|
|
Der er noget i luften ... Verdens udslip af drivhusgasser stiger støt, og 1998 blev det varmeste år i vort århundrede. Samtidig satte årets ozonhul over Antarktis ny rekord i udbredelse. I Europa og Danmark skader luftforureningen fortsat en række sårbare naturtyper. Drivhuseffekten
|
||||||||||||||
| GLOBAL TEMPERATURUDVIKLING | |
 |
1.1: 1998 var det varmeste år siden 1860. Den globale gennemsnitstemperatur lå 0,58 grader Celsius over middeltemperaturen for perioden 1961-1990. 0,0 på figuren svarer til middeltemperaturen i denne periode. Prikkerne angiver målte værdier for 1997 og 1998. |
Det er ikke definitivt bevist, at opvarmningen skyldes menneskeskabte udslip af drivhusgasser. Men klimaændringerne kan næppe alene forklares som naturlige udsving. I 1996 konkluderede FN’s klimapanel, IPCC, at "ændringerne peger hen imod en skelnelig menneskelig påvirkning af det globale klima".
Faktisk er vi midt i et gigantisk globalt eksperiment. Hvis ikke udslippene af drivhusgasser reduceres markant i de kommende årtier, forudser IPCC en global temperaturstigning på mellem 1 og 3,5 grader frem mod år 2100. Vandstanden i verdenshavene vil stige en halv meter, og mange kystområder vil blive truet af oversvømmelser.
Klimabælterne ventes at bevæge sig mellem 150 og 550 kilometer mod polerne, og IPCC forudser store ændringer i den globale fordeling af nedbør. Det kan medføre drastiske fald i fødevareproduktionen i visse regioner, mens forholdene andre steder vil blive forbedret. Især nogle af verdens fattigste folkeslag, som lever i tørre egne i troperne og subtroperne, trues af hungerkatastrofer.
Udslippene af drivhusgasser skyldes primært afbrænding af fossile brændstoffer. Hvis udledningerne ikke reduceres, vil mængden af kuldioxid i atmosfæren inden år 2100 blive dobbelt så stor som i tiden før industrialiseringen.
Kuldioxid er langt den vigtigste af de menneskeskabte drivhusgasser. Udslippene af CO2 skyldes især forbruget af kul, olie og naturgas. Kulfyring medfører den største udledning af CO2 målt pr. anvendt energienhed, derefter følger olie og så naturgas. Ved brug af naturgas er CO2 udslippet ca. 40 procent mindre, end når man fyrer med kul.
| GLOBALT CO2 UDSLIP |
 1.2: Det årlige globale udslip af CO2 fordelt på kul, olie, naturgas og biogas samt påindustrielle processer, her omregnet til kulstof (C). Skovrydning medfører, at færre træer opsuger drivhusgassen, hvorved mere CO2 ender i atmosfæren. |
En anden væsentlig drivhusgas er metan, som primært produceres ved fremstilling af fødevarer. Metan dannes bl.a. ved nedbrydning af organisk stof i rismarker, moser og sumpområder samt i forbindelse med husdyrenes fordøjelse. Udslippene af metan er stigende. Endelig bidrager CFC’ere til drivhuseffekten, selv om de er mest kendt for at nedbryde ozonlaget.
På verdensplan udledes der hvert år omkring 22 milliarder ton kuldioxid fra energianvendelse. I 1996 stammede over en trediedel af det globale udslip fra produktion af el og fjernvarme; i alt 35 procent. Produktionserhvervene stod for 27 procent af udledningerne. 15 procent kom fra handel, service og husholdninger, mens den sidste femtedel stammer fra transport. I de seneste to årtier er transportsektorens udslip af CO2 steget mest, især på grund af øget vejtrafik.
Fordelt på brændsler skyldes 42 procent af de globale udledninger afbrænding af olie, mens 39 procent kommer fra kul og 19 procent fra naturgas. I Danmark var de tilsvarende tal i 1997: 47 procent fra olie, 36 procent fra kul og 16 procent fra naturgas.
Landene i Nordamerika og Vesteuropa tegner sig for en trediedel af det globale udslip af CO2. Målt pr. indbygger topper USA med 20 ton om året, hvilket er mere end dobbelt så meget som udslippet pr. indbygger i EU og fem gange mere end gennemsnittet på verdensplan. I 1996 udledte hver dansker i gennemsnit 11 ton kuldioxid, hvilket er over EU-landenes gennemsnit på knap 9 ton. Desuden eksporterede Danmark elektricitet, og hvis man regner den strøm med, når udledningen op på 14 ton CO2 pr. indbygger.
I Danmark stammer halvdelen af udledningerne fra produktion af el og varme, mens transport står for 24 procent, produktionserhvervene for 14 procent, husholdningerne for 8 procent og serviceerhvervene for 2 procent af udslippene.
CO2-UDSLIP PR. INDBYGGER |
|
 |
1.3: Der er store forskelle i CO2 udslippene pr. indbygger verden rundt. Danmark ligger langt over gennemsnittet i EU og på verdensplan. |
I de senere år er Danmarks CO2-udslip faldet. I 1997 var den samlede udledning fra vort hjemlige energiforbrug på 57 millioner ton, hvilket var 6 procent mindre end i 1988 og 2 procent mindre end i 1996. Reduktionen skyldes især den fortsatte omlægning fra kul til naturgas og vedvarende energi.
DANMARKS CO2-INTENSITET |
|
 |
1.4: Danmark anvender i stigende grad vedvarende energi samt brændsler med lav CO2-intensitet som naturgas. Derfor falder CO2-udslippet pr. anvendt energienhed. |
FN’s klimakonvention, som trådte i kraft i 1994, forpligtiger de industrialiserede lande til at reducere udledningerne af drivhusgasser, så deres udslip i år 2000 ikke overstiger 1990-niveauet.
Dét er imidlertid langt fra nok til at undgå klimaændringer. I 1997 vedtog FN derfor Kyoto-protokollen, som pålægger de industrialiserede lande at reducere deres samlede udslip af drivhusgasser med 5 procent i perioden fra år 2008-2012 i forhold til 1990-niveauet.
EU har påtaget sig at gennemføre den største reduktion på 8 procent, mens USA har forpligtet sig til en reduktion på 7 procent. Nogle lande, f.eks. Rusland, skal blot stabilisere deres udslip, mens andre må øge udledningerne.
Indenfor EU har Danmark og Tyskland påtaget sig de største reduktioner på 21 procent, mens økonomisk svagere lande som Grækenland og Portugal kan øge deres udslip med henholdsvis 25 og 27 procent.
Danmarks nationale målsætning er, at udledningerne af CO2 skal være nedbragt med 20 procent i år 2005 i forhold til 1988-udslippet. I energiproduktionen skal kul skiftes ud med naturgas og vedvarende energi, mens mere energieffektive biler samt afgifter på benzin og diesel skal nedbringe udslippet fra trafikken.
Jorden ville være ubeboelig uden drivhuseffekten. Hvis de
vigtigste naturlige drivhusgasser – vanddamp og kuldioxid – ikke fandtes i
atmosfæren, ville Jordens middeltemperatur være 33 grader lavere end i dag. Sollyset
opvarmer kloden, og drivhusgasserne holder på varmen, så den ikke slipper ud i rummet
– på samme måde som glasset i et drivhus.
Vort forbrug af fossile brændstoffer har imidlertid medført, at vi er ved at få drivhuseffekt i overmål. Ved afbrænding af kul, olie og gas frigives drivhusgassen kuldioxid til atmosfæren.
Indtil rekordåret 1998 var 1997, 1995, 1990 de varmeste år den nordlige halvkugle har oplevet siden år 1400. Det viser en analyse, som blev offentliggjort i Nature sidste år. Her udpeger Michael Mann fra Massachusetts Universitet drivhusgasserne som den dominerende drivkraft bag klimaets udvikling i vort århundrede.
Forskerne rekonstruerede klimaet og atmosfærens sammensætning 600 år tilbage i tiden ved hjælp af data fra bl.a. isborekerner, træringe og koralrev. Herefter beregnede de, hvordan klimaet er blevet påvirket af variationer i solindstrålingen, vulkanudbrud og mængden af drivhusgasser i atmosfæren, især CO2.
Analysen viser en god sammenhæng mellem øget solindstråling og stigende temperaturer fra starten af det forrige århundrede og frem til midten af vort århundrede. Drivhusgasserne har stort set ingen indflydelse på klimasvingningerne før omkring år 1900. Men så slår virkningen klart igennem og får større betydning for opvarmningen af
Jorden end den øgede solindstråling. Især efter 1950 er der en tydelig sammenhæng mellem de stigende mængder CO2 i atmosfæren og de stigende temperaturer på den nordlige halvkugle. Mann konkluderer, at menneskets udledninger af drivhusgasser nu er den vigtigste årsag til opvarmningen af Jorden.