Skov- og Naturstyrelsen

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vandmiljøplan II
GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER

Hæfte 3: Projektforløb, afsnit 6-7

6. Ejendomsmæssig forundersøgelse

Formålet med den ejendomsmæssige forundersøgelse er at afklare, om lodsejerne er villige til at deltage frivilligt i projekterne, og at vurdere omkostningerne ved den forringede landbrugsmæssige anvendelse af arealerne.

En ejendomsmæssig forundersøgelse kan emnemæssigt deles i fire dele, som beskrives i det følgende:

• Indsamling og præsentation af grunddata
• Undersøgelse af lodsejernes ønsker og krav
• Vurdering af mulighederne for at gennemføre projektet
• Prisvurdering

Et eksempel på en tidplan fremgår af figur 14.

Figur 14. Eksempel på tidsplan for en ejendomsmæssig forundersøgelse. Hvis det drejer sig om et stort eller kompliceret område, kan tidsforløbet ændres markant.

6.1. Indsamling og behandling af grunddata

Det er vigtigt at fastlægge tidsplan, metode og formål, inden man går igang med den ejendomsmæssig forundersøgelse.

Til at beskrive og vurdere de ejendommæssige forhold skal der som minimum fremstilles et ejendomskort, som tydeligt viser de enkelte ejendomme og bedrifter. Det anbefales at anvende GIS, som letter arbejdet og gør det muligt at bruge de tematiske data i andre sammenhænge.

Som forudsætning for prisvurderingen skal der indgå en redegørelse for den eksisterende og den fremtidige mulighed for arealanvendelse i projektområdet. Det kræver, at afgrænsningen af projektområdet forinden er fastlagt. Både afgrænsning og arealanvendelse før og efter forventes at indgå som resultater af den tekniske forundersøgelse. Man kan med fordel inddele projektområdet i få, overordnede arealtyper med forskellige muligheder for landbrugsmæssig udnyttelse. Et eksempel fremgår af figur 15.

Man bør også beskrive og kortlægge andre forhold, som kan være af betydning for prisvurderingen eller projektets gennemførelse. Det kan f.eks. være stor tæthed af husdyr, forekomst af bedrifter med specialproduktion, uensartet landbrugsstruktur eller særlige arronderingsforhold.

Figur 15. Eksempel på inddeling i arealtyper til brug ved ejendomsmæssig forundersøgelse.

6.2. Undersøgelse af lodsejernes ønsker og krav

For at kortlægge ønsker og krav til projektet er det nødvendigt at tale med lodsejerne. Konsulenten kan besøge lodsejerne på deres bopæl, evt. sammen med en amtsmedarbejder. Personlig kontakt gør det muligt at tale konkret om projektet, og mindsker risikoen for misforståelser. Formålet med forundersøgelsen er orientering og indsamling af ønsker, men ikke egentlig forhandling.

Man kan indlede besøget med at få klarlagt, hvilke landbrugsmæssige konsekvenser, det har for lodsejeren, at deltage i projektet. Det er vigtigt at notere lodsejerens interesse for projektet samt oplysninger om anvendelsen af bedriftens arealer, ønsker og krav til erstatning, vurdering af prisniveauet og andre forhold, som lodsejeren finder relevant for projektet.

Kontakten til lodsejerne skal koordineres, så der ikke kommer repræsentanter for projektet i tide og utide. Det er en god ide at kontakte lodsejerne forud for møder, så de selv har indflydelse på mødetidspunkterne.

6.3. Vurdering af mulighederne for at gennemføre projektet

På grundlag af kontakten til lodsejerne vurderes mulighederne for at gennemføre projektet. Af vurderingen skal fremgå den generelle interesse blandt lodsejerene for at deltage i projektet. Desuden skal vurderingen indeholde en beskrivelse af, hvordan man kan imødekomme de lodsejere, som ønsker erstatningsarealer. Ofte er den bedste løsning at gennemføre en jordfordeling. Derfor skal der også indgå en vurdering af mulighederne for at købe puljejord, både konkret og generelt.

6.4. Prisvurdering

Vurdering af prisniveauet sker primært på grundlag kontakten til lodsejerne, lokalkendskab og generel viden om priser på landbrugsjord. Desuden kan der indhentes oplysninger om priser, f.eks. fra amtsmedarbejdere, jordbrugskommissionens sekretariat, landbrugskonsulenter og statistiske registreringer.

Værditabet, der svarer til de forventede arealomkostninger, kan skønnes ved at sammenligne værdien af de nuværende arealer med værdien af arealerne i den fremtidige tilstand. Figur 16 viser princippet i en simpel værditabsberegning. Forskellen i arealværdien før og efter projektet er 1.750.000 kr. Det svarer til ca. 23.000 kr/ha.

Beregningen af værditabet bør suppleres af en vurdering af MVJ-aftalernes indvirkning på den samlede arealomkostning, og en vurdering af om der kan forventes tab på puljejord, fordi puljejorden ikke kan sælges videre til købsprisen, når den skal byttes med projektjord. Tabet på puljejord kan opstå ved procestab, fordi jord købt på sælgers marked skal sælges på købers marked til lodsejere, der skal afgive jord til projektet.

Arealanvendelse før:

Arealanvendelse efter:

Figur 16. Princip for opgørelse af arealværdi. Et simpelt overslag over erstatningsomkostningerne kan beregnes som forskellen mellem den samlede værdi før og efter gennemførelsen af vådområdeprojektet.

6.5. Afrapportering

Alle projekter er forskellige, og derfor er det vanskeligt at lave en generel disposition for en ejendomsmæssig forundersøgelse. Omfanget af en ejendomsmæssig forundersøgelse bør normalt ikke overstige 5-10 siders tekst plus bilag og kortbilag.

Formålet med afrapporteringen af ejendomsmæssige forundersøgelser er at give et godt beslutningsgrundlag til arbejdet med gennemførelsen af projektet. Derfor er indholdet normalt ikke egnet til ukritisk at uddele til områdets lodsejere.

Et forslag til checkliste og afrapportering af ejendomsmæssige forundersøgelser fremgår af figur 17.

 

Indledning Baggrund og formål Beskrivelse af projektområdet Kort beskrivelse af landbrugsstrukturen Landbrugsmæssig anvendelse af området før og efter projektgennemførelse Lodsejerønsker Kontakt til områdets lodsejere Fordelingen mellem ønsker om MVJ, erstatningsjord og engangserstatning Generel lodsejerinteresse Projektgennemførlighed Behov og mulighed for jordfordeling Behov og mulighed for puljejordskøb Forhold til lovgivning, især landbrugsloven Prisvurdering Generelt prisniveau i projektområdet Særlige forhold for projektområdet Værditabsberegning for projektet MVJ aftalers indvirkning på de samlede arealomkostninger Eventuel indvirkning fra tab på puljejord Sammenfatning og konklusion Bilag Referater fra lodsejersamtaler Kortbilag Ejendomsplan Erstatningsønskeplan Arealanvendelsesplan

Figur 17. Forslag til checkliste og opbygning af rapport for ejendomsmæssige forundersøgelser.

6.6. Rekvirering

Den ejendomsmæssige forundersøgelse kan udføres af Strukturdirektoratet, amtet selv, eller andre konsulentfirmaer afhængigt af, hvad amtet ønsker. Strukturdirektoratet opkræver honorar for den ejendomsmæssige forundersøgelse, mens opgaver i forbindelse med køb af puljejord og jordfordeling udføres vederlagsfrit.

6.7. Konklusion

Den ejendomsmæssige forundersøgelse afsluttes med kortfattet at opridse de overordnede resultater, dvs:

• Konsekvenserne for landmændene
• Mulighederne for at mindske de negative konsekvenser
• Interessen for jordfordeling og mulighederne for at købe puljejord
• Vurdering af erstatningsomkostninger, inkl. virkemidler
• Samlet vurdering af lodsejertilslutningen

7. Jordfordeling og lodsejeraftaler

Når det er besluttet at igangsætte et projekt kan amtet og en af Strukturdirektoratets jordfordelingsplanlæggere aftale den videre kontakt til lodsejerne. Forløbet afhænger af, hvilken kontakt der i forvejen har været til lodsejerne.

I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt, at amtet selv kontakter lodsejerne og derefter oplyser Strukturdirektoratet om, hvem der ønsker erstatningsjord, jordfordeling, MVJ-aftale eller engangskompensation. Man kan også vælge at holde fælles møder sammen med hver enkelt lodsejer.

7.1. Jordfordeling

Teknisk set er jordfordeling en række samtidige arealoverførsler og udstykninger, der er resultat af planlægning og forhandling med lodsejere inden for et afgrænset område. Jordfordeling kan gennemføres som en almindelig jordfordeling, der normalt omfatter 10-50 ejendomme. Ved disse sager afsiges en foreløbig kendelse og en endelig kendelse. Desuden er der mulighed for jordfordeling med 5-10 ejendomme, hvor der kun afsiges én kendelse. I det efterfølgende beskrives sagsgangen i en almindelig jordfordeling, jvf. figur 18. Derefter beskrives en jordfordeling med 5-10 ejendomme.

 

Henvendelse om jordfordeling Indledende møde m. valg af lodsejerudvalg Planlægningsperiode (6-12 måneder) Plangodkendelse og foreløbig kendelse (3 måneder) Skæringsdato for jordombytninger 9-15 måneder efter indledende lodsejermøde Lodsejerne har fuld fysisk rådighed over modtagne arealer Matrikulær berigtigelse, opmåling mv. (6-9 måneder) Endelig kendelse afsiges 2-3 måneder efter den matrikulære sagsbehandling er afsluttet Berigtigelse i matrikel og tingbog (8-10 måneder) Sagen afsluttes 1 måned efter berigtigelsen i matrikel og tingbog

Figur 18. Oversigt over det tidsmæssige forløb af en almindelig jordfordeling.

Indledende lodsejermøde

Først afholdes et indledende lodsejermøde, gerne koordineret med et orienteringsmøde om projektet. Efter jordfordelingslovens § 2, stk 2 indkalder Strukturdirektoratet til lodsejermødet. Indkaldelsen sker gennem lokale aviser eller postvæsenet, sammen med amtets indkaldelse til orienteringsmødet.

På lodsejermødet redegør Strukturdirektoratet for regler og vilkår for at deltage i en jordfordeling. De fremmødte lodsejere vælger et lodsejerudvalg på normalt 3-5 personer. Lodsejerudvalget kan bruges som kontaktudvalg både for projektet og jordfordelingsplanlæggeren. Skæringsdagen i jordfordelingen fastsættes også. Det er den dag, hvor lodsejeren har rådighed over de modtagne arealer.

Lodsejerforhandlinger og foreløbig kendelse

Efter forhandling med de enkelte lodsejere udarbejder Strukturdirektoratet et forslag til en jordfordelingsplan. Udarbejdelsen af planen sker i tæt samarbejde med lodsejerudvalget.

Planen baseres på frivillige overenskomster. Der angives vilkår, vederlag for jord og skæringsdagen. Desuden kan der indgås aftaler om rådighedsindskrænkninger på de omlagte arealer. Rådighedsindskrænkningerne, som fremgår af kriteriebekendtgørelsen, jf. afsnit 1.4. i bind 1, skal altid indgå i jordfordelingsaftalen for de arealer, den pågældende landmand ejer i projektområdet.

Jordfordelingsplanen forelægges jordbrugskommissionen på et offentligt møde. Jordbrugskommissionen afsiger herefter en foreløbig kendelse om godkendelse og fremme af jordfordelingsplanen.

Berigtigelse

Efter en teknisk opmåling af de omlagte arealer indtræder sagens berigtigelsesfase. Strukturdirektoratet foretager ind- og udbetalinger af kontante vederlag. Samtidig berigtiges eventuelle pantekrav, hvis jordbrugskommissionen har bestemt, at panthaverne skal give samtykke til arealernes frigørelse for pantegæld. Endvidere udarbejder Strukturdirektoratet refusionsopgørelse for skatter og afgifter samt bidrag til drift og vedligeholdelse af diger, afvandingsanlæg o.l.

Når sagen er kommet retur fra opmåling, afsiges der endelig kendelse ved et nyt offentligt møde. Sagen sendes herefter til notering i matriklen og efterfølgende i tingbogen. Når den endelige tinglysning er berigtiget, sender Strukturdirektoratet kopi af en ny tingbogsattest til hver enkelt lodsejer og panthaver. Samtidig meddeles, at sagen er afsluttet.

Jordfordeling med 5-10 ejendomme

Jordfordelinger mellem 5-10 ejendomme afholdes traditionelt uden møder og valg af lodsejerudvalg. Planlægningen sker for lodsejernes regning, og forholdet til panthaverne skal være afklaret inden kendelsen.

Ved genopretning af vådområder vil der normalt blive afholdt indledende lodsejermøde med valg af lodsejerudvalg. Desuden vil planlægningen blive udført af Strukturdirektoratet uden udgift for lodsejerne, på samme måde som ved de større sager. Den væsentligste forskel er, at forholdet til panthaverne stadig skal være afklaret inden kendelsen, og at der kun afsiges én kendelse. Perioden fra sagens start til afslutning kan afkortes til cirka 2 år.

7.2. MVJ-aftaler

MVJ-aftaler er et tilbud til lodsejerne på linie med aftaler om éngangskompensation. Amtet bør råde lodsejerne til at søge rådgivning om valg af den mest fordelagtige ordning hos økonomikonsulenten eller revisoren.

Vurdering af udgiften

Amtet skal vurdere udgifterne til MVJ-aftaler ved at anvende en simpel beregningsmodel, hvor halvdelen af summen af de 20 års tilskud til MVJ-aftaler modsvarer kompensationensudgiften. Modellen er en tilnærmelse til den diskonterede værdi af 20 års udbetalinger.

Aftaler om ændret afvanding til et niveau højst 10 cm under terræn giver et årligt tilskud på 1.500 kr. pr. hektar ved et hidtidigt udbytte under 30 hkg vårbyg pr. hektar. Udgiften til MVJ-aftaler bliver så: 1.500 pr. ha pr år x 20 år / 2 = 15.000 kr. pr. ha

Medfinansiering

Det er ikke muligt for amterne at med- og/eller egenfinansiere MVJ-ordningerne. Det ville ændre aftalen til en almindeligt MVJ-aftale, som ikke kan benyttes ved genopretning af vådområder. Amtet kan kun give selvstændig kompensation for driftstab, der opstår som følge af betingelser, der ikke er fastsat i MVJ-aftalerne.

Administration

MVJ-aftaler i vådområder administreres på sammen måde som andre MVJ-aftaler, der finansieres af Fødevareministeriet. Modellen bygger på administrationsmodellen for overgangsordningen i 1996. Arbejdsdelingen er fastlagt i MVJ-bekendtgørelsen. Amterne administrerer de almindelige MVJ-aftaler uden supplerende bestemmelser i de udpegede områder under den forudsætning, at aftalerne kan konverteres, hvis der senere bliver gennemført et projekt. Strukturdirektoratet meddeler tilsagn eller afslag og står for udbetalingen. Desuden er det Strukturdirektoratet, som varetager beslutning om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, og godkender konverteringer af eksisterende MVJ-aftaler, så de kan gælde i de nye vådområder. Når der er indgået aftale, lader amtsrådet driftsbetingelserne tinglyse på ejendommen. Amtsrådet skal desuden godkende, hvis arealer udgår af MVJ-tilsagn som led i gennemførelsen af vådområdeprojekter. En oversigt over arbejdsopgaverne fremgår af figur 19.

 

Amternes arbejdsopgaver Informationsarbejde Aktiv opsøgning af de enkelte lodsejere Forhandlingerne med lodsejerne Registrering og behandling af MVJ-ansøgninger Konvertering af MVJ-aftaler til engangskompensation Tinglysning af betingelser Eventuel dispensation i forbindelse med driften af arealerne Strukturdirektoratets arbejdsopgaver Afgørelse om ydelse af tilskud på grundlag af amtets indstilling Udbetaling af tilskud Tilrettelæggelse af kontrol på stedet. Kontrollen udføres af Plantedirektoratet Behandling af evt. overtrædelsessager Godkendelse af konvertering af MVJ-aftaler til MVJ-vådområdeaftaler

Figur 19. Arbejdsdeling ved indgåelse af MVJ-aftaler i vådområder.

7.3. Engangskompensation

Amtet aftaler erstatningen med den enkelte lodsejer inden for rammerne af VMP II. Erstatningen fastlægges ud fra Strukturdirektoratets vurdering af arealforringelsen under den ejendomsmæssige forundersøgelse.

Engangskompensation udbetales af amtet. Udbetalingen kan ske, når vådområdet er etableret, eller når anlægsarbejdet går igang.

7.4. Erhvervelse

Eventuelle indtægter mellem købet og gennemførelsen af projektet fra arealer, som amtet erhverver, skal indtægtsføres. Det er ofte Strukturdirektoratet, der erhverver arealer for amtet. Det vil derfor også være Strukturdirektoratet, der står for driften i den mellemliggende periode.

7.5. Tinglysning

De aftaler, som amtet indgår med lodsejerne om rådighedsindskrænkninger på deres arealer, skal tinglyses som servitut på ejendommene. Tinglysningen skal sikre, at rådighedsindskrænkningerne opretholdes permanent, også efter eventuel overdragelse af arealerne til en ny ejer.

Kravet om tinglysning gælder for både private og offentligt ejede arealer, og uanset hvilken type kompensation ejeren har modtaget. Tinglyste aftaler er bindende for både ejeren og indehavere af rettigheder over ejendommen. Amtet skal sørge for at få tinglyst aftalerne og skal stå som anmelder og påtaleberettiget. Ved tinglysning af MVJ-aftaler overdrages påtaleretten fra Strukturdirektoratet til amtet.

Høring af panthavere

Panthaverne skal høres, når der sker en forringelse af pantet. Amtet må skønne, om restriktionerne på den enkelte lodsejers areal indebærer en sådan forringelse. I skønnet kan indgå en vurdering af, hvor indgribende de pålagte restriktioner er, det berørte areals størrelse i forhold til den samlede ejendom, samt beløbets størrelse i forhold til ejendommens samlede belåning. Som hovedregel vil udbetaling af en kontanterstatning indebære, at høring er obligatorisk

Høringen har til formål at orientere panthaverne om deklarationen og kontanterstatningen og sikre, at lodsejeren ikke på et senere tidspunkt får vanskeligheder med sine panthavere.

Sekundært kan høringen resultere i, at panthaverne accepterer deklarationen og at den lyses med prioritet forud for pantegælden. Man vil dog sjældent vælge denne løsning. Det skyldes, at prioritetsændringer i gennemsnit koster ca. 2.500 kr. pr. pant (1.400 kr. i dokumentafgift samt ca. 1.000 kr. for sagsbehandlingen) og ikke i praksis har en betydning, som modsvarer denne udgift.

Det er normalt amtet, som forestår høringen. I tilfælde, hvor lodsejeren er deltager i en jordfordeling, er det Strukturdirektoratet. Høringen kan ske ved, at deklarationen sendes til panthaverne til orientering med anmodning om en tilkendegivelse af, om panthaverne ønsker hele eller dele af kontanterstatningen udbetalt i prioritetsorden til nedbringelse af pantegælden.

Kommunens godkendelse

Ifølge planlovens § 42 skal kommunen godkende deklarationer, der har et indhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan, før de kan tinglyses. Inden tinglysningen bør man forelægge kommunen alle servitutter til påtegning af, om de kræver denne godkendelse.

Tinglysning efter kriteriebekendtgørelsen

De rådighedsindskrænkninger, der skal tinglyses, fremgår af kriteriebekendtgørelsens § 2, stk. 1:

• Arealer inden for projektområdet skal efter projektgennemførelse permanent henligge som vådområde.
• Arealet må ikke dyrkes med energipil eller andre afgrøder. Naturlig plantevækst på arealet kan anvendes til græsning, høslæt, rørskær eller lignende.
• Arealet må ikke tilføres handels- og husdyrgødning, pesticider, kalk eller andre hjælpemidler.
• Arealet må ikke omlægges.
• Græssende husdyr må ikke fodres med tilskudsfoder på arealerne.
  

Tinglysning af MVJ-aftaler

Bestemmelserne for udnyttelsen af arealerne i den periode, for hvilket tilsagnet er meddelt, skal tinglyses som servitut på de berørte ejendomme. Indholdet af deklarationen afhænger af foranstaltningen, som tilsagnet meddeles for. Et eksempel, der kan bruges i forbindelse med ændret afvanding, er vist i bilag 2.

Når MVJ-bekendtgørelsen anvender ordvalget „for den periode tilsagnet er meddelt" i stedet for „tilsagnsperioden", er det for at sikre, at driftsbestemmelserne i deklarationen kommer til at gælde i hele den 20-årige periode, også hvis tilsagnet bortfalder før udløbet _ f.eks. hvis en ny bruger ikke opfylder betingelserne for at indtræde i tilsagnet.

Formelt er det kun den del af MVJ-tilsagnet, der vedrører udnyttelsen af arealerne, der skal tinglyses. Men som oplysning til ejeren _ og især af hensyn til senere købere af arealet _ bør deklarationen også medtage bestemmelsen i MVJ-tilsagnet om, at arealerne ikke er omfattet af undtagelsesreglen (1årsreglen) i § 2, stk. 1 og stk. 3, i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger mv.. Dette betyder, at naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, regulerer arealernes anvendelse ved tilsagnsperiodens udløb. Efterfølgende ændringer af driften på § 3 arealer kan kun ske, hvis der opnås dispensation fra amtet.

Hvis ansøger er forpagter af arealerne, skal ejeren acceptere tinglysningen.

Videregående reguleringer kan kun ske gennem frivillige aftaler med selvstændig hjemmel og må ikke medføre dobbeltkompensation. Tilskudsmodtageren må ikke føle sig tvunget til at acceptere andre videregående reguleringer for at opnå MVJ-tilskud.

Servitutten kan kun slettes ved tvangsauktion som led i alternativt opråb. Først gennemføres almindeligt opråb med forpligtelse til at overtage de byrder, der hviler på ejendommen _ f.eks. en tinglyst deklaration som følge af MVJ-aftale. Hvis der ikke melder sig en køber, sker alternativt opråb, hvor der ikke er forpligtelse til at overtage byrderne. Eventuelle servitutter kan i dette tilfælde slettes uden forudgående accept hos ejendommens panthavere. Alternativt opråb kan dog ikke fjerne forpligtelsen til at opretholde et areal som §3-område, hvis denne tilstand er opnået som følge af en MVJ-aftale, der har været gældende i mere end 7-10 år.

Formelle krav ved tinglysning

Indgåelse af aftaler med lodsejerne skal ske, inden amtet igangsætter anlægsarbejdet. En aftale bør sendes til tinglysning umiddelbart efter, at man har opnået lodsejerens underskrift. Er lodsejeren med i jordfordelingen, sker tinglysningen i forbindelse med tinglysningen af jordfordelingskendelsen og den efterfølgende berigtigelse af jordfordelingen.

Aftalerne kan udformes på flere måder, men det er sandsynligvis mest hensigtsmæssigt at udarbejde ét dokument pr. lodsejer i form af en kombineret aftale og deklaration. Deklarationen kan eventuelt udgøre en selvstændig del af dokumentet. Se eksempler på deklarationer i bilag 1 og 2.

En checkliste over indholdet i et aftaledokument fremgår af figur 20. Man kan overveje at anføre andre krav end bestemmelserne om arealernes tilstand og anvendelse, f.eks. om adgang for offentligheden og amtet.

 

Af aftaledokumentet skal fremgå: Amtet står som anmelder. Berørte matrikelnumre, evt. med kortskitse. Rådighedsindskrænkningerne nævnt XXX (kriteriebekg. § 2, stk. 1) eller de rådighedsindskrænkninger, der følger af en MVJ-aftale. Amtet er påtaleberettiget (ved MVJ-aftaler efter aftale med Strukturdirektoratet). Bemyndigelse til amtet om at lade aftalen tinglyse. Bestemmelser om hvilken vandstand ejeren skal tåle o.l., samt andre konkrete forhold om projektet.

Af aftaledokumentet kan fremgå: Bestemmelser om den økonomiske kompensation til lodsejeren (kompensationen frigives, når aftalen er tinglyst). Bestemmelser om at lodsejeren ikke må foretage noget på arealet, som kan hindre/besværliggøre projektet, indtil det bliver gennemført. Adgangsret for offentligheden og amtet. Andet.

Figur 20. Checkliste vedr. indhold i et aftaledokument. Se også eksempler på deklarationer i bilag 1 og 2.

Skov- og Naturstyrelsen
Denne publikation findes på adressen: http://www.sns.dk/
Copyright (c) Skov- og Naturstyrelsen.

[Top af siden] [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]