Statsskovenes Planteavlsstation
Valg af frøkilder
Ær, fuglekirbær, rødel og birk

Retur til valg af frøkilder

Indhold denne side:

Ær

Fuglekirsebær

Rødel

Birk

Ær

Ær opnår sin bedste udvikling på frodige lokaliteter. Arten anses for at være indført til Danmark, men der vides meget lidt om forskelle mellem frøkilder. Indtil videre må det derfor anbefales at benytte danske, eller nordtyske frøkilder. Gerne lokale.

1. Kårede danske bevoksninger.

2. Andre danske bevoksninger, eller import fra det nordtyske område.

Frøkildebeskrivelser
F.338 Randbøl er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-22.

Fuglekirsebær

Fuglekirsbær har en hurtig ungdomsvækst og kan med tiden producere et værdifuldt ved. Benyttes i stigende omfang som indblanding. Desværre findes er kun en beskeden viden om frøkilde-spørgsmål.

1. F.670 Langesø.
2. Afkom fra de tyske frøplantager Grohne, Knechtsteden og Liebenburg, eller udvalgte danske bevoksninger, import fra særligt udvalgte bevoksninger i Nordtyskland.

Rødel

Benyttes overvejende som hjælpetræart. På tørre lokaliteter bliver den sjældent gammel. Der findes et ældre danske forsøg, der har udpeget F.2 Gråsten som særlig vækstkraftig og retvokset. Man må forvente at der findes relativt store forskelle mellem de forskellige frøkilder.

1. Kårede danske bevoksninger: F. 383 Falster, F.677 Sdr. Skovgaard (= F.2 Gråsten oprindelse), F.414 Arboretet (= F.2 Gråsten oprindelse), F.663 Bregentved, F.724 Dyrelund, F.752 Ravnholt, F.38 Lounkær.
2. Andre danske, gerne lokale frøkilder

Frøkildebeskrivelser

Frøkilden F.677 Sdr. Skovgaard er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-25

Birk

Der plantes især vortebirk, som visse steder benyttes som hjælpetræart. Det er tilsyneladende vigtigt at benyttes frøkilder som stammer fra breddegrader svarende til vores egne.

1. Jægerspris m.fl. (danske oprindelser)
2. Sønderskovgaard, Nødebo m.fl. (danske med oprindelse fra Vissingø) eller sydsvenske frøplantageafkom

Frøkildebeskrivelser

Sønderskovgaard er beskrevet i frøkildebeskrivelse A-29.