![]() |
Statsskovenes Planteavlsstation Valg af frøkilder Sitkagran |
| Retur til
frøkildebeskrivelserne A-8 A-31 A-45
|
Sitkagran stiller moderate krav til voksestedet, men er noget frostfølsom. Det er ikke de samme frøkilder som kan anbefales overalt. På udsatte lokaliteter er det således de hårdføre frøkilder med oprindelse i Britisk Columbia som klarer sig bedst, mens frøkilder med oprindelse i Washington foretrækkes under lidt mere beskyttede forhold, fordi Washington typerne giver anledning til lidt bedre kvalitet. I de gamle skovegne er produktionen normalt stor, men på de lidt stivere jorde er omdriftsalderen ikke lang. Det er derfor vigtigt at nå en fornuftig middeldiameter inden omdrift. Den hurtige vækst understøttes af kraftig hugst, og derfor er finkvistethed, god stammeform og høj rumvægt vigtige egenskaber, som så vidt mulig skal tilgodeses ved frøkildevalget. På særligt udsatte lokaliteter - fx. under barske kulturbetingelser i klitskovbruget - kan afkom af de mest hårdføre frøplantager overvejes. Frøplantagen FP 608 C.E. Flensborg er sandsynligvis særlig hårdfør. Særligt sammensatte stiklinge blandinger er en attraktiv mulighed, men produceres ikke p.t. p.g.a. meromkostningen (cirka 50% øget plantepris). Flere frøplantager er på vej og vil blive dominerende inden for de nærmeste 5 år.
A. Forslag til prioritering på beskyttede lokaliteter
B. Forslag til prioritering på mere frost- og vindudsatte lokaliteter
Frøforsyningen fra frøplantagerne FP 238 Nødebo, FP 243 Sønderskovgård og FP 625 C.E. Flensborg er rimelig, og der vil sandsynligvis være god forsyning med frø fra bevoksninger med oprindelse i F.299, samt fra F.405 Rønhede. Der vil også være planter på markedet de nærmeste år. Frøplantagen FP238 Nødebo er beskrevet i frøkildebeskrivelsen A-8, og F.405 Rønhede er beskrevet i A-31, mens F.489 Kompedal er beskrevet i A-45. |
|
| Til top |
|
|