|
Forside | | Indhold
| | Forrige | | Næste
|
|  | |
| | |
| | 5
Miljøet |
|
Forside
Forord
Danmark i
100 år
Familien
Byen
Naturen
Miljøet
Kilder | Samfundet
er afhængig af energi - og bundet sammen af transport. Kemiske stoffer
indgår i produkter vi bruger i dagligdagen indtil vi smider dem væk som
affald. Den moderne livsform på virker miljøet, men belastningen er
reduceret mærkbart i de senere år.
| |
Energi, økonomi og CO2-udslip
Indtil for ti år siden udviklede Danmarks bruttonationalprodukt, energiforbrug og CO 2-udslip sig
parallelt. Siden da er økonomien vokset, energiforbruget har været konstant, og CO 2-udslippet
er faldet. Nu er Danmark et af de lande i verden som skaber en given værdi med mindst energi
og det laveste CO 2-udslip.
|
|
|
Gennem årtier var der en direkte sammenhæng mellem Danmarks bruttonationalprodukt og energiforbruget. Jo større
værdier danskerne skabte, jo mere energi brugte vi. Og det ekstra energiforbrug var lig med øget luftforurening og
stigende udslip af drivhusgassen CO 2 .
I løbet af 1990 ’erne - og især efter højkonjunkturen satte ind
i 1993 - er koblingen mellem samfundsøkonomien, energiforbruget og miljøbelastningerne blevet brudt. Siden 1988 er
bruttonationalproduktet vokset med 27 procent mens energiforbruget kun er steget med 2 procent. I samme periode faldt CO 2 -
udslippet med 11 procent mens udledningerne af svovl fra kraftværkerne og udslippet af kvælstofilter fra
energiforsyningen og trafikken blev reduceret med en tredjedel. I dag frembringer Danmark varer og serviceydelser ved hjælp af mindre
energi og med lavere CO 2 - udslip end de fleste lande i verden.
At nationaløkonomien nu vokser uden en tilsvarende stigning i energiforbruget, skyldes flere ting. Handel og service spiller
en stadig stigende rolle for samfundets indtjening, og her bruges der generelt mindre energi end i produktionserhvervene. Samtidig anvender industrien energien mere effektivt end
tidligere, og på kraftvarmeværkerne udnyttes brændsler som kul og naturgas optimalt ved samproduktion af el og varme. Desuden har ny teknologi reduceret behovet for energi i
mange sammenhænge. F. eks. kører nye biler og lastbiler længere på en liter benzin eller diesel end ældre modeller.
Afkoblingen mellem energiforbruget og CO 2 -udslippet er især opnået ved at udbygge den vedvarende energiforsyning
og ved at udskifte kul med naturgas i kraftvarmeværkerne.
Når man fyrer med gas, er CO 2 - udslippet omkring 40 procent mindre end når brændslet er kul. Reduktionen i
udledningerne af svovl og kvælstof fra kraftvarmeforsyningen skyldes et skift til renere brændsler og bedre røgrensning på værkerne.
|
|
|
Samtidig er udslippet af kvælstofilter fra trafikken faldet fordi de fleste biler nu er udstyret med katalysatorer.
Intet moderne samfund kan fungere uden strøm, varme og benzin –
energi er samfundets livsnerve. Men energiforsyningen og forbruget kan godt indrettes på en måde så
miljøbelastningerne minimeres. Danmark er nået et pænt stykke hen ad vejen.
Øget energiproduktion
I begyndelsen af 1980 ’erne blev stort set hele vores energibehov dækket ved import af olie og kul. Siden da er
Danmarks produktion af primær energi – olie, naturgas og vedvarende energi –
blevet mere end tidoblet.
I 2000 stod de vedvarende energikilder for 11 procent af energiproduktionen. 40 procent af den vedvarende energi
blev produceret fra biomasse i form af træ, halm og biogas.
Affaldsforbrænding stod for 34 procent, og vindkraft for 18 procent mens resten blev fremstillet med varmepumper,
solvarmeanlæg og jordvarme. Alt i alt producerede de vedvarende energikilder 89 PJ energi i 2000 hvilket er en stigning på
7, 5 procent i forhold til året før. En PJ svarer til 170. 471 tønder råolie eller 277 millioner kilowatt-timer elektricitet.
Vindenergi, varmepumper, solvarme og geotermisk energi medfører ingen udslip overhovedet. Afbrænding af biomasse
er CO 2 -neutralt i den forstand at drivhusgassen under alle omstændigheder ville være blevet frigivet til atmosfæren hvis
halmen og træet havde fået lov til at rådne, og hvis gyllen og det organiske affald ikke var blevet udnyttet til produktion af
biogas.
Danmarks produktion af råolie og naturgas er vokset støt gennem de to sidste årtier. I 2000 producerede felterne i
Nordsøen 765 PJ råolie og 310 PJ naturgas hvilket var 14, 7 procent mere end i 1999. Både den vedvarende
energiproduktion og produktionen af olie og gas satte ny rekord i 2000.
Selv om der op gennem 1990 ’erne er blevet indvundet stadigt stigende mængder af olie, er de danske oliereserver
væsentligt større i dag end for ti år siden - takket være nye fund. Derimod svinder reserverne af naturgas ind. Med en
produktion som i 2000 rummer de danske oliefelter råolie til 14 år og naturgas til 19 år endnu.
|
Vindmøller på havet
Verdens hidtil største havvind-møllepark blev indviet i Danmark
i 2001. 20 vindmøller med en
højde på 64 meter og en rotordiameter på 76 meter er nu i drift på
Middelgrunden ud for Københavns Havn hvor møllerne er placeret i en 3, 4 km. lang bue.
Vindmølleparken forventes i de
kommende år at dække 3 procent
af københavnernes elforbrug.
Der er god mening i at placere
vindmøller på havet fordi det
blæser mere end på land og de
lavvandede danske farvande
giver gode muligheder for at
opstille møller langs med kysterne. To demonstrationsanlæg er
nu opført ud for Vindeby på Lolland samt ved Tunø Knob, og de
første erfaringer er gode.
Danmark planlægger inden
2008 at opstille vindmøller med
en kapacitet på 750 MW i fem havvind-mølleparker hvilket er et
unikt projekt på verdensplan.
Vindmøllerne skal opstilles ved
Horns Rev i Vesterhavet, i
Kattegat syd for Læsø, ved Omø
Stålgrunde i Smålandsfarvandet
mellem Sjælland, Lolland og
Falster samt ved Rødsand og
Gedser syd for Lolland.
Tilsammen vil de fem vindmølleparker dække 8 procent af det
danske elforbrug og spare miljøet
for 2, 1 millioner tons CO 2 om
året. |
|
|
Siden 1997 har den samlede energiproduktion oversteget forbruget, og Danmark har været nettoeksportør af energi. I
2000 var selvforsyningsgraden på 139 procent mod 51 procent i 1990.
Stabilt energiforbrug
Danmarks energiforbrug er stort set uændret gennem de sidste ti år. Derimod er der sket et markant skift i de anvendte
brændsler hvilket har nedbragt miljøbelastningerne.
Forbruget af olie og benzin har været stabilt i 1990 ’erne
mens forbruget af kul er faldet stærkt siden 1991. Derimod er forbruget af naturgas og vedvarende energi steget kraftigt.
Siden 1996 er vindkapaciteten blevet fordoblet, og alene fra 1999 til 2000 blev kapaciteten øget med 36 procent. I 2000
stod vindmøllerne for 12, 6 procent af elforsyningen. Alt i alt dækkede olie 45 procent af energiforbruget, naturgas 23
procent, kul 21 procent og vedvarende energi 11 procent.
Olieprodukter bruges især til transport som i 2000 var den største post i energiregnskabet på trods af et mindre fald i
forhold til 1999. I 2000 stod transport for 31 procent af Danmarks energiforbrug, fulgt af husholdninger med 29 procent
produktionserhverv med 26 og serviceerhverv med 12 procent.
Set ud fra et miljøsynspunkt er det en fordel at industrien, landbruget, gartneriet, fiskeriet og serviceerhvervene
frembringer størst mulige værdier ved det mindst mulige forbrug af energi. Her har industrien opnået gode resultater i de senere
år. I 2000 brugte de danske industrivirksomheder 19 procent mindre energi til at fremstille varer for en given værdi end i
1993. I de øvrige erhverv er energiintensiteten stort set uændret i samme periode.
|
Geotermisk varme
To kilometer nede i den danske
undergrund findes der et vandførende lag af sandsten hvor
temperaturen er omkring 60 grader celsius. Varmen kan udnyttes
i geotermiske anlæg hvor det
varme vand pumpes op fra
undergrunden og bruges til at
opvarme boliger hvorpå vandet
pumpes ned igen gennem et
andet borehul.
Danmarks hidtil eneste geotermiske anlæg findes i Thisted hvor
anlægget leverer varme til 1000
husstande. Nu undersøges mulighederne for at udnytte geotermisk
energi i hovedstadsområdet. I
2001 blev de indledende seismiske undersøgelser sat i gang.
Geotermisk varme er en vedvarende, effektiv og miljøvenlig
energikilde som om 10-15 år
sandsynligvis vil kunne erstatte
betydelige mængder olie og gas i
varmeforsyningen. Det vil der
være god mening i fordi produktionen af olie og naturgas i
Nordsøen til den tid vil begynde
at svinde ind. |
|
|
Opbremsning i biltrafikken
I de sidste 15 år er biltrafikken vokset stærkt. Fra 1996-1999 var den gennemsnitlige stigning på 3, 3 procent om
året men i 2000 steg bilkørslen kun med 0, 3 procent, og væksten er standset i 2001. Nye biler kører længere på
literen end ældre biler, men bilparkens forbedrede energieffektivitet har endnu ikke medført et markant fald i CO 2 -
udslippet fra transport.
|
|
|
Siden 1998 er det blevet dyrere at køre og vedligeholde en bil, og samtidig er priserne på kollektiv transport steget
mindre end den almindelige prisudvikling i samfundet. Gennem mange år har tendensen været den stik modsatte, nemlig at
billetterne til busser og tog steg mere end de generelle forbrugerpriser mens det blev relativt billigere at køre i bil.
Især benzinprisen er røget i vejret fordi oliepriserne er
steget, og de dyre dråber er sammen med den generelle økonomiske udvikling i samfundet den mest sandsynlige årsag til at
mange års uafbrudt vækst i biltrafikken er blevet afløst af en stabilisering som startede i efteråret 2000.
I byerne er biltrafikken faldet. Hvis udviklingen fortsætter, er
tendensen fordelagtig set ud fra et miljømæssigt synspunkt - for det er i byerne at trafikkens belastninger i form af støj,
luftforurening og ulykker er størst.
Ændret trafikmønster
Biltrafikken stiger fortsat på motorvejene, især på Storebæltsbroen hvor trafikken voksede med 9 procent fra 1999 til
2000. Netop Storebæltsbroen har ændret trafikmønstret i Danmark. Siden åbningen i 1997 er færgedriften halveret
mens indenrigsflyvningen er faldet med en fjerdedel. Til gengæld tager mange flere danskere toget mellem
landsdelene.
En anden markant tendens er at danskerne cykler mindre for hvert år der går. På landsplan er cykeltrafikken faldet med
mere end en fjerdedel siden 1990, og det er især de unge som lader cyklen stå.
I samme periode er persontransporten i bil steget med 22 procent, og bilen er stadig konge på
trods af det nylige fald i kørslen. I 2000 tilbagelagde danskerne 81 milliarder
kilometer, og de 61 milliarder blev kørt i bil Godstransporten
|
|
|
på de danske veje er steget med 20 procent siden 1990 mens godstransporten med tog er vokset med 11 procent.
Siden 1990 er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken reduceret med 15 procent. I 2000 blev omkring 9000
alvorligt kvæstede ved trafikulykker mens 498 blev dræbt. Samtidig dræbes mellem 5 og 10 millioner dyr hvert år på de
danske veje. Af dem er de 100. 000 større dyr, bl. a. rådyr, harer, grævling og ræv.
Benzin kontra diesel
Busser, lastbiler, varevogne og personbiler er i varierende grad årsag til luftforurening og udslip af drivhusgassen CO 2 . CO 2 -udslippet afhænger af energiforbruget, og nye biler
medfører som regel et mindre CO 2-udslip end ældre biler fordi de kører længere på en liter benzin eller
diesel.
Fra 1997 til 2001 steg energieffektiviteten for nye personbiler med 11, 6 procent –
en ny benzinbil kører nu 0, 8 km. længere på literen end en tre år gammel model mens en ny
dieselbil kører 2, 6 km. længere på literen. De nye biler er så småt begyndt at påvirke den danske bilparks
energieffektivitet.
Forbedringen af bilparkens samlede energieffektivitet skyldes først og fremmest en kraftig stigning i salget af dieselbiler
som i gennemsnit kører ca. 20 procent længere på literen end benzinbiler. Dieselbilernes andel af nyregistreringer er vokset
fra 2 procent i 1997 til 15 procent i 2001.
Dieselbiler er fordelagtige med hensyn CO 2 -udslippet, men til gengæld forurener de luften mere end benzinbiler. Især
udsender dieselbiler flere ultrafine partikler –måske op til 100 gange så mange som benzinbiler. Ultrafine partikler kan
udgøre en betydelig sundhedsrisiko og medføre øget dødelighed.
Trods bilparkens øgede energieffektivitet er trafikken fortsat
så høj at forbedringerne endnu ikke har nedbragt energiforbruget til transport eller reduceret CO 2
- udslippet.
Luftforurening
Trafikken forurener luften med en række stoffer som er skadelige for miljøet og for menneskers sundhed. Ud over
partikler drejer det sig bl.a. om kvælstofilter og kulbrinter.
|
|
|
Selv om den motoriserede vejtrafik steg med 28 procent fra 1990 til 2000, blev udslippet af kvælstofilter reduceret med 30
procent fra 1990-1999. Det skyldes især at alle nye biler siden 1990 er blevet udstyret med katalysatorer der
nedbryder hovedparten af kvælstofilterne. Katalysatorer fjerner også kulbrinter fra udstødningen, og her er trafikkens udslip
reduceret med 44 procent fra 1990-1999. Ved udgangen af 2000 var omkring 70 procent af den danske bilpark udstyret med
katalysatorer.
Trafik og klima
Udviklingen er gået i stik modsat retning når det gælder trafikkens bidrag til drivhuseffekten;udslippet af CO 2 steg med 15
procent fra 1990 til 2000. Transport står nu for 27 procent af det samlede danske CO 2 -udslip og for 24 procent af landets
energiforbrug. 77 procent af energiforbruget til transport bruges på vejene mens udenrigsluftfarten er næststørst med 14
procent.
I 1990 ’erne steg energiforbruget til vejtrafikken med 16 procent mens energiforbruget til udenrigsluftfart voksede med
hele 24 procent. Hvis denne udvikling fortsætter, vil udenrigsluftfarten i fremtiden blive transportens største klimaproblem.
Forskning har vist at klimapåvirkningen fra flyenes CO 2-udslip er tre gange så stor som et tilsvarende CO 2-udslip ved
landjorden.
|
Mål for transport
- Målet for transportsektoren svarer til at CO2-udslippet i 2010
skal være stabiliseret på 2000-
niveauet.
- Udslippet af kvælstofilter fra
transport skal i 2010 være reduceret med 60 procent i forhold til
1988-niveauet. I 2000 var udslippet faldet med 24 procent i forhold til basisåret.
- Udslippet af kulbrinter skal i
2010 være nedbragt med 60 procent i forhold til 1988-niveauet. I
2000 var udslippet reduceret med
24 procent i forhold til basisåret.
- Udslippet af partikler i byerne
skal i 2010 være halveret i forhold til 1988-niveauet. I 2000 var
udslippet 18 procent i forhold til
basisåret. Fremover skal indsat-
sen især koncentrere sig om fine
og ultrafine partikler.
Nedbringelsen kan f. eks. ske ved
at udstyre dieselkøretøjer med
partikelfiltre.
- Omkring 150. 000 boliger på
landsplan er belastet med støj fra
biler, tog og fly. Antallet af støjbelastede boliger skal være nedbragt til 50. 000 i 2010.
- Effektivisering af energiforbruget, f.eks. gennem øget energieffektivitet af køretøjer, oplysning
om nye bilers brændstofforbrug,
energirigtig køreteknik og skatter
og afgifter til fremme af energieffektive biler.
- Effektivisering af transporten,
f.eks. gennem forbedring af den
kollektive trafik, fremme af cykeltrafikken, bedre sammenhæng
mellem transportformerne, delebilsordninger og virksomhedsplaner for trafiksikkerhed og miljø.
Begrænsning af væksten i efterspørgslen på transport, f.eks.
gennem oplysningskampagner til
ændring af transportadfærd, variable kørselsafgifter og stationsnær lokalisering af erhverv og
boliger |
|
|
Danmark i en varmere verden
I det 20. århundrede steg de globale temperaturer med 0, 6 grader, og frem mod år 2100 ventes temperaturen at
stige mellem 1, 4 og 5, 8 grader - alt efter hvor godt det lykkes verden at begrænse de menneskeskabte udslip af
drivhusgasser.
|
|
|
Hverken naturlige klimasvingninger eller variationer i Solens udstråling kan forklare den opvarmning af Jorden på 0, 6
grader som er sket i de sidste 100 år. Det konkluderede FN ’s klimapanel, IPCC, i 2001. Ifølge panelet har der været ”en
skelnelig menneskelig påvirkning af det globale klima ”, især i de senere årtier. Når den globale middeltemperatur siden 1950
er steget med 0, 5 grader skyldes det først og fremmest CO 2-udslippene fra afbrænding af olie, kul og gas.
1990 ’erne var det varmeste årti siden de globale
temperaturmålinger startede i 1860, og i Danmark lå temperaturerne 0,64 grader over gennemsnittet for hele århundredet. Af de
seneste 13 år har 11 været varmere end normalt i Danmark, og 2000 var det næstvarmeste år som er registreret
herhjemme, kun overgået af 1990.
Den globale opvarmning har fået vandstanden i verdenshavene til at stige fordi vand udvider sig når temperaturen stiger. På globalt plan er den gennemsnitlige havvandsstand steget
med 10-20 cm. gennem de sidste 100 år. I de danske farvande er vandstanden hævet med 1-10 cm. siden 1890, og
stigningen har været størst i de seneste tre årtier.
Når luften opvarmes, øges fordampningen fra have, søer og floder, og derfor regner det mere i nogle regioner i verden. Temperaturstigningerne i det 20. århundrede har øget
nedbøren med 5 til 10 procent på globalt plan. I Danmark er nedbøren steget med 10 procent siden 1875.
|
|
|
Udslip af drivhusgasser
De mest betydningsfulde drivhusgasser er CO 2 , metan og lattergas. CO 2 er det væsentligste klimaproblem på grund af de
enorme mængder af gassen som er akkumuleret i atmosfæren. Fra 1750 og fremefter er koncentration af CO 2 i
atmosfæren steget med 31 procent, og niveauet er nu højere end nogensinde gennem de seneste 420. 000 år. På globalt
plan er det årlige CO 2 -udslip vokset fra 15 milliarder tons i 1971 til 22, 5 milliarder tons i 1998.
CO 2 -udslippet stammer i overvejende grad fra forbrænding af kul, olie og gas. Danmarks udslip opgøres på to måder, dels det faktiske udslip, dels det korrigerede udslip som tager
højde for import og eksport af elektricitet og for udsving i vejret. Det korrigerede udslip er faldet fra 61 millioner tons i
1988 til 54, 5 millioner tons i 2000, svarende til en reduktion på 11 procent. Nedbringelsen er især opnået via
omlægningen af energisektoren hvor CO 2-udslippet pr. produceret energienhed er reduceret med 13 procent siden 1988.
Landbruget er den vigtigste menneskeskabte kilde til udslip af metan som frigives fra drøvtyggende husdyrs tarme samt
ved håndtering af husdyrgødningen. Danmarks årlige udslip af metan er faldet en smule i 1990 ’erne og ligger nu på
omkring 623. 000 tons om året. Naturlige kilder står for 58 procent af udslippet.
|
Mål for drivhusgasser
Kyoto-aftalen fra 1997 og EU ’s interne aftaler fastlægger at Danmark i 2008 til 2012 skal have reducere landets samlede udslip af drivhusgasser med
21 procent i forhold til 1990.I 2000 fremlagde regeringen en strategi for hvordan udledningerne af alle
seks drivhusgasser skal begrænses.
Hovedpunkterne i Klima 2012 er:
- For perioden 2008-2012 vil Danmark kunne redu-
cere det samlede udslip af drivhusgasser med 15,6
procent i forhold til 1990 ved følgende tiltag:
- Stop for nettoeksport af strøm.
- Øget brug af biomasse i energiproduktionen.
- Gennemførelse af den planlagte udbygning med
havvindmøller.
- Nedbringelse af metanudslip fra landbruget.
- Nye virkemidler vil blive nødvendige for at opnå 21
procents reduktion af drivhusgasserne inden 2012. |
|
|
Landbruget er ligeledes hovedkilden til det menneskeskabte udslip af lattergas som fremkommer ved at jordbakterier
omdanner kvælstof fra handelsgødning og husdyrgødning til lattergas. Danmarks udslip af lattergas er faldet fra 36. 000 til
31. 000 tons gennem de sidste 10 år hvilket skyldes det reducerede forbrug af gødning i landbruget. En fjerdedel af
udslippet stammer fra naturlige kilder.
Tre drivhusgasser anvendes i industrien. HFC bruges som kølemiddel og til opblæsning af skumplast. PFC er et
kølemiddel, og SF 6 anvendes i støjisolerende vinduer. Tilsammen udgør de tre stoffer mindre end 1 procent af Danmarks
samlede udslip af drivhusgasser.
|
Fremtidens klima
FN ’s klimapanel, IPCC, forudsiger at de globale temperaturer vil stige
mellem 1,4 og 5,8 grader frem mod år 2100. Vandstanden i oceanerne ventes at stige med yderligere 9-88
cm. i de næste 100 år. Samtidig vil nedbørsmønstret ændre sig så der falder
mere regn i de tempererede zoner og mindre nær Ækvator hvor tørke
allerede nu er et altoverskyggende problem i mange fattige lande. Desuden vil vejret blive mere ekstremt med flere orkaner og voldsomme
regnskyl.
CO 2 kan lagres i undergrunden.
CO 2 kan lagres i undergrunden på nogenlunde samme måde som
naturgas. Fordelen ved at bruge undergrunden er at der kan lagres meget store mængder
CO 2 .Den danske undergrund er velegnet til formålet.
I de norske oliefelter i Nordsøen lagrer nordmændene 1
million tons CO 2 om året i sandlag på en kilometers dybde, og i USA viser erfaringer fra mere end
50 oliefelter at indvindingen af olie kan forøges ved at pumpe drivhusgassen ned i de olieførende
lag. CO2 fra kraftværkernes røggas vil kunne bruges på samme måde,
og den forøgede olieproduktion vil helt eller delvist kunne betale for omkostningen.
I områder uden oliefelter kan drivhusgassen lagres i
dybtliggende sandlag i undergrunden. Sådanne sandlag findes ved Kalundborg hvor udslippet fra
kraftværket og raffinaderiet er på 6 millioner tons om året. Hvis de
geologiske forhold svarer til forventningerne,vil der kunne lagres mere end 100 års produktion af
CO 2 .Prisen for at opsamle og lagre CO 2 i undergrunden ventes
at ligge på mellem 10 og 40 øre pr.kilowatt-time. |
|
|
Bedring i luften
Luften i Danmark er blevet meget renere end for ti år siden, og udslippene af svovl, kvælstofilter og ammoniak
falder fortsat. Alligevel overskrides tålegrænserne stadig i skove og på enge, overdrev, heder og moser.
|
|
|
I 1980 ’erne var sur regn det største miljøproblem. Skove i store dele af Europa var ved at dø, og i Skandinavien blev
mange søer så forsurede at der ikke længere kunne leve fisk i dem. Forsuringen skyldtes massive udledninger af
svovldioxid fra kulfyrede og oliefyrede kraftværker.
Nu er svovlforureningen og det areal i Europa som påvirkes af forsuring, mere end halveret i forhold til 1980. Samtidig er
udledningerne af kvælstofilter fra kraftværkerne og fra trafikken reduceret mærkbart i 1990 ’erne. Nedfald af kvælstofilter
fra luften fører både til forsuring og overgødskning af næringsfattige naturtyper.
Svovldioxid og kvælstofilter transporteres over store afstande i atmosfæren og falder ofte ned langt fra kilderne. En stor
del af det danske udslip føres med vindene til Sverige og Norge hvor nedfaldet har forsuret et stort antal søer. I dag er
de svenske søer i bedring, om end langsomt. I Danmark stammer det meste af nedfaldet fra Polen, England og
Tyskland. At sur regn nu er en langt mindre miljøbelastning end for 20 år siden, skyldes en fælles europæisk indsats for
at formindske forureningen.
I 1980 var Danmarks udslip af svovldioxid fra kraftværkerne på 450. 000
tons; i 1999 var svovludslippet nedbragt til 60. 000 tons - takket være svovlfattige brændsler, bedre røgrensning
og udbygning af de vedvarende energikilder. Danmarks udslip af kvælstofilter kulminerede i 1991 med
319. 000 tons. I 1999 var udslippet formindsket til 210. 000 tons. Reduktionen skyldes især anvendelsen af katalysatorer
på bilerne.
Fordampning af ammoniak i landbruget medfører atmosfærisk nedfald af kvælstof som typisk lander i nærheden af
kilderne. Fire femtedele af nedfaldet i Danmark kommer fra de danske gårde. 76 procent stammer fra husdyrgødning, 15
procent fra afgrøder, 7 procent fra handelsgødning og 2 procent fra halmludning.
|
Mål for luften
Danmark har forpligtet sig til følgende reduktioner af luftforureningen i det europæiske FN-ECE
samarbejde:
- Danmarks samlede udslip af svovldioxid skal
være reduceret til 55.000 tons i 2010.
- Danmarks samlede udslip af kvælstofilter skal
være reduceret til 127.000 tons i 2010.
- Danmarks udslip af kulbrinter skal være nedbragt til 85.000 tons i 2010.
- Danmarks udslip af ammoniak skal være nedbragt til 69.000 tons i 2010.
Danmark har afviklet de ozonnedbrydende stoffer
hurtigere end de internationale aftaler kræver.
Det nationale mål er:
- Efter 2002 må HCFC ’ere kun anvendes i form
af genbrug. |
|
|
Danmarks samlede udslip af ammoniak er faldet fra 128. 000 tons i 1990 til 96. 000 tons i 1999, især på grund af mere
hensigtsmæssig anvendelse af gyllen.
Trods den faldende fordampning står ammoniak nu for næsten halvdelen af udslippet af sure gasser når man
omregner til syreækvivalenter.
Tålegrænser
Danmark indeholder jordbunden de fleste steder meget kalk som neutraliserer syrer, og derfor påvirkes vore jorde, søer og
vandløb kun i begrænset omfang af forsuring. Dog findes der forsurede søer på de sandede jorde i Midtjylland, Nordjylland
og Vestjylland. Ud over at virke forsurende er kvælstof et vigtigt næringsstof for planter, og atmosfærisk nedfald kan føre tilovergødskning af jord og hav.
Forskellige økosystemer kan tåle forsuring og overgødskning i varierende grad. Tålegrænsen er den maksimale
belastning et givet økosystem kan tolerere uden at blive forandret.
På trods af den kraftige reduktion af luftforureningen, er
tålegrænserne for forsuring og overgødskning stadig overskredet mange steder i Danmark. De næringsfattige naturtyper er
hårdest ramt –tålegrænsen er overskredet i samtlige højmoser som er ved at blive omdannet til birkekrat. Grænsen er
ligeledes overskredet på 94 procent af arealet med nåleskov og 63 procent af arealet med løvskov hvor
forsuring og overgødskning kan svække træernes vækst. Især skove i Vestjylland og
Sønderjylland er påvirkede. Desuden overskrides tålegrænserne på 57 procent af arealet
med overdrev, 42 procent af hedearealet og på 11 procent af arealet med klitheder.
Ozon nær jordoverfladen
I luften kan kvælstofilter gå i forbindelse med flygtige kulbrinter og danne ozon nær jordoverfladen. Her kan ozon skade
planter, dyr og mennesker.
Koncentrationerne af ozon er højest på landet. I byerne er niveauet lavere fordi ozon går i forbindelse med kvælstofilter
fra bilernes udstødning.
Ozon kommer især til Danmark med vinde fra Centraleuropa. Siden 1994 har det kritiske skadeniveau for skove ikke
været overskredet herhjemme.
|
|
|
Ozonlaget i stratosfæren
Ozonlaget højt oppe i atmosfæren beskytter mennesker, dyr og planter mod skadelig ultraviolet stråling fra Solen. Det har længe været kendt at ozonlaget nedbrydes af
menneskeskabte stoffer som udledes til luften og stiger op gennem atmosfæren. Den største nedbrydning af ozonlaget
optræder over Antarktis hvor der i årevis har været enorme ozonhuller.
Man bruger ordet ozonhul når ozonlagets normale tykkelse er mere end halveret. I september 2001 havde det årlige hul
over Antarktis en udstrækning på 25 millioner km 2 hvilket var lidt mindre end i rekordåret 2000 med 28 millioner km 2 .
I Arktis er udtyndingen af ozonlaget mindre end over polar-kontinentet i syd. Ozonlaget over Danmark er udtyndet med 8
procent siden 1980.
Nedbrydningen af ozonlaget skyldes stoffer som CFC der har været brugt som kølemidler og til opblæsning af
skumplast, samt haloner som anvendes til brandslukning.
Produktion og brug af ozonnedbrydende stoffer har været reguleret på internationalt plan siden 1987. Anvendelsen af
ozonædere er stort set ophørt i Danmark, og det eneste stof der stadig bruges i større mængder, er HCFC som erstatter
CFC. HCFC nedbryder ikke ozonlaget i nær samme grad. I 2000 brugte vi 900 tons HCFC.
Den internationale afvikling af de ozonnedbrydende stoffer virker. Koncentrationerne i atmosfæren toppede i 1998 og er
nu langsomt begyndt at falde. Der kan gå 50 år før ozonlaget igen er sig selv.
|
Skibe udleder store mængder svovl
Søtransporten er den mest energieffektive transportform, og udslippet af drivhusgasser er
beskedent. Til gengæld medfører skibstrafikken
en betydelig luftforurening.
I 1999-2000 udledte skibe i farvandene
omkring Danmark 133.000 tons svovldioxid –
dobbelt så meget som Danmarks samlede udslip. Opgørelsen omfatter samtlige skibe som
sejlede i Nordsøen mellem Holland og Norge
samt i Kattegat, Skagerrak og Østersøen mellem Polen og Sverige. Næsten alt svovlet
udsendes af fragtskibe. |
|
|
Mere affald – igen
Samfundets affaldsmængder så ud til at stabilisere sig sidst i 1990 ’erne. Men i 2000 producerede
danskerne igen mere affald. Stigningen slog bredt igennem i husholdningerne, industrien,
serviceerhvervene og byggeriet.
|
|
|
Såvel privatforbruget som produktionen af varer og tjenesteydelser skaber affald. Når samfundsøkonomien vokser som
det har været tilfældet i Danmark siden 1993, producerer og forbruger vi mere. I gode tider vil affaldsmængderne derfor
ofte stige.
Samtidig kan et rigt samfund lettere gøre noget ved miljøet. Når folk har råd til at udskifte gamle, forslugne vaskemaskiner
med nye, energieffektive modeller med lavt vandforbrug, så formindskes udslippet af drivhusgasser, og forbruget af
grundvand falder. Men til gengæld øges den mængde storskrald som samfundet må tage sig af.
Trods de gode tider faldt samfundets affaldsmængder fra 1996 til 1998, og niveauet holdt i 1999. Men i 2000 steg
affaldsmængden igen som det var tilfældet i alle årene fra 1985 til 1996. I 2000 producerede vi 13 millioner tons affald
hvilket er 798. 000 tons mere end i de to foregående år.
Affaldsmængderne er vokset over en bred kam i husholdninger, industri, serviceerhverv og byggeri. Det er endnu for
tidligt at sige om denne tendens vil fortsætte.
Når det gælder miljøfarligt affald, steg mængden fra husholdninger, institutioner og renseanlæg fra 1999 til 2000 mens
der skete et fald i mængderne fra industrien og byggeriet. I alt producerede danskerne 145. 000 tons farligt affald i 2000.
Høj genanvendelse
At undgå for store affaldsmængder har den højeste prioritet i affaldspolitikken, men når affaldet nu engang er der, så
gælder det om at genanvende så meget som muligt fordi genanvendelse udnytter ressourcerne i affaldet bedst. Forbrænding
er den næstbedste løsning fordi affaldet omdannes til energi – ulempen er at affaldsforbrænding medfører udslip af
miljøfarlige stoffer til luften som f.eks. dioxiner.
|
|
|
Dioxin er et ekstremt giftigt stof som kan svække immunforsvaret og fremkalde kræft. Det er ikke niveauerne i luften som
er problematiske, men derimod opkoncentreringen i miljøet og vore fødevarer. Danskerne vurderes at være udsat for
dioxin og lignende stoffer i et omfang der overstiger det tolerable daglige indtag som er fastsat af WHO.
I 2000 genanvendte vi 65 procent af affaldet, 24 procent blev forbrændt mens 11 procent blev deponeret. Af
bygge- og anlægsaffaldet blev 90 procent genanvendt mens det lykkedes at genanvende samtlige restprodukter fra de kulfyrede
kraftværker.
Deponering af affaldet er den miljømæssigt dårligste løsning fordi miljøgifte siver ned i grundvandet fra
lossepladserne.
Bedre spildevandsrensning
Danmark har i de sidste 25 år investeret i et effektivt spildevandssystem. I dag er næsten alle ejendomme kloakerede, og langt det meste af spildevandet fra husholdningerne og
industrien ledes gennem kloakkerne hen til renseanlæggene hvor vandet renses inden det lukkes ud i vandløb eller have.
Renseanlæggene behandler omkring 800 millioner m 3 spildevand om året. Næsten alt spildevandet renses mekanisk, kemisk og biologisk, og hovedparten renses desuden for
kvælstof og fosfor. I slutningen af 1990 ’erne er udledningerne af organisk stof nedbragt med 94
procent mens udledningerne af fosfor og kvælstof fra renseanlæggene er faldet med
henholdsvis 90 og 74 procent.
Den forbedrede rensning har medført at en større andel af spildevandets indhold af organiske miljøgifte nedbrydes eller
tilbageholdes i spildevandsslammet, og samtidig tilbageholdes større mængder tungmetaller i slammet. I 1999 blev 57
procent af slammet fra de kommunale renseanlæg genanvendt som gødning. Der er nu indført skærpede krav til
slammets indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer hvis det skal spredes på markerne hvilket ventes at reducere
graden af genanvendelse på kort sigt.
|
Mål for affald
Handlingsplanen Affald 21 fra 1999 har følgende hovedmål:
- Samfundets samlede affaldsmængde må ikke overstige 12 millioner tons i
2004.
- I 2004 skal 64 procent af alt affaldet genanvendes mens maksimalt 24
procent må forbrændes og 12 procent deponeres. Det overordnede mål blev
indfriet både i 1999 og 2000.
- For husholdningsaffald skal 30 procent af dagrenovationen og 25 procent af
storskraldet genanvendes i 2004.I 2000 blev 14 procent af dagrenovationen
og 16 procent af storskraldet genanvendt.
- I 2004 skal 65 procent af industriaffaldet genanvendes. I 2000 blev 64
procent genanvendt.
- I 2004 skal 50 procent af servicesektorens affald genanvendes. I 2000 blev
40 procent genanvendt. |
|
|
Kemi i hverdagen
Der er kemiske stoffer i mange almindelige varer, og nogle af dem kan gøre os syge. Kontaktallergi er det mest
udbredte problem.
|
|
|
Vi ved at man skal omgås skrappe husholdningskemikalier med forsigtighed. Men vi glemmer ofte at der er kemiske
stoffer i ganske almindelige produkter - tekstiler, sko, rengøringsmidler, kontorartikler, møbler, elektriske apparater og meget
mere.
Nogle af kemikalierne medfører sundhedsproblemer, og det mest almindelige er kontaktallergi. Omkring hver fjerde
voksne dansker får symptomer på allergi når de kommer i kontakt med visse kemiske stoffer, og mere end 200. 000 danskere er
dagligt plaget af eksem som en direkte følge af kontakten.
Både allergi og eksem rammer især yngre mennesker, kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd, og for os alle
gælder det at problemerne bliver mere og mere almindelige. Det skyldes at vi er i direkte kontakt med kemiske stoffer i
dagligdagen. Vi bliver syge af varer vi selv køber, tager med hjem og bruger.
Produkter der indeholder metaller som nikkel, krom og kobolt, er typiske årsager til allergi og eksem. Det
samme gælder kosmetiske produkter med parfumestoffer og konserveringsmidler samt rengøringsmidler og
tøj. Et andet problem er irritation af slimhinderne fra flygtige organiske stoffer i
maling, lakker, opløsningsmidler og visse stærke rengøringsmidler.
Nogle kemiske stoffer i forbrugerprodukter har ikke direkte effekter på sundheden, men stofferne afgives til miljøet når
produkterne kasseres. Et eksempel er bromerede flammehæmmere der bl.a. anvendes i computere. Det er et problem
hvis stofferne ikke nedbrydes og dermed ophobes i stigende koncentrationer i miljøet. Herfra kan kemikalierne på lang sigt
påvirke menneskers sundhed i takt med at vi udsættes for stofferne via fødevarer, jord, luft og vand.
|
Videncenter for allergi
I sommeren 2001 blev der etableret et ”Videncenter for allergi overfor
kemiske stoffer i forbrugerprodukter ”. Målet er at forbedre forebyggelsen af
allergiske sygdomme. Centret skal desuden beskæftige sig med astma og høfeber
som også rammer flere og flere danskere. Man kender ikke præcist sammenhængen mellem kemiske stoffer og udvikling af astma og høfeber. |
|
|
Farlige stoffer
I begyndelsen af 1980 ’erne blev der i EU registreret omkring 100. 000 kemiske stoffer, og de færreste er undersøgt for
skadelige virkninger. Miljøstyrelsen har ved hjælp af computer-modeller vurderet 47. 000 af stofferne på EU ’s fortegnelse.
Stofferne blev vurderet for: Akut dødelig virkning ved indtagelse, allergifremkaldende effekt ved kontakt, skader på
arveanlæggene, kræftfremkaldende virkninger og farlighed for vandmiljøet. Resultatet af vurderingerne er at 21. 000 af stofferne har en eller flere af de farlige egenskaber.
Stofferne er nu blevet opført på den ”Vejledende liste til
selvklassificering af farlige stoffer ”. Hensigten med listen er at hjælpe industrien til selv at klassificere de ellers uvurderede
stoffer.
EU har til dato klassificeret 3015 kemiske stoffer og stofgrupper som farlige. Når et stof er farligt, skal de produkter
stoffet indgår i, mærkes med advarsler og henvisninger om sikker brug.
Flere kemiske produkter
I Danmark er der i de senere år blevet anmeldt mellem 4000 og 6000 nye kemiske produkter til Produktregistret om året.
Den akkumulerede tilvækst er dog lille fordi antallet af udgåede produkter nærmer sig antallet af nye anmeldelser. I
alt er 35. 000 kemiske produkter anmeldt til registret.
Der er 20. 000 kemiske stoffer på det danske marked som indgår i 100. 000 kemiske produkter der anvendes til
produktion af 200. 000 varer. Vi bruger 8 millioner tons kemikalier om året.
|
|
| Forside | | Indhold
| | Forrige | | Næste
| | Top | |
|
