![]() |
Statsskovenes Planteavlsstation Stilkeg og vintereg |
| Retur
til frøkildebeskrivelserne A-4 A-20 A-24 A-28 A-41 A-42 A-47 A-48 A-52 Indhold
denne side: |
Generelt Eg er velegnet på mange forskellige lokalitetstyper. Der er vigtige forskelle mellem arterne og provenienserne, og det er derfor vigtigt at vælge sine frøkilder med omhu (afhængigt af lokaliteten). Vintereg foretrækkes ofte på de lettere jorde i den vestlige del af landet, måske med undtagelse af klitskovene hvor stilkeg har ry for bedre regenerationsevne. Stilkeg foretrækkes traditionelt i de gamle skovegne, hvor flere danske frøkilder af hollandsk oprindelse er kendt for særdeles god stammeform, men mindre robusthed, end stilkeg af dansk oprindelse. Sydlige herkomster skades mere af efterårsfrost og vinterfrost end danske herkomster. Norsk Agderkysteg (vintereg) er robust og af rimelig kvalitet på de lette jorde. Efter kåringen vil Hald Ege F.707 sandsynligvis være et mere homogent produkt end tidligere (Hald Ege er overvejende vintereg, om end ikke ren vintereg). Agderkystegen er kun benyttet i beskedent omfang i de gamle skovegne, men har mange steder udviklet sig pænt.
A. Forslag til prioritering under beskyttede forhold (fx "gamle skovegne")
B. Forslag til prioritering på lettere jorder, frost- og vindudsat (fx. hedelokaliteter)
C. Forslag til prioritering i udsatte dele af klitskovene, meget vindudsat.
Forsyning med frø fra de bedste danske kårede bevoksninger af hollandsk oprindelse er beskeden. For andre danske kårede bevoksninger af hollandsk oprindelse er situationen lidt bedre, hvilket også gælder kårede bevoksninger af dansk oprindelse. F.707 Hald Ege giver generelt mange frø, og der er normalt også en god import af norsk Agderkysteg. Det er lidt sværere at få fat i frø fra de bedste af de hollandske allér, men der vil normalt være planter på det danske marked. Oversigt over kårede bevoksninger Danske kårede stilkegbevoksninger af formodet hollandsk oprindelse: F.181 Det Petersgårdske F.281 Tisvilde F.286 Stenderup F.369 Pederstrup F.370c Fanefjord F.425 Tølløse skov F.484 Stensballegård F.499 Petersgård F.503 Bregentved F.504->F.508 Bregentved F.512 Gjorslev F.569-> F.570 Frijsenborg F.574->F.575 Haderslev F.578 Haderslev F.591 Barritskov F.626->F.630 Bregentved F.637 Knuthenlund F.651 Bregentved F.653->F.654 Bregentved F.657 Bregentved F.659 Bregentved F.661 Bregentved F.664 Berritzgaard F.686 Palsgaard Gods F.698 Vesterskoven F.701->F.702 Corselitze F.746 Lundsgård Danske kårede stilkegbevoksninger af formodet dansk oprindelse: F.51a Wedellsborg F.51d Wedellsborg F.84b Falster F.631 Bregentved F.633 Bregentved F.649 Bregentved F.656 Bregentved F.658 Bregentved F.660 Bregentved F.662 Bregentved F.667 Bregentved Danske kårede stilkegbevoksninger ukendt oprindelse: F.96 Det Petersgårdske F.129a Lundsgård F.191 Strandegård F.358 Tisvilde F.380 Odsherred F.384 Brahetrolleborg F.600 Orenæs F.611->F.612 Sorø F.638->F.639 Århus Kommune F.643->F.645 Wedellsborg F.652Bregentved F.655 Bregentved F.666 Berritzgaard F.712->716 Randbøl F.720 Randbøl F.726 Bramsløkke F.727 Knuthenborg F.746 Lundsgård F.748->F.749 Herlufsholm Endvidere følgende danske kårede bevoksninger, hvor oprindelse er ukendt men som næppe stammer fra Danmark: F.148 Bidstrup F.546 Erholm F.548->F.551 Fyn F.552->F.553 Øllingsøe F.577 Haderslev F.590 Barritskov F.641 Randbøl F.646->F.647 Knuthenborg F.682 Rugaard F.693 Bidstrup For F.632 Bregentved og F.687 Mattrup anføres at de muligvis har oprindelse i Danmark, mens F.250 Randbøl og F.276 Ravnholt kan spores tilbage til frø modtaget fra Darmstadt. F.731 Ravnholt har oprindelse i Belgien. Den danske kårede bevoksning
F.642 Lystrup er vintereg med oprindelse i Spessart, men F.212 Løvenholm er vintereg af
danske oprindelse. F.707 og F.717 Hald Ege er overvejende vintereg, med en indblanding af stilkeg
(dansk oprindelse). F.694 Salten Langesø og F.706 Borreskov er vintereg med ukendt
oprindelse, mens F.695 Løndal og F.735 Silkeborg anses for at vore dansk vintereg med lokal
oprindelse. F.148 + F.693 Bidstrup er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-4, F.286 Stenderup er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-20, F.707 Hald Ege er beskrevet i A-24. F.642 Lystrup er beskrevet i A-28. F.577 Stenderup Sønderskov er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-41. F.84b Ovstrup er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-42.F.212 Løvenholm er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-47. F.715 Bjerge Eng er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-48, mens F.735 Silkeborg er beskrevet i A-52. |
| Til top |