Statsskovenes Planteavlsstation
Valg af frøkilder
Rødgran

Retur til frøkildebeskrivelserne
A-1
A-16

Retur til valg af frøkilder

Indhold denne side:

Generelt

Prioritering af frøkilder

Frøforsyning på markedet

Frøkildebeskrivelser

Generelt

Rødgran er især velegnede på intermediære jorder, og bør ikke plantes kystnært eller vindudsat. På frodige lokaliteter er det især vigtigt at lægge vægt på frøkilder som styrker kvaliteten, mens vækstkraft og sundhed er nødvendige egenskaber for at opnå tilfredsstillende dimensionsudvikling på de næringsfattige lokaliteter. Frøforsyningen vil fremover være altovervejende baseret på afkom fra forædlede frøkilder.

Frøplantagerne FP 240 Hofmannsgave og FP 241 Snævert er allerede i produktion. De er begge forædlet for høj rumvægt. Frøplantagen FP 240 Hofmannsgave er desuden tyndet genetisk efter sundhed på næringsfattige lokaliteter ("røde rødgraner"), og bør derfor foretrækkes på lette jorde, eller under vindudsatte forhold. Det er usikkert, hvorvidt afkom af FP 240 også vil være ekstra sunde på de frodige lokaliteter. Rumvægtsniveauet er imidlertid højt for afkom fra både FP 240 og FP 241, og begge frøkilder er derfor velegnet til frodige lokaliteter. Det er indtil videre ikke undersøgt hvor mange juletræer som de to frøplantager producerer, men de er sandsynligvis gennemsnitlige. Juletræsforsøg er anlagt og andelen af juletræer kan vurderes i løbet af få år.

 

Prioritering af frøkilder

A. Forslag til prioritering på frodige og intermediære jorde

  1. Frøplantagen FP 240 Hofmannsgave og frøplantagen FP 241 Snævret, evt. særlige klonblandinger fra de to frøplantager i det omfang sådanne blandinger bliver tilgængelige.
  2. Hvis juletræer er vigtigst har fx F.523 Vedsted, F.470 Lundbæk, og F.571 Rens Hedegård klaret sig godt i afprøvninger

 

B. Forslag til prioritering på næringsfattige, mere udsatte lokaliteter (f.eks. "hede-lokaliteter")

  1. Frøplantagen FP 240 Hofmannsgave, evt. særlige klonblandinger fra FP 240 & FP241 i det omfang sådanne blandinger bliver tilgængelige.
  2. FP 241 Snævret.
  3. Hvis juletræer er vigtigst har fx F.523 Buderupholm, F.470 Lundbæk, og F.571 Rens Hedegård klaret sig godt i afprøvninger

 

Frøforsyning på markedet

Der findes rigeligt frø på markedet fra FP 240 og FP 241.

 

Frøkildebeskrivelser

Frøplantagen FP 240 Hofmannsgave er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-1. F.523 Vedsted er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-16.

Til top