| Retur
til oversigt over frøkildebeskrivelserne
Valg af frøkilder
Prisliste
Retur til forsiden |
| HYBRIDLÆRK (Larix eurolepis) FRØPLANTAGE, FP237, "Grund Skov" |
| STED: FRØKILDE:
ANLAGT:
EJER: |
Grund Skov, afd.
260, Boller, Randbøl Statsskovdistrikt. Klon-frøplantage, 2,0 ha
1975-76
Statsskovenes Planteavlsstation og Randbøl
Statsskovdistrikt |
ANVENDELSE:
Hybridlærk er generelt bedre end japansk og
europæisk lærk m.h.t. både vækst og stammeform. Frøplantageafkommet forventes at
være særligt velegnet til produktion af lærketømmer af høj kvalitet (god stammeform).
Det kan være et godt alternativ til rødgran og sitkagran på lette jorder. Frøet kan
anvendes overalt i Danmark. Hvis det selvforynges, vil der ske en stor udspaltning i
afkommet. Hybridlærkens primære anvendelse vil dog være som forkultur, ammetræer
eller evt. indplantning i løvtræ. På hedelokaliteter er det også egnet til læbælter
og indre skovbryn (= "hedens løvtræ").
SÆRLIGE EGENSKABER:
Vurderingen
af afkommets egenskaber er baseret på selektionen og afprøvningen af de enkelte kloner i
frøplantagen. Frøplantagens afkom indgår i en europæisk forsøgsserie, men der
foreligger endnu ikke resultater fra forsøgene.
Stammerethed: Afkommet
formodes at få en særdeles god stammeform. Det skyldes, at der i udvalget
af frøplantagens kloner er lagt særlig vægt på denne egenskab. Keidings
lærkeundersøgelser har vist, at specielt stammeform er en egenskab, som kan forbedres
via selektion af forældreklonerne.
Produktion: Materialet vil have en bedre
vækst end både japansk og europæisk lærk. Mere specifikke oplysninger om afkommets
produktion må afvente resultaterne fra feltforsøgene.
FRØFORSYNING:
Frøproduktionen i plantagen er så småt indledt.
Produktionen vil stige i de nærmeste år, og frøplantagen vil kunne bidrage væsentligt
til den samlede frøforsyning. Henvendelse til Statsskovenes Planteavlsstation, tlf. 49 19
02 14.
Frøplantagen er anlagt
på en ideel lokalitet ud til Vejle Fjord.
Terrænet er skånende mod syd, og det er relativt frostsikkert.
FRØKILDEN:
Frøplantagedesign: Frøplantagen blev anlagt i
1975-76. Den indeholder én europæisk moderklon samt 17 japanske bestøverkloner. Hver
anden række består af podninger af moderklonen. De mellemliggende rækker indeholder en
blanding af de 17 japanske
bestøverkloner. Der høstes kun frø på
rækkerne med moderklonen.
Udgangsmateriale og plustræudvalg:
Den europæiske moderklon blev valgt i et afkom fra krydsningen mellem to udvalgte
plustræer. De to plustræer var henholdsvis "Tinghuslærken" (moderklon i
frøplantage FP201, "Fårefolden") og en polsk klon, som i forsøg havde den
bedste stammeform (se fig. 1). De japanske bestøverkloner blev valgt i gode afkom fra
kontrollerede krydsninger mellem udvalgte plustræer. Valget af bestøverkloner fandt sted
i Arboretets afkomsforsøg i Føns Plantage (se fig. 1).
Selektion i frøplantagen: Oprindelig blev
der valgt 22 japanske bestøverkloner til frøplantagen. Antallet er på grundlag af
afkomsforsøgene i Føns plantage senere reduceret til 17 kloner.
Afprøvning af frøplantagens
afkom: I 1996 blev der anlagt
en europæisk forsøgsserie med afkom fra forskellige frøplantager. Afkom fra FP237
indgår i forsøgsserien. I Danmark er der anlagt to forsøg. Det ene (ved Karlstrup,
Københavns Statsskovdistrikt) er gået til grunde. Det andet findes på Klosterheden Statsskovdistrikt. Forsøgene er endnu ikke opgjort.
Fig. 1. Slægtsskabet i frøplantagen FP237.

FLERE OPLYSNINGER:
Se Silvae Genetica nr. 14 (1965) (H. Keiding og H.C. Olsen), DST (1965), DST nr. 65 (1980) eller kontakt Arboretet
eller Statsskovenes Planteavlsstation.
|
Til top
|