Skov og Naturstyrelsen Skov & Naturstyrelsen
Natur og Miljø 2001
- Udvalgte indikatorer		 Miljø og energi ministeriet
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

 

2

Familien

 

Forside

Forord

Danmark i 
100 år

Familien

Byen

Naturen

Miljøet

Kilder		Danskerne afleverer de tomme flasker i genbrugscontainerne og sparer på vand, varme og strøm - både af hensyn til miljøet og pengepungen. Flere familier køber nu altid økologiske fødevarer, og færre gør det aldrig.

Forbrug, teknologi og holdninger
Privatforbruget er steget med en femtedel gennem de sidste ti år, men ny teknologi har begrænset miljøbelastningerne af den øgede velstand.

 

Op gennem 1990 ’erne fik danskerne en femtedel flere penge mellem hænderne. De ekstra kroner blev især brugt på transport, kommunikation, fritidsudstyr, rejser og underholdning mens udgifterne til mad og bolig steg i mindre grad. 
   I dag står husholdningerne for over halvdelen af Danmarks forbrug af varer og serviceydelser. Vort private forbrug påvirker miljøet ved at optage plads til boliger og fritidsaktiviteter, ved forbrug af energi og ressourcer, ved udledning af miljøskadelige stoffer og ved produktion af affald. Dertil kommer en række indirekte effekter i andre sektorer:udvinding af råmaterialer, fremstilling af industriprodukter og forarbejdning af fødevarer. Desuden medfører det private forbrug en omfattende transport mellem producenter, butikker og forbrugere. 
   Fra 1993 til 1998 steg danskernes privatforbrug med 3, 5 procent om året. Fra 1998-2001 var stigningen på 0, 5 procent om året. I 2000 brugte vi i alt 628 milliarder kr. 
   Traditionelt har der været en snæver sammenhæng mellem størrelsen af privatforbruget og miljøbelastningerne. Et eksempel er energiforbruget i de danske hjem. For blot ti år siden var større boliger og flere elektriske apparater lig med øget energiforbrug, mere luftforurening og stigende CO 2 - udslip. 
    I dag er koblingen mindre stærk. Selv om antallet af husstande steg med 7, 5 procent fra 1990 til 2000, voksede det samlede energiforbrug kun med 1 procent i perioden. 

 



Faktisk faldt energiforbruget pr. husstand med 6 procent på trods af at vi fik mere plads og mange nye elektriske hjælpemidler. De væsentligste årsager er en mere effektiv energiforsyning, bedre isolering af boligerne og mere energiøkonomiske apparater. 
   Forbrugernes holdninger og livsstil spiller også ind på de miljøbelastninger vi hver især er årsag til. Hvis vi cykler, slukker lyset efter os, sparer på vandet og spiser masser af brød og grøntsager, belastes miljøet mindre end når vi tager bilen hen om hjørnet, efterlader fjernsynet tændt og gør os til gode med den ene store bøf efter den anden. 
   I de senere år har danskerne sparet på el og vand –for miljøets skyld, men især fordi strøm og vand er blevet dyrere. Ifølge meningsmålinger fra Danmarks Statistik lagde 38 procent af forbrugerne i 1999 stor vægt på økonomien når de installerede vandbesparende toiletter eller købte miljøvenlige opvaskemaskiner. I 2001 var andelen steget til 59 procent. Tendensen er den samme når det gælder elbesparende apparater. I 1999 oplyste 52 procent af familierne at elregningen var en væsentlig begrundelse for at spare på strømmen mens andelen i 2001 var steget til 69 procent. 
   I 1999 lagde 56 procent af familierne vægt på miljøet ved anskaffelse af vandbesparende apparater mens andelen i 2001 var steget til 65 procent. For elbesparelser havde miljøhensyn i 1999 stor betydning for 42 procent af befolkningen mod 58 procent i 2001. 
   Vi tænker altså mindst lige så meget på pengene som på miljøet når vi skruer elsparepærer i fatningerne og bruger det lille skyl. 

 








Flere køber økologisk
Økologisk korn, kartofler og grøntsager dyrkes uden brug af handelsgødning og sprøjtegifte. 
   Op gennem 1990 ’erne har flere og flere danskere købt økologiske fødevarer. I 2000 var der et mindre dyk i interessen, men i år er andelen af familier som altid køber økologisk, igen steget. I 2001 købte 18 procent af forbrugerne altid økologiske grøntsager mod 11 procent i 2000, og 29 procent købte hver gang økologiske mejeriprodukter mod 22 procent i 2000. Antallet af konsekvente købere af økologisk kød steg fra 6 til 9 procent. Imidlertid er der sket et mindre fald i andelen af familier som altid vælger økologisk når de køber brød, mel, æg og frugt. 
   Fra 2000 til 2001 faldt antallet af familier som aldrig køber økologiske grøntsager og mejeriprodukter, fra 44 til 40 procent mens antallet af familier som aldrig køber økologisk kød, faldt fra 66 til 61 procent. Prisen er den vigtigste grund til at mange undlader at købe økologiske fødevarer. De synes simpelt hen at økologisk mad er for dyrt. 
   68 procent af alle familier køber økologiske varer med mellemrum. Hensyn til miljøet er den vigtigste begrundelse, fulgt af hensyn til dyrenes velfærd. I 2000 var 79 procent af køberne af økologisk mad villige til at betale mere for varerne mens 19 procent ikke ville fortsætte med at købe økologisk hvis prisforskellen til almindelige fødevarer øges. 
El, varme og vand
Afkoblingen mellem privatforbrugets størrelse og energiforbruget er mest markant når det gælder forbruget af elektricitet. Fra 1992 til 2000 steg privatforbruget med 19 procent mens elforbruget forblev uændret. 
   Det er så meget desto mere bemærkelsesværdigt fordi antallet af køleskabe, frysere, fjernsyn, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, tørretumblere og mikrobølgeovne er eksploderet i de senere år. Især mikrobølgeovne har invaderet hjemmene i stor stil -antallet er blevet tredoblet siden 1990. Til gengæld kræver moderne apparater mindre strøm. En ny fryser bruger 22 procent mindre el end en model fra 1990 mens forskellen for et køleskab er 17 procent og for en tørretumbler 25 procent. I de senere år er mange husholdningsapparater blevet energimærkede så forbrugerne let kan udvælge modeller med et lavt elforbrug. 
   Energiforbruget til boligopvarmning faldt med 24 procent pr. kvadratmeter i løbet af 1990 ’erne hvilket især skyldes bedre isolering og udskiftning af private oliefyr med naturgasfyr og fjernvarme hvor brændslet udnyttes mere effektivt. Ved indgangen til 2000 dækkede fjernvarmen 58 procent af landets 2, 5 millioner varmeinstallationer mens 20 procent var oliefyr og 13 procent naturgasfyr. Resten var primært elvarme, solvarme og brændeovne. 
   Husholdningernes vandforbrug er faldet med en fjerdedel siden 1989 i takt med at prisen på vand er blevet mere end fordoblet. En kubikmeter vand koster nu godt 30 kr. Halvdelen af beløbet betales for rensning af spildevand mens resten dækker moms, afgifter og betaling for drikkevand. 

 









Kemikalier i hjemmet
En dansk husholdning bruger i gennemsnit over 50 kilo kemikalier om året:rengøringsmidler, vaskemidler, lak,  maling, træbeskyttelsesmidler, kemikalier til bilpleje, pesticider og havegødning. Når man tager højde for de anvendte mængder af de forskellige stoffer, belaster tøjvask, shampoo,  brusebadssæbe og toiletrens vandmiljøet mest. 
   De fleste haveejere bekæmper ukrudt med hakkejernet, men forbruget af ukrudtsmidler er steget i de senere år. I 2000 anvendte 20 procent af haveejerne sprøjtegifte til bekæmpelse af ukrudt mod 16 procent i 1998. Samtidig brugte 23 procent sprøjtemidler mod insekter mens kun 20 procent fandt det nødvendigt i 1998. 

 

Miljømærkning - en hjælp til forbrugerne
Miljømærkning giver forbrugerne mulighed for at vælge produkter som belaster miljøet mindre end gennemsnittet. Vi har to officielle miljømærker – Nordens Svanen og EU ’s Blomsten – som begge er baseret på en analyse af produkternes samlede livscyklus der spænder over råvarer, produktionsprocesser, produktets indhold og dets bortskaffelse. 

- I slutningen af 2000 fandtes der mere end 2500 handelsvarer indenfor 33 varegrupper som var tildelt enten Svanen eller Blomsten, og omsætningen lå på omkring to milliarder kr. Kriterierne for miljømærkningen opdateres hvert tredje år, og tilliden til mærkerne er høj. To ud af tre forbrugere mener at de gavner miljøet ved at vælge miljømærkede produkter.

- EU ’s energimærkning er obligatorisk for mange typer elektriske husholdningsapparater. Ordningen startede i 1995 med energimærkning af køleskabe og frysere og er siden udvidet til at omfatte vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner samt elektriske pærer og lysstofrør. Apparaterne mærkes i kategorierne A til G hvor A er den mest energieffektive. Mærket giver også oplysninger om andre forhold, f. eks. vandforbruget. 

- Husmærkning er en national ordning der giver købere af huse oplysninger om sælgers forbrug af energi og vand.  

- Vinduer og ruder er omfattet af en frivillig mærkningsordning, baseret på EU ’s A til G skala. 

- Energipilen orienterer forbrugerne om stand-by forbruget af strøm i fjernsyn, videoapparater, computere etc. En gennemsnitlig husholdning betaler 500-600 kr. om året for at have de grønne og røde lamper tændt. 

Energimærkning af biler er en ordning fra 2000 som viser bilers brændstofforbrug. 

 

Genbrug af glas og papir
Danskerne er flittige gæster ved genbrugscontainerne for glas og papir. I 2000 afleverede 88 procent af de danske familier altid tomme flasker og glas mens 6 procent gjorde det af og til. 77 procent af befolkningen smider konsekvent gamle aviser og blade i papircontainerne, og 5 procent gør det med mellemrum. På landsplan steg mængderne af genanvendt glas fra 90. 000 tons i 1990 til 123. 000 tons i 1999. Tre fjerdedele af glasset blev genbrugt. 
Både husholdningerne og erhvervslivet bruger betragtelige mængder papir. I løbet af 1990 ’erne er mængderne af indsamlet returpapir vokset med en tredjedel mens andelen af det samlede papirforbrug er steget fra 30 til 50 procent. Målet er at fordoble genanvendelsen af papir og pap fra husholdningerne i 2004. Det skal ske gennem forbedrede indsamlingsordninger.

 






| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |