Vadehavet  -ind i næste årtusinde Forord Om vadehavsplanen Vadehavsplanens indhold Vadehavsplanens betydning i fremtiden    Aktiviteter    Landbrug    Fiskeri    Friluftsliv    Jagt    Forurening    Kystsikring    Tekniske anlæg    Sejlrender og skibsfart    Flyvning og militære aktiviteter Nye undersøgelser

Vadehavsplanens betydning i fremtiden

Aktiviteter

Vadehavsplanen lægger de overordnede rammer for udviklingen inden for så forskellige områder som erhvervsliv og friluftsaktiviteter, kystsikring og sandindvinding, forurening og tekniske anlæg.

Der er kun i få tilfælde taget detaljerede beslutninger i planen. Alligevel er det muligt at give et bud på, hvad planen kan komme til at betyde for de mennesker, som bruger vadehavsområdet.

Landbrug

Marsken er dannet af tidevand og stormfloder. Dannelsen begyndte i læ af ø-kæden for omkring 3.000 år siden fra Holland i syd til Tyskland og Danmark i nord. På grund af det store indhold af næringsstoffer, som havet har aflejret sammen med ler og sand, er marskjorden (klægen) meget frugtbar.

For omkring 1.000 år siden blev de første diger bygget i det hollandske vadehav. Med bygning af diger blev systematisk afvanding og opdyrkning af marsken mulig. Alligevel har det traditionelle billede med vedvarende græsning og høslæt været dominerende mange steder op til vore dage.

I det danske vadehavsområde blev det første havdige bygget i Tøndermarsken i 1556. De øvrige havdiger er opført i dette århundrede. Det nyeste - Det fremskudte Dige ved Højer - blev indviet i 1981.

Digerne gjorde det muligt at afvande
og opdyrke marsken samtidig med,
at det skabte større sikkerhed for
befolkningen

Miljøvenlig drift

EU's støtteordninger til miljøvenligt landbrug er for tiden et af de bedste midler til at opfylde Vadehavsplanens målsætninger om et landbrug, der tager store hensyn til marskens natur- og kulturværdier.

Landmændene kan benytte ordningerne i de „Særligt Følsomme Landbrugsområder", som er udpeget af og administreres af amterne. I marsken bag digerne kan man søge tilskud til vedvarende græs med nedsat eller ophørt gødskning, brug af naturgødning og hævning af vandstanden. På strandenge, som ikke ligger foran havdiger, kan der søges tilskud til at bevare eller genindføre græsningen - uden gødskning og brug af pesticider. Støtteordningerne er frivillige, og kontrakter kan indgås med amterne for 5 eller 20 år.

Støtteordninger til miljøvenligt landbrug har eksisteret i 10 år, og de har ændret sig meget i løbet af deres korte levetid. Reglerne kan være vanskelige at overskue, og en del landmænd er usikre på, om fremtidens krav til landbruget er økonomisk foreneligt med de miljøvenlige driftsformer. Alligevel er interessen for ordningerne stigende.

Genopretning af naturen

Myndighederne har de senere år brugt mange penge til at forbedre vandløbene ved at nedlægge spærringer og gendanne naturlige slyngninger. Der er desuden foretaget rydning af hederne på Fanø og Rømø og genindført græsning med får og kreaturer på strandengene på øerne og langs Ho Bugt. Alt sammen med lodsejernes positive medvirken.

Brugen af miljøstøtteordninger og penge til genopretning af naturen er væsentlige instrumenter i gennemførelsen af Vadehavsplanens bestemmelser.

Naturbeskyttelsesloven

Mange udyrkede arealer i vadehavsområdet er sikret ved hjælp af Naturbeskyttelsesloven. Amterne kan blandt andet sige nej til opdyrkning og til anvendelse af kunstgødning og pesticider, hvis de ikke har været anvendt tidligere på arealerne.

Arbejdet med at registrere og vurdere de arealer, som er omfattet af de generelle bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven (§ 3), vil blive videreført i løbet af 1999, uafhængigt af Vadehavsplanens gennemførelse.

Vadehavsplanens forbud mod brug af kunstgødning og pesticider på strandengene kan gennemføres ved en ændring af Naturbeskyttelsesloven eller ved frivillige aftaler med landmændene.

Stop for brug af kunstgødning på strandenge
er et vigtigt ønske i Vadehavsplanen.
Her køres flydende kunstgødning ud

Naturgenopretning i Varde Å-dal

Landbruget og myndighederne har indledt et fælles projekt, som skal genskabe de våde enge langs Varde Å og i den nordlige del af Ho Bugt.

I 1960'erne havde områderne et rigt og varieret plante- og dyreliv; men i løbet af 1970'erne og 1980'erne forsvandt de fleste vilde planter og fugle som følge af afvanding og kraftig gødskning i forbindelse med omlægning til produktion af græspiller.

Naturgenopretningsprojektet, som blev iværksat i 1996, skal løbe over 20 år, og der er afsat 80 mill. kr til formålet.

Højere vandstand i Margrethe-Kog 

Siden slutningen af 1980'erne har man hævet vandstanden gennem bevanding på store dele af de 500 ha, som staten udlejer til græsning i den sydlige del af Margrethe-Kog. Siden 1982 har det været forbudt at bruge sprøjtemidler.

Et resultat af den ændrede drift er bedre betingelser for rastende og ynglende vandfugle. Bestanden af stor kobbersneppe, vibe og rødben er nu atter i fremgang.

Ændringerne i Margrethe-Kog er gennemført, uden at forpagterne har fået ringere udbytte. Staten vil fremover forsøge at leje græsningen ud til økologiske landmænd.

Opstemmning af vand i Ny Frederikskog - nabokogen til Margrethe-Kog	En højere vandstand på engene er til gavn for yngle- og vadefugle blandt andet stor kobbersneppe

Fiskeri

Fiskeriet har altid været en del af kystbeboerens hverdag. I dag koncentrerer erhvervsfiskeriet sig især om fangst af muslinger i Vadehavet og fiskeri af rejer i farvandet vest for øerne. Fritidsfiskeriet efter fladfisk og ål i Vadehavet samt ørreder og laks i åerne er ligeledes en vigtig aktivitet for mange mennesker.

Vadehavsplanen har til hensigt at beskytte og fremme udbredelsen af de naturlige forekomster af blå- og hjertemuslinger. Planen indeholder ikke bestemmelser for rejefiskeriet eller for fritids- og lystfiskeriet.

Blåmuslinger

Indtil midten af 1980'erne fiskede man omkring 2.000 tons blåmuslinger om året, og fiskeriet i det danske vadehav var ikke reguleret. På grund af stigende efterspørgsel steg fiskeriet til omkring 20.000 tons om året i 1984-86. Bestandene kunne ikke tåle et så stort fiskeri, og bankerne blev kraftigt reduceret eller forsvandt helt. Fugle, som lever af muslinger, fik forringede fødemuligheder, ligesom fiskeriet blev ødelagt i en årrække.

Fiskeri efter blåmuslinger er i dag tilladt i Ho Bugt (Hjerting Løb), Knude Dyb tidevandsområde og den nordlige del af Lister Dyb tidevandsområde. Det svarer til 54% af det danske vadehav, og der kan skrabes såvel på vader som i tidevandsrender. Der gives højst fem licenser, og fangstmængderne fastlægges hvert år ud fra en vurdering af bestanden. Siden slutningen af 1980'erne har fiskerne kunnet fiske ca. 5.000 tons om året.

I Holland og Tyskland har „dyrkning" af blåmuslinger på kulturbanker i vidt omfang erstattet det traditionelle fiskeri. Kulturbanker anlægges med muslingeyngel fisket på naturlige banker. Kulturbankerne dækker i dag 10.500 ha, fortrinsvis i Holland. Der er sket en indskrænkning af arealet i de senere år, og man vil for eksempel i Schleswig-Holstein reducere arealet fra 2.750 ha i dag til 2.000 ha i 2006.

I den danske del af Vadehavet foretages ingen dyrkning af blåmuslinger.

Hjertemuslinger

Erhvervsfiskeriet blev indledt i Holland i 1960'erne, i Tyskland i 1970'erne og i Danmark i 1980'erne. I 1997 blev der udstedt 36 licenser i Holland, mens der kun blev givet én licens i henholdsvis Danmark og Tyskland.

Fiskeri efter hjertemuslinger kan foregå i afgrænsede områder langs nordsiden af Fanø og på den sydlige del af Langli Sand. Trafikministeriet kan desuden give tilladelse til fiskeri inden for Esbjerg Havns søområde. Der må fiskes i august samt fra november til marts - og kun i dagtimerne. Kvoten fastlægges hvert år ud fra en vurdering af bestanden og har i de senere år været op til 3.000 tons.

Østers

Tidligere var østers udbredt i store dele af Vadehavet. Fra 1662 tilhørte retten til østersfangst i den danske del af Vadehavet grevskabet Schackenborg ved kongeligt privilegium. I 1830'erne dækkede østersbankerne godt 9 ha, men er nu helt forsvundet. I dag findes de eneste østers i Vadehavet på kulturbanker med importerede og udsatte stillehavsøsters ved den tyske ø Sild.

Hesterejer

Fiskeriet efter hesterejer foregår i dag med ca. 370 både, heraf 90 fra Holland, 240 fra Tyskland og 40 fra Danmark. I 1995 blev der fisket i alt ca. 15.000 tons rejer.

Muslingeskraber på arbejde i Vadehavet

Friluftsliv

Udviklingen efter 2. verdenskrig satte for alvor skub i turismen og i den rekreative benyttelse af Vadehavet. Førhen traf man kun de fastboende i vadehavsområdet og få badegæster på strandene. I dag kommer der tusindvis af besøgende, som ønsker at opleve naturen og kulturlandskabet.

Vadehavsplanen opstiller rammer for, hvordan den rekreative benyttelse bør ske. Vadehavet skal fortsat kunne benyttes til fritidsformål, men det skal ske uden at forstyrre mere end højst nødvendigt. Der skal være områder, blandt andet vigtige lokaliteter for fugle og sæler, uden rekreative aktiviteter, og færdslen skal reguleres i andre, særligt følsomme områder.

Visse områder i det danske vadehavsområde er lukket for færdsel, for eksempel mellem Langli og Skallingen og langs Rømødæmningen.

Brug af jet- og vandski og sejlads med vandscootere er ikke tilladt, og der må ikke sejles hurtigere end 10 knob uden for afmærkede render og dyb.

Der er afmærket områder, hvor windsurfing kan finde sted.

Lystbådehavnenes kapacitet er fastlagt i amternes regionplaner.

Den rekreative benyttelse af vadehavsområdet foregår først og fremmest på strandene, som er en robust naturtype. De største konflikter her opstår som regel mellem de besøgende i deres forskellige aktiviteter.

Biler må i dag køre i visse områder på strandene på Fanø og Rømø. I Holland og Tyskland er bilkørsel på strandene ikke tilladt.

De mest truede fuglearter i vadehavsområdet - blandt andet hvidbrystet præstekrave og dværgterne - yngler på stranden i mindre kolonier på Fanø og Rømø. Færdsel til fods i nærheden af fuglenes ynglesteder er flere steder reguleret. Løse hunde må ikke medtages på danske strande om sommeren. Hunde må ikke medtages på Skallingen, Langli, Helmsodde på Rømø, uanset om de er i snor.

Klitter er - modsat strande - følsomme overfor kørsel og anden slitage.

Drager over stranden på Fanø	Det er en stor udfordring  både at sikre friluftsliv og naturværdier
Dværgternen forstyrres let i sit yngleområde

Jagt

Udbytte fra jagt indgik førhen i kystbeboerens husholdning på lige fod med afgrøder fra landbruget samt fisk og skaldyr fra havet. I dag er jagt en fritidsbeskæftigelse fortrinsvis for lokale beboere, men der kommer desuden jægere fra andre egne af landet.

Det øgede jagttryk gjorde det nødvendigt at udlægge hele det danske vadehav som vildtreservat i 1979 med områder uden jagt. Ordningen supplerede to ældre vildtreservater fra 1936 i Albuebugten ved Fanø og i Lister Dyb tidevandsområde omkring Jordsand. Reservatordningen tager hensyn til dyrelivets behov for uforstyrrede levesteder.

På ministerkonferencen i 1991 blev det besluttet, at al jagt på trækfugle i Vadehavet skulle ophøre. En række organisationer i Danmark fik imidlertid overbevist de tre landes ministre om, at en vis jagt godt kunne forenes med Vadehavets status som international fuglelokalitet. At der i Vadehavsplanen fortsat er plads til jagt i Vadehavet, skyldes ikke mindst denne indsats.

Forurening

De tyske floder Rhinen, Elben, Weser, Ems og den hollandske flod Ijssel udleder hvert år 60 km³ forurenet vand til Vadehavet. Med floder og åer tilføres giftige tungmetaller, pesticider og PCB'er samt store mængder af næringsstofferne kvælstof og fosfor.

På grund af strømforholdene i Nordsøen tilføres Vadehavet desuden skadelige stoffer fra aktiviteter i Storbritannien og fra selve Nordsøen - blandt andet olie. Vadehavets miljø er desuden påvirket af forurening fra luften, som fortrinsvis kommer fra de store industriområder i Nordvest- og Centraleuropa.

Vadehavsplanen har som mål, at Vadehavet skal være upåvirket af forurening. Der er tegn på, at det går den rigtige vej. I de sidste tyve år er flodernes tilførsel af giftstoffer mindsket, og mængderne af fosfor - og til dels kvælstof - begyndte at falde i slutningen af 1980'erne. Derimod er olieforureningen fra skibsfarten stadig et stort problem.

De tre lande er enige om, at den totale udledning af næringsstoffer i vadehavsområdet fortsat skal reduceres væsentligt. Internationale aftaler og bestemmelser, som pålægger alle lande omkring Nordsøen og inden for EU at mindske tilførslen af gift- og næringsstoffer til havet, skal gennemføres konsekvent; herunder skal rensningsanlæg i Nordsøens og Vadehavets bagland udstyres med faciliteter til at fjerne næringsstofferne.

Ministrene er desuden enige om at mindske tilførslen af farlige stoffer og olie. Dels skal der gøres mere for at overvåge og retsforfølge rederier og kaptajner, som foretager ulovlige udledninger, dels skal havnene i vadehavsområdet indrette brugervenlige faciliteter til at modtage olierester, affald og lignende fra skibene.

Det er aftalt at opbygge en fælles varsling for skibe, der sejler med farlige stoffer langs Vadehavet i Holland og Tyskland. Der er desuden lagt op til at indføre skærpede krav til efterforskning og indvinding af gas og olie i vadehavsområdet. Denne aktivitet foregår kun i den hollandske og tyske del af Vadehavet.

Kystsikring

Vadehavsplanen indebærer, at der i fremtiden skal tages større hensyn til naturen, når der gennemføres sikring af kysten i vadehavsområdet. De naturlige processer skal fremmes så meget som muligt, men det skal ske uden risiko for befolkningens sikkerhed.

Det er i princippet ikke længere tilladt at bygge nye havdiger i vadehavsområdet.

Forstærkning af de nuværende diger skal først og fremmest foregå på landsiden. Klægen skal graves i baglandet. Kun i nødsituationer - eller i de tilfælde, hvor der ikke er adgang til klæg på anden måde - kan der graves foran digerne.

Ved kystsikring skal tab af tidevandsflader, strandenge og klitter gøres så lille som mulig. Dæmpning af sandflugt i de yderste klitrækker vil kun blive gennemført i begrænset omfang, for eksempel i turistområder.

I beskyttelsesområdet må indvinding af sand kun finde sted, hvis der er tale om oprensning fra sejlrender og i særlige tilfælde til kystsikring. Indvinding af sand eller andre lignende råstoffer kræver myndighedernes tilladelse. Dog er optagning af sand til privat brug tilladt for lokale beboere.

I Danmark oppumpes store mængder sand i forbindelse med vedligeholdelsen af sejlrenden i Grådyb. En del af sandet anvendes til at sikre kysten ud for Skallingen og Fanø. Den mangeårige kystsikring langs Rømødæmningen er afviklet inden for de seneste år.

Der må ikke bygges nye havdiger,
men de gamle må forstærkes 


Digesøen øst for Esbjerg er skabt i 1993-1994
ved gravning af klæg til at forstærke Darum-
Tjæreborg diget og kysten nord for Esbjerg.
Søen er blevet et værdifuldt fristed
for fugle, blandt andet klyde 

Tekniske anlæg

Ifølge Vadehavsplanen vil man tilstræbe, at området friholdes for industri, elmaster og andre tekniske anlæg, der har langvarige påvirkninger på naturen og kan skæmme landskabet. Dette gælder også for udvidelser eller større ændringer af havne.

I beskyttelsesområdet kan der således ikke gives tilladelse til disse ændringer samt til anlæg af nye havne, industrianlæg og lignende - med mindre de har meget væsentlig samfundsmæssig betydning, og der ikke kan findes andre løsninger.

Eventuelle tilladelser til nye tekniske anlæg skal miljøvurderes efter EU's VVM-direktiv. Det sikrer, at de natur- og miljømæssige konsekvenser bliver grundigt undersøgt, før der tages beslutning, og at beboerne får lejlighed til at udtale sig om projekterne.

Der må ikke opstilles vindmøller i beskyttelsesområdet. Uden for beskyttelsesområdet kan det tillades, hvis møllerne ikke påvirker vigtige økologiske og landskabelige værdier.

Ledninger, der forsyner øerne med gas, vand, el og lignende samt rørledninger til transport af naturgas og råolie skal anlægges, så de påvirker Vadehavet mindst muligt. 

Tekniske anlæg i Esbjerg

Sejlrender og skibsfart

Ifølge Vadehavsplanen kan der i princippet ikke anlægges nye sejlrender i Vadehavet, med mindre de nuværende er ved at forsvinde.

Oprensning skal udføres på en sådan måde, at påvirkningen af den naturlige transport af materiale mellem vader og det åbne hav begrænses mest muligt. Sejlrender, der krydser vandskel mellem fastlandet og øerne, må ikke oprenses. Dette gælder også for sejlrender, der kun eksisterer i kraft af den naturlige dynamik.

Oprensning af materiale fra havnene skal klappes i robuste områder og på tidspunkter, hvor risikoen for at påvirke miljøet er mindst. Materiale forurenet over et vist niveau skal placeres på land. Tilladelser i Danmark gives af amterne, som i et vist omfang accepterer klapning i Vadehavet ud for Havneby og Esbjerg samt vest for Fanø.

Den erhvervsmæssige sejlads er begrænset til de afmærkede ruter til Esbjerg, Nordby på Fanø og Havneby på Rømø, hvor der kan indføres begrænsninger i hastigheden, hvis det skønnes nødvendigt.

Sejlads med luftpude- og hydrofoilbåde skal fortsat begrænses. I Tyskland og Holland kan sejlads tillades i udpegede sejlrender. I Danmark vil der blive foretaget en miljøvurdering (VVM), før der eventuelt gives tilladelse. Tilladelse vil kun blive givet, hvis sejladsen ikke er i konflikt med beskyttelsen af området.

Havneby på Rømø

Flyvning og militære aktiviteter

I Vadehavsplanen er det aftalt, at der ikke må bygges nye lufthavne i vadehavsområdet, og udvidelser af de eksisterende lufthavne og flyvepladser må kun ske af hensyn til flysikkerheden.

Det er desuden aftalt, at flyvehøjden for civile fly skal være over 450-600 meter. Af hensyn til sikkerheden kan man dog give tilladelse til flyvning i lavere højde, for eksempel i særlige korridorer.

Reklameflyvning er i princippet ikke tilladt, og helikopterflyvning skal foregå, så fugle og sæler forstyrres mindst muligt. Brug af ultralette fly er kun tilladt i forbindelse med videnskabelige undersøgelser og tilsyn.

Forstyrrelse fra militære aktiviteter, herunder skydning og flyvning, er allerede reduceret en del i vadehavsområdet. Mulighederne for yderligere reduktioner skal løbende undersøges, for eksempel nedsættelse af antallet af flyvninger. Nedlagte skydeområder bør udlægges som beskyttede naturområder. I de senere år er skydeområder i Holland og Tyskland blevet lukket.