ANVENDELSE:
F.212-bevoksningen er af dansk oprindelse.
Afkommet vil være særlig egnet på lettere jorder og på udsatte jyske lokaliteter.
SÆRLIGE EGENSKABER:
Løvenholm-afkommet indgår
ikke i egentlige forsøg, men der er mange praktiske erfaringer med anvendelse af
materialet.
Vækst: Jan Svejgaard henviser i sin
Ph.D.-afhandling til en bevoksning i Sønderskoven afd. 141 på Buderupholm
Statsskovdistrikt, hvor Løvenholm-eg er plantet sammen med en stilkegproveniens fra
Gråsten Statsskovdistrikt (se tabel 1). Løvenholm-egene er højere end Gråsten-egene og
har en væsentlig større volumen pr. ha. Lignende erfaringer findes på Fussingø
Statsskovdistrikt. Generelt vurderes det derfor, at Løvenholm-egene har en
god vækst i
forhold til dansk og norsk eg, og måske på højde med hollandsk eg.
Stammeform: Formen kan være meget
varierende. Den er generelt ikke særlig god, men ligger måske på niveau med
gennemsnittet af danske stilkegracer. Løvenholm-egene kan minde om Spessartege med lange
let bugtede stammer. I sammenligningen på Buderupholm distrikt er formen en anelse bedre
end Gråsten stilkegene (se tabel 1). Andelen af træer med gennemgående akse er
væsentlig bedre for Løvenholmegene.

Tabel 1. Sammenligning af provenienser fra
Gråsten (stilkeg) og Løvenholm,
F.212. Buderupholm Sønderskov,
opgjort
efteråret 1990 (J. Svejgård, FSL), alder 50 år.
FRØFORSYNING: Forsyningen har generelt været begrænset i
forhold til den potentielle efterspørgsel. Hovedparten af frøet har været anvendt af
distriktet selv.
Henvendelse til Løvenholm Skovdistrikt eller
til Statsskovenes Planteavlsstation, tlf. 49 19 02 14.

FRØKILDEN:
Oprindelse: Der er tale om naturligt
forekommende vintereg. Egeracen er ifølge Jan Svejgaard meget "ren", og den
minder i højere grad om Spessarteg end om eksempelvis Hald Egeracen.
Bevoksningen: Egene i F.212 kåringen står
indblandet i bøgeskov. Den oprindelige egeskov, hvor bøgene forekom som underetage, blev
næsten ryddet for år tilbage.

Foto fra 1998. Egetræerne står
indblandet i bøg.
FLERE OPLYSNINGER:
Se Forskningscentret for Skov- & Landskab,
Forskningsserie nr. 2, 1993 (Jan Svejgaard Jensen), videnblad 3.3 - 4 eller kontakt FSL,
Statsskovenes Planteavlsstation eller Løvenholm Skovdistrikt.
Til top
|