Skov- og Naturstyrelsen[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]
Vandmiljøplan II
GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER
Hæfte 3: Projektforløb, afsnit 8-10
Detailprojektering, udbud og anlægsarbejde er de sidste faser i selve etableringen af vådområdet. Aktiviteterne hænger sammen, men behandles af praktiske årsager i selvstændige kapitler.
Detailprojekteringen baseres på forundersøgelsen og de beslutninger, der er truffet på baggrund af denne. Der foretages detaljerede beregninger og planlægning af projektet, inkl. tegninger. Desuden skal man beskrive de tidsmæssige, tekniske og økonomiske forhold, samt gennemgå det lov- og aftalemæssige grundlag for projektet.
I det følgende beskrives detailprojektering med udgangspunkt i større projekter. Ved mindre projekter kan dele af beskrivelsen være uden relevans. Detailprojekteringen varetages ofte af en ekstern rådgiver. En del af opgaven går derfor ud på at planlægge og styre rådgiverens arbejde.
Detailprojekteringens parter er normalt bygherren (finansierende myndighed, amtet) og den projekterende part (amtsmedarbejdere eller ekstern rådgiver). Efter udbud og licitation indgår entreprenøren også som part i projektet (udførende firma).
Det er afgørende, at alle forudsætninger ligger fast før detailprojekteringen. De implicerede parter og myndigheder bør være orienteret og så vidt muligt være afklaret i løbet af forundersøgelsen, for at undgå forsinkelser og ekstra omkostninger.
Detailprojekteringen sættes i gang, når den indledende myndighedsbehandling er overstået. Man skal så vidt muligt have indgået bindende aftaler med lodsejerne. Desuden bør bevillinger og økonomiske rammer være fastlagt.
Før detailprojekteringen gennemgår og vurderer parterne:
Generelle retningslinier for projektering fremgår af Vejdirektoratets anlægsforskrifter.
Formålet med detailprojekteringen er at fremstille en arbejdsbeskrivelse med tegninger og illustrationer over alle væsentlige arbejder. Arbejdsbeskrivelsen danner grundlag for entreprenørernes tilbud og for den tekniske udførelse. Arbejdsbeskrivelsen indføres i udbudsmaterialet, sammen med en beskrivelse af de love og regelsæt, som skal følges.
Mindre og simple projekter kan eventuelt gennemføres uden en fuldstændig detailprojektering, men efter bygherretilsynets retningslinier. Komplicerede projekter med mange anlægskomponenter eller store afvandingsmæssige konsekvenser kræver en grundig gennemgang og udarbejdelse af detaljerede tegninger. Det er vigtigt at tænke sig godt om og få alt med, især hvis der er tale om større indgreb. Aktiviteter, der ikke er forudset og beskrevet, før maskinerne går i gang, kan være dyre at udføre som ekstraarbejde.
Projekteringsprocessen består i:
Det er praktisk at fremstille udbudsmaterialet sideløbende med detailprojekteringen.
Bygherren skal tidligt udarbejde en tidsplan for projektets gennemførelse. Et eksempel er vist i figur 21. Ved planlægningen er det vigtigt at tage hensyn til årstider. Erfaringsmæssigt er det bedst at gennemføre detailprojekteringen i løbet af efteråret og de første vintermåneder, udbudsrunden i den sene vinter og opstarten i marken omkring april. Det er normalt bedst at arbejde i marken fra april til november, hvor der er mindst nedbør. Dog kan grundvandet stadig stå højt nogle steder i april.
Entreprenøren skal kunne arbejde kontinuerligt på opgaven. Normalt undgår man at sætte større jordarbejder igang om efteråret. Hvis arbejdet trækker ud, kan det give ekstraudgifter til vinterforanstaltninger og forsinkelser på grund af frost. Dog kan frost være en fordel ved færdsel med tunge køretøjer på blødbund.
Figur 21. Eksempel på tidsplan for detailprojektering, udbud og anlæg.
Det kan være nødvendigt at supplere med opmålinger eller mere grundige undersøgelser i forbindelse med detailprojekteringen, hvis der ikke er fremskaffet tilstrækkelige oplysninger ved forundersøgelsen.
Det kan betale sig at gennemføre en ny besigtigelse, før der træffes endelig beslutning om valg af løsning. De projekterende bør altid have en god fornemmelse af projektområdet.
Der indhentes detailoplysninger om ledninger og anlæg. De eksisterende anlæg indtegnes på særskilte projektplaner med angivelse af ledningsejere.
Det bør stilles krav om, at entreprenøren inden opstart af f.eks. gravearbejder selv tager kontakt til ledningsejerne. Ledningsejerne har pligt til at påvise placeringen af deres ledninger efter anmodning fra entreprenøren.
Det kan være nødvendigt at omlægge eller ændre tekniske anlæg. Omkostningerne skal i de fleste tilfælde betales af projektet. Eksisterende ledningsanlæg kan være anlagt efter „gæsteprincippet". Det betyder, at anlæggenes ejere eventuelt selv skal gennemføre omlægningen efter krav fra lodsejeren (eksempelvis vejmyndigheden).
Man må ikke hindre færdsel til og fra beboelser i forbindelse med projektering eller udførsel af anlægsarbejdet. Især skal udrykningskøretøjer til enhver tid kunne bruge de normale adgangsveje. Beboerne må ikke afskæres fra forsyningsledninger (vand, spildevand, el, telefon, fjernvarme m.v.), uden at der kompenseres for dette i arbejdsperioden.
Der kan være behov for at gennemføre mere grundige geotekniske undersøgelser, for eksempel hvis der skal opføres nye anlæg med fundering.
Det er vigtigt at udnytte de eksisterende landskabsformer. Generelt skal man undgå større jordarbejder. Bortkørsel eller import af jord udefra kan kræve analyser af stofindholdet. Det er ligeledes dyrt og tidsrøvende. Ud fra en teknisk og økonomisk vurdering kan det sjældent forsvares at udgrave en ny sø. Vandflader etableres bedst ved at afbryde dræn, evt. suppleret med mindre opstemninger.
Opgravet blødbund brænder hurtigt sammen og medfører store sætninger. Derfor er materialet dårligt at genbruge til diger og andre anlæg, som skal holde længe. I givet fald skal anlæggene etableres med overhøjde. Opgravet blødbund er bedre til øer, holme og mudderflader langs søbredder, hvor sætninger kan tolereres.
Normalt kræver jordarbejder i blødbundsområder specialudstyr som swamp-dozere og forstærkning af undergrunden med svellebroer eller stålplader. Det gør blødbundsarbejder dyrere end arbejder i bæredygtig råjord.
Diger ser unaturlige ud, hvis de har for stejle sider. Generelt bør sideanlæg ikke være stejlere end 1:5. Diger skal være meget flade ud mod vandet, så man undgår erosion. Særligt udsatte bredpartier erosionssikres med faskiner.
I områder med højt grundvand kan det være nødvendigt at dræne før anlægsarbejdet. Man kan etablere midlertidige grøfter og aflede eller bortpumpe vandet til et nærliggende vandløb. Udpumpning af drænvand må ikke føre til sedimentation i vandløb til skade for plante- og dyrelivet. Vær opmærksom på, om der er indhentet de nødvendige tilladelser fra vandløbsmyndigheden.
Af øvrige jordarbejder kan nævnes etablering af særlige bredstrækninger med det formål at tiltrække bestemte fuglearter, eller rævesikre øer. Normalt vil ræve ikke forcere vandområder med dybder på mere end 0,5-0,6 meter.
Større træer kan eventuelt bevares. Rødel klarer sig godt ved øget vandstand, mens birketræer normalt kun overlever i kort tid, hvis rodnettet kommer under vand. Ved fuglesøer bør man undgå store træer, der fungerer som observationsposter for krager.
Ved anlæg af søer kan man placere midlertidige køreveje under den planlagte vandlinie, så man ikke behøver at sløjfe vejene efter brugen.
Af landskabelige hensyn må jordarbejder over vandlinien ikke udføres i rette linier eller i regelmæssige geometriske former. Søbredder bør følge det naturlige terræn, og diger skal indpasses så naturligt som muligt.
Hvis hævning af vandspejlet påvirker et vandløb med ringe længdefald, kan det føre til opstuvning langt oppe i systemet. Der skal tages højde for dette i forbindelse med detailprojekteringen. Det kan blive dyrt at afværge følgerne af opstuvning, især i områder med bebyggelse.
Der skal rettes henvendelse til vandløbsmyndigheden, hvis et vandløb skal omlægges eller ændres - også ved midlertidige indgreb. Etablering af sandfang nedstrøms den strækning, som skal ændres, gør det muligt at opsamle og fjerne gravemateriale, som føres med strømmen.
Ved genopretning af større vådområder eller søer vil der normalt være behov for anlæg, som kan regulere vandstanden. Generelt skal man etablere åbne konstruktioner, der ikke så let blokeres, for eksempel af plantedele. Etablering af stryg er ofte en god løsning. Faldet skal være så svagt, at vanddyr kan passere. Det ser bedst ud og kræver mindst gravearbejde, hvis lejet følger det naturlige terræn fremfor en ret linie.
Ved genetablering af slyngninger i vandløb skal der tages hensyn til vandføringen, når man beregner størrelsen og placeringen af de nye meandre. Kanaler og vandløb kan sikres mod erosion med sten, faskiner eller måtter af naturmaterialer, indtil vegetationen har fået rodfæste.
Normalt er det ikke acceptabelt at etablere større bygværker i vandløb, fordi den slags anlæg sjældent kan passeres af fisk og andre vandløbsdyr. Overfaldsbygværker bør kun anvendes til opstemning i grøfter.
Det kan være nødvendigt at opveje gener og skader som følge af vandstandshævningen og anlægsaktiviteterne.
Kun få ledninger tåler permanent vanddække. Derfor kan det komme på tale at omlægge ledninger, der krydser de lave dele af projektområdet. Omlægningen skal ske i samråd med ledningsejeren. Tilførsler af spildevand, som ikke må ende i det genoprettede område, og dræn med risiko for tilbagestuvning føres uden om projektområdet. Alternativt kan ledningerne omlægges til tætte rør med ballast.
Normalt kan opstuvning omkring ejendomme ikke accepteres. Ældre, nedgravede olietanke er sjældent opdriftssikre og kan kræve omlægning ved hævet vandspejl. Der kan eventuelt etableres omfangsdræn omkring udsatte ejendomme og anlæg, men dette bør så vidt muligt undgås.
Projektet må ikke forhindre adgang til at vedligeholde højspændingsanlæg, og man skal sikre sig, at masternes fundamenter kan klare øget vandstand. Det er normalt dyrt at omlægge højspændingsanlæg. Derfor bør projektet udformes, så man undgår dette.
Det kan være relevant at etablere stier, fugletårne, parkeringspladser o.l. Rekreative anlæg kan dog ikke finansieres af midler fra Vandmiljøplan II.
Normalt skal man undgå nye anlæg i forbindelse med genopretning af vådområder. Det kan dog være nødvendigt at etablere bygværker for at sikre muligheden for regulering af vandspejlshøjde og flow.
Projektet bør udformes, så behovet for fremtidig drift og vedligeholdelse bliver mindst mulig. Man skal undgå pumper, sluser, reguleringskrævende bygværker og andre anlæg med elektriske eller maskinelle installationer, der kræver tilsyn og reparation. Etablering af et bygværk vil ofte kræve en adgangsvej. Udgifter til etablering og vedligeholdelse af vejen skal medregnes, når man træffer endelig beslutning om valg af bygværk.
Udbudsmaterialet beskriver detailprojektet, de planlagte anlægsarbejder og betingelserne for tilbudsgivning. Materialet er retningslinie for entreprenøren, når han udfører arbejdet i marken.
Udbudsmaterialet sendes til det ønskede antal entreprenører, som skal kunne afgive tilbud i konkurrence på samme grundlag.
Det anbefales at basere forholdet mellem entreprenør og bygherre på AB92 „Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed" . Betingelserne er udarbejdet af byggeriets faglige organisationer, og er et upartiske grundlag for begge parter. Fravigelser fra AB92 skal i givet fald være velbegrundede.
Forholdet mellem rådgivere og bygherre baseres tilsvarende på ABR89, evt. med forbehold for kap. 4 vedr. rettigheder til projektresultater.
Et udbudsmateriale består af deldokumenter, der beskriver de forskellige arbejdsopgaver og udførelsen.
Ved små projekter behøver man kun en begrænset beskrivelse af de mest kritiske opgaver. Ved større projekter, der indeholder mange eller komplicerede arbejdsprocesser, eller som berører store arealer eller mange lodsejere, vil der normalt skulle udarbejdes et detaljeret udbudsmateriale.
Mindre projekter kan eventuelt gennemføres af bygherrens egen anlægsafdeling. Men normalt vil der være behov for at samarbejde med en ekstern entreprenør om dele af projektet. Forud for entreringen udarbejdes et udbudsmateriale, der som minimum skal indeholde dokumenterne vist i figur 22.
Udbudsmateriale til store projekter udarbejdes ofte af en rådgiver, ligesom bygherren sjældent vil have bemandingsmæssig kapacitet til at gennemføre projekteringen og tilsyn med anlægsarbejderne.
I figur 23 er vist en oversigt over de dokumenter, der bør tilføjes udbudsmaterialet ved større projekter. De mest omfattende arbejder beskrives selvstændigt med materialespecifikation, retningslinier for udførelsen samt kontrol- og kvalitetskrav. Hvis der ønskes dokumentation for udført arbejde i form af kontrolsedler m.v., skal det fremgå af udbudsmaterialet.
Nogle dokumenter kan eventuelt udgå eller begrænses især ved mindre projekter. Men man skal huske, at der kun er få muligheder for efterfølgende at ændre forhold, som ikke er beskrevet i udbudsmaterialet. Det gælder for eksempel de arbejdsmetoder, som entreprenøren vælger. Ved mindre projekter kan man f.eks. normalt slække på kontrolkravene.
Udbudsmaterialets arbejdsbetingelser struktureres efter arbejdernes karakter og type. Et eksempel på en typisk inddeling er vist i figur 24.
|
Figur 22. Dokumenter i et begrænset udbudsmateriale, som kan benyttes ved små projekter
|
Figur 23. Dokumenter, som bør tilføjes udbudsmaterialet ved større projekter.
|
Figur 24. Strukturering af arbejdsbetingelser.
Sammen med tilbudslisten bør man beskrive afregningsgrundlaget. Det anføres på hvilke betingelser og i hvilket tempo afregningen finder sted. Afregning sker normalt bagud, når arbejderne er gennemført.
Afregning bør først ske, når entreprenøren har afleveret hele arbejdet sammen med eventuel dokumentation for kvalitet m.v. Afregning af større projekter kan ske ved månedlige á contobegæringer. Mindre projekter kan afregnes på én gang eller i rater.
Poster som entreprenørens arbejdsplads afregnes normalt som fast sum, mens målbare arbejder som udgravning eller rørlægning bedre afregnes som enhedspriser. Arbejderne på tilbudslisten summeres i hovedposter, der overføres til en hovedtilbudsliste. Entreprenøren skal anføre den samlede tilbudssum sammen med eventuelle forbehold.
Udbudsmaterialet skal indeholde tidsrammerne for de forskellige arbejder. Man skal normalt angive tidspunkter for projektets samlede opstart og færdiggørelse. Man kan også angive færdiggørelsestidspunkter for delarbejder.
Der kan angives bodsstørrelser for dagbøder, hvis entreprenøren ikke overholder de angivne tidsfrister. Det anbefales, at der ved genopretning af vådområder opereres med rummelige tidsplaner, specielt hvis der planlægges større anlægsarbejder i vandlidende områder.
Ved opstarten bør entreprenøren forlange en detaljeret tidsplan opdelt efter projektets hovedaktiviteter. Tidsplanen bruges ved statusvurderinger undervejs i forløbet.
For at få tilskud til vådområdeprojekter skal man overholde betingelserne for køb af tjenesteydelser og gennemførelse af anlægsarbejder, som er beskrevet i de generelle vilkår for Skov- og Naturstyrelsens udbetaling af tilskud til genopretning af vådområder og køb af puljejord efter Vandmiljøplan II, jvf. bilag 1 i bind 1.
Ifølge AB92 defineres bygherrens udbud som en opfordring til at afgive „tilbud". Det er herved underforstået, at „tilbuddet" skal være bindende for afgiveren iht. aftaleloven. Bygherren skal ved opfordringen følge reglerne i licitationsloven, der finder anvendelse når der afgives tilbud på arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægssektoren.
Det er en forudsætning for tilskud til vådområdeprojekter, at udbudene opfylder krav for statsstøttede projekter som beskrevet i udbudscirkulæret (Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder). Amtets egen anlægsafdeling kan dog uanset bestemmelserne i § 10 selv byde på et vådområdeprojekt sammen med private entreprenører.
Følgende tre udbudsformer i udbudscirkulæret kan benyttes i forbindelse med vådområdeprojekter:
Hvis den samlede anlægsudgift anslås til 400.000 kr. eller derunder, har bygherren lov til at udbyde arbejdet under hånden, dvs. anmode to entreprenører om at afgive tilbud på det pågældende arbejde. Anslås de samlede anlægsudgifter til et beløb over 400.000 kr., skal der holdes enten begrænset eller offentlig licitation på arbejdet, og der kan vælges frit mellem de to udbudsformer.
Ved projekter med en anslået værdi før moms på 5 mio. ECU (ca. 40 mio. DKK) eller derover gælder supplerende regler om tilbudsindhentning fastsat af EU. Reglerne fremgår af EU-direktiver, som kan fås hos Konkurrencestyrelsen samt i By- og Boligministeriet.
Konkurrenceloven hører også med til det regelsæt, som regulerer forhold om udbud og tilbud på bygge- og anlægsområdet. Desuden kan der være andre cirkulærer og bekendtgørelser, som knytter sig specielt til det offentliges bygge- og anlægsvirksomhed. Der henvises til speciallitteratur eller internettet, hvis man ønsker oplysninger om disse regler.
|
Underhåndsbud Underhåndsbud regnes ikke for licitation. Derfor er behandlingen ikke reguleret af licitationsloven. Det betyder, at bygherren har lov til først at indhente et tilbud. Hvis han ikke er tilfreds med dette, kan han bede yderligere et firma om at afgive underhåndsbud. Hvis tilbuddene stadig ikke er tilfredsstillende, skal bygherren kassere dem begge og meddele dette skriftligt til tilbudsgiverne. Herefter kan bygherren kun udvide kredsen af tilbudsgivere ved at afholde offentlig udbud i overensstemmelse med licitationsloven. I forbindelse med vådområdeprojekter skal der altid indhentes to bud, hvoraf det billigste skal vælges. Amtet kan vælge selv at afgive det ene af de to bud. Den anden tilbudsgiver skal dog være gjort opmærksom på at amtet selv vil byde på opgaven. Et sådant bud fra amtet kaldes et kontrolbud. Det materiale, som tilbudsgiverne skal have til rådighed for at afgive tilbud, er det samme, uanset om man vælger underhåndsbud, begrænset eller offentligt udbud. Begrænset udbud Ved begrænset udbud (også kaldet indbudt licitation) beder bygherren en bestemt kreds af entreprenører, som må antages at have erfaring og maskinel til at løse den pågældende opgave, om at give tilbud på arbejdet. Ved begrænset udbud gælder licitationsloven. Der skal indbydes mindst tre og normalt højst fem bydende, og at der skal indkomme mindst to tilbud. Mindst to af de indbudte skal være hjemmehørende uden for det lokale område (det lokale område defineres juridisk som den pågældende kommune, hvor projektet udføres). En bygherre med flere opgaver af samme type må ikke indbyde samme kreds af virksomheder ved de forskellige udbud. Iøvrigt henvises til cirkulærets bestemmelser. Offentlig udbud Ved offentligt udbud annonceres tilbudsindhentningen i dagspressen, og kredsen af bydende kan være så stor, som man ønsker. I perioder, hvor aktiviteten i bygge- og anlægssektoren er lav, kan man forvente, at 20-30 firmaer anmoder om at få tilsendt udbudsmaterialet. Det kan således være forbundet med relativt store udgifter at afholde offentlig licitation. Offentlig udbud sker i henhold til licitationsloven. |
Figur 25. De tre udbudsformer, som er mest relevante i forbindelse med vådområdeprojekter.
Rådgivningsydelser er tjenesteydelser, som ikke er omfattet af licitationsloven. Det er en forudsætning for at opnå tilskud til vådområdeprojekter, at alle køb af tjenesteydelser sker i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære nr. 42 af 1. marts 1994 om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver _ både ved forundersøgelser, detailprojektering og tilsyn.
Det fremgår desuden, at udbudte opgaver skal udliciteres, hvis det igennem udbudet godtgøres, at det alle forhold taget i betragtning er det mest fordelagtige for staten. Offentliggørelse skal ske efter EU-lignende regler ved annoncering i et „afpasset udsnit af landsdækkende og lokale aviser og fagblade". Ifølge cirkulæret kan offentliggørelse kun undlades, hvis det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger eller administration.
Det skal fremgå af annonceringen, om udbyder selv agter at give tilbud på opgaven. Udbyders eget tilbud opfattes som et kontroltilbud, og der er i bilag til cirkulæret særlige regler for udarbejdelsen af et sådant tilbud. Cirkulæret fastlægger også regler for udbudsformen, som enten skal være et offentligt udbud, begrænset udbud eller et udbud efter forhandling. De to førstnævnte er omtalt i afsnittet om entreprenørarbejder. Udbud efter forhandling kan ikke anvendes i forbindelse med vådområdeprojekter.
Ved valg af tilbud skal det laveste tilbud vælges. Derfor er det vigtigt at amtet i udarbejdelse af udbudsmaterialet beskriver den udbudte rådgivningsopgave så præcist som muligt.
Projekteringsopgaver bør ikke indledes, før der er skaffet et tilstrækkeligt grundlag gennem passende forundersøgelser. Det er naturligt at udarbejde et regulært udbudsmateriale for projekteringsopgaverne og anmode rådgivere om fast pris på specificerede ydelser.
Tilsvarende gælder bistand i udførelsesfasen, hvor det er almindeligt, at bygherren lader en rådgiver repræsentere sig over for entreprenøren. Vælger bygherren selv at føre tilsyn med et anlægsarbejde, som er projekteret af en rådgiver, er det nødvendigt, at den pågældende tilsynsførende nøje sætter sig ind i kontraktens bestemmelser, samt det juridiske og tekniske grundlag for opgavens løsning. Det er specielt vigtigt, at den tilsynsførende ikke foreskriver bestemte metoder m.v. ved udførelsen af delarbejder, da dette medfører, at den tilsynsførende får projekteringsansvar. Den tilsynsførendes opgaver i udførelsesfasen kan i øvrigt være mangeartede (byggeledelse, overtilsyn, fagtilsyn, specialydelser). Nærmere beskrivelser af disse opgaver findes i afsnit 10.
I forbindelse med vådområdeprojekter vil det være naturligt at udbyde projektering og tilsyn som en samlet opgave.
Ved udsendelse af udbudsmaterialet skal sted og tidspunkt for afholdelse af licitationen være tydeligt angivet. Ved tvivl kan tilbudsgiverne blive forhindret i at aflevere rettidigt tilbud.
Licitationen afholdes typisk hos bygherren. Den kan også afholdes hos bygherrens rådgiver eller andetsteds. Ved licitationen åbnes de indkomne tilbud i overværelse af de tilbudsgivere, der ønsker at være tilstede. Normalt oplyses den samlede sum for hvert enkelt tilbud samt eventuelle forbehold. Enhedspriser og priser for dele af arbejdet oplyses normalt ikke, medmindre alle tilbudsgivere accepterer det.
Afgørelse om entreprisen afventer en senere vurdering af tilbuddene. Bygherren kan eventuelt vælge at forkaste samtlige tilbud ved skriftlig annullering til tilbudsgiverne. Regler for indhentning af nye tilbyd fremgår af figur 26.
|
Aktuel situation |
Muligheder ved indbudt/offentlig licitation |
Muligheder ved underhåndsbud (2 bud) |
|
Licitation afholdt og annulleret |
Ny licitation kan afholdes straks |
Bud tidligst 3 måneder efter annullering |
|
Licitation afholdt men ikke annulleret |
Ny licitation kan ikke afholdes |
Bud tidligst 6 måneder efter licitationsdagen |
|
2 underhåndsbud indhentet og annulleret |
Licitation kan straks afholdes |
Bud kan tidligst indhentes 3 måneder efter annullering |
|
2 underhåndsbud indhentet, men ikke annulleret |
Licitation kan ikke afholdes |
Bud kan tidligst indhentes 6 måneder efter modtagelse af det sidste underhåndsbud |
Figur 26. Oversigt over regler for indhentning af nye tilbud, jvf. Licitationsloven.
Der bør altid foretages en grundig vurdering af de indkomne tilbud. Der udarbejdes en licitationsrapport, hvor de laveste tilbud gennemgås og sammenlignes.
Licitationsrapporten kan indeholde følgende punkter:
Det er den samlede tilbudssum, der er grundlaget for den økonomiske vurdering. Konstateres sammentællingsfejl, skal tilbudsgiver be- eller afkræfte, om firmaet står ved sit tilbud. En sammentællingsfejl må ikke føre til, at tilbuddet reguleres, så rangordenen mellem tilbuddene ændres.
Alle tilbudsgivere bør underrettes om bygherrens valg af entreprenør.
Der indledes forhandlinger med det valgte firma med det formål at afklare tvivlspunkter, uoverensstemmelser eller forbehold.
Ved konflikter mellem dokumenter i tilbud og udbud bør prioriteringsrækkefølgen fastlægges under kontraheringen. Kan der ikke opnås enighed mellem bygherre og laveste tilbudsgiver, har bygherren ret til at acceptere et andet tilbud. De næste tilbud i rækken må ikke nedsættes i pris og omfang. Det giver begrænsede forhandlingsmuligheder.
Når amtet eller en anden myndighed står som bygherre, skal entreprenøren være gældfri overfor det offentlige, før der kan skrives kontrakt.
Kontrakten udarbejdes normalt i 2 nummererede eksemplarer, der underskrives og opbevares af begge parter.
Kontrakten bør indeholde oplysninger om:
Indgåelse af kontrakt mellem bygherre og entreprenør er normalt forbundet med krav om stempling. Stempelafgiften betales af projektet.
Entreprenøren skal stille sikkerhed i form af bankgaranti eller tilsvarende på 15 % af entreprisesummen.
Efter indgåelse af entrepriseaftalen skal entreprenøren have tid til at forberede arbejdet samt skaffe ressourcer og maskinel.
Normalt skal man regne med en anstillingstid på 2 - 4 uger. Imens aktiveres
tilsynet, og der holdes opstartmøde på byggepladsen. Ved opstartmødet
gennemgår man projektet og
entrepriseaftalen. Retningslinierne klarlægges for de parter, der indgår
i eller berøres af arbejdet (bygherre, tilsyn, entreprenør, underentreprenører,
myndigheder, ledningsejere, lodsejere m.v.). Ved projektgennemgangen kan entreprenøren
foreslå valg af udførelsesmetoder, alternative arbejder mv.
Normalt etableres der kun egentligt tilsyn ved anlægsprojekter, der strækker sig over længere tid f.eks. 1-2 måneder. Ved kortvarige projekter kan tilsynet begrænses til opstartmødet, samt gennemgang og aflevering af de færdige arbejder.
Tilsynet skal sikre, at arbejderne udføres i overensstemmelse med bygherrens udbud, og at uhensigtsmæssige arbejder og arbejdsmetoder undgås. Entreprenøren har dog altid det fulde ansvar for udførelsen og kvaliteten af sine arbejder.
Tilrettelæggelse af tilsyn er beskrevet i vejledningen : "Rådgivningsydelser, Anlæg", udgivet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (januar 1996), hvor man opdeler tilsynet i byggeledelse og fagtilsyn.
Bygherren kan stå helt eller delvist for tilsynet. Ved nogle opgaver overlades hele tilsynet til en rådgiver. Bygherren kan også vælge selv at stå for byggeledelsen, mens kun fagtilsynet overlades til en rådgiver.
Det er vigtigt, at rollefordelingen på arbejdspladsen er aftalt før opstart, så det tydeligt fremgår, hvor entreprenøren skal foreligge eventuelle spørgsmål. Desuden skal det klart fremgå, hvem der kan træffe aftale om ekstraarbejder på bygherrens vegne.
Hvis tilsynet overlades til en rådgiver, skal der træffes beslutning om ansvarsforholdet mellem rådgiver og bygherre. Rådgiverens ansvarsbegrænsning afpasses efter entreprisens art og de følgevirkninger, som projektet kan medføre. Normalt sættes ansvarsbegrænsningen til det aftalte honorar.
Byggeledelsen skal styre anlægsopgaven under udførelsen. De praktiske opgaver består i projektgennemgang, kvalitetssikring og koordinering mellem bygherre og fagtilsyn. Desuden står byggeledelsen for arbejds- og byggepladsforhold, byggemøder, økonomi og tidsplaner, afleveringsforretning, 1 års gennemgang og administration af sikkerhedsstillelse og garantier. Endelig varetager byggeledelsen den løbende kontakt til lodsejere, myndigheder og andre berørte parter.
Bygherren skal godkende materiale fremsendt af byggeledelsen, betale á contobegæringer, deltage i afleveringsforretninger og 1 års gennemgang samt frigive entreprenørens sikkerhedsstillelse. Hvis der ikke udpeges en byggeledelse, bør bygherren selv varetage opgaven. Bygherren er desuden ansvarlig for koordinering af sikkerhedsarbejdet, bl.a. byggepladsens miljø, medmindre bygherren overdrager denne forpligtelse til byggeledelsen eller entreprenøren.
Fagtilsynet fungerer som den daglige kontakt mellem byggeledelsen og entreprenøren. De vigtigste opgave består i at kontrollere entreprenørens arbejde. Fagtilsynet deltager desuden i bygge- og koordineringsmøder og indkalder til eventuelle fagmøder. Endelig sørger fagtilsynet for kontrol af byggepladsens bemanding og bistår byggeledelsen med at udarbejde projektændringer.
Før der fremsendes á contobegæringer til byggeledelsen, gennemgår fagtilsynet entreprenørens opgørelser og sammenholder de udførte arbejder med de krævede beløb.
Der bør udføres uanmeldte stikprøvekontroller, mens arbejderne står på. Man skal være særlig opmærksom på løbende at følge arbejder, der ikke kan kontrolleres visuelt efter udførelsen. Det gælder bl.a. rørarbejder, støbning af beton, overfladebehandling af konstruktioner under terræn. De fleste jordarbejder, gravning af kanaler og bygværksarbejder kan som regel kontrolleres efter færdiggørelsen.
Fagtilsynet udarbejder mangellister og fører tilsyn med udbedring af mangler og hjælper byggeledelsen eller bygherren, hvis der skal indhentes tilbud i forbindelse med ekstraarbejder. Fagtilsynet vurderer entreprenørens krav som følge af vejrlig, uforudsete hindringer i undergrunden m.v., og kan assistere ved retslig strid mellem bygherren og entreprenøren.
Fagtilsynet skal vurdere og godkende entreprenørens kvalitets- og kontrolplaner og overvåge, at entreprenøren gennemfører de krævede eller lovpligtige syn og færdigmeldinger overfor myndigheder. Fagtilsynet dokumenterer sit arbejde gennem tilsynsrapporter, notater m.v.
Efter afleveringen udarbejder fagtilsynet et samlet regnskab på baggrund af entreprenørens slutregning. Entreprenøren skal dokumentere sit arbejde ved reviderede tegninger, der viser arbejderne, som de er udført.
Som del af udbuddet bør entreprenøren stille et rengjort mødeskur til rådighed på byggepladsen. Skuret skal være opvarmet uden for sommersæsonen og have indlagt el, vand og telefon.
Det bør være et krav, at entreprenøren altid er repræsenteret på arbejdspladsen ved en ansvarshavende og beslutningsdygtig formand. Der skal altid rettes henvendelse til formanden, ikke til pladsarbejdere eller maskinførere. Det gælder også for alle andre, som fører tilsyn med anlægsarbejdet, f.eks. de lokale museumsmyndigheder. Ellers kan der opstå tvivl om „kommandovejen" på byggepladsen.
Byggemøder afholdes med jævne mellemrum, normalt hver eller hveranden uge. Der skrives referater, som udsendes til entreprenøren, tilsynet og bygherren. Referaterne skal være kortfattede og indeholde de registreringer, der konstateres på byggepladsen og de aftaler, der træffes. Det er vigtigt at udtrykke sig klart og præcist, da byggemødereferater retsligt er på niveau med en skriftlig aftale mellem bygherre og entreprenør. Referater kommenteres eller godkendes ved det første byggemøde efter udsendelsen.
Ved ændringer eller standsninger af arbejdet skal byggeledelse, tilsyn og entreprenør omgående underrettes, så eventuelle ekstraomkostninger kan aftales. Opstår der tvivl om arbejdet, bør såvel byggeledelse som fagtilsyn og entreprenør straks underrette hinanden.
Når anlægsarbejderne er færdige, skal entreprenøren skriftligt give besked til bygherren. Færdigmeldingen kan indeholde en anmodning om afholdelse af afleveringsforretning.
Forud for afleveringsforretningen gennemføres en detaljeret gennemgang af arbejdernes omfang og kvalitet. Eventuelle mangler vurderes, prissættes og anføres på en mangelliste, der præsenteres ved afleveringsforretningen. Der kan ikke holdes afleveringsforretning, hvis der er væsentlige mangler. I givet fald påpeges dette skriftligt over for entreprenøren.
Ved afleveringsforretningen udfærdiges en afleveringsprotokol med angivelse af kendte mangler og andre forhold. Manglerne prissættes skønsmæssigt, og der fastsættes en dato for udbedring. Det anføres, om eventuelle krav kan accepteres af entreprenøren. Protokollen underskrives af både entreprenør og bygherre.
Afleveringsforretningen er den officielle overdragelse af entreprenørens arbejder til bygherren. Herefter overgår anlægget til bygherrens varetægt. Ved afleveringsforretningen nedskrives entreprenørens sikkerhedsstillelse fra 15 til 10 %. Entreprenøren kan under særlige forhold anmode om delaflevering. Dette bør normalt undgås.
Ved ibrugtagning af anlægget før den egentlige aflevering, overdrages alle arbejder forbundet med anlægget til bygherren. Der foretages i denne anledning en teknisk aflevering.
Ved den tekniske aflevering klarlægges entreprenørens eventuelle fortsatte ansvar og forpligtelser i henhold til kontrakten frem til den samlede afleveringsforretningen. Der udarbejdes en fortegnelse over mangler ved den tekniske aflevering.
Der bør være udarbejdet detaljerede vejledninger før etableringen af anlæg, der kræver drift og vedligeholdelse. Den fremtidige anlægspasser eller driftsorganisation bør deltage ved aflevering og ibrugtagning.
Det er vigtigt at monitere det færdige anlæg fra starten, så man hurtigst muligt kan få justeret driften. Alle oplysninger om nedbør, vandspejl, drift og eventuel overbelastning af anlægget indføjes i en driftslog (dagbog). Det noteres, om der er fejl, mangler eller uhensigtsmæssige installationer, så man kan få problemerne afklaret ved en senere gennemgang med bygherren og entreprenøren.
I henhold til AB92 skal der afholdes 1 og 5 års eftersyn af anlæggene. Bygherren indkalder skriftligt til eftersynet, hvor man gennemgår anlæggenes funktion og holdbarhed. Bygherren kan kræve, at entreprenøren for egen regning udbedrer skader, der ikke skyldes almindeligt slid eller normal drift.
I forbindelse med 1 års eftersynet nedskrives entreprenørens sikkerhedsstillelse fra 10 til 2 %. Efter 5 års eftersynet frigives de resterende 2 %. Ved mindre projekter med få og simple anlæg kan bygherren vælge at undlade 5 års eftersyn.
Skov- og Naturstyrelsen
Denne publikation findes på adressen: http://www.sns.dk/
Copyright (c) Skov- og Naturstyrelsen.
[Top af siden] [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]