Skov- og Naturstyrelsen

Overdrev er i de fleste tilfælde menneskeskabte og opstået ved rydning og græsning af tidligere skovklædte arealer. Overdrev kan dog også være en oprindelig naturtype betinget af faktorer som tørt mikroklima, urolig bund, træfjendsk kalkjord og græssende dyr (først vilde og siden husdyr). Den oprindelige overdrevsnatur skal derfor særligt søges på kystskrænter, men efter agerbrugets indførsel fik den gode muligheder for at brede sig på skovryddede og græssede områder.

I sin oprindeligt kulturhistoriske betydning var overdrev den del af landsbyernes jorder, som lå udenfor de dyrkede vange. Overdrev kaldtes også fælled eller alminding, hvilket hentyder til anvendelsen som fælles græsningsområde for landsbyens husdyr. Den oprindelige betydning er mere bred og dækker over et sammenhængende, overvejende græsset område, som også kan have rummet skove og krat, søer og moser samt høenge og småagre.

I naturbeskyttelseslovens forstand betegner overdrev en vegetationstype, som kan karakteriseres som lysåbne græs- og urtesamfund på tør bund, med islæt af en række karakteristiske arter, og ofte, men ikke nødvendigvis, med spredte træer og buske. De mest værdifulde overdrev har aldrig eller kun for længe siden været opdyrket, og er normalt ikke eller kun svagt påvirket af gødskning. Den vedvarende udnyttelse af overdrevene til græsning, træhugst og evt. høslæt uden tilbageførsel af de eksporterede næringsstoffer har bevirket en udmagring af jordbunden, som er en forudsætning for deres særlige vegetation og dyreliv.

Overdrevsvegetation findes mest i kuperet terræn på dalsider, randmoræner og nuværende og tidligere kystskrænter. Jordbunden er typisk mager, bestående af sand, grus og sten, men overdrev forekommer også på kalkbakker og lerjord. En særlig type er de bornholmske klippeløkker i områder med højtliggende grundfjeld.

Overdrevene havde tidligere stor betydning for husdyrgræsningen, ikke mindst når vinterfoderet var sluppet op, og indtil der kunne eftergræsses på høenge og stubmarker. De store ændringer i landbruget (side 11) har bevirket, at overdrevene efterhånden har mistet deres oprindelige betydning. En meget stor del af det tidligere overdrevsareal er derfor blevet opdyrket. Mange overdrev er desuden blevet plantet til med skov eller juletræer, udlagt til sommerhusbebyggelse mm.

Siden 1. juli 1992 har overdrev over 2.500 m² været omfattet af den generelle biotopbeskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Overdrev i fredskov er desuden beskyttet efter skovlovens § 16 uanset størrelse.

For en grundig og omfattende redegørelse for overdrevenes forhold henvises til Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs "Overdrev - en beskyttet naturtype", Skov- og Naturstyrelsen 1998.

Afgrænsning af overdrev mod beslægtede arealtyper

Overdrev adskilles primært fra andre naturtyper ved forskelle i vegetations-, fugtigheds- og driftsforhold. Overgangene kan være tydeligt markeret ved terrænforskelle, hegn, diger, veje og skovbryn mm., men kan også være jævn eller mosaikagtig.

Heder adskiller sig fra overdrev ved typisk at være domineret af dværgbuske som Hedelyng og Revling, men heder og overdrev kan til en vis grad betegnes som hhv. vest- og østdanske modstykker, opstået ved den samme type drift under forskellige jordbundsforhold.

Hvad angår afgrænsningen af overdrev fra mere intensivt dyrkede områder, betragtes et areal i vedvarende græs som overdrev i naturbeskyttelseslovens forstand, hvis det rummer typiske overdrevsarter som viser, at området ikke har været udsat for intensiv landbrugsdrift, især at det ikke har været gødsket eller sprøjtet. Et relativt tørt og magert areal, hvor dyrkning er opgivet i nyere tid, kan dog have udviklet sig, så det naturmæssigt svarer til overdrev. Et område behøver derfor ikke at være historisk overdrev for at være omfattet af beskyttelsen. Omvendt kan et kendt historisk overdrev være omfattet af beskyttelsen, selv om de typiske overdrevsarter er forsvundet.

Vegetationsudvikling på overdrev

Bevarelse af overdrevene med deres specielle og ofte meget artsrige flora og insektliv er altovervejende betinget af en fortsat drift. Ved ophør af drift vil der ske en udvikling over højtvoksende, græsdomineret vegetation mod krat og videre til sluttet skov.

Udviklingens forløb og varighed er afhængig af vegetationens udgangspunkt, herunder bl.a. hvilke træer og buske der er til stede. Endvidere spiller evt. erosion og øvrige jordbundsforhold en vigtig rolle.

Pleje af overdrev

Førstegangspleje
Førstegangspleje af overdrev er en indledende indsats, som det ofte vil være nødvendigt at gennemføre, inden området overgår til vedligeholdende pleje.

Udgangspunktet vil typisk være et overdrev, som har været uden drift i en årrække, og som derfor er dækket af høje græsser og urter og/eller mere eller mindre sluttet krat, evt. med begyndende indvandring af skovtræer. Den oprindelige vegetation af lavtvoksende, lyskrævende overdrevsplanter vil derfor være trængt tilbage, og restbestande vil især kunne findes på de mest tørre og lysåbne steder. Sådanne steder er meget vigtige for den fremtidige spredning af floraen. De bør identificeres således at skader i forbindelse med førstegangsplejen kan undgås.

Førstegangsplejen består i tynding af buske og træer og i høstning af høj græsvegetation. For at undgå næringsstofberigelse og give gode etableringsmuligheder for overdrevsfloraen bør det afhøstede materiale fjernes eller afbrændes. Det er i denne forbindelse vigtigt at fjerne en evt. måtte af dødt græs, som forhindrer etablering fra frø. Hvor det er praktisk muligt, kan afbrænding på roden i vinterhalvåret være en løsning.

I den periode, hvor overdrevet har henligget uden pleje og derfor uden fjernelse af næringsstoffer gennem animalsk eller vegetabilsk produktion, vil der normalt være foregået en opbygning af jordbundens næringsstofpulje. Det skyldes bl.a., at den kraftigere vegetations, især vedplanternes, mere dybtgående rødder har kunnet hente flere næringsstoffer op til jordoverfladen. Processen forstærkes af den forøgede atmosfæriske tilførsel af kvælstof. Efter rydning af træer og buske vil der desuden gennem en årrække foregå en ekstra frigivelse af næringsstoffer fra de bortdøende rødder.

Da en artsrig overdrevsflora er betinget af et relativt lavt næringsindhold og dermed nedsat konkurrence fra kraftigtvoksende, næringskrævende planter, bør man være så grundig som muligt med den indledende oprydning. Inden den vedligeholdende pleje - der normalt vil være græsning - igangsættes, kan det være en fordel at gennemføre flere slåninger med afhøstning for at sikre et tilstrækkeligt godt udgangspunkt for genetablering af en overdrevsflora. Det samme gælder, hvor man ønsker at skabe overdrevslignende arealer ved overgang til vedvarende græs på dyrket jord. Her kan det dog være mere effektivt at dyrke et par landbrugsafgrøder uden gødskning, og med høst af så stor en del af biomassen som muligt.

Hvor det er uhensigtsmæssigt at afhøste vegetationen, kan førstegangsplejen udføres ved græsning med forskellige husdyr. Får af de såkaldte naturracer og nogle kødkvægracer er velegnede til at hæmme genvækst af vedplanter og grovere vegetation, og heste er på grund af deres høje æde- og bevægelsesaktivitet også velegnede i den indledende oprydning.

Etablering af overdrevsvegetation skal tage udgangspunkt i de eksisterende rester af den oprindelige flora, i jordbundens frøbank samt i hvad der

kan indvandre ved naturlig frøspredning. Der må derfor ikke foretages såning eller udplantning. Pletvis jordbearbejdning kan undertiden gavne etableringen af visse arter og hæmme vækst af uønskede arter.

Ved udarbejdelse af plejeplan bør man tage hensyn til bevarelse af noget af den variation, der er opstået i perioden, hvor området har ligget uden drift. Det kan bl.a. dreje sig om bevarelse af uplejet krat med stor artsvariation og markante enkelttræer og trægrupper. I det hele taget bør vedplantefloraen betragtes som en integreret del af overdrevet og dens bevarelse som ligeværdig med urtefloraens. Overdrevenes artsvariation af hjemmehørende træer og buske bør derfor bevares. Det bør dog understreges, at der skal ryddes tilstrækkeligt hårdt til, at den lyskrævende flora for alvor gavnes. Ved trinvis rydning over en årrække kan man undgå for pludselig og voldsom omsætning af næringsstoffer.

Der kan i nogen grad være forskel på omfanget af førstegangsplejen alt efter, om området fremover skal plejes ved græsning eller høslæt. Hvis arealet skal slås, vil der være større krav til trærydningens omhyggelighed og bundens jævnhed. Terrænreguleringer og fjernelse af sten m.v. må ikke finde sted, ligesom naturlige skred og erosionsprocesser, bl.a. ved kystskrænter, ikke må forhindres.

Da overdrev normalt er naturligt veldrænede, vil indledende ændringer af afvandingsforholdene sjældent være aktuelle. Det bør dog alligevel undersøges, om der forekommer mindre, afvandede partier, hvor der ved afbrydelse af grøfter eller dræn kan genskabes vådområder.

Vedligeholdende pleje

Den vedligeholdende pleje af overdrev kan foregå ved afgræsning, slåning eller evt. ved en kombination heraf. Det vil desuden ofte være hensigtsmæssigt at foretage en supplerende pleje af træ- og buskvegetationen, da især tornede vedplanter - selv ved ret højt græsningstryk - ofte vil kunne brede sig. Helårsgræsning er en anden måde at løse problemer med tilgroning på. For en diskussion om græsning kontra slåning henvises til side 36.

Valg af plejemetode

Den historiske drift af overdrevene har bestået i alsidig husdyrgræsning, dvs. med flere husdyrarter, evt. sammen med hjortevildt. Der har desuden været hugget i overdrevenes bestande af træer og buske til brænde og gærdsel mm., ofte i en sådan grad, at de er blevet helt træløse. Mere frodige partier kan have været separat hegnede som høenge eller agre.

Som udgangspunkt vil det være det mest korrekte at efterligne de historiske driftsformer, som har skabt de forskellige lysåbne naturtyper, hvorfor afgræsning også i dag bør være den fremherskende plejeform på overdrevene. Da mange overdrev ligger i kuperet terræn med mange variationer i form af ujævnheder, skrænter, stenstrøninger, krat m.v., vil græsning desuden ofte være den praktisk bedste plejeform. Ved valg af type og antal af græsningsdyr og græsningsperiode skal man undgå for højt græsningstryk og slidskader på følsomme delarealer som f.eks. skrænter og væld.

Hvor det ikke på rimelig måde kan lade sig gøre at afgræsse små og spredtliggende overdrevsarealer, og hvor det i øvrigt vurderes som hensigtsmæssigt på mere jævn bund, kan slåning komme på tale. Slåning bør udføres med klippende/skærende redskaber, der i modsætning til slagleklippere, kvashuggere o.l. er skånsomme overfor floraen og smådyrsfaunaen. De sidstnævnte kan dog være nødvendige og nyttige i førstegangsplejen, men deres fortsatte anvendelse vil normalt være hindrende for etableringen af en artsrig flora, og vil desuden være skadelig for insektlivet. Den afslåede vegetation bør bjærges fra arealet, da den ellers vil have en kvælende og næringsberigende effekt med en uønsket vegetationsudvikling til følge.

Skov- og Naturstyrelsens overdrevsarealer

Skov- og Naturstyrelsens areal med § 3-beskyttede overdrev udgør efter revurdering 2.198 ha i 1998. Det er væsentligt højere end de 1.500 ha, som angives i det Centrale SkovRegister i 1997. Forskellen skyldes især, at mange arealer, der i CSR er betegnet som slette, eng, krat og skrænt mm. nu er klassificeret som beskyttet overdrev.

I Skov- og Naturstyrelsens driftsplanlægning vil arealanvendelseskoden for overdrev (ORE) fremover være forbeholdt overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Ikke-beskyttede, overdrevslignende arealer skal typisk betegnes med koden for slette (SLE).

Det bemærkes, at strandoverdrev bliver registreret sammen med strandenge i amternes naturtyperegistrering. De skal derfor også litreres som strandeng (STG) i driftsplanlægningen.

Den øgede interesse for og de øgede midler til naturpleje har betydet en positiv udvikling for plejen af Skov- og Naturstyrelsens overdrevsarealer. Der er gennemført en række projekter med omlægning af plantage eller ager til vedvarende græs, som har bevirket og på sigt yderligere vil bevirke en forøgelse af overdrevsarealet. Det er således en af strategiens målsætninger, at overdrevsarealet skal være øget til 2800 ha i år 2013.

Det vurderes som tilfredsstillende, at beskrivelse, målsætning og prioritering af de enkelte overdrev finder sted distriktsvis ved førstkommende driftsplanrevision. I mellemtiden arbejdes der efter de retningslinier, der fremgår af de eksisterende driftsplaner samt efter den strategi, som udstikkes nedenfor.

Strategi for pleje af Skov- og Naturstyrelsens overdrevsarealer

Skov- og Naturstyrelsens strategi for den fremtidige pleje af overdrevene sammenfattes i nedenstående punkter. Disse skal ses i sammenhæng med de generelle retningslinier for plejens udførelse, som er omtalt i afsnit 3.4, se side 15.

1. Overdrev, som ejes af Skov- og Naturstyrelsen, og som er beskyttet efter naturbeskyttelses- loven og/eller skovloven, skal som udgangs- punkt bevares ved drift eller pleje.

2. Hovedformålet med forvaltningen af overdre- vene skal være at sikre og forbedre vilkårene for deres vilde plante- og dyreliv, og derved bi- drage til at bevare en vigtig del af den biologi- ske mangfoldighed. Der skal endvidere tages hensyn til bl.a. landskabelige, kulturhistoriske og rekreative interesser.

3. De mest værdifulde overdrev, som har lang historisk kontinuitet og/eller rummer mange ka- rakteristiske arter, skal prioriteres højest, hvad plejeindsats angår. Sådanne overdrev må ikke overgå i fri udvikling og derved på sigt ændres til krat eller skov.

4. Der skal arbejdes for en udvidelse af areal med et overdrev. Det skal dels ske ved iværksættelse af pleje på tidligere overdrevsarealer, dels ved ophør af landbrugs- og skovdrift på marginale jorder. Særligt ved etablering af græsning på kystskrænter er der store muligheder for at hjælpe den trængte overdrevsnatur. Desuden kan nuværende - ikkebeskyttede - arealer i vedvarende græs (sletter) "vokse ind i" beskyttelsen, efterhånden som den ekstensive drift medfører, at de opnår et naturindhold, som retfærdiggør betegnelsen overdrev. Det er målet, at overdrevsarealet indenfor de nuværende statsskove på 2.198 ha skal udvides til ca. 2.800 ha i år 2013.

5. Der bør ved arronderinger, erhvervelser og forvaltningsaftaler sikres sammenhængende overdrevsarealer, som så vidt muligt skal indgå i større, sammenhængende naturområder med både ekstensive driftsformer og fri succession.

6. Undtagelsesvis kan overdrev overlades til fri udvikling, hvis der er særlige begrundelser herfor. Det vil normalt kun kunne gælde overdrev, hvor den oprindelige overdrevsflora er gået tabt, f.eks. på grund af gødskning eller manglende pleje. Hvis der desuden er opstået en naturlig succession af hjemmehørende træer og buske, kan det være mere værdifuldt at lade denne fortsætte, fremfor at forsøge at genskabe en tabt overdrevsnatur. For sådanne områder kan der enten foreskrives fri udvikling, eller en vis pleje af trævegetationen med henblik på sikring af artsvariation og bekæmpelse af ikke-ønskede arter.

7. Skov- og Naturstyrelsens overdrevsarealer må ikke gødskes, sprøjtes eller lignende. Overdrev må desuden ikke omlægges, jordbearbejdes eller kalkes. Der må ikke foretages udsåning af græs og urter eller plantning af træer og buske.

8. Græsningstrykket skal afpasses således, at det vilde plante- og dyreliv får gode vilkår. Det skal tilstræbes, at græsningen gøres fleksibel, således at der kan tages hensyn til forskelle i vækstbetingelser igennem græsningssæsonen og fra år til år. Overdrev bør normalt græsses i sommerhalvåret, med mindre at tilskuds- fodring og for kraftigt slid på vegetation og jordbund kan undgås ved vintergræsning. Pleje af overdrev bør normalt ske ved en årlig indsats. På magre overdrev, og ikke mindst i særligt tørre år, kan plejen begrænses eller evt. springes over. De allermest magre og tørre overdrev kan være uden egentligt plejebehov, bortset fra evt. begrænsning af opvækst af træer og buske.

9. Ved slåning skal der anvendes klippende/skærende redskaber, der er skånsomme overfor vegetation og dyreliv. Det afslåede plantemateriale bør fjernes fra arealet.

10. I overdrevsplejen har der traditionelt været fokuseret på floraen. Der bør i den fremtidige pleje ske en styrket inddragelse af andre aspekter, ikke mindst de øvrige grupper af organismer, for hvilke overdrevene har særlig betydning, og som undertiden bliver overset. Eksempler herpå findes ikke mindst blandt svampene og insekterne.

12. Ved kommende driftsplanrevisioner skal der ske en beskrivelse af naturindhold, pleje- behov og målsætning for hvert enkelt overdrevsområde på statsskovdistrikterne.