|
Vadehavet -ind i næste årtusinde
Forord
Om vadehavsplanen
Vadehavsplanens indhold
|
 |
 |
Om vadehavsplanen
Mange brugere
Vadehavet er Danmarks største vådområde. Det samlede vadehavsområde udgør 13.500 km2, hvoraf ca. 10% ligger i Danmark.
Hvert år passerer 10-12 millioner vandfugle gennem vadehavsområdet for at søge føde og raste under trækket, og et stort antal bliver her for at yngle. Mange af de fisk, som ender på middagsbordet, vokser op i Vadehavet. Vadehavet er desuden et vigtigt levested for sæler og marsvin.
Dette fladvandede kystlandskab med tidevandsflader, marsk og øer har gennem århundreder været benyttet af mennesker. Landbrug, fiskeri, jagt, søfart og handel har haft stor betydning, og i tidens løb er der opstået karakteristiske kulturmiljøer og landskaber, som er værd at bevare.
Benyttelsen af vadehavsområdet ændrer sig hele tiden - på godt og ondt. Landbrug og fiskeri bliver år for år mere effektiviseret, og den rekreative benyttelse har været stærkt stigende.
Mange mennesker, ofte med vidt forskellige interesser, gør krav på at benytte området. Udviklingen har gjort det nødvendigt med en samlet plan for, hvordan brugernes interesser kan tilgodeses, samtidig med at naturen, miljøet og kulturværdierne sikres for eftertiden.
Fugleflokke på vaderne |
Vandretur i Vadehavet |
Fælles område - fælles plan
Vadehavsområdet er fælles med Tyskland og Holland. Derfor er det vigtigt, at landene samarbejder om at koordinere forvaltningen af området.
Forhandlingerne mellem de tre lande blev indledt i 1970'erne, og i 1982 kunne miljømini-strene underskrive en fælles erklæring om at beskytte Vadehavet. Siden har der været afholdt flere ministerkonferencer, og vadehavsområdet har flere gange været til debat blandt borgere og myndigheder.
Den seneste ministerkonference blev afholdt i den tyske by Stade i oktober 1997. På det tidspunkt var samarbejdet nået så langt, at miljøministrene kunne vedtage Den trilaterale Vadehavsplan, også kaldet Vadehavsplanen.
 |
 |
|
Marskgård på
værft i Tøndermarsken |
Ribe Domkirke ses milevidt i det flade marskland |
Politisk aftale
Vadehavsplanen er en politisk aftale med fælles målsætninger og retningslinier. Planen har ingen direkte gyldighed for den enkelte borger, men får stor betydning, når den indarbejdes i nationale love eller bekendtgørelser. Planen udstikker desuden rammerne for den fysiske planlægning og vil blive brugt i konkrete sager, der vedrører vadehavsområdet.
Som eksempel kan ønsket om at regulere jagt og færdsel ses i den seneste danske bekendtgørelse fra 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet.
Målet om at beskytte områdets plante- og dyreliv har betydet, at store arealer i alle tre lande er udpeget som Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og som EF-habitatområder, fremover benævnt internationale naturbeskyttelsesområder.
Demonstration mod vadehavsplanen ved
Rømødæmningen grundlovsdag 1996
Benyttelse og beskyttelse
De tre lande har besluttet, at de vil fremme de naturlige processer, som er grundlaget for vadehavsområdets natur og de kulturhistoriske særpræg.
Benyttelsen af vadehavsområdet skal ske bæredygtigt, det vil sige uden at indskrænke levemulighederne for planter og dyr, samtidig med at beskyttelsen ikke fører til forringede levevilkår for lokalbefolkningen. Planen forudsætter desuden, at der ikke må gives køb på beboernes sikkerhed mod havet samt at borgere og interessegrupper inddrages aktivt i planens gennemførelse.
Vadehavsområdet strækker sig fra Varde Å og Ho Bugt i nord til Den Helder i
Holland i syd. Det trilaterale Samarbejdsområde, hvor Vadehavsplanen gælder,
dækker havet ud til 3-sømilegrænsen samt alle kystnære internationale
naturbeskyttelsesområder.
