Statsskovenes Planteavlsstation
Strategi for biologisk og anden ikke- kemisk bekæmpelse af bøgebladlus

Menu

Baggrund og formål

Undersøgelsen

Hovedkonklusioner

Projektresultater

Tilbage

Menu:

Bøgebladlus er det vigtigste skadedyrproblem på bøgeplanter i forstplanteskoler. I varme somre kan kraftige udbrud hæmme planternes vækst. Tidligere har der været foretaget intensiv bekæmpelse med insekticider, men dette har ikke kunne begrænse omfanget. Med baggrund i kravet om en mere miljøvenlig håndtering af problemet, er der igangsat undersøgelser for at udvikle en strategi for pesticidfri bekæmpelse.

Baggrund og formål:
Gennem flere år har der været problemer med kraftige angreb af bøgebladlus på bøgeplanter i forstplanteskoler. Bladlusene findes på bøge i alle aldre, men kun på unge planter udgør de et alvorligt problem. De sidder i tætte kolonier på undersiden af bladene og suger af plantesaften. Dette kan føre til, at bladene misfarves, skudspidser visner eller bladene rulles helt sammen. Det hæmmer væksten, og i værste tilfælde kan det betyde at planten dør. I planteskoler er bekæmpelse med insekticider tidligere foregået flere gange ugentligt uden tilstrækkelig succes. Fra udlandet er det desuden kendt, at bladlusene kan udvikle resistens ved gentagen anvendelse af sprøjtemidler. Det har derfor været nødvendigt at udvikle alternative metoder til håndtering af problemerne. I et samarbejde mellem Sektion for Zoologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Statsskovenes Planteavlsstation i Humlebæk er der på den baggrund iværksat undersøgelser af mulighederne for at foretage pesticidfri bekæmpelse af bøgebladlus i 1998. De mest lovende resultater herfra har dannet baggrund for uddybende undersøgelser i 1999.

Undersøgelsen:
Undersøgelserne er foregået på Statsskovenes Planteavlsstation i Humlebæk. Der blev benyttet en mark med toårige bøgeplanter. I forsøgsområder på 3 kvadratmeter blev de forskellige typer pesticidfri bekæmpelse afprøvet. Effekten af behandlingerne blev testet mod et ubehandlet forsøgsområde.
Erfaringerne fra væksthussektoren, hvor biologisk bekæmpelse er meget anvendt, har givet inspiration til behandlingerne på friland. Nyttedyr der fremstilles kommercielt til brug i væksthuse er blevet udsat i forsøgsområderne. Der er også blevet anvendt mikrobiologisk bekæmpelse i form af insektpatogene svampe (svampe der kan dræbe insekter). Desuden er parceller blevet behandlet med planteekstrakter og mineralsk olie.

Hovedkonklusioner:
Undersøgelser af pesticidfri bekæmpelse af bøgebladlus har vist lovende tendenser. Flere af de afprøvede metoder stiller specielle krav til temperatur og luftfugtighed, så afprøvning under varierende forhold vil være nødvendigt før en endelig strategi kan fastlægges.
I tilrettelæggelse af en samlet strategi må kendskab til bøgebladlusenes biologi inddrages, samt forhold vedrørende klimatiske faktorer i lokalområdet.
De foreløbige undersøgelser peger på at en samlet strategi bør bestå af en kombination af følgende elementer:

- Behandling af overvintrede bladlusæg med olie-emulsion. Feltforsøgene har givet gode resultater. Udbringning er blevet foretaget lige omkring bøgeplanternes udspring, men regulering af udbringningstidspunktet bør afprøves. Olien kan også ramme overvintrende æg fra nyttedyr, så udbringning bør kun ske når en nøje fastlagt skadetærskel overskrides.

- Bekæmpelse af de første generationer af bladlus med insektpatogene svampe. Både felt- og laboratorieforsøg har vist lovende tendenser. For at opfylde svampenes krav til temperatur og fugtighed har forskellige typer af overdækning af bøgeplanterne været afprøvet. Yderligere justeringer af udbringningsmåde og udbringningstidspunkt vil være nødvendigt, før en optimal udnyttelse af svampene kan foretages.

- Udbringning af udvalgte nyttedyr. Der er opnået interessante resultater under laboratorieforhold, men på friland har tætheden af bøgebladlus ikke været stor nok til at en effekt kunne vurderes. Nyttedyrene har alle et vinget stadium, så forhold omkring udsætning skal vurderes.

- Behandling af de indflyvende hanner. Forsøg på hindring af hannernes indflyvning er blevet foretaget, men uden éntydige resultater, gentagne undersøgelser anbefales derfor.

Projektresultater:

Bøgebladlusen
Kendskab til bøgebladlusenes biologi er nødvendigt at have, da de forskellige stadier vil kræve forskellig behandling. Bladlusene overvintrer som æg. I foråret klækkes de samtidig med bøgens udspring i maj måned. Alle de nyklækkede bladlus er hunner. I løbet af et par uger er de selv klar til at føde et nyt kuld hunner. Det foregår ved jomfrufødsel, dvs. uden forudgående parring med hanner. Der forekommer 6-7 generationer om året. I løbet af de første generationer er hver hun i stand til at få op mod 100 afkom, så er de rette forhold til stede, vil et kraftigt angreb hurtigt kunne udvikle sig. Senere på sommeren aftager væksten. I efteråret optræder den eneste generation af hanner. De er vingede og opsøger de uvingede hunner, hvorefter de parrer sig. Herefter lægges æggene.

Årets gang
Gennem de sæsoner undersøgelserne har stået på, har mængden af bøgebladlus varieret. Sammenlignet med tidligere års angreb har der dog været meget få bøgebladlus. I 1998 var foråret lunt. Det gav et tidligt udspring i bøgene og en tidlig klækning af bøgebladlusene. I begyndelsen af juni satte regn og kulde ind. Det fik mængden af bladlus til at dale drastisk, så der i løbet af sommeren ikke kom det kraftige angreb, der var forventeligt. Spredningen af bøgebladlus til nyetablerede planter skete i juni-juli måned, hvor de vingede bladlus forekom. I efteråret var der så få bladlus, at æglægningen blev meget begrænset.
Det efterfølgende år, i 1999, udviklede bøgebladlusene på intet tidspunkt kraftige angreb. Den begrænsede æglægning det foregående efterår gav et lavt udgangsniveau. Kombinationen af ringe indflyvning fra omkransende områder og ugunstige temperaturer i løbet af sommeren betød, at der stort set ikke blev nogle skadesymptomer på bøgeplanterne. Spredningen af bøgebladlus til nye planter fordelte sig overraskende over fire måneder, hvilket er meget atypisk og kan få betydning for fremtidig behandling af planterne.

Behandling af æggene
I foråret 1998 – før bøgeplanternes udspring blev bladlusenes æg behandlet med en olie-emulsion. Æggene sidder ved bladarrene eller i revner i barken. Når olien udsprøjtes danner den en tynd hinde omkring æggene, der derved kvæles. Metoden viste sig at være meget effektiv. En måned efter udbringning var der 70-90 % færre bøgebladlus i de parceller der var behandlet med olie-emulsion sammenlignet med de ubehandlede parceller. I 1999 blev forsøgene gentaget, suppleret med tidligere behandlinger (i marts og april) samt en senere behandling (slutningen af maj). Mængden af æg på planterne var dog så lav, at det ikke var muligt at afgøre om behandlingerne havde haft en effekt.

Mikrobiologisk bekæmpelse
De første generationer af hunner blev i forsommeren 1998 behandlet med et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel – Vertalec - der bruges mod bladlus i væksthuse. Produktet indeholder sporer af den insektpatogene svamp Verticillium lecanii. Når sporerne lander på bladlusene spirer de, og svampen vokser ind gennem bladlusens kropshule. I løbet af 7-10 dage dræbes bladlusen. Svampen kræver temperaturer over 18 grader og en luftfugtighed på 80% for at opnå en effektiv spiring.
For at sikre dette blev to typer overdækning afprøvet. Det ene område blev overdækket med mælkehvid plastik, og det andet område blev dækket med en fiberdug, der ofte ses anvendt til at holde insekter væk fra afgrøder. Behandlinger blev også foretaget uden overdækning. Plastikoverdækning dannede for meget kondens, hvorimod fiberdugoverdækningen viste sig hensigtsmæssig. Herunder blev bladlusbestanden tydeligt reduceret. Hvor der ingen overdækning havde været, kunne der ikke spores en effekt af svampen.
Gentagelse af forsøgene med henholdsvis fiberdugoverdækning og uden overdækning blev foretaget i 1999 med forbedrede udbringningsmetoder. Da forsøgene skulle gøres op, var der så få bladlus på marken, at der ikke kunne spores nogen forskel mellem de behandlede parceller og forsøgsparcellerne.

Udsætning af nyttedyr
I væksthussektoren har man gennem de sidste 20 år foretaget bekæmpelse ved at udsætte nyttedyr. Der findes for øjeblikket 50-60 kommercielt tilgængelige nyttedyr på markedet. For ikke at skabe forstyrrelse i den danske fauna begrænses brugen på friland dog til de hjemmehørende arter. Det blev valgt at afprøve to rovdyr - guldøjelarver (Chrysoperla carnea) og galmyglarver (Aphidoletes aphidimyza), samt en snyltehveps (Aphidius colemani). Snyltehvepshunnen lægger æg i bladlus og larven klækker og udvikles inde i bladlusen, så denne ædes op indefra.
Nyttedyrene blev udsat i juni måned i 1998. Sommeren var imidlertid kold og regnfuld. Det betød, at både bladlus og nyttedyr klarede sig dårligt. Bøgebladlusene, der gennem adskillige somre havde udgjort et stort problem, var pludselig ikke til at finde. Derfor blev nyttedyrenes betydning på friland ikke mulig at vurdere. Forsøgene blev gentaget under laboratorieforhold, og her viste guldøjelarverne sig at være egnede til at bruge mod bøgebladlus. Afprøvning under kontrollerede forhold på friland er dog nødvendig, før nyttedyrene kan tages i brug i større skala.

Hindring af æglægning
Hannerne flyver i efteråret. Hvis det kunne hindres, at de landede på de nye bøgeplanter ville en parring med hunnerne kunne hindres, og dermed kunne æglægningen umuliggøres. Denne flaskehals for bladlusenes overvintring var vigtig at udnytte. Derfor blev nogle af bøgeplanterne behandlet med duftstoffer, der kunne have en afskrækkende virkning på bladlus. Der blev brugt hvidløgsekstrakt og udtræk fra neemkerner, der stammer fra det tropiske neemtræ. Begge stoffer er kendt for at have en afskrækkende virkning på en række insekter. Det blev også forsøgt at overdække nogle af bøgeplanterne for fysisk at hindre indflyvningen.
Spredning af hannerne til nye planter blev begge år meget begrænset på grund af det ringe antal bøgebladlus gennem sommeren, og en effekt af forsøgene kunne derfor ikke afgøres.

Strategi for bekæmpelse af bøgebladlus
For at kunne foretage en pesticidfri bekæmpelse af bøgebladlus, er det nødvendigt med detaljeret kendskab til de variationer der er i bladlusens biologi gennem sæsonen. Bladlusenes vekslende generationer er forskelligt modtagelige overfor de afprøvede behandlinger. En samlet strategi for hele sæsonen vil derfor indeholde flere forskellige håndteringsmetoder. Hvordan der skal sættes ind vil også afhænge af vejret, da både temperatur og fugtighed har stor betydning for både nyttedyr og svampe.

Til top