovrejsning. I kraft af forliget om Vandmiljøplan II vil der i perioden 1998 - 2003 blive afsat flere midler til skovrejsning.

Befolkningens syn på skovrejsning er senest belyst i forbindelse med undersøgelsen "Friluftsliv 95". Undersøgelsen viser, at befolkningen er overvejende positiv overfor skovrejsning.

Lokaliseringen af privat skovrejsing følger flere forskellige mønster. Projekter, som modtager tilskud fra staten, og Skov- og Naturstyrelsens egen skovrejsning sker i øjeblikket stort set udelukkende i positiv-områder. Projekter uden tilskud sker uafhængigt af den amtslige udpegning, dog rejses der kun sjældent skov i negativ-områderne, idet dette forudsætter en dispensation fra amtet eller at der er tale om frijord. Det vurderes, at ca. 50 % af de skove, der blev etableret i perioden 1989 – 1998 blev placeret i skovrejsningsområder.

Formålet med skovrejsningen er således forsat at øge produktion af træ (i dag er Danmarks selvforsyningsgrad for træ kun 23 %), at skabe bedre vilkår for naturen og friluftslivet samt at beskytte grundvandsressourcerne.

De mere bredspektrede hensyn har senest manifesteret sig i revision af Skovloven i 1996, og ved at skovrejsning indgik i det politiske forlig om reduktion af kvælstofudvaskningen (Vandmiljøplan II).

Driften af de skove, der bliver resultatet af den fremtidige skovrejsning, vil givetvis adskille sig fra den intensive drift, der har karakteriseret de nye skove tidligere i dette århundrede. Den store løvtræandel, og vægten på natur- og miljøhensyn samt fokus på friluftslivet giver grundlag for at antage, at plukhugstdrift, natur- og selvforyngelse vil blive mere almindeligt. Natur- og selvforyngelse benyttes allerede meget i de nuværende løvskove, især i bøg.

Bilag 4: Juridisk grundlag

Skovrejsning berører flere love. Nedenfor gennemgås de mest relevante lovgivninger med en uddybning af typiske problemstillinger i forhold til disse. De væsentligste forhold fremgår også af selve vejledningens tekst.

Planloven

I henhold Planlovens § 6, stk. 3, nr. 7 (Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999) skal regionplanerne indeholde retningslinier for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Retningslinierne efter nr. 7 tjener bl.a. som grundlag for administration af tilskudsordningen vedrørende skovrejsning, jf. Miljø- og Energiministeriet lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996. Tilplantning af landbrugsarealer med juletræer og pyntegrønt opfattes ikke som skovrejsning og er heller ikke omfattet af tilskudsordningerne.

Efter § 3 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 24. juli 1991 er skovtilplantning, men ikke juletræer og pyntegrøntkulturer, endvidere forbudt i områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Såfremt en lodsejer ønsker at plante skov i et område, hvor skovrejsning er uønsket, i det følgende betegnet som negativ-område, kan der søges dispensation hos amtet efter bekendtgørelsen. Strukturdirektoratet under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er klagemyndighed efter bekendtgørelsen, hvis bestemmelser kun gælder for landbrugspligtige jorder.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999, kapitel 2 indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet - VVM-direktivet, og direktiv nr. 97/11/EF af 3. marts 1997, indeholder en særlig bestemmelse om nyplantning af skov. I henhold til § 3 i bekendtgørelsen skal forslag til regionplanretningslinier for nyplantning af skov på mere end 30 ha i områder, hvor skovrejsning i henhold til en endelig vedtaget regionplan er uønsket, ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet.

Regionplanernes udpegning af positiv-områder, negativ-områder og de såkaldte øvrige områder gælder alle jorder. For de jorder, der ikke er omfattet af hverken fredskovs- eller landbrugspligt, kaldet frijorder, har planlægningen ikke den konsekvens, at der er forbud mod tilplantning i negativ-områder. Der vil kunne ydes tilskud til skovrejsning på frijorder, men dog ikke i negativ-områder.

Landbrugsloven

Ved ændring af Landbrugsloven, lov nr. 504 af 17. juli 1989 blev det muligt at tilplante hele landbrugsejendomme, idet dette var en del af en jordbrugsmæssig. I bekendtgørelse om skovplantning på landbrugsejendomme, bkg. 567 af 24 juli 1991 angives de nærmere bestemmelser, herunder dispensationsbestemmmelser. Både lov og bekendtgørelse er siden ændret. Senest er Landbrugsloven ændret i 1999 (lov nr. 598 af 15. juli 1999). En landmand kan således umiddelbart tilplante sin jord med træer, med mindre jorden ligger i et negativ-område. Landbrugsloven henviser således til den udpegning af skovrejsningsområder, der sker i regionplanerne ved amtsrådenes beslutninger.

I følge landbrugslovens § 4, stk. 2 og 4 kan landbrugsministeren (uddelegeret til de stedlige jordbrugskommissioner) ophæve landbrugspligten på et landbrugspligtigt areal, hvis der mindst tilplantes 35 ha med skov, og dette pålægges fredskovspligt efter Skovloven. Af de 35 ha kan op til 5 % udgøres af åbne ikke skovbevoksede partier (jf. § 12 i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 114 af 11. juni 1995. Det antages, at op imod 1.000 ha årligt tilplantes ved brug af denne regel. Denne type skovrejsning sker uafhængigt af, om områder er udpeget til positiv-område.

Man skal være opmærksom på, at kun jorder som i matriklen er noteret som landbrugspligtige er omfattet af landbrugslovens bestemmelser. Dette indebærer, at de såkaldte "frijorde", som hverken er omfattet af landbrugspligt eller fredskovspligt, ikke berøres af ovennævnte forhold. I praksis betyder dette, at man på frijorde frit kan tilplante, uden begrænsninger. En jords status fremgår af matriklen.

Jordfordelingsloven

Jordfordeling gennemføres i henhold til jordfordelingsloven, lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996. Ved jordfordeling forstås en række samtidige udstykninger og sammenlægninger, der alle er resultatet af en udført planlægning inden for et afgrænset område.

Det traditionelle sigte med jordfordelingsloven har været at få landbrugsejendommenes jorder placeret så nær ved bygningerne som muligt, for på denne måde blandt andet at minimere kørselsafstand og benyttelse af offentlig vej.

Jordfordeling har i de senere år tillige været benyttet, når landbrugsarealer skal overgå til anden anvendelse i forbindelse med større offentlige og private anlæg, naturgenopretningsprojekter og skovtilplantning m.v.

Det har her vist sig, at jordfordeling, der hviler på et frivillighedsprincip, er et smidigt og hensigtsmæssigt instrument, idet det som regel kan lade sig gøre at skaffe især produktionsejendommene erstatningsarealer for arealer, der afstås til naturgenopretningsprojekter m.v.

Skovloven

Skovloven af 1989 (nr. 383 af 7. juni 1989) er blevet revideret ved lovændringen nr. 392 af 22. maj 1996 (lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996). Ændringen skulle primært tage højde for den øgede vægt der lægges på de mere bløde hensyn i driften af vores skove. Med ændringen blev det således fastslået, at fredskovspligtige arealer skal anvendes til god & flersidig skovdrift. Begrebet dækker over, at skovdriften skal tage hensyn til mange forskellige interesser samtidigt: produktion, natur, landskaber, friluftsliv, miljøbeskyttelse m.v.

Skovloven indeholder reglerne for fredskovspligtige arealer. I forbindelse med at der rejses skov på et landbrugspligtigt areal, kan arealet pålægges fredskovspligt.

• Hvis skovrejsningen er privat og sker uden tilskud, er det op til lodsejeren, hvorvidt fredskovspligten skal pålægges. Som beskrevet ovenfor, vil det ofte ske, idet man derved samtidig kan få ophævet landbrugspligten, hvis der tilplantes minimum 35 ha. De stedlige jordbrugskommissionen administrerer tilladelsen efter landbrugsloven.
• Hvis skovrejsningen sker med tilskud fra staten, skal arealet pålægges fredskovspligt, idet det dog forudsætter, at ansøgningen om tilskud til skovrejsning er blevet imødekommet. Lodsejeren har jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 80 af 30. januar 1997 om tilskud til privat skovrejsning mulighed for at få fredskovpligten ophævet igen inden 8 år fra pålæggelse af fredskovpligt, hvis skovrejsningen opgives. Landbrugspligten (jf. Landbrugsloven) kan ophæves efter de 8 år, dog kun hvis det tilplantede areal er på mindst 35 ha. Fredskovspligten noteres i matriklen.
• Offentligt ejede arealer der tilplantes som skov er umiddelbart fredskovspligtige (jf. § 4). Jf. Skovlovens § 4, stk. 3 gælder dette dog ikke for arealer for hvilke der inden tilplantingen eller erhvervelsen er vedtaget en lokalplan der fastlægger arealanvendelse til andre formål. Hvis arealerne efter 20 år fra lokalplanens vedtagelse ikke er udnyttet til det fastlagte formål, er de dog alligevel omfattet af fredskovspligten.

At et areal er fredskov, betyder at skovloven gælder for arealet. Fredskov er en varig reservation af arealet til skovdrift. Der er tale om en relativ streng arealbinding, hvilket er nødvendigt af hensyn til skovdriftens lange planlægningshorisonter og af hensyn til naturværdierne. I den sammenhæng spiller det også ind, at Danmark er et relativt skovfattigt land sammenlignet med andre lande. Skovloven giver også rammer for skovdriften, f.eks. at arealer der fældes kan forynges (tilplantes eller sås til), at hugst ikke må ske før bevoksninger er hugstmodne, og at hugsten skal tilgodese en stabil og varieret skov. Fredskovspligten kan ophæves, men dette er som regel en besværlig og dyr proces, idet der for større arealer kræves erstatningsarealer som skal være mindst 10 % større end det areal hvor fredskovspligten ophæves (bek. nr. 874 af 24. november 1997). Hvor meget større det skal være afhænger af en konkret vurdering, idet hensyn til friluftsliv f.eks. kan skærpe kravet.

I et fredskovspligtigt areal kan der jf. § 4, stk. 1, nr. 9 indgå ubevoksede arealer, som f.eks. heder, marker, søer o.lign., hvis disse er en integreret del af eller naturligt hører sammen med det øvrige fredskovspligtige areal.

Fredskovspligt kan jf. § 8, stk. 3 ikke umiddelbart pålægges i negativ-områder. Amtet skal først give dispensation (jf. Planloven) til skovrejsning.

Fredskovspligten pålægges et areal ved at det lokale statsskovdistrikt (Skov- og Naturstyrelsen) sørger for at det noteres i matriklen. Fredskovspligten er bindende for den til enhver tid værende ejer.

I følge Skovloven skal alle småbiotoper, jf. Naturbeskyttelseslovens kapitel 2, beskyttes uanset deres størrelser. Der er altså tale om, at småbiotoper i større omfang er omfattet af beskyttelse på fredskovspligtige arealer end udenfor disse.

Skovloven regulerer desuden tilskudsmulighederne til skov, herunder tilskud til privat skovrejsning (§ 19, stk. 1, nr. 3). se nærmere i bilag 6.

Pålæggelse af fredskovspligten vanskeliggør en anden arealanvendelse end skovdrift. Særligt i forbindelse med udnyttelse af råstofressourcer må dette aspekt overvejes nøje (se mere i afsnittet om råstofinteresser).

Pålæggelse af fredskovspligt er i øvrigt en betingelse, hvis lodsejeren ønsker at opnå fradrag for de afholdte tilplantningsomkostninger.

Efter Naturbeskyttelseslovens (1992) § 3 må der ikke aktivt foretages ændringer i naturtilstanden af heder, moser o.lign, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, når disse naturtyper hver for sig, tilsammen eller i forbindelse med søer over 100 m² er større end 2.500 m² (1/4 hektar).

Disse områder er altså beskyttet uanset om et areal udlægges som skovrejsningsområde eller ej. Pålægges et areal fredskovspligt, udvides beskyttelsen til alle ovennævnte småbiotoper uanset størrelse, jf. Skovlovens § 16.

Klitfredede arealer (§ 8)

Efter Naturbeskyttelseslovens § 8 må der ikke ske ændring i tilstanden af klitfredede arealer. De må således heller ikke tilplantes, medmindre det sker som led i foranstaltninger for at dæmpe sandflugt, jf. § 8, stk. 4.

Fortidsmindebeskyttelse (§ 12-13), herunder beskyttelseslinie (§ 18)

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af bestemte typer fortidsminder, heller ikke i forbindelse med beplantning. Desuden gælder, at på fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke jordbehandles, gødes eller plantes, jf. § 13.

Efter lovens § 18 må der ikke foretages ændring i tilstanden inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttede efter § 12. Gentilplantning af skovarealer (med respekt af bestemmelserne i § 13) kan dog finde sted, jf. § 18, stk 2.

Strandbeskyttelseslinien (§ 15)

Efter § 15 må der ikke foretages ændringer i tilstanden indenfor 100 meter regnet fra begyndelsen af sammenhængende landvegetation (strandbeskyttelseslinien). Da der ikke må ske tilplantning inden for denne beskyttelseslinie, er der i realiteten tale om en generel udlægning af negativ-områder i forbindelse med de danske kyster. Gentilplantning i skov er dog tilladt i denne zone, jf. § 15, stk. 2.

Beskyttelseszonen er ved en lovændring i 1994 besluttet udvidet til 300m (bortset fra sommerhusområder). De udvidede beskyttelseslinjer sættes dog først i kraft af miljø- og energiministeren amtsvis i takt med Strandbeskyttelseskommissionens gennemgang og indstilling.

I den udvidede zone (mellem 100 m og 300 m linien) er reglerne for tilplantning følgende: Arealer tilplantet før den 1. august 1994: De udvidede beskyttelseslinier indebærer ingen restriktioner overfor eksisterende skovdrift, og gentilplantning kan ske uden dispensation.

• Er beskyttelseslinierne trådt i kraft, kræver ny skovtilplantning dispensation fra beskyttelseslinien. Det gælder uanset arealets planlægningsmæssige status.
• Er beskyttelseslinierne ikke trådt i kraft, kan tilplantning ske uden dispensation fra beskyttelseslinjerne. Genplantning efter at linierne er trådt i kraft kræver kan kun ske efter dispensation.

Det vil i en kommende vejledning om Naturbeskyttelsesloven komme til at fremgå, at der vil gælde en lempeligere dispensationspraksis for ønsker om tilplantning landværts eksisterende skovstrækninger og på kystlandskaber, der på grund af eksisterende læhegn, skov eller bebyggelse har en lukket karakter. Bestemmelsen forventes endvidere administreret således, at der kan forventes dispensation til skovtilplantning med naturligt hjemmehørende løvtræarter som eg, bøg, birk, ask, el, lind mv. i det omfang, det ikke er i strid med konkrete landskabelige hensyn. På små øer vil der ligeledes kunne forventes en lempeligere dispensationspraksis, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver det.

Åbeskyttelseslinien (§ 16)

Efter Naturbeskyttelseslovens § 16 må der ikke fortages beplantning inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinie i henhold til den tidligere lovgivning. Gentilplantning af skovarealer er dog også her tilladt, jf. § 16, stk. 2.

Beskyttelseslinie (skovbyggelinie § 17)

Se omtale i bilag 5.

Fredninger (lovens kapitel 6 og § 50)

Mange fredninger indeholder forbud mod tilplantning. Realisering af skovrejsning i fredede områder kan kræve en dispensation fra en fredningsbestemmelse, jf. lovens § 50.

Offentlig skovrejsning

Naturbeskyttelsesloven giver, jf. § 55, stk. 1 mulighed for, at staten kan erhverve fast ejendom og afholde drifts- og anlægsudgifter til skovrejsning. Opkøb af ejendomme sker ved Skov- og Naturstyrelsen / det lokale statsskovdistrikt. Jf. § 61 er der nedsat et Naturforvaltningsudvalg, der rådgiver ministeren om, hvordan naturforvaltningsmidler, herunder midler til statslig skovrejsning, skal anvendes. Nærmere regler og procedureforskrifter er fastlagt i "Kriteriepapiret. Vejledning om prioritering af naturforvaltningsprojekter", Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998. Heraf fremgår det, at der i øjeblikket allokeres 30 % af midlerne til statslig skovrejsning. Statslig skovrejsning og anden offentlig skovrejsning kan ske overalt, hvor det ikke efter anden lovgivning er forbudt, men der er for den statslige skovrejsning under Skov- og Naturstyrelsen - i overensstemmelse med anbefalinger fra Naturforvaltningsudvalget og intentionerne bag regionplansystemet - fastlagt en procedure, som følges. Private lodsejere sælger deres ejendomme, eller del heraf til Skov- og Naturstyrelsen, som herefter rejser skov på arealet og driver det. Jf. § 60 stk. 2 kan der ikke eksproprieres for at fremme statslig skovrejsning.

Vandløbsloven

Vandløbslovens § 69 indeholder bestemmelser om, at der indenfor en afstand af 2 m fra vandløbets øverste kant bl.a. ikke må ske tilplantning langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb. Dog kan vandløbsmyndigheden, jf. § 37, for at begrænse grødevækst i vandløb foretage beplantning langs vandløb, også i 2 m bræmmen.

Endvidere gælder, at bredejere skal kunne tåle at fornødent vedligeholdelsesarbejde udføres i vandløb, jf. § 28. Skader som følge af almindelig kørsel og færdsel i forbindelse med vedligeholdelse kan ikke kræves erstattet. Vandløbsmyndigheden kan - for at sikre det nødvendige areal til maskinel vedligeholdelse af vandløb - fastsætte bredden af dette areal i regulativer for offentlige vandløb, jf. § 69, stk. 2.

Museumsloven

I kapitel 6, § 26 fastsættes reglerne for beskyttelse af de ikke-fredede, skjulte fortidsminder. Et anlægsarbejde, f.eks. dybdepløjning i forbindelse med skovrejsning, skal standses, hvis der under arbejdet findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder. Fundet skal straks anmeldes til det lokale museum, der tager stilling til, om der skal foretages videre undersøgelse, om fundet skal beskyttes på anden måde eller om arbejdet kan fortsættes. Arbejdet kan standses i op til ét år. De lokale museer høres i forbindelse med behandling af ansøgninger om tilskud til privat skovrejsning og i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens skovrejsning.

Andet

Veletablerede skovbevoksede arealer kan ikke anvendes til udbringning af slam, gylle og lignende (Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 550 af 24. juli 1998, samt Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996).

Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1: Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 meter fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov.

Med hensyn til definitionen af "skov" henvises til bilag 2.

eksempel 1. Nytilplantet areal (skraveret) med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift. Her er der ikke tale om skov, og dermed afkastes ikke en skovbyggelinie. Kun hvis juletræer og pyntegrønt opgives, og plantningen udvikler sig til skov afkaster arealet en skovbyggelinie.

eksempel 2. Et tilplantet areal med danske løvtræer og/eller nåletræer, der kan danne højstammet sluttet skov. Arealet afkaster en ny skovbyggelinie på 300 meter.

eksempel 3. Ny skov i tilknytning til by der afkaster skovbyggelinie. I områder der er lokalplanlagt til eller anvendes til bymæssig bebyggelse vil skovbyggelinien normalt kunne ophæves (som her i tegningens højre side).

Bilag 6 Tilskud til skov, og Skov- og Naturstyrelsens skovrejsning

Tilskud til privat skovrejsning
OBS: Der foretages løbende ændringer i tilskudsordninger

Ordningens indhold

Med hjemmel i Skovloven yder staten tilskud til privat skovrejsning. Tilskuddene er faste pr. ha, idet de højeste tilskud ydes til arealer beliggende i positiv-områder, og hvor der plantes løvtræ. Der kan opnås forhøjede tilskud, hvis skovrejsningen sker uden anvendelse af pesticider. I positiv-områder kan der desuden opnås indkomstkompensation i 20 år. Tilskud kan kombineres med 20-årig udtagning efter MVJ-ordningen.

Der ydes ikke tilskud til arealer i negativ-områder, pyntegrønt- og juletræsarealer, samt til monokulturer af løv og nål. Der er desuden krav om, at der skal etableres løvskovbryn af danske løvtræer og buske ved alle skovrejsningsprojekter. Skovrejsningsprojekter under 5 ha, skal overvejende bestå af løvtræer.

Der kan indgå op til 50 % utilplantede arealer i projekterne. Tilskud gives dog ikke til utilplantede arealer. Eksisterende småbiotoper uanset størrelse skal bevares, og må ikke tilplantes.

Projekterne skal, samlet set, tage flersidige hensyn. Skovrejsningplanen (ansøgningen) skal godkendes af det lokale statsskovdistrikt.

I tilfælde, hvor bevillingen ikke rækker til at imødekomme alle ansøgninger, prioriteres efter følgende kriterier:

1. Positiv-områder og omfattet af 20-årig udtagning under MVJ-ordningen
2. Positiv-områder, men ikke omfattet af 20-årig udtagning.
3. Øvrige områder og omfattet af 20-årig udtagning
4. Øvrige områder, men ikke omfattet af 20-årig udtagning

Indenfor hver gruppe prioriteres bl.a. projekter, hvor der er taget hensyn til bynærhed, friluftslivet, projekter med beliggenhed i områder med særlig drikkevandsinteresser og projekter, der anlægges uden brug af bekæmpelsesmidler.

Arealer der modtager tilskud pålægges fredskovspligt. Hvis arealet i forvejen er landbrugspligtigt skal denne opretholdes. Efter 8 år kan landbrugspligten ophæves, hvis forudsætninger i medfør af Landbrugsloven er opfyldt (p.t. at min. 35 ha er tilplantet).

Ordningens resultater

Efter introduktion af den ny tilskudsordning i 1997 har interessen for at søge tilskud været meget stor. I de hidtil gennemførte ansøgningsrunder har det været nødvendigt at prioritere blandt ansøgningerne. Ansøgningerne bekræfter, at skovrejsningen har ændret karakter. I dag er således over 90 % af samtlige arealer der modtager tilskud løvskov, som etableres uden brug af bekæmpelsesmidler.

Skov- og Naturstyrelsens skovrejsning

Påbegyndelse af nye selvstændige statsskove finder som udgangspunkt alene sted indenfor positiv-områder, mens udvidelse af eksisterende statsskove finder sted i såvel positiv- som øvrige områder, og undtagelsesvist i negativ-områder. Afvigelse fra denne regel kan undtagelsesvist finde sted, hvis der foreligger særlige grunde hertil, og kun efter forudgående drøftelse med amtet. Jordbrugskommissionerne inddrages i forbindelse med statslig skovrejsning. I den forbindelse kan jordfordeling være relevant.

Den statslige skovrejsning lokaliseres primært med henblik på at tilgodese bynære friluftsinteresser og grundvandsbeskyttelse, samt hensynet til den biologiske mangfoldighed. Da den statslige skovrejsning alene er baseret på indgåelse af frivillige aftaler om køb af jord indenfor prioriterede opkøbsområder ("indsatsområder") - oftest involverende mange lodsejere - påregnes der almindeligvis en lang tidshorisont fra begyndelsen til afslutningen af et projekt - typisk 30-40 år.