Skov og Naturstyrelsen Skov & Naturstyrelsen
Natur og Miljø 2001
- Udvalgte indikatorer		 Miljø og energi ministeriet
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

 

4

Naturen

 

Forside

Forord

Danmark i 
100 år

Familien

Byen

Naturen

Miljøet

Kilder		Aldrig før har danskerne været så mange og så rige, men naturen har betalt en høj pris for den rivende udvikling i samfundet. Trods en stigende indsats for at beskytte naturen gennem de sidste tre årtier, er naturens kvalitet dårligere og artsrigdommen mindre end nogensinde før.  

Naturen mangler plads, vand og pleje
Danmark er under plov, og naturen fylder nu under en tiendedel af landskabet. De åbne heder, moser og enge svinder ind, og græs og blomster erstattes af tidsler og brændenælder som trives fint med store mængder kvælstof. Fire femtedele af landet er drænet og tørlagt i varierende grad. Naturens reaktion: Over 3000 danske dyr og planter er nu listet som sjældne eller truede.

 

Danmark er et af de lande i Europa som har mest jord under plov i forhold til størrelsen - og mindst natur. Det skyldes at jorden er velegnet til dyrkning, og at samfundet gennem mere end 100 år har støttet udviklingen af et stort og effektivt landbrug. 
   I de senere årtier har erhverv og myndigheder ydet en stadigt stigende indsats for at beskytte naturen og nedbringe miljøbelastningerne fra landbruget, industrien, trafikken og fiskeriet. Indsatsen har båret frugt; beskyttelsen af den tilbageværende natur er klart forbedret siden 1980. 
   Alligevel har kvaliteten af Danmarks natur aldrig været så ringe som nu, og mangfoldigheden af arter har aldrig været mindre. Det skyldes især at naturen har for lidt plads, rummer for lidt vand og er for hårdt belastet med næringsstoffer. Samtidig gror enge og overdrev til fordi de ikke længere afgræsses. Naturen kan ikke længere klare hverken den intensive landbrugsdrift eller det omfattende ophør af græsning og høslæt. 
   Effektiviseringen af landbruget og skovbruget har ændret landskabets karakter. Mange vandløb og småsøer er forsvundet som følge af dræning af agerjorden. Vandhuller er fyldt op, og levende hegn fældet i takt med at markerne er vokset. Den høje belastning med næringsstoffer fra landbruget, trafikken, industrien og energiproduktionen har fået græs til at fortrænge lyng på hederne mens tidsler og brændenælder har udkonkurreret blomsterne på mange enge og overdrev. 





Anbefalinger om naturen
I 2000 fik et udvalg til opgave at udarbejde grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Rapporten fra Wilhjelm-udvalget blev afleveret til regeringen i 2001 og rummer bl. a. følgende anbefalinger: 
- Den eksisterende natur skal beskyttes og plejes bedre hvilket omfatter naturskov, kystområder, klitter, havbund, søer og vandløb samt enge, heder og moser. 
- Naturen skal have mere plads og hænge bedre sammen. Udvalget anbefaler etablering af seks nationale naturområder: 
   - Heder og klitter i Thy. 
   - Lille Vildmose med højmoser, skov og overdrev. 
   - Mols Bjerge, Stubbe Sø og Helgenæs med overdrev, heder, plantager, søer, kyster og vige. 
   - Esrum Sø og Gribskov med skov, urørt skov, græsningsskov og sø. 
   - Det Sydfynske Øhav med strandenge, nor og lavvandede havområder. 
   - Høje Møn med klinter, skov og overdrev. 

- Genskabelse af 100. 000 hektar med engarealer i ådale samt overdrev og strandenge. 
- Naturforvaltningen skal være mere målrettet og baseres på et samlet nationalt program for naturovervågning. 

På EU-topmødet i Göteborg i juni 2001 vedtog Ministerrådet en Strategi for Bæredygtig Udvikling, og ved samme tid blev EU ’s 6. Miljøhandlingsprogram vedtaget. Begge steder defineres de overordnede mål således: 
- Habitater og naturområder skal beskyttes og genskabes. 
- Tabet af biodiversitet skal standses i 2010.

   I dag er store dele af de danske skove plantager med ens træer i samme alder – typisk nåletræer. Havet omkring Danmark er belastet med næringsstoffer og miljøgifte. Fiskeriet har mange steder påvirket havbunden kraftigt ved brug af bundtrawl, og store fangster har medført at fisk som torsk og ål ikke længere er almindelige i de danske farvande. Alt i alt er mulighederne for en dynamisk udvikling i den danske natur efterhånden stærkt begrænsede. 
   Danmark udgør tærsklen mellem den atlantiske region og kontinentet og mellem den salte Nordsø og brakvandshavet Østersøen, og selv om landet er lille, har vi et omskifteligt klima med betydelige regionale forskelle. Derfor er Danmark fra naturens hånd hjemsted for et stort antal vilde dyr og planter - omkring 30.000 arter. Vi har styr på hvordan 10.600 af arterne udvikler sig. Af dem er 3142 dyr og planter opført på rødlisten over sjældne og sårbare arter, og hver tredje af de rødlistede arter er akut truede. Siden 1850 er 343 dyr og planter forsvundet fra den danske natur. 
   Ingen forestiller sig at vi skal genskabe landskabet som det var for 150 år siden. Men der er behov for at beskytte den tilbageværende natur og give planter og dyr bedre livsbetingelser. At bevare naturen handler om mere end dyr og planter. Beskyttelse af naturen er nødvendig for at sikre velfungerende økosystemer som er nyttige for landbrug, skovbrug og fiskeri. Vi har brug for naturen til at recirkulere næringsstoffer, omsætte affald, bestøve afgrøder, opbygge frugtbar muld, sikre vandkredsløbet og opretholde fiskebestandene. En levende natur med rig biologisk mangfoldighed er forudsætningen for en bæredygtig udvikling i fremtiden. 

 

  

I fare for at uddø
51 danske arter er i fare for at uddø inden år 2010. 
- Blomster:27 arter, bl.a. mistelten og flere arter af star. 
- Muslinger: 2 arter, flodperlemusling og tykskallet malermusling.
- Insekter: 6 dagsommerfugle, bl.a. egesommerfugl og hedepletvinge.
- Guldsmede: 4 arter, herunder stor kærguldsmed og lille blåpil. 
- Vandkalve:2 arter, bred vandkalv og lys skivevandkalv. 
- Fisk: 3 arter, majsild, stavsild og dyndsmerling.
- Padder: 1 art, latterfrø. 
- Fugle: 5 arter, herunder hvid stork og urfugl. 
- Pattedyr: 1 art, bredøret flagermus.
Åben natur er væk
De åbne naturtyper som enge, overdrev, klitter, strandenge, heder og moser dækkede for 200 år siden op mod 60 procent af Danmark. I dag har den åbne natur og halvkulturarealerne for længst mistet deres økonomiske betydning og findes nu kun på under 9 procent af landsarealet. Klitterne langs Vestkysten anvendes i stort omfang til sommerhusområder mens heder og moser mange steder i landet er omdannet til landbrugsjord eller skov. Enge og overdrev - de tidligere fællesområder omkring landsbyerne – benyttes nu sjældent til græsning og høslæt. I stedet gror de til med urter og krat. Tilgroning er sammen med dræning og overgødskning de væsentligste trusler mod den rige biologiske mangfoldighed på enge og overdrev. 
   I det danske landskab er naturområderne spredte og adskilte af marker, veje, jernbaner og huse. Samtidig er naturarealerne gennem mange år blevet mindre og mindre. Planter og dyr med små levesteder er særligt udsatte for at forsvinde, og de økologiske processer som stofkredsløbet, fødekæderne og svingninger i bestandene har svært ved at udfolde sig. Der er heller ikke megen plads til naturlig dynamik som sandflugt i klitter eller vandløb der går over sine bredder. Opsplitningen af naturen i mindre arealer svækker arternes genetiske variation og forringer deres muligheder for at overleve.
   Langt de fleste arter i Danmark er tilpasset næringsfattige forhold og kommer under pres når naturen overgødskes som følge af landbrugets forbrug af gødning eller luftforurening. Hvis et overdrev tilføres for store mængder næringsstoffer, vokser det til med græs, urter eller krat, og mange af de oprindelige blomster og insekter forsvinder. Når forvandlingen først er sket, kræver det 50-100 års udpining af jorden og genindvandring af nøjsomme planter før området igen bliver til et blomstrende overdrev. 
   Derfor er det vigtigt at bevare de naturarealer hvor naturen er uberørt eller har været uforstyrret gennem lang tid. Sådanne områder er naturbanker hvor mange af Danmarks sjældne og truede dyr og planter kan overleve og siden sprede sig til de naturområder som skal genetableres i de kommende årtier. 
   Af de 343 arter som er forsvundet fra Danmark siden 1850, lever 109 arter i åben natur, og 63 er alene tilknyttet overdrev. Tilbagegangen har ramt blomster som stjerne-star og guld-blomme der tidligere var vidt udbredte. Samtidig er mange insekter forsvundet. 

 



Påtrængende og uønskede arter
Et stigende antal fremmede arter kommer hvert år til Danmark, dels ved import til skovbrug, landbrug og aquakultur, dels som blinde passagerer i skibes ballastvand eller i jord omkring planter. 
   Mange nye arter giver ingen problemer i naturen, men andre fortrænger hjemmehørende arter og breder sig hæmningsløst; det klassiske eksempel i Danmark er bjørneklo. De invasive arter kan medføre store omkostninger hvilket gælder for parasitter på laks og ål som er kommet til de danske farvande i de senere år. I 1990 ’erne blev Danmark invaderet af den spanske skovsnegl som optræder i tusindvis, især i Jylland og på Bornholm. Sneglen kaldes dræbersneglen på grund af dens enorme appetit. På hjemmebanen i Spanien og Portugal holdes sneglen i ave af det tørre klima og naturlige fjender. Dem har den ingen af i Danmark – bortset fra mennesket. Salget af sneglegiften metaldehyd er mere end tidoblet gennem de sidste fire år hvor dræbersneglen for alvor har slået til. Kemisk bekæmpelse bør være en sidste udvej når indsamling og aflivning af sneglene ikke slår til.
I Danmark lever to trediedele af dagsommerfuglene på enge, moser og overdrev, og halvdelen af disse arter er nu på rød-listen over truede dyr. 9 arter er forsvundet gennem de seneste 50 år. Siden 1963 har de mest udbredte dagsommerfugle som kålsommerfugle og nældens takvinge som lever godt på tidsler og brændenælder, været i fremgang på bekostning af sjældne arter som hedepletvinge og egesommerfugl der er gået stærkt tilbage. 
   I det åbne land er omkring 70 procent af de små uopdyrkede naturområder forsvundet siden 1884. F. eks. blev et vandhul eller en mergelgrav fyldt op hver tredje dag gennem 1970 ’erne og 1980 ’erne. Småbiotoper som vandhuller, levende hegn, diger, skel, grøfter, træbevoksninger og små moser er hjemsteder for mere end 600 planter, 1500 insekter, 65 fugle og 20 arter af pattedyr og krybdyr. Samtidig er småbiotoperne vigtige trædesten mellem de større naturområder og er derfor af afgørende betydning for de fleste dyr og planter i agerlandet. 
   I dag er de små naturområder stærkt påvirkede af markdriften, ikke mindst på grund af forbruget af pesticider. Plantelivet i levende hegn og markskel var for 50 år siden rigt og varieret. Nu består bunddækket ofte kun af få konkurrencedygtige planter som brændenælde, skvalderkål og agertidsel. I 1990 ’erne er antallet af små naturområder blevet øget ved genetablering af vandhuller og plantning af levende hegn; i sæsonen 1999-2000 blev der plantet knap 1000 kilometer læhegn. Der vil imidlertid gå lang tid før de nye hegn vil blive hjemsted for en artsrigdom der kan måle sig med mangfoldigheden i gamle hegn.



I modsætning til det åbne lands natur har skovene fået lov til at brede sig gennem de sidste 200 år, og de dækker nu 10, 1 procent af landarealet. Den naturlige vegetation i Danmark er blandet løvskov som er hjemsted for omkring halvdelen af vore dyr og planter. I dag dækker løvskove 3, 8 procent af landarealet. Selv om Danmark fra naturens hånd er et skovland, er nutidens skove plantede, og den oprindelige skov udgør kun en beskeden del af de ældre løvskove. Et eksempel er de jyske egekrat. 54 procent af de rødlistede arter lever i skove. 

Vandet er forsvundet
   Gennem det sidste århundrede er der sket en omfattende udtørring af det danske landskab. Tidligere blev dræning gennemført i stor stil for at give plads til agerbrug og skovdrift, og siden 1960 har vandindvinding til husholdninger, industri og markvanding medvirket stærkt til at afvande landet. Resultatet er at mange småsøer og vandløb nu er udtørrede, især i nærheden af byerne. 
   I dag er omkring 80 procent af landarealet påvirket af dræning, og kun 4 procent er dækket af moser, sumpe og
våde enge. Det naturlige samspil mellem vandløb og enge hvor åen i perioder går over sine breder og gøder engen, findes kun få steder i landet. Naturbeskyttelsesloven fra 1992 har stoppet den direkte afvanding af små søer og moser, og man må nu kun indvinde vand til markvanding fra grundvandet. 
I Danmark findes der 64. 000 km. vandløb hvoraf langt de fleste er små bække. 90 procent af vandløbene er gennem tiden blevet udrettet eller lagt i rør. Samtidig vedligeholdes mange åer med hårdhændet grødeskæring for at sikre en effektiv afvanding. Det har medført at mange vandaks og undervandsplanter er forsvundet. De seneste årtiers indsats for at forbedre miljøtilstanden i bække, åer og søer har dog ført til fremgang for flere vandplanter. 
   Der findes 2500 arter af ferskvandsinsekter i Danmark. Bestandene af døgnfluer, guldsmede, slørvinger og vårfluer er reduceret stærkt gennem de sidste 100 år, og adskillige arter er helt forsvundet. Siden 1980 er en række insekter som kræver rent vand, dog begyndt at brede sig igen. 
   Bestandene af ferskvandsfisk har betalt en høj pris for udtørringen af landskabet og forureningen af søer og vandløb. I dag er majsild, stavsild, smerling, dyndsmerling og laks akut truede mens helting, snæbel, regnløje og oprindelige ørreder er sjældne. 
   Biodiversitetsstrategien fra 1995 har som mål at vi inden 2025 skal genskabe 30. 000 hektar søer og vandløb, rejse 150. 000 hektar skov, genetablere 2000 hektar klithede og 8000 hektar strandenge og øge græsarealet væsentligt. Vi er endnu meget langt fra at nå målene. 

 



Forringet adgang til landskabet
Engene og moserne er ikke blot blevet færre og mindre - adgangen til dem er også blevet forringet. Det samme gælder for markerne som også byder på masser af oplevelser med deres skiftende farver og dufte, med køer på græs og landbrugsmaskiner i arbejde. Årsagen til de forringede adgangsforhold er at mange markveje er blevet nedlagt i de senere årtier. En undersøgelse i Vejle Amt viser at længden af markvejene er blevet reduceret mellem 40 og 50 procent siden 1950.
Landets fugle og dyr
At Danmark nu har langt færre enge, moser, overdrev, vandløb og søer end tidligere afspejler sig i bestandene af fugle og dyr. Ynglefuglene i det åbne land er samlet set reduceret med en fjerdedel mellem 1976 og 2001. For fugle som vibe og agerhøne der lever i agerlandet, har anvendelsen af pesticider i landbruget forstærket tilbagegangen ved at formindske mængderne af føde. Til gengæld klarer rødrygget tornskade sig fint fordi den har gavn af at heder og overdrev gror til med krat. 
   Set hen over hele det 20. århundrede er de store tabere engfugle og hedefugle som hvid stork, engsnarre og urfugl. Urfuglen yngler ikke længere i Danmark, og antallet af ynglende par af hvid stork er faldet fra 2000 ved århundredets begyndelse til 0 – den højtelskede fugl har svært ved at finde føde fordi mange vandhuller er væk og med dem de padder som storken lever af. 

 
Engsnarre er gået lidt frem i 1990 ’erne hvilket sandsynligvis skyldes en stigning i bestandene i Østeuropa. Af andre sjældne fugle er tranen i fremgang mens havørn, vandrefalk, sort stork og stor hornugle atter yngler i Danmark efter mange års fravær. 
   Odderen jager i vandløb, og i mange år var den ved at forsvinde helt. Nu er odderen i fremgang takket være påbud om spærringer på åleruser som har medført et fald i antallet af druknede oddere, og faunapassager under veje som har formindsket antallet af oddere der dræbes i trafikken. 
   Blandt vildtet har rådyrene nydt godt af de vintergrønne marker, og jagtudbyttet blev mere end fordoblet fra 1980 til 2000. Derimod lider haren under at markerne er blevet større. Haren lever af friske skud, og når kornet er vokset op, har den brug for små, nærliggende naturområder hvor den kan finde føde. Jagtudbyttet af hare er næsten blevet halveret siden 1980. 
   I skovene er de oprindelige hjorte -rådyr og kronhjort - i markant fremgang mens flere arter af flagermus går tilbage. Det skyldes mangel på opholdsteder i hule træer som sjældent får lov at blive stående i moderne, intensiv skovdrift.

 
Naturvejledning
Danmark råder over 250 naturvejledere. I 2000 deltog over 700.000 danskere i ture med professionel naturvejledning. Typisk afholdes der 20.000 arrangementer om året. I de senere år er antallet af ture med fri tilmelding blevet reduceret mens der er arrangeret flere ture med skoleklasser.







Fredning af natur og landskaber
Med Naturfredningsloven fra 1917 blev det muligt at sikre vigtige naturområder, landskaber og kulturspor samt at regulere offentlighedens adgang gennem fredning. Tidligere blev fredninger især brugt til at forhindre sommerhusudstykninger, råstofgravning, byudvikling og vejanlæg. I de senere år er naturfredninger især gennemført for at sikre naturpleje, naturgenopretning og truede arters levesteder. I alt er 4,7 procent af Danmark fredet.
Næringsstoffer i overflod
Danmarks vandløb, søer, grundvand og have tilføres fortsat for store mængder kvælstof og fosfor selv om udledningerne er reduceret i de senere år.

 
I 2000 blev omkring 91. 000 tons kvælstof og 2600 tons fosfor udvasket til åer, søer og have. Broderparten kommer fra landbruget som udleder næringsstoffer ved gødskning og via fordampning af ammoniak fra stalde og husdyrgødning. Men andre sektorer i samfundet bidrager også til overfloden af næringsstoffer i de danske vandmiljøer. Spildevand fra husholdninger og industri indeholder fosfor og kvælstof, og kraftværkerne og trafikken udsender kvælstof til luften som falder ned med regnen og gøder jord og vand. 
   Siden Vandmiljøplan I blev sat i gang i 1988 er de samlede udledninger af fosfor blevet nedbragt markant, mens reduktionen har været mindre for kvælstof. I grundvandet kan der endnu ikke påvises et fald i nitratindholdet. Det skyldes at det grundvand som vi i dag pumper op fra undergrunden især er dannet før 1990. 
   Grundvandets indhold af nitrat følges på landsplan. I 2000 indeholdt 24 procent af overvågningsboringerne mere nitrat end den vejledende værdi for drikkevand på 25 milligram pr. liter. Når det gælder drikkevandet, overskrides den vejledende værdi i 8, 5 procent af vandværksboringerne mens 2, 2 procent af boringerne indeholder over 50 mg/l. 

 

Fosfor i vandløb og søer
Fosfor er det næringsstof som belaster søer mest. Den samlede udledning af fosfor er faldet med to tredjedele siden 1989, og i 1990 ’erne er miljøtilstanden i de danske vandløb blevet forbedret mærkbart. Udledningerne af fosfor til de større åer fra rensningsanlæggene og industrien er ikke længere noget problem, men mange mindre vandløb påvirkes stadig stærkt af spildevand fra områder med spredt bebyggelse. Koncentrationen af fosfor i de danske søer blev halveret fra 1989 til 2000. Når en sø er overgødsket med fosfor, øges produktionen af planteplankton og vandet bliver uklart. Faldet i søvandets indhold af fosfor har betydet at søerne er blevet mere klarvandede. 




Sigtdybden er ændret fra 1, 45 meter i 1989 til 1, 6 meter i 2000, og søernes biologiske tilstand er forbedret. Andelen af rovfisk som gedde og aborre er øget, og det samme er dyreplanktonets kapacitet til at nedgræsse planteplankton. Desuden er undervandsplanterne i fremgang. 
Alligevel lever kun 30 procent af de danske søer op til de miljømæssige målsætninger. Det skyldes især at der gennem årene er blevet lagret store mængder fosfor på bunden af søerne som nu frigives gradvist. 

Iltsvind i havet
 I de senere årtier har iltsvind været almindeligt både i fjordene og i det åbne hav. Når havene tilføres store mængder kvælstof og fosfor, sker der en opblomstring af planktonalger, og når algerne dør, synker de ned på havbunden og rådner. Forrådnelsen forbruger store mængder ilt. 
   Iltforholdene i bundvandet er af central betydning for de bunddyr og fisk som lever ved havbunden. Når et iltsvind er kraftigt og varer lang tid, dør de fleste bunddyr og fiskene flygter. Efter et kraftigt iltsvind kan der gå lang tid før der igen er etableret et rigt dyreliv på havbunden. 
   I 2001 var iltsvindene i de danske farvande omkring middel set i forhold til 1990 ’erne. Der var kraftige iltsvind i bl.a. Mariager Fjord, Flensborg Fjord, Århus Bugt og de sydlige dele af Lillebælt. 



Ålegræs og havalger
 Den forøgede tilførsel af næringsstoffer påvirker alle dele af havets økosystem. Når produktionen af planteplankton øges, bliver vandet mere uklart hvilket begrænser væksten af ålegræs langs kysterne. Ålegræs gror på sandbund så langt ud som lyset kan trænge ned gennem vandet. I begyndelsen af århundredet voksede ålegræs på ned til 10 meters dybde, men nu er dybdeudbredelsen reduceret til omkring 3 meter inderst i fjordene og 5, 5 meter langs de åbne kyster. 
   Store havalger vokser på stenrev på dybere vand og har ligeledes brug for klart vand for at gro. I regnfulde år hvor udvaskningen af næringsstoffer er stor, mindskes dybdeudbredelsen mens den stiger i tørre år hvor vandet er mere klart. Ålegræsset og havalgerne fungerer som barometre for naturtilstanden. Hvis tilførslen af næringsstoffer fra land reduceres permanent, vil planterne kunne vokse på dybt vand også i våde år. 

 
Intensivt landbrug, skovbrug og fiskeri slider på natur og miljø
Landbrug, skovbrug og fiskeri er vigtige erhverv i Danmark, og produktiviteten er høj. Det intensive landbrug belaster miljøet med næringsstoffer og pesticider. Mange skove er for ensartede. Fiskeriet har bragt flere vigtige fiskebestande på randen af kollaps og ødelagt havbunden mange steder ved brug af bundtrawl. 

 
Intensiv stordrift. Det er de to nøgleord i det moderne danske landbrug, skovbrug og fiskeri. Faktisk er vi langt mere effektive end naturen og miljøet kan bære. 
   Udviklingen hen imod stordrift ses tydeligst i landbruget hvor antallet af store husdyrbrug med over 250 dyreenheder er tredoblet siden 1990. En dyreenhed er 0, 85 stor ko eller 30 slagtesvin. I 2000 nåede antallet af store husdyrbrug op på 1527, og de står nu for en fjerdedel af Danmarks samlede husdyrhold. 
   Dét er den foreløbige kulmination på en lang udvikling. Siden 1985 er det samlede antal bedrifter i landbruget faldet fra 92. 000 til 55. 000, og gennem hele perioden er de tilbageværende gårde blevet større og mere specialiserede. 
   I de sidste ti år er der sket en forskydning fra kvæg til svin i husdyrbruget, og svinenes andel af den totale animalske produktion steg fra 40 procent i 1990 til 47 procent i 2000. Vi slagter nu 23 millioner svin om året, og 80 procent af kødproduktionen er svinekød. 
   I oktober 2001 nåede Danmarks bestand af grise op på 13, 3 millioner hvilket er en vækst på 600. 000 i forhold til året før. Faktisk er der nu 2, 5 svin for hver indbygger i landet. Husdyrbrug medfører i nogle tilfælde lugtgener når de placeres tæt på huse og landsbyer. Derfor blev afstandskravene til husdyrbrug strammet i 2000. 

Husdyrbrug og ammoniak
Husdyrgødning forurener luften med ammoniakdampe som bidrager til overgødskning og forsuring af vandmiljøer og naturområder. 

 





Det samlede udslip af ammoniak faldt med en tredjedel gennem 1990 ’erne og var i 1999 nedbragt til 77. 200 tons. 
Husdyrbrugene står for tre fjerdedele af ammoniakudslippet. Indtil 1995 skete den største fordampning når gyllen blev spredt ud, men siden har udslippet fra staldene været størst. Faldet i fordampningen af ammoniak fra markerne skyldes ændrede tidspunkter og metoder for udspredningen af gylle. Den måde husdyrgødningen udbringes på, har nemlig stor betydning for hvor meget ammoniak der fordamper. 
   Fordampningen er mindst når gyllen straks nedfældes i jorden, noget større når landmanden spreder med slæbeslanger og størst ved traditionel bredspredning hvor gyllen sprøjtes ud. I 1990 blev næsten al husdyrgødningen bredspredt mens andelen var reduceret til 49 procent i 1999. 
   Samtidig udnyttes gyllens indhold af næringsstoffer bedst når udbringningen sker om foråret og sommeren frem for om efteråret eller vinteren. Udbringning i vækstsæsonen sikrer at en større del af gødningens næringsindhold ender i afgrøderne hvorved udvaskningen til vandmiljøerne reduceres. Byggeriet af et stort antal gylletanke gør det muligt at udnytte gyllen langt bedre end for ti år siden. I 1990 blev 55 procent af husdyrgødningen bragt ud om foråret og om sommeren mens andelen i 1999 var øget til over 80 procent. 

 


Gødskning og pesticider
 Siden 1984 er udbyttet i plantebruget steget med en fjerdedel selv om forbruget af gødning er formindsket. Stigningen i udbyttet har været størst i 1990'erne hvor gødningsforbruget samtidig er reduceret mest. Den samlede tilførsel af kvælstof er faldet med 23 procent siden 1985. Formindskelsen skyldes især den forbedrede udnyttelse af husdyrgødningen som har reduceret behovet for handelsgødning. Overskuddet af kvælstof på markerne som udvaskes til vandmiljøerne eller siver ned i grundvandet, er reduceret med 37 procent i perioden. Nettotilførslen af fosfor til landbrugsjord er faldet fra 15 til 10 kg. fosfor pr. hektar fra 1985-2000. 
   Det årlige salg af pesticider til landbruget er faldet fra 6863 tons i 1985 til 2841 tons i 2000 hvilket især skyldes at der nu anvendes pesticider som er virksomme i lavere doser. I samme periode er behandlingshyppigheden reduceret fra 3, 1 gange om året til 2, 1 sprøjtninger. 

 
Jordbrug og miljø
I 1994 blev der iværksat en støtteordning for at formindske agerbrugets miljøbelastninger. Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) skal sikre frivillige aftaler med landmænd om miljøvenlig drift på 6 procent af det samlede landbrugsareal. 
   Nedsivningen af nitrat til grundvandet fra agerlandet kan nedbringes ved genetablering af våde enge der kan omdannenitrat til frit kvælstof som hovedparten af atmosfæren består af. Derfor er et af målene i Vandmiljøplan II at genetablere 8 -12. 000 hektar vådområder inden 2003. Ved slutningen af 2001 var der kun genoprettet vådområder på 204 hektar. 
   Et andet virkemiddel i Vandmiljøplan II er omlægning af konventionelle landbrug til økologiske brug som hverken anvender pesticider eller handelsgødning. I 2000 var der 3466 økologiske bedrifter i Danmark, svarende til 6, 4 procent af alle danske landbrug, og 6, 3 procent af det samlede landbrugsareal blev drevet økologisk. 



 
Tiltag for at reducere landbrugets miljøbelastninger

Det moderne landbrug påvirker miljøet og naturen negativt. Sammen med de eksisterende Vandmiljøplaner og Pesticidhandlingsplaner skal flere nye handlingsplaner reducere landbrugets miljøbelastninger: 
Den nationale strategi for bæredygtig udvikling: Strategien skal bidrage til udviklingen af et bæredygtigt landbrug. Et af midlerne bliver at regulere landbrugets arealanvendelse. Samtidig skal den biologiske mangfoldighed på land og i vand sikres, og der skal være en balanceret husdyrtæthed i forhold til natur og miljø. 

Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II: 
Målet med Vandmiljøplan II er at reducere den årlige kvælstofudvaskning fra landbruget med 100.000 tons i 2003 i forhold til 1987-niveauet på 220.000 tons. I januar 2001 blev det vurderet at de hidtidige initiativer vil formindske den årlige udvaskning til åer, søer og have med 92.600 tons i 2003. Udvaskningen af kvælstof skal altså reduceres med yderligere 7400 tons. Det skal bl.a. opnås ved følgende tiltag: 
- Genopretning af vådområder. Der kan ydes højere tilskud pr. hektar end hidtil. Samtidig kan der ydes tilskud til projekter som fjerner mindre end 200 kg. kvælstof pr. hektar om året. Det vil muliggøre genopretning af større vådområder. 
- Flere penge til skovrejsning. 
- Fremme af MVJ-ordningen. 
- Øget anvendelse af efterafgrøder som opsuger kvælstof om efteråret og om vinteren. 
- Nedsættelse af normen for hvor meget kvælstof der må spredes pr. hektar. 
- Nedsættelse af arealet med brødhvede fra 330.000 hektar til 50. 000 hektar for at reducere kvælstoftilførslen. 

Ammoniakhandlingsplanen: 
 Målet er at reducere fordampningen af ammoniak med 7000-10.000 tons om året. Sammen med gennemførelse af Vandmiljøplan II vil dette reducere ammoniakfordampningen med en tredjedel. Planen rummer bl. a. følgende elementer som skal gennemføres i perioden fra 2002 til 2004: - Optimering af gødningshåndtering i stalde med kvæg, svin, høns og pelsdyr. - Etablering af flydelag eller overdækning af gylletanke på husdyrbrug. - Forbud mod bredspredning af gylle. - Overdækning af lagre med fast gødning som ikke bruges dagligt. 

Pesticidhandlingsplan II: 
Planen indeholder bl. a. følgende mål og midler: - Behandlingshyppigheden nedsættes til under to årlige sprøjtninger i 2002. Herefter fastsættes nye reduktionsmål for de næste tre år. - Etablering af sprøjtefrie randzoner omkring vandløb og søer på 50.000 hektar. Ved udgangen af 2002 skal ordningen dække 20.000 hektar.

Træerne i skoven
Skovdrift har flere positive virkninger på miljøet. Udvaskningen af kvælstof er lav, nedsivningen af nitrat til grundvandet er mindre end på agerjord, og forbruget af pesticider er beskedent. Samtidig er skovene populære udflugtsmål: Danskerne tager typisk i skoven ti gange om året hvilket svarer til 50 millioner skovture. 
   Skovarealet var i 2000 på 436. 000 hektar hvoraf 269. 000 hektar er bevokset med nåletræ og 163. 000 med løvtræ. Langt de fleste af nåletræerne vokser i Jylland mens hovedparten af løvskovene findes på Øerne. I 1990 ’erne blev skovarealet øget med 5 procent, og knap halvdelen af stigningen skyldes dyrkning af juletræer og pyntegrønt på tidligere landbrugsjord. 
   Arealet med juletræer og pyntegrønt udgør nu ca. 35000 hektar og størstedelen af de pesticider der bruges i skovbruget, anvendes her. Mange juletræsarealer ligger på gammel landbrugsjord. I 2000 blev der produceret 10-11 millioner juletræer. 
   De fleste af Danmarks skove dyrkes efter et princip som kaldes ordnet skovbrug, og nogle af de anvendte metoder har en negativ indflydelse på artsrigdommen i skovene. Det gælder især bevoksninger af ens træer i samme alder, fjernelse af dødt ved og tilplantning med hurtigt voksende nåletræer som ikke hører naturligt hjemme i landet. Naturnær skovdrift er dog ved at vinde indpas i de danske skove og vil på sigt afløse mange ensaldrende skovbevoksninger. 
   Den kraftige orkan som ramte Danmark i december 1999, væltede eller beskadigede træerne på omkring 20. 000 hektar, især i den sydlige del af landet. I alt faldt der 3, 6 millioner kubikmeter træ, svarende til to års normal skovhugst. 
   Stormfaldet vil ændre de danske skove. 90 procent af de væltede træer var nåletræer som i vid udstrækning vil blive erstattet med løvtræer. Blandede skove er mere robuste overfor storm end nåletræsplantager og er samtidig levested for flere dyr og planter. 
   Træernes sundhedstilstand er blevet mærkbart forbedret i de seneste 4-5 år. På internationalt plan betegnes træer som sunde, når deres nåletab eller bladtab er på under 25 procent, hvilket ligger indenfor den naturlige variation. I 2000 var 91 procent af de danske nåletræer sunde, og det samme var tilfældet for 86 procent af løvtræerne. 

 



Anbefalinger til skovdrift  
Wilhjelm-udvalgets anbefalinger til fremtidens skovdrift: 
- Sikring af naturskov som er de sidste rester af oprindelig dansk skov. 
- 10 procent af det til en hver tid værende skovareal udlægges til urørt skov og anden skov med særlig hensyn til den bioligiske mangfoldighed.

Skovrejsning
I 1989 besluttede Folketinget at skovarealet i Danmark skal fordobles i løbet af 80-100 år hvilket kræver at der hvert år skal rejses ny skov på 5000 hektar. I 1990 ’erne blev der plantet nye skove på i gennemsnit 1700 hektar om året. I 2000 blev der rejst skov på 3000 hektar. 







Truede fiskebestande
Der findes omkring 250 arter af fisk i havene omkring Danmark, men kun 45 arter fiskes kommercielt. Alligevel rummer de danske farvande nogle af verdens vigtigste fiskepladser med årlige landinger fra Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen på 3, 5 millioner tons. Heraf fangede danske fiskere sidst i 1990 ’erne 1, 5 millioner tons om året. I de senere år er fiskeriet blevet effektiviseret med færre og større både. 
   Fiskeri påvirker havets økosystem via fangster og bifangster, ved udsmidning af fanget fisk og fiskeaffald samt ved at påvirke havets fødekæder. Et fiskeri er bæredygtigt hvis bestandene er store nok til at forny sig. Det kræver at man ikke fanger for mange kønsmodne fisk. Når gydebestanden er for lille, er den pågældende art overfisket og i fare for at kollapse. 
   Mange kommercielle fisk i de danske farvande bliver udnyttet så kraftigt at halvdelen af bestandene opfiskes hvert år. I 2001 betegnede det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) størstedelen af kommercielle fiskebestande som overfiskede. Det gælder bl.a. torsk, rødspætte, tunge, kuller, hvilling, sej, havtaske og ål. Fiskeriet påvirker havbunden ved brug af bundtrawl – især bomtrawl – hvor tunge kæder foran trawlet pløjer havbunden op. Bomtrawl anvendes især ved fiskeri efter fladfisk i Nordsøen. Hollandske undersøgelser har vist at der for hvert kilo salgbar fisk en bomtrawler lander, dræbes 10 kilo fisk og 6 kilo bunddyr. 
   I Kattegat har årtiers fiskeri med bundtrawl mange steder ændret den hårde havbund hen imod en ensartet struktur uden variation i størrelsen af sten. Den hårde havbund og de egentlige stenrev har stor betydning for havets biologiske mangfoldighed. Her vokser der store bundfæstede havalger og tangskove som udgør et spisekammer for fisk, og som yder beskyttelse til fiskeyngel og bunddyr. 
   Dambrug og havbrug udleder organisk stof og næringsstoffer. Foderforbruget i ferskvandsdambrugene blev reduceret med en fjerdedel i 1990 ’erne mens produktionen kun faldt en smule. Samtidig er udledningerne af kvælstof og fosfor tilsammen blevet mere end halverede. I havbrugene er spildet af foder og udledningerne af kvælstof og fosfor blevet halveret i forhold til mængden af de producerede fisk. 

 



Anbefalinger om kyster og have
Wilhjelm-udvalgets anbefalinger om kyster og have: 
- Kystnaturen skal have friere spil. Der bør kun gives tilladelse til at beskytte ubeskyttede kyster med stenhøfder hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler for det.
- Som en forsøgsordning bør udpeges et eller flere havområder som pålægges restriktioner med hensyn til anvendelsen. Områderne skal skaffe naturen plads i havet.


Når vi bruger naturens rigdomme
Danmarks undergrund forsyner os med olie, naturgas, vand, sand, sten, grus, kridt, kalk og ler. Ressourcerne udnyttes i stigende omfang på måder som tager hensyn til naturen og miljøet.

 
I Danmark indvindes mere end 99 procent af drikkevandet fra grundvand som godt kan udnyttes på bæredygtig vis. Forudsætningen er at fornyelsen af grundvandet er stor nok til at kompensere for vandindvindingen. Det er tilfældet i det meste af landet bortset fra i det østlige Sjælland hvor der dannes mindre nyt grundvand end der fjernes ved indvinding og naturligt fraløb til vandløb og have. Årsagen er det store behov for vand i hovedstadsområdet. 
   Drikkevandsforsyningen er bygget op omkring 2887 almene vandforsyninger hvoraf de 175 er store, offentlige vandværker. Derudover findes der lokale vandforsyninger til institutioner, industri, markvanding, sportspladser, gartneri og dambrug samt 90. 000 boringer som hver forsyner under ti husstande. Den almene vandforsyning står for 86 procent af grundvandsindvindingen i Danmark. 
   I 1990 ’erne er den samlede vandindvinding reduceret med 34 procent fra godt 1000 millioner kubikmeter i 1989 til 710 millioner kubikmeter i 2000. De regnfulde år 1998 og 1999 har betydet at grundvandsstanden nu er steget til samme høje niveau som i 1994-95 og først i 1980 ’erne. 

Råstoffer fra land og hav
 Sand, sten og grus er de vigtigste råstoffer som indvindes på land og på havbunden, fulgt af kalk og ler som kun indvindes på land. I 2000 indvandt vi 40, 5 millioner kubikmeter råstoffer hvilket er et fald på 7, 3 millioner kubikmeter i forhold til året før. Den store indvinding i 1999 skyldtes udvidelsen af Århus Havn. Lidt over 80 procent af råstofferne indvindes på land. Her søger man i dag at minimere påvirkningen af de områder hvor der graves efter sten og grus. Typisk fjernes det øverste jordlag som bliver deponeret mens indvindingen foregår. Bagefter anvendes den deponerede jord til efterbehandlingen af det udgravede areal. Derpå bruges området igen til landbrug, skovbrug, natur eller byggeri. 
På havet indvindes råstofferne enten ved slæbesugning eller ved stiksugning som henholdsvis efterlader furer og kegleformede fordybninger i havbunden. Begge metoder ødelægger bundplanterne. Efter slæbesugning vender planterne normalt hurtigt tilbage, men efter stiksugning tager det ofte længere tid at genskabe den naturlige vegetation på havbunden. 
   Tidligere foregik råstofindvindingen på havbunden stort set frit hvilket bl. a. er gået ud over mange stenrev i Kattegat. Stenrevene er bevokset med store havalger og er hjemsted for en rig biologisk mangfoldighed. Nu må indvinding af råstoffer på havbunden kun finde sted i afgrænsede områder hvor effekterne på miljøet er vurderet på forhånd. 
   Forekomsterne af sand, sten, grus, kalk og ler er rigelige i Danmark, men ressourcerne bliver ikke fornyet. Derfor er det vigtigt at minimere forbruget af jomfruelige råstoffer ved genbrug af byggematerialer og restprodukter fra kraftværkerne. Genbruget nedsætter typisk det årlige forbrug af råstoffer med 5-6 procent. 

Olien og miljøet
I øjeblikket indvinder vi olie og naturgas fra omkring 40 platforme i Nordsøen, og produktion påvirker vand, dyr og planter i havet omkring dem. Det sker primært ved oliespild og udledning af produktionsvand som indeholder rester af olie og kemikalier. 
   Hvert år anvendes der omkring 50. 000 tons kemikalier på de danske olieplatforme. Hovedparten er harmløse, men en mindre del indeholder bl.a. miljøskadelige tungmetaller. I hele Nordsøen bruges der omkring en million tons kemikalier om året ved indvinding af olie og naturgas. 
   Udledning af borevæske med borespåner påvirker havbunden i et område på op til 250 meter fra platformene. Her aflejres der kulbrinter og tungmetaller på havbunden hvilket reducerer mængden af bunddyr og formindsker antallet af arter. 
   Når en boring lukkes, vender mange bunddyr tilbage efter 2-3 år. Det gælder dog ikke slangestjernen Amphiura filiformis som er et af de mest almindelige bunddyr i den centrale Nordsø. 

 







Miljøgifte i naturen
Gennem årtier er miljøgifte blevet spredt i naturen hvor de ender i jorden, vandet og fødekæderne. I de senere år er forureningen blevet reduceret. 

 
Jorden, havbunden, grundvandet, åerne, søerne og havene er alle påvirket af miljøgifte. Nogle giftstoffer udledes til luften, andre spredes på markerne mens atter andre udledes til vandmiljøerne. Giftstoffer som ikke nedbrydes i naturen, bindes enten til sedimenterne eller akkumuleres i fødekæderne. 
   Pesticider er skadelige for dyr og planter og sundhedsfarlige for mennesker. Sprøjtegiftene er fundet i vandløb, søer, regnvand og i grundvandet. Når det gælder drikkevand har myndighederne fastsat en grænseværdi på 0, 1 mikrogram pr. liter. 
   I amternes landsdækkende overvågningsprogram kulminerede andelen af forurenede boringer i 1998 hvor der blev fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i knap 30 procent af boringerne. I 2000 var andelen faldet til 21 procent, og grænseværdien var overskredet i 7, 4 procent af boringerne. 
   Denne glædelige tendens er ikke slået igennem i vandværkernes kontrol hvor der i 2000 blev fundet pesticider eller rester i 34, 8 procent af boringerne. Her var grænseværdien for drikkevand overskredet i 10, 4 procent af boringerne. 

Gifte i havet
Mange svært nedbrydelige miljøgifte ender i havene, hvor de ophobes gennem fødekæden og især er en trussel for store dyr som rovfugle og sæler, fordi de skader dyrenes reproduktion. Det gælder bl.a. bromerede flammehæmmere som anvendes i computere og tekstiler. 
   Andre miljøgifte kan fremkalde kønsskifte i nogle arter. Et eksempel er tributyltin (TBT) der anvendes i bundmaling på skibe. Undersøgelser af snegle i Horsens Fjord, Øresund og Århus Bugt har vist at hunsnegle danner hanlige kønsorganer på grund af forurening med TBT. TBT opkoncentreres i fødekæden, og niveauet i marsvin er ti gange større end i skrubber. I dag må man kun anvende bundmalinger med TBT i skibe på over 25 meters længde.

 







Stor olieforurening
I april 2001 blev Møn, Bogø og Nordfalster forurenet med store mængder olie da to skibe kolliderede i Kadetrenden. Olieforurening rammer især fiskeyngel og havfugle. 3500 fugle måtte lade livet ved olieforureningen.

Stop for udledning af miljøgifte
I Danmarks strategi for bæredygtig udvikling ”Udvikling med omtanke – fælles ansvar ”er et af målene, at der i 2020 ikke må være produkter på markedet som indeholder kemikalier med særlig problematisk virkning for sundhed og miljø.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |