Natur og Miljø 2001
- Udvalgte indikatorer
|
Skov & Naturstyrelsen Natur og Miljø 2001 - Udvalgte indikatorer |
|
|
|
|
| |
Forside | | Indhold
| | Forrige | | Næste
| | | |||
| | | ||
1 |
| |||
| Forside Forord Danmark i 100 år Familien Byen Naturen Miljøet Kilder | Næppe nogensinde før er Danmark blevet så gennemgribende forandret som i det 20. århundrede. Befolkningen blev mere end fordoblet, og i mens bredte byer, veje, huse og vindmøller sig over det ganske land. For hundrede år siden var en tredjedel af landet naturområder - nu er det kun en tiendedel | |||
Da de moderne tider kom til Danmark | ||||
Danmarks befolkning er blevet femdoblet på 200 år og i løbet
af det seneste århundrede er befolkningstallet blevet mere end fordoblet. I dag har Danmark 5, 3 millioner indbyggere, og
vi bliver stadig flere. Blot indenfor de sidste ti år er befolkningstallet steget med 200. 000. Nu er nettoindvandringen på
8000 -
|
| |||
|
Energi, vækst og forbrug Forandringen af Danmark fra et traditionelt landbrugsland til et industrisamfund og i de senere år til et servicesamfund er baseret på en dramatisk stigning i energiforbruget; faktisk er forbruget af energi blevet tidoblet siden 1900 og mere end fordoblet siden 1960. Energiforbruget har dog været konstant siden midten af 1980 ’erne. Indtil oliekrisen i 1972 var der en snæver sammenhæng mellem bruttonationalproduktet og energiforbruget. Jo større værdier danskerne frembragte, jo mere energi brugte vi. Siden da er bruttonationalproduktet steget med 60 procent mens vort samlede energiforbrug kun er øget med omkring 2 procent. Det skyldes især at el og varme produceres sammen på kraftvarmeværker, at energien udnyttes mere effektivt i industrien, at boligerne er bedre isolerede samt at elforbruget i mange typer apparater er reduceret. Miljøbelastningerne ved produktion og forbrug af energi er formindsket mærkbart i de seneste årtier. Udslippet af svovl fra kraftværkerne er reduceret til under en femtedel i forhold til 1980 mens de samlede udledninger af kvælstofilter fra kraftværker og transport er faldet med omkring en trediedel siden 1986. Frem til midten af 1990 ’erne fulgtes energiforbruget og udslippene af CO 2 ad, men i de senere år er udledningerne af drivhusgassen faldet selv om energiforbruget har været konstant. Det skyldes især udbygningen af den vedvarende energiproduktion og øget anvendelse af naturgas på kraftværkerne. Naturgasfyring fører til mindre CO 2 - udslip pr. produceret energienhed end afbrænding af olie og kul.
|
| |||
|
Naturen på tilbagetog Danmark er et af de lande i verden hvor arealet udnyttes mest intensivt. I det 20. århundrede er de bebyggede områder og vejnettet vokset stærkt mens naturområderne er svundet ind. Landbrugsarealet har været konstant frem til de seneste årtier hvor det er blevet reduceret en smule. Alligevel er Danmark det land i Europa hvor markerne optager mest plads i forhold til det samlede areal. I dag dyrker landbruget 58 procent af landarealet mens skove, huse, veje og byer stort set dækker resten. Kun en tiendedel af landet er i dag naturområder som klitter, heder, moser og søer. Gennem de seneste halvtreds år har huse og veje i det åbne land optaget mere og mere plads. I dag anvendes 2 procent af landarealet til transport, og vejene lægger beslag på tre fjerdedele af pladsen. Alene vejene svarer til et område på størrelse med Bornholm. Samtidig er byarealet næsten blevet firedoblet, og byerne dækker nu 6 procent af landarialet. Skovene har fået lov til at brede sig. I 1950 voksede der skov på 8, 5 procent af landarealet mens andelen nu er steget til 10 procent. Tilvæksten er især sket ved plantning af nåletræer i Jylland. Arealet med løvskov er dog også øget både i Jylland og på Sjælland siden 1976. Størstedelen af de danske skove er plantede, og arealet med oprindelig skov med stor biologisk mangfoldighed er gået tilbage gennem hele århundredet. Taberne i kampen om den sparsomme plads i vort lille land er landskabet, kulturmiljøet og naturområderne. Enge og moser er eksempler på typiske danske naturtyper som tidligere dækkede store dele af landet. Nu er de for vort land så karakteristiske blomsterenge afløst af kornmarker og reservearealer som domineres af kvælstofelskende brændenælder og tidsler. Op gennem sidste århundrede er engene og moserne forsvundet i takt med at de ikke længere bruges til græsning og tørvegravning og derfor har mistet deres økonomiske betydning. Desuden er mange vådområder blevet drænet eller afvandet for at give plads til landbrug eller skovdrift. I dag er 80 procent af det samlede landareal påvirket af dræning, og kun 4 procent af landet er dækket af moser, sumpe og våde enge. Mange søer og vandløb er ligeledes forsvundet på grund af dræning.
|
| |||
|
Stordriften i landbruget De senere årtier har landbruget ændret sig markant hen imod øget stordrift. Fra 1985 til 2000 faldt det samlede antal bedrifter fra 92. 000 til 55. 000. Det skyldes især at mange små landbrug med under 50 hektar er nedlagt. Til gengæld er antallet af store bedrifter med over 100 hektar blevet mere end fordoblet. Samtidig er de fleste bedrifter blevet specialiserede som enten agerbrug, kvægbrug, svinebrug eller hønserier. Siden 1985 er agerlandet blevet reduceret med 190. 000 hektar. Alligevel er udbyttet i plantebrugene steget markant frem til i dag hvilket viser at landbrugsjorden er under et voldsomt effektivitetspres. Forbruget af handelsgødning og pesticider i agerbruget eksploderede i 1960 ’erne og steg stærkt frem til 1985 hvor mængderne toppede. Siden da er der sket et markant fald i anvendelsen af såvel pesticider som gødning – vel at mærke uden at det er gået ud over udbytterne som fortsat stiger. Reduktionen i forbruget af hjælpestoffer i landbruget har mindsket miljøbelastningerne - primært forurening af grundvandet med pesticider og udledninger af næringsstoffer til vandløb, søer og have.
|
| |||
|
Havet omkring Danmark Alle de marine miljøer i Danmark - fjordene, de kystnære områder, bælterne og det åbne hav –er siden 1950 ’erne blevet påvirket af den store tilførsel af næringsstoffer som især skyldes udvaskning af kvælstof fra landbruget. Overgødskningen har medført at der siden 1970 ’erne ofte har været alvorlige iltsvind i de danske farvande. I mange tilfælde har iltsvindene medført at bundplanter og bunddyr er døde, og fiskene er flygtet. Havet omkring Danmark er præget af intensivt fiskeri. Torsk er overfisket i alle danske farvande, og i Nordsøen er rødspætte, tunge, kuller, sej, hvilling og havtaske ligeledes overfiskede. I Kattegat og Østersøen er mængden af ål raslet ned siden 1960 ’erne. I den første halvdel af det 20. århundrede var ålefiskeriet Danmarks vigtigste fiskeri, men fangsterne er nu stærkt reduceret ved de danske kyster hvilket gælder for hele det område hvor ålen lever i Nordeuropa. Hvis bestanden af ål i Kattegat og Østersøen kollapser, er det mere kritisk end for mange andre fisk fordi der ikke findes nabobestande hvorfra bestandene kan genskabes med tiden. Ålen kommer til Europa som larve med Golfstrømmen fra Saragassohavet hvortil den vender tilbage som voksen for at formere sig. Mens antallet af mange fisk er faldet stærkt i de senere årtier, er det lykkedes at få bestandene af sæler til at vokse. Der findes to sælarter i de danske have. Gråsælen er sjælden mens bestanden af spættet sæl i 2000 var oppe på 11. 500 dyr. Sælerne blev totalfredet i 1976. Dengang var antallet af spættede sæler nede på omkring 2000 individer. Efter fredningen voksede bestanden frem til 1988 hvor en virusepidemi udryddede 40 procent af de spættede sæler i de danske farvande. Fra 1989 er bestanden igen vokset frem til 1998 hvor antallet toppede. Det tyder på at der nu lever så mange spættede sæler i de danske have som mængderne af føde og antallet af uforstyrrede tilholdssteder kan bære.
|
| |||
|
Landskabet og kulturmiljøet Gennem det 20. århundrede er byudviklingen i de store byer især sket i byernes randområder hvor parcelhuse, indkøbscentre eller industriområder ofte er blevet placeret uden synderlig hensyntagen til landskabets særlige karaktertræk. Byfornyelsen i 1970 ’erne og 1980 ’erne gik især ud over historiske bygninger og kulturmiljøer. Samtidig er de kulturhistoriske og landskabelige værdier omkring mange landsbyer blevet udvisket ved byggeri af parcelhuskvarterer så den historiske baggrund for landsbyernes placering i landskabet er gået tabt. Langs kysterne er et stort antal færgesteder og mindre bådværfter forsvundet fordi de ikke kunne løbe rundt økonomisk. Samtidig er mange fiskerlejer blevet omdannet til lystbådehavne og turistbyer. Store trafikanlæg som motorveje er udbygget kraftigt i de senere årtier. I 1970 var den samlede længde af motorveje og motortrafikveje 330 kilometer mens strækningen i 2001 nåede op på 1307 kilometer. De store veje deler ofte det danske kulturlandskab op. Deres betydelige størrelse påvirker proportionerne i landskabet og svækker oplevelsen af herregårde, kirker, gravhøje og alléer. Siden 1984 har vindmøller i stigende grad sat deres præg på landskabet. Vindkapaciteten nåede i 2000 op på 2417 Megawatt, og antallet af møller steg til 6270. Store vindmøller kan virke meget dominerende i det danske landskab hvor højdeforskellene er beskedne. En 90 meter høj mølle kan normalt ses hen over alle elementer i landskabet inden for en afstand på to kilometer. Først på
omkring ti kilometers afstand begynder møllen at forsvinde i et almindeligt dansk landskab med levende hegn og spredt
bebyggelse.
|
| |||
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | | ||||
