Retur til Miljø- og Energiministeriets hjemmesideRetur til styrelsens hjemmeside  Skov- og Naturstyrelsen


Vandmiljøplan II
GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER

Forsider af de tre hæfter: Vandmiljøplan II GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER

I februar 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II. Planen ligger i forlængelse af den første Vandmiljøplan fra 1987 og skal sikre, at Danmark overholder sine forpligtelser efter EUs nitratdirektiv.

Nitratdirektivet har til formål at nedbringe og forebygge forureningen af vand med kvælstof, der stammer fra landbruget. Direktivet pålægger Danmark at reducere markbidraget med 100.000 tons kvælstof om året. Vandmiljøplan II indeholder en række initiativer, som skal nedbringe udledningen med i alt 37.000 tons om året.

Denne „kogebog“ vedrører ét af disse initiativer, nemlig genopretningen af 16.000 ha vådområder. De nye vådområder skal reducere udvaskningen af kvælstof med 5.600 tons om året.

Kogebogen er udgivet i tre hæfter. Den er primært skrevet til amterne, som står for den praktiske genopretning af vådområderne. Materialet bygger på 10 års erfaringer med naturgenopretning, og beskriver administrative og tekniske forhold, som man skal være særlig opmærksom på i forbindelse med vådområdeprojekter. Nogle emner kan springes over, især ved meget enkle projekter. Kapitlet om lovgivning i hæfte 1 indeholder velkendt stof, mens kapitlet om detailprojektering i hæfte 3 sandsynligvis er nyt for mange.

Det er Koordinationsudvalgets håb, at kogebogen bliver et nyttigt redskab på vejen mod de nye vådområder.

Hæfternes indhold:

Hæfte 1: Rammer og lovgivning

Hæfte 2: Hydrologi, stofomsætning og opmåling

Hæfte 3: Projektforløb

Kolofon

Hæfte 1 i PDF-format

Hæfte 2 i PDF-format

Hæfte 3 i PDF-format

Skov- og Naturstyrelsen
Denne publikation findes på adressen: http://www.sns.dk/
Copyright (c) Skov- og Naturstyrelsen.


[Top af siden]