Natur og Miljø 2001
- Udvalgte indikatorer
|
Skov & Naturstyrelsen Natur og Miljø 2001 - Udvalgte indikatorer |
|
|
|
|
| |
Forside | | Indhold
| | Forrige | | Næste
| | | |||
| | | ||
3 |
| |||
| Forside Forord Danmark i 100 år Familien Byen Naturen Miljøet Kilder | Danmarks
byer er under forandring. Nye huse, institutioner og virksomheder skyder
op i randområderne, og nær centrum omdannes gamle erhvervsområder og
havnegader til kvarterer med kontorer og boliger. Nybyggeriets placering
og udformning vil påvirke byernes bæredygtighed langt ud i fremtiden. | |||
Byer og bæredygtighed
| ||||
| Forbruget af energi, vand og ressourcer er størst i byerne, for
det er her danskere lever og arbejder. Omfanget af byernes energiforbrug og beboernes behov for transport har
afgørende betydning for miljøpåvirkningerne – støjen på gaden og i boliger, luftkvaliteten i byen, den regionale luftforurening og
udslippet af drivhusgassen CO 2 . Nøglen til at begrænse miljøbelastningerne fra det moderne byliv er byernes udformning, infrastruktur og energiforsyning, og faktisk giver den tætte koncentration af mennesker, boliger, butikker og arbejdspladser gode muligheder for at opbygge energieffektive systemer som kollektiv transport og fjernvarme. Fjernvarme er miljøvenlig fordi langt den største del af varmen produceres sammen med elektricitet på kraftvarmeværker. På den måde udnyttes brændslet mere effektivt end når strøm og varme fremstilles hver for sig. De danske byer vokser fortsat, og placeringen og arten af nye boliger, institutioner, virksomheder og transportsystemer kommer til at præge byernes bæredygtighed mange år frem i tiden. Hvis vi bygger etageejendomme frem for parcelhuse, udnyttes pladsen bedre, og behovet for opvarmning bliver mindre. Hvis afstandene mellem boliger, arbejdspladser og butikker er korte, er vi tilbøjelige til at lade bilen stå og gå eller cykle. Og hvis det er nemt at komme frem og tilbage med bus eller S-tog, bruger mange mennesker de offentlige transportmidler. Når afstandene er store, og når der er langt mellem stoppesteder og stationer, stiger biltrafikken, støjen, luftforureningen og CO 2 - udslippene.
|
| |||
|
Spredning og fortætning I begyndelsen af 1990 ’erne blev der primært bygget etageejendomme og tæt-lavt byggeri, men i de senere år er der sket et fald i andelen af nybyggede boligblokke og en stigning i andelen af rækkehuse og parcelhuse. Parcelhuse kræver plads og placeres ofte i udkanterne af byerne. I 1970 ’erne og 1980 ’erne var boligbyggeriet omfattende, og de fleste nye boliger blev bygget langt fra centrum. I hovedstadsområdet blev størstedelen af nybyggeriet opført 20-50 km. fra bymidten mens resten stort set blev bygget 6-20 km. fra centrum. Kun meget lidt nybyggeri fandt sted i en afstand af 0-6 km. fra bymidten. I dag er nybyggeriet meget mindre, men der bygges næsten lige meget i de tre afstandskategorier. Nye institutioner og erhvervsbyggeri skyder især op i byernes randområder. Udflytningen som er en generel tendens i de større byer, frigør ældre erhvervsområder og havneområder i centrum. I København er dette blevet udnyttet til at opføre nye boliger og kontorer midt i byen og i de nære forstæder. Den spredning af boliger, erhverv og institutioner som i lang tid har domineret byudviklingen, medfører at mange byboere er afhængige af at køre i bil til og fra arbejde og når de køber ind. I København er trafikken nu blevet så tæt i myldretiderne at gennemsnitshastigheden er faldet på grund af lange bil-køer. Den tætte trafik øger støjbelastningen, luftforureningen og CO 2 -udslippet. Parallelt med byspredningen er der i de senere år sket en fortætning af bykernen i de større byer hvor eksisterende huse er blevet forsynet med ekstra etager og tomme arealer bebygget, typisk med boliger og kontorer. Fortætningen nedbringer behovet for bilkørsel, men indebærer en risiko for at historiske bebyggelser ødelægges. Disse problemer er lokale mens miljøbelastningerne fra byspredningen er regionale og globale. Hovedstaden har sat sig som mål at nye kontorer og servicevirksomheder skal placeres indenfor en afstand af højst 500-1000 meter fra en S-togsstation. Formålet er at understøtte den kollektive transport og nedbringe afhængigheden af bilkørsel. Siden 1998 har der været en tendens til at færre nye kontorbygninger bygges nær ved stationerne. |
  
| |||
|
København er dog fortsat det sted i landet hvor der er mest kollektiv trafik, og indbyggerne i de centrale bydele er den
befolkningsgruppe i Danmark som har mindst behov for lange, daglige ture. Behovet for transport er størst i de mindre
byer med under 10. 000 indbyggere, og her er bilen det helt dominerende transportmiddel. Årsagen er først og fremmest at beboerne i de mindre byer ofte har langt til arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter. Gennem flere år blev nye, store butikscentre især placeret i udkanten af de største byer, og det har forringet mulighederne for at handle i de mindre byer. I 1997 blev planloven ændret så amter og kommuner i deres detailhandelsplanlægning skal fremme et varieret udbud af butikker i små og mellemstore byer. Amternes og kommunernes planer viser at der ikke længere må bygges dagligvarebutikker med et areal på over 3000 kvadratmeter og normalt heller ikke udvalgsvarebutikker på over 1000 kvadratmeter. Butikkerne skal placeres i bymidten og ikke være større end de kan indpasses i bybilledet. I 2001 steg handelen i centrum af mange byer. Den nye udvikling vil mindske afhængigheden af at bruge bilen til indkøb.
| ||||
|
Bedre byluft Generelt har de danske byer oplevet en stigning i trafikken med biler og varevogne i de senere år mens buskørslen har været konstant og cykeltrafikken er faldet. Miljøvenlige transportformer som cykler og kollektiv transport bruges mest i det indre København. Bilkørslen er den vigtigste årsag til luftforurening i de danske byer mens energiforsyningen i dag ikke forurener byluften i væsentlig grad. Luftkvaliteten overvåges i København, Århus, Odense og Aalborg. I de senere år er byluften blevet renere. Bly er forsvundet med indførelsen af blyfri benzin, og svovldioxid er reduceret kraftigt som følge af røgrensning på kraftværkerne og brug af renere brændsler. På trods af øget trafik har forureningen med kulbrinter, kulilte og kvælstofoxider været faldende. Det skyldes især at størstedelen af bilparken efterhånden er udstyret med katalysatorer, men anvendelse af renere brændstoffer har også haft en gunstig effekt. |
| |||
|
Koncentrationerne af kvælstofilter ligger under de sundhedsmæssige grænseværdier i landets fire største byer. Høje
koncentrationer af kvælstofilter øger risikoen for at få astma. Indtil midt i 1990 ’erne var der ret store koncentrationer af benzen i mange trafikerede gader og kvarterer. Benzen er kræftfremkaldende. Stoffet stammer fra benzinbiler, dels fra udstødningen og dels fra fordampning fra tank og motor. Siden 1994 er benzenindholdet i benzinen blevet nedsat fra 3-4 procent til 1 procent, og nye biler er udstyret med mere lukkede systemer der reducerer fordampningen. I 1999 var benzenforureningen i København nedbragt til en tiendedel af koncentrationerne i 1994. I de senere år er der i stigende grad sat fokus på partikler i byluften. Det skyldes at både amerikanske og europæiske undersøgelser har vist en sammenhæng mellem partikelforurening og øget sygelighed og tidlig død. Partiklerne spænder fra sod og støv til ultrafine partikler. Især de ultrafine partikler som primært udsendes fra dieselbiler, er sundhedsfarlige fordi de let trænger ned i lungernes yderste forgreninger. I løbet af 1990 ’erne er den samlede mængde af partikler blevet halveret i København og reduceret med omkring en tredjedel i Odense og Aalborg. I 1999 blev svovlindholdet i diesel nedsat til en tiendedel i Danmark. Målinger på den stærkt trafikerede Jagtvej i København i vintrene 1999 og 2000 viser at brugen af svovlfattig diesel har formindsket forureningen med ultrafine partikler betydeligt. Alt i alt er luftforureningen fra bytrafikken faldet markant gennem de sidste ti år selv om trafikken er steget. Derimod er øget trafik lig med stigende CO 2 -udslip. 30 procent af den samlede danske transport er intern kørsel i byerne.
|
 
| |||
|
By-og bygningsbevaring Hvis vi skal sikre kvaliteten i byernes udvikling, er det vigtigt at bevare de bedste bygninger og bymiljøer fra de forskellige historiske epoker for eftertiden. Sikringen af kulturmiljøet i form af fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er således af afgørende betydning for oplevelsen af vore byer. Tyngden i det nationale fredningsarbejde ligger i tematiske gennemgange af f. eks. en bestemt periodes bygninger, en bestemt type bygninger eller en bestemt arkitekts værker. Aktuelt gennemgås posthuse. På årsplan fredes omkring 25 bygninger. Kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger understøttes af ministeriets kortlægning af bevaringsværdierne i de enkelte kommuner. 300. 000 bygninger og 1900 bymiljøer er til dato kortlagt i 68 kommuner. De bevaringsværdige bygninger og bymiljøer kan sikres gennem lokalplaner. I 2000 udarbejdede kommunerne 1100 lokalplaner hvoraf 110 rummede bevaringsbestemmelser.
|
 | |||
|
De grønne åndehuller
|
| |||
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | | ||||
