[Forside][Indhold][Forrige]

Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen

Virkemidler i kulturmiljøforvaltningen

Med den statslige udmelding til amternes regionplanrevision 2001 er det bestemt, at der skal gennemføres en udpegning af værdifulde kulturmiljøer, og at der således skal fastsættes retningslinier i regionplanen for deres beskyttelse. De kulturhistoriske interesser knyttet til landskabet i øvrigt forudsættes varetaget gennem retningslinier, der knytter sig til landskabet generelt eller til udpegede interesseområder, som eksempelvis værdifulde landskabsområder eller naturområder.

Retningslinierne knyttet til de udpegede kulturmiljøer, kan være generelle retningslinier, der bestemmer, at der ikke må gennemføres byudvikling, etableres tekniske anlæg mv., der gør indgreb i de kulturhistoriske værdier som ligger til grund for udpegningen af de enkelte kulturmiljøer, og som kortfattet er beskrevet i redegørelsen til regionplanen og uddybet i et særligt plandokument. Man kan også vælge at fastsætte konkrete retningslinier for hvert kulturmiljø udpeget i regionplanen. Endelig kan der, afhængigt af opbygningen af de enkelte regionplaner, fastsættes særlige retningslinier for byudvikling, etablering af tekniske anlæg mv., der sikrer at disse foranstaltninger sker under respekt af de kulturhistoriske værdier knyttet til de enkelte kulturmiljøer.

Uanset hvilken løsning man vælger, bør der til regionplanen, enten i redegørelsen til regionplanen eller i et særligt plandokument, være knyttet en beskrivelse af grundlaget for udpegning af de enkelte kulturmiljøer, deres historiske hovedtræk, bevaringstilstand samt mål, sårbarhed og evt. behov for tiltag.    Et veldokumenteret, gennemskueligt og tilgængeligt plangrundlag er en afgørende forudsætning for varetagelsen af de værdifulde kulturmiljøer. Det gælder administrationen af de forskellige love, hvor regionplanen indgår som administrationsgrundlag, f.eks. landzonebestemmelserne, vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven, men også kommune- og lokalplanlægningen i kommunerne, arbejdet med naturgenopretning og indgåelse af plejeaftaler, sanering af elledningsnettet, EU´s landbrugsstøtteordninger osv.

Regionplanens redegørelse og plandokument skal ses som et vigtigt instrument i formidlingen af kulturmiljøværdierne. Redegørelsen bør indholde en prioriteringsplan for kulturmiljøarbejdet, som beskrevet i afsnittet om "Kortlægning af de kulturhistoriske interesser", der samtidig kan ses som en handlingsplan for amtets arbejde med varetagelsen af kulturmiljøværdierne.

For vurderingen af hvilke tiltag der er behov for ved sikringen af et givent kulturmiljø, er det som nævnt vigtigt, at der opstilles mål for varetagelsen af områdets kulturhistoriske værdier, og foretages en analyse af kulturmiljøets sårbarhed overfor konkrete aktiviteter eller en generel udvikling. Dette er i det følgende belyst gennem tre eksempler. Det skal understreges, at der kun er tale om eksempler, og at de forslag til retningslinier mv., der fremgår af eksemplerne, ikke skal ses som udtryk for resultatet af en amtslig planlægning.

Marsklandbrug -- Novrup landsby og enge

Området er karakteriseret ved en bebyggelse beliggende på geestkanten mellem den opdyrkede jord og de uinddigede og ubebyggede åbne marskenge opdelt i indgrøftede smalle fenner. Novrup landsby ligger med de uudflyttede gårde omkring en engarm (toften), og den stjerneudskiftede markstruktur er understreget af diger og beplantning, med de for egnen karakteristiske seljerønhegn. Sammenhængen mellem landsbyen og dens enge er spoleret af jernbanen og landevejen mellem Ribe og Esbjerg. Marskengene gennemskæres af en 150 kV elledning, og i den vestlige ende er der opført en vindmøllepark. Den velbevarede og egnskarakteristiske stjerneudskiftede landsby vurderes at være af regional betydning, mens marsken syd for landevejen, der repræsenterer marsklandbruget i den sidste uinddigede marsk i landet, vurderes at være af national betydning. Kulturmiljøet prioriteres højt.

Mål og sårbarhed

Landsbystrukturen, med de gamle vejanlæg og den ældre gårdbebyggelse beliggende omkring den ubebyggede engarm, bør bevares, og diger samt de beplantede markskel bibeholdes med den for egnen karakteristiske beplantning. Marskengene bør friholdes for bebyggelse og anlæg samt beplantning, således at den skarpe grænse mellem den bebyggede og opdyrkede geest og de åbne marskenge fastholdes, og de karakteristiske smalle indgrøftede engparceller bør bibeholdes.

Landsbyen og de nærmeste marker ligger i byzone, og er derfor, med sin beliggenhed tæt på Esbjerg, aktuelt truet af byudvikling, der vil sløre de historiske strukturer i landsbyen og dens marker. Området mellem landsbyen og Novrup Bæk er sårbart overfor skovrejsning, som vil udviske dele af udskiftningsmønsteret og landskabets i øvrigt åbne karakter. Området nord for Ribe-Esbjergvejen er endvidere sårbart overfor vindmølleudbygning, der vil gribe forstyrrende ind i sammenhængen mellem landsbyen og dens mark- og engarealer. Kulturmiljøet kan være truet af nedlæggelse af landbrugsbedrifter, ændrede driftsformer i marsken og afvanding, samt omfattende ændringer af den ældre bevaringsværdige bebyggelse.

Virkemidler

Der skal fastsættes retningslinier eller konsekvensrettes i eksisterende retningslinier og områdeudpeg-ninger, der tager højde for de beskyttelseshensyn, som er beskrevet ovenfor: F.eks. at skovrejsning er uønsket, at der ikke må opstilles vindmøller, og at der ikke må ske byudvikling.

Herudover findes der en bred vifte af virkemidler, som kan bringes i anvendelse:

• Tilbageførsel af byzone til landzone.

• Udarbejdelse af bevarende lokalplan.

• Målrettet landzoneadministration, således at man opretholder landsbyens nuværende struktur og sikrer den skarpe grænse mellem den bebyggede geest og de ubebyggede engarealer. Der kan også stilles krav til bebyggelsens fremtræden, f.eks. taghældning og bebyggelsens karakter.

• Restriktiv administration af reglerne om beskyt - telse af sten- og jorddiger.

• Gennemførelse af naturgenopretningsprojekt (retablering af de nedlagte / tilgroede grøfter).

• Kabellægning af 150 kV-ledningerne, som led i amtets saneringsplanlægning.

• Planlægning for sanering af vindmøller.

• Anvendelse af de til enhver tid gældende landbrugsstøtteordninger til opretholdelse af de historiske strukturer i landskabet, f.eks. opret- holdelse af hegn og grøfter, fortsat græsning mv.

Det vil i fremtiden høre til blandt et af de vigtigste virkemidler.

Information og dialog vil altid høre til blandt de vigtigste virkemidler til at styrke forståelsen for områdets kulturhistoriske værdier blandt husejere og lodsejere, enten direkte eller gennem eksempelvis landboforeningerne og lokalforeninger.

Kort over - Marsklandbrug ved Novrup landsby og enge

Ådalens kulturmiljøer - Hulemølle Å, Kornerup Å og Lejre Å

Vandløbs- og søsystemet har været en vigtig lokali-seringsfaktor op gennem historien, ikke bare for hovedgårde og landsbyer, men også for vandmøller og anden industri knyttet til åernes vandkraftpo-tentiale. Vandløbssystemet kan ses som strengen i en "perlekæde" af selvstændigt afgrænsede kulturmiljøer knyttet til ådalenes potentiale. Hulemølle Å udspringer i det højtliggende skovområde Hejede Overdrev og løber sammen med Kornerup Å i den brede ådal neden for Gl. Lejre. På dette centrale sted i vandløbssystemet finder Lejre Å desuden sit udspring. Den øvre del af ådalen er et vekslende forløb mellem smalle og forholdsvist dybtskårne dalsænkninger, åbne som skovklædte strækninger, mens den nedre del, hvor åen løber gennem lavtliggende søer og ud i Kattinge Vig, er et mere åbent landskab.

Landsbyerne Gl. Lejre og Kornerup samt hovedgården Ledreborg ligger på kanten af ådalen, der med sine enge har været en vigtig del af bebyggelsens ressourcegrundlag. Ved Gl. Lejre findes endvidere et stort antal fortidsminder, som kroner landskabet på dette sted -- herunder landets største skibssætning. Op gennem middelalderen blev der opført et stort antal vandmøller, med vandopdæmninger og møllegårde. Heraf findes stadig anlæg fra vandmøllerne Hule Mølle, Dellinge Mølle og Lejre Mølle samt Kattinge Værk. Ingen af mølleanlæggene er i funktion og tilstanden er generelt set relativ dårlig.

Også vandindvindingsinteresserne præger vand-løbssystemet med Københavns Vand´s store bygningsværk, der indgår i kulturmiljøet Gl. Lejre, og en række pumpestationer. Men det betyder også at vandstanden i ådalen er lavere end det naturlige niveau, hvilket bl.a. har medført, at der kun efter kraftigt nedbør er vand omkring mølledæmningen ved eksempelvis Gl. Lejre.

Kulturmiljøerne knyttet til ådalene er prioriteret højt eller middel. Nogle vurderes som værende af national betydning.

Mål og sårbarhed

Den klare grænse og samspillet mellem den historiske landsbybebyggelse og andre bebyggelser og ådalene samt de historiske strukturer knyttet hertil, bør bevares. Sammenhængen mellem mølleanlæggene og vandløbenes vandkraftpotentiale bør sikres, herunder genskabelse af et mere naturligt vandspejlsniveau.

Ådalenes kulturmiljøer er især sårbare overfor yderligere forfald og funktionstømning (møllerne, Kattinge Værk), tilgroning som følge af manglende pleje, samt etablering af vådområder der indebærer at engene ikke længere vil kunne græsses og derfor gror til. Endvidere er miljøerne sårbare overfor skovtilplant-ning på de åbne strækninger, der vil sløre den historiske sammenhæng mellem bebyggelsen og ådalens ressourcer (ådalens enge og skrænter). Hele området er sårbart over for større tekniske anlæg, der vil forstyrre opfattelsen af i de kulturhistorisk rige ådalslandskaber.

Virkemidler

Der skal fastsættes retningslinier, der tager højde for de beskyttelseshensyn, som er beskrevet ovenfor: F.eks. at der ikke kan ske byudvikling i og omkring de værdifulde landsbyer, der slører sammenhængen mellem bebyggelsen og ådalens ressourcer, at de gamle vejanlæg bibeholdes i deres nuværende udformning, og at skovrejsning ikke er tilladt.

Herudover findes der en vifte af virkemidler, som kan bringes i anvendelse:

• Målrettet landzoneadministration med henblik på at undgå opførelse af bebyggelse eller etablering af tekniske anlæg, der vil virke forstyrrende på indtrykket af de værdifulde kulturmiljøer.

• Udarbejdelse af en forvaltningsplan for ådalene, som kan danne grundlag for vandindvindings- planer, naturgenopretning, bygningsrestaurering, etablering af stianlæg mv.

• Gennemførelse af et naturforvaltningsprojekt med henblik på renovering og formidling af vandløbs- systemets anlæg med huse, mølleindustri, stemmeværker, mølledamme mv.

• Formidlingen af ådalenes kulturmiljøværdier gennem etablering af et sammenhængende stianlæg langs dalsænkningen, der passerer de kulturhistorisk mest interessante områder, samt udarbejdelse af oplysningsmateriale og skiltning, der formidler kulturmiljøernes historie.

Det er vigtigt, at der som led i udarbejdelsen af en evt. forvaltningsplan mv. etableres et tæt samarbejde med de berørte kommuner og lodsejere samt de kulturhistoriske museer.

Kort over Ådalens kulturmiljøer - Hulemølle Å, Kornerup Å og Lejre Å

Gershøj er en af de få nogenlunde bevarede kystmiljøer ved Roskilde Fjord, med fiskerihavn, færgebro og færgekro. Tidligere fungerede stedet som udskibningshavn for bl.a. hovedgården Krabbesholm. Færgebroen blev anlagt i 1857, hvorfra der var forbindelse til Roskilde, og i dag indgår anløbsbroen som en del af fiskerihavnen. Det tidligere erhvervsfiskeri på fjorden er erstattet af fritidsfiskeri, ligesom havnen er udgangspunkt for en ikke ubetydelig strandjagt fra skydepramme. Der er i dag turistsejlads på fjorden med anløb til Gershøj havn og mulighed for besøg på færgekroen. Nærmest havnen findes -- udover den ombyggede kro -- stejleplads, redskabsskure og enkelte mere eller mindre ombyggede småhuse, hvor der har boet fiskere og færgefolk. Landsbykernen, der er forholdsvis velbevaret, består af kirke, præstegård, enkelte gårde og småhuse. En nyere parcelhus- og sommerhusbebyggelse er vokset op omkring Gershøj, der set fra landsiden fremstår som sommerhusområde. Kulturmiljøet vurderes at være af regional betydning og prioriteres middel.

Mål og sårbarhed

Det karakteristiske by- og havnemiljø bør bevares i overensstemmelse med stedets traditioner og beskedne skala, og aktiviteterne knyttet til havnemiljøet bør søges opretholdt. Endvidere bør vejforbindelserne til baglandet, der vidner om den tidligere udskibningsaktivitet, bevares i deres nuværende forløb.

Det er primært miljøet omkring havnen der kan være truet, enten af funktionstømning og forfald (småhuse, redskabsskure og evt. kroen), eller en mere intensiv udnyttelse til rekreative formål, hvilket vil fortrænge det sårbare og beskedne fiskermiljø og stedets identitetsværdi. Endvidere kan nybyggeri, ombygninger og moderniseringer true landbykernens bevaringsværdige bygninger.

Virkemidler

Der skal fastsættes retningslinier, der tager højde for de beskyttelseshensyn, som er beskrevet ovenfor: F.eks. retningslinier, der på den ene side sætter grænser for områdets udvikling, så kulturmiljøet bevares, f.eks. at der ikke kan foretages væsentlige udvidelser af havnen, men på den anden side giver mulighed for aktiviteter, der sikrer at miljøet ikke forfalder.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der etableres et konstruktivt samarbejde mellem de amtslige og kommunale myndigheder, og mellem myndigheder og den personkreds, hvis aktiviteter er en forudsætning for miljøets bevaring og videreudvikling. F.eks. ved at der i et samarbejde mellem amtet, kommunen, de lokale og turisterhvervene i området, udvikles en småskala "blå turisme", der tager udgangspunkt i Gershøjs nuværende funktioner og kapacitet.

Herudover er der en række virkemidler, som kan bringes i anvendelse:

• Målrettet administration af landzonebestemmel- serne der sikrer, at der ikke opføres bebyggelse eller anlæg, der slører grænsen mellem landsby- kernen og det nordfor liggende åbne landskab.

• Sikre forløbet af de gamle vejføringerne fra baglandet til udskibningsstedet gennem admini- strationen af naturbeskyttelseslovens godkendel- sesordning for vejanlæg.

• Udpegning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i kommuneplanlægningen, og evt. en opfølgende bevarende lokalplan. Herved kan udviklingen styres, og der kan ydes tilskud til bevaringen af disse bygninger og bymiljøer.

Amtsrådet kan endvidere, i et samarbejde med kommunen, gennem information om områdets historie som udskibningshavn, færgehavn og senere erhvervsfiskehavn, medvirke til at formidle byens kulturmiljøværdier til husejere og andre brugere af kulturmiljøet.

Kort over Kystmiljø med landsby, fiskerleje og færgehavn -- Gershøj ved Roskilde Fjord

[Forside][Indhold][Forrige]