Skov- og Naturstyrelsen

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vandmiljøplan II
GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER

Hæfte 3: Projektforløb, afsnit 1-5

1. Projektforløb

Idéer til projekter kan opstå på flere måder. Lodsejerne eller amtets grønne organisationer kan henvende sig til amtet med konkrete forslag. Amtet kan også selv have forslag liggende, som man gerne vil fremme, eller støde på nye projektidéer ved at gennemgå de udpegede lavbundsarealer.

Forløbet kan strække sig over lang tid, til den endelige afslutning af projektet. Ved store projekter med mange lodsejere skal man regne med en samlet varighed på 2-3 år, jvf. figur 1.

Figur1. Eksempel på forløb af et stort vådområdeprojekt.

Punkterne i et typisk projektforløb omfatter :

• Forberedelse
• Planlægning
• Information
• Teknisk forundersøgelse
• Ejendomsmæssig undersøgelse
• Indhentning af nødvendige tilladelser
• Forhandling med lodsejere
• Jordfordeling og lodsejeraftaler
• Detailprojektering
• Udbud
• Tilsyn
• Afrapportering til Skov- og Naturstyrelsen

Ud over disse punkter er der en række „deadlines", det er vigtigt at være opmærksom på. Det gælder bl.a. tidspunkter for ansøgninger om midler til undersøgelser, anlægsarbejder og erstatninger, og om tilskud fra MVJ-ordningerne. Midlerne kræver i mange tilfælde tilsagn fra Skov- og Naturstyrelsen eller Strukturdirektoratet. Det kan ikke anbefales at gå i gang med undersøgelser, anlægsarbejder eller andet, før alle formaliteter er i orden. Der skal også afsættes god tid til politisk behandling af projektet.

2. Forberedelse

Amtet skal foretage en række indledende vurderinger, før der ansøges om midler til en forundersøgelse.

2.1. Kan kriterierne opfyldes?

I første omgang skal man finde ud af, om projektet kan opfylde kravene i kriteriebekendtgørelsen. Dvs.:

• projektområdet skal ligge inden for et af de udpegede lavbundsarealer,
• kvælstoffjernelsen skal være 200-500 kg N pr. hektar
• projektet skal føre til genopretning af den naturlige hydrologi
• det vilde plante- og dyreliv skal have gavn af projektet
• projektet må ikke føre til nettoudvaskning af fosfor eller okker

2.2. Har lodsejerne udtrykt sig positivt?

Lodsejernes indstilling til projektet er afgørende for, om det kan gennemføres. Vær opmærksom på, om der har været positive eller negative signaler fra lodsejerne ved udpegningen af lavbundsarealerne. En kontakt til lodsejerne er nødvendig, fordi ansøgningen skal indeholde en første vurdering af tilslutningen til projektet.

2.3. Er området velafgrænset?

Som udgangspunkt skal projektområdet ligge inden for et af de udpegede lavbundsområder. En mindre del kan dog ligge uden for, men er der tale om en større del uden for det udpegede område, kræver det udarbejdelse af regionplantillæg. Afgrænsningen foretages på grundlag af kort og andre oplysninger. Samtlige arealer, der berøres af vandstandshævningen, skal indgå i projektet.

2.4. Er det nødvendigt med afværgeforanstaltninger?

Man bør så tidligt som muligt vurdere behovet for afværgeforanstaltninger. Et projekt kan blive kompliceret og dyrt, hvis
der er behov for at beskytte tekniske anlæg eller marker med kunstgreb. Større afværgeforanstaltninger er i strid med princippet om at genoprette den naturlige hydrologi.

Det kan anbefales at besigtige området, før der udarbejdes en ansøgning. Det giver et indtryk af området og en fornemmelse af, om der er problemer med tekniske anlæg. Til brug for besigtigelsen bør man skaffe oplysninger om kabler, spildevandsledninger, gasledninger, hoveddræn og andre skjulte anlæg. Kotekort kan give en idé om risikoen for at påvirke naboarealer.

2.5. Hvor stor bliver udgiften?

Der skal i forbindelse med ansøgningen om midler til en forundersøgelse leveres et groft overslag over omkostningerne ved projektet. I beregningerne skal indgå oplysninger om jordpriser og forventede erstatninger, samt omkostninger til anlæg og afværgeforanstaltninger.

Overvej, hvilke dele af planlægningen, projekteringen og gennemførelsen amtet skal stå for, og hvilke dele, der skal gennemføres af eksterne rådgivere. Muligheden for at finansiere projektet helt eller delvist med andre midler skal også overvejes.

3. Planlægning

Det er fornuftigt at planlægge de enkelte dele af projektforløbet for sig, især ved større projekter. Planlægningen og udpegningen af de ansvarlige projektledere bør være gennemført, før forundersøgelserne går i gang.

En vigtig del af planlægningen er tidsplanen. Hvornår skal de enkelte dele af projektforløbet falde, hvornår skal eksterne konsulenter ind i processen og skal disse eventuelt varsles? Indhentning af nødvendige tilladelser og tid til behandling af eventuelle klager, skal der også tages højde for.

Berøres ledningsanlæg, skal ledningsejerens pligter og rettigheder og den tid, de skal bruge til at opfylde disse, også indgå. Endelig skal anlægsfasen udføres i en årstid, hvor arbejdet rent fysisk kan lade sig gøre.

4. Information

En god kommunikation med lodsejere, naboer, interesseorganisationer, kommuner og andre borgere er nødvendig. Der skal allerede fra begyndelsen afsættes ressourcer til informationsarbejdet, som kan tage megen tid.

Man kan udarbejde en informationsplan med en liste over virkemidler og målgrupper undervejs i forløbet, jvf. figur 2. Amtets informationsmedarbejdere kan eventuelt deltage i informationsarbejdet. En del af informationsarbejdet kan bestå i at oprette en følgegruppe. Desuden bør politikerne løbende informeres om projektet.

Det er en god idé at oplyse om resultatet af projekterne, efterhånden som de skrider frem. Generelt vil folk gerne ud og se de genoprettede områder. Men man skal være opmærksom på, at arealerne ofte er i privat eje, og at lodsejerne måske ikke er interesserede i øget færdsel.

 

Informationsmøder	Informationsmøder har den fordel, at man når bredt ud. Men store møder egner sig sjældent til dybdegående diskussion af enkelte lodsejeres problemer.
Lodsejerbesøg	At opsøge de enkelte lodsejere kræver tid, men er ofte afgørende for succes. Besøg bør aflægges af erfarne medarbejdere. Det er vigtigt at have overblik over de muligheder, der kan tilbydes den enkelte lodsejer. Ekstra tilskud fra amtet til at opsætte hegn, rydde uønsket vegetation o.l. kan være det, der skal til, for at gøre en lodsejer positiv. Dialogen med lodsejeren foregår ofte som forhandling.
Følgegruppe	Ved større projekter er det en god idé at nedsætte en rådgivende følgegruppe. Alle væsentlige parter og organisationer bør være repræsenteret, f.eks. lodsejerne, de lokale landbrugsorganisationer og de berørte kommuners tekniske forvaltninger. Gruppen skal være bred, men alligevel så lille, at der er plads til uforpligtendet snak og dialog. Desuden er det lettere at samle en mindre gruppe til møder. 5-7 personer har vist sig at være passende. Gruppen kan tage højde for emner, der måske er overset. Får gruppen lejlighed til at kommentere forslaget, inden det sendes ud, vil det ofte begrænse antallet af indsigelser. Mere marginale interessenter kan inddrages i dialogen gennem amtets grønne råd.
Naturvandringer	Naturvandringer er et godt middel til oplysning og dialog. Den første naturvandring kan arrangeres som en orientering om projektet. Det kan give et fingerpeg om, hvilke indsigelser der kan forventes. En naturvandring trækker tingene ned på jorden, og stemningen er oftest positiv. I anlægsfasen og efter færdiggørelsen, kan man præsentere resultaterne.
Nyhedsbreve, tavler og foldere	Et kort nyhedsbrev kan beskrive udviklingen i de vådområdeprojekter, amtet arbejder med. Materialet behøver ikke at være farvede tryksager. Hellere billig information, end slet ingen! Nyhedsbrevene kan sendes til lodsejerne, naboerne, interesseorganisationer mv., og de kan ligge til fri benyttelse på biblioteker og i kommunen. Man kan overveje at opsætte en tavle, der fortæller, hvad der sker i området – måske suppleret med en folder. Der er ofte stor interesse for at følge anlægsarbejdet. Når projektet er færdigt, kan der udarbejdes en ny folder og en varig informationstavle om miljøforbedringerne.
Brug af pressen	Radio, TV og blade kan være et godt middel til at oplyse om projekterne. Især lokale medier vil gerne følge med i, hvad der sker. Det skal nøje vurderes, hvilken type presseomtale projektet kan bære. Der kan f.eks. udsendes meddelser hver gang, der er taget en vigtigt beslutning i projektforløbet.
Indvielse	Genopretning af vådområder er et ret nyt fænomen. Politikere, landbrugsorganisationer og foreninger er ofte interesseret i at præsentere den fælles indsats. En indvielse af projektområdet er en god lejlighed til at synliggøre samarbejdet.

Figur 2. Eksempler på information, som kan indgå i et projektforløb.

5. Teknisk forundersøgelse

Formålet med den tekniske forundersøgelse er at skaffe tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere de arealmæssige, tekniske, naturmæssige og økonomiske konsekvenser af projektet, størrelsen af kvælstoffjernelsen og påvirkningerne af områdets natur. Den tekniske forundersøgelse drejer sig altså både om tekniske og naturmæssige forhold. I ansøgningsmaterialet benævnes den derfor som den tekniske/biologiske forundersøgelse.

Der kan ikke gives ensartede retningslinier for indholdet og omfanget af en teknisk forundersøgelse. Men der bør altid udarbejdes en detaljeret plan for undersøgelsesforløbet med angivelse af emner, nøgledatoer, ansvarlige personer osv. Et eksempel er vist i figur 3.

Figur 3. Eksempel på tidsplan for en teknisk forundersøgelse. Hvis det drejer sig om et stort eller kompliceret område, kan tidsforløbet ændres markant.

Måske bliver projektet ikke gennemført. Derfor skal forundersøgelsen ikke indeholde unødigt detaljerede opmålinger, beregninger o.l., som koster mange penge. Man skal dog være i stand til at identificere og vurdere alle forhold af betydning for projektet. De indsamlede data skal også kunne bruges ved en eventuel detailprojektering.

En teknisk forundersøgelse kan emnemæssigt opdeles i 5 punkter:

• beskrivelse af områdets udviklingshistorie,
• beskrivelse af de nuværende forhold,
• udarbejdelse af forslag til fremtidig udformning (projektforslag),
• vurdering af konsekvenser,
• udarbejdelse af tidsplan og økonomisk overslag.

Det er en god idé at udarbejde en disposition for den færdige rapport som led i forberedelsen og planlægningen, jvf. figur 4. Dispositionen kan være en „checkliste" over punkter, der skal beskrives og vurderes i løbet af forundersøgelsen.

En effektiv korthåndtering letter arbejdet og sikrer en tilfredsstillende præsentation. Eksempler på temaer er vist i figur 5. Nogle temaer kan eventuelt vises på samme kort.

Figur 4. Forslag til disposition for en teknisk forundersøgelse.

Figur 5. Forslag til korttemaer i en forundersøgelse. Af hensyn til mangfoldiggørelsen er det en god idé at vælge et format, der passer til A4 eller A3. Det kan være hensigtsmæssigt at udarbejde detailkort i større målestok.

5.1. Overvejelser ved start af en forundersøgelse

Først tages der stilling til, hvilke data der er nødvendige. Der laves en liste over de data, der kan leveres af amtet eller andre kilder. Kvaliteten vurderes kritisk, hvorefter der tages stilling til behovet for nye data. Det er vigtigt at klarlægge databehovet i en tidlig fase; det sparer tid og penge sidenhen.

Hvis det er muligt, planlægges opmåling af marker til perioden efter høst eller vinterhalvåret for at undgå krav om erstatning for ødelagte afgrøder. Feltarbejde om vinteren kan forlænge opmålingsperioden på grund af korte dage og dårligt vejr. Bevoksninger med løvtræer opmåles bedst efter løvfald, og biologisk kortlægning af naturområder skal ske på tidspunkter, hvor det er mest sandsynligt af finde de arter, der vokser eller lever i området.

Planlægning af lodsejerbesøg og information koordineres med tilsvarende aktiviteter i forbindelse med den ejendomsmæssige forundersøgelse.

Bliver der brug for ekstern hjælp til en del af projektarbejdet, skal der afsættes tid til beskrivelse af ydelsernes omfang, udbudsrunde, projektstyring mv. Udbud og valg af rådgiver er nærmere beskrevet i kapitel 9. Opmålingsteknik og muligheder for at vurdere kvælstoffjernelse fremgår af bind 2.

5.2. Udviklingshistorie

Kendskab til områdets udviklingshistorie er et godt grundlag for at kunne vurdere de muligheder, der er for at genoprette vådområdet.

Områdets geologiske-, natur- og kulturhistoriske udvikling beskrives kortfattet. Der skaffes oplysninger om menneskets brug af området gennem tiderne, områdets naturhistorie, de kulturhistoriske mindesmærker o.l. Desuden beskrives afvandingen, og der skaffes om muligt oplysninger om de oprindelige hydrologiske forhold.

Lodsejerne og de lokale beboere er ofte meget interesseret i områdets historie. En god gennemgang af de historiske forhold ved lodsejermøder kan fremme forståelsen for projektet og de foreslåede ændringer. Som hjælp ved gennemgangen kan man benytte ældre kortmateriale, kendelser mv. i forbindelse med afvandingsprojekter og oplysninger fra lokalhistoriske arkiver eller det lokale museum (hvor man også kan være heldig at finde gamle billeder). Undertiden kan man skaffe historiske oplysninger om området i avisartikler eller tidsskrifter.

5.3. Nuværende forhold

Beskrivelsen af de nuværende forhold er grundlaget for at kunne vurdere de fremtidige konsekvenser af projektet.

Områdebeskrivelse

Områdets beliggenhed og nuværende udseende beskrives. Projektområdet afgrænses i forhold til det topografiske opland og forbindelsen til vandløb. Lokaliteter med særlige kendetegn, f.eks. kirker, broer, veje og gårde, nævnes og vises på grundkort.

Plangrundlag

Administrative forhold og bindinger beskrives på internationalt, nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Desuden redegøres for kendelser o.l.. Nogle af de vigtigste planer og regler, som kan gælde for et projektområde, er vist i figur 6. For en nærmere beskrivelse henvises til bind 1, kap. 2.

Figur 6. Nogle vigtige plan- og lovgivningsmæssige bindinger, som kan gælde for et projektområde.

Jordbund og geologi

Områdets jordbund og geologi har stor indflydelse på grundvandsstrømningen og omsætningen af kvælstof (se bind 2, kap. 2). Desuden kan jordbunden og geologien påvirke mulighederne for anlægsarbejder og afværgeforanstaltninger. Nye veje og dæmninger kræver, at grundvandet ikke står for højt og at de underliggende jordlag er tilstrækkeligt stabile.

Som minimum bør der foretages en klassificering af områdets jordarter, opdelt på organogen jord og mineraljord. De enkelte jordtypers omtrentlige dybde i de øvre lag angives.

Jordbunden kan vurderes ud fra GEUS jordartskort, jordklassificering Danmark og Geologiske basisdatakort. Som supplement kan man foretage simple undersøgelser ved hjælp af manuelt håndbor (f.eks. Hollænderbor). Der er sjældent brug for regulære jordbundsundersøgelser med stort boregrej.

Terræn

En topografisk beskrivelse kræver som regel nye opmålinger, fordi terrænet har sat sig. Opmålingen foregår ved hjælp af terrestriske eller fotogrammetriske metoder. Teknikken er beskrevet i bind 2, kap. 6.

Topografien kan vises på kort med 25 cm højdekurver. Findes der ældre opmålinger, er det muligt at sammenligne terrænet før og efter afvandingen. Der kan eventuelt udarbejdes et kort, der viser sætningerne i forskellige dele af området. Kortet kan bruges til at vurdere mulighederne for at genoprette de hydrologiske forhold før afvandingen, og til at anskueliggøre over for lodsejerne, at den nuværende afvanding kun gør det muligt at dyrke markerne midlertidigt.

Efter opmålingen fremstilles et opdateret grundkort med højdekurver, beliggenhed af bygninger, ledninger og veje. Grundkortet kan bruges til at vise andre temaer f.eks. arealanvendelsen. Et kort over den nuværende arealanvendelse herunder anvendelsen af landbrugsarealerne til omdrift, kulturgræs, naturgræs og naturarealer bør altid være en del af den tekniske forundersøgelse. Mange oplysninger findes i forvejen som GIS-materiale hos amterne.

Kulturtekniske forhold

Det er særligt vigtigt at beskrive områdets afvandingssystemer (dræn, grøfter, vandløb, pumpestationer etc.). Både private og offentlige vandløb skal indgå i beskrivelsen, eventuelt anført dimensioner af kanaler, pumper, sluser o.l. Til sidst beskrives afvandingstilstanden.

Friluftsmæssige værdier

Beskrivelsen kan med fordel indeholde en kortlægning af de eksisterende adgangsveje og stier samt friluftsanlæg som bådebroer, shelters og P-pladser, inkl. en kort redegørelse. Området vurderes i forhold til andre rekreative faciliteter. F.eks. er det relevant at beskrive områdets samspil med eksisterende nationale og regionale stinet.

Det vurderes, om eksisterende veje eller stier ønskes sikret til rekreativ brug gennem vejlovgivningens bestemmelser om udlæg af eksisterende fællesveje og stier til offentlige stier. Desuden vurderes muligheden for at indgå aftaler om færdsel, så vidt muligt gennem tinglysning.

Landskabelige- og kulturhistoriske værdier

Der skal redegøres for den betydning projektet kan få for oplevelsen af landskabstræk og geologiske formationer, f.eks. ådale, skovbryn, læhegn og diger. Fremtidige rørskove og sumpskove kan eventuelt hindre udsynet og skjule markante landskabsformer.

Der kan være interessante kulturhistoriske forhold eller arkæologiske levn, der skal tages højde for. De lokale museer har som regel et godt kendskab til de kulturhistoriske interesser. Alle enkeltfund og kulturlag er som regel registreret i Det Kulturhistoriske Centralregister på Nationalmuseet eller i det lokale museum. Det kulturhistoriske Centralregister rummer alle indmeldinger fra lokale museer. Data er registreret digitalt og kan leveres mod betaling, så de passer i det øvrige kortgrundlag. En oversigt samt adresserne på lokale museer findes på http://www.dkc.natmus.dk/.

Fredede fortidsminder som voldsteder, vadesteder, broer, rester af mølleanlæg og i enkelte tilfælde bopladser er registreret centralt hos Skov- og Naturstyrelsen. Ikke-fredede, synlige levn er sjældent registreret, eller eventuelt kun registreret i det lokale museum. Det gælder f.eks. brønde, helligkilder, engvandingsanlæg, afvandingskanaler, rester af mølle- og fiskedamme, pumpehuse, sluser, tørvegrave og trærækker langs ejendomsskel og kanaler. Bevaringstilstanden og den kulturhistoriske betydning af de ikke-fredede, synlige levn er sjældent klarlagt.

Dyre- og planteliv

Der foretages en kortlægning af områdets naturværdier, med udgangspunkt i plante- og dyrelivet. Kortlægningen skal vise alle registrerede §3-områder, og der skal indgå en vurdering af behovet for at beskytte plante- og dyresamfund, hvis områdets vandstand ændres.

Det kan være relevant at vurdere områdets placering i forhold til økologiske kerneområder, spredningskorridorer o.l. Desuden bør der indgå en beskrivelse af den biologiske bedømmelse af vandløbskvaliteten og eventuelle fiskeundersøgelser i de vandløb, som strømmer til og fra projektområdet.

Tekniske anlæg

I næsten alle afvandede områder er der etableret nyere tekniske anlæg, f.eks. veje, broer, ledninger, diger og deponier. Omkostninger til at afværge skader på anlæggene, når vandstanden hæves, kan blive store. Derfor skal anlæggene kortlægges og beskrives allerede i forundersøgelsen.

Nogle anlæg, som bygninger, veje og luftledninger, er synlige i terrænet og nemme at registrere. Andre, f.eks. vandledninger, kabler og rør, er underjordiske og kan kun registreres gennem ledningsplaner fra ejerne, jvf. figur 7. Nogle ejere kan levere oplysningerne digitalt. Det letter kortlægningen og fremstillingen af kort.

Ældre deponier kan være tilgroede og vanskelige at registrere i felten. For en sikkerheds skyld skal man kontrollere oplysninger om deponier hos amt/kommune. Deponier undersøges og vurderes særskilt m.h.t. risiko for forurening.

 

Anlægstype	Ejer
Drænledninger Åbne og rørlagte vandløb Spildevandsanlæg Vandforsyningsanlæg Varmeforsyning/fjernvarme Elforsyning samt højspænding Vindmølleanlæg inkl. forsyningsledninger Trafiksignalanlæg Belysningsanlæg Antenneanlæg Kommunikations- og signalkabler Naturgas Deponier	lodsejere kommune eller amt kommune kommune eller privat kommune eller privat kommune eller privat kommune eller privat kommune eller amt kommune, amt eller privat typisk private antenneforeninger TeleDanmark m.fl. regionalt naturgasselskab amt eller kommune

Figur 7. Eksempler på tekniske anlæg og ejere, der bør kontaktes.

5.4. Vandbalance

Vandbalancen opgøres samlet for et gennemsnitsår, et tørt år og et fugtigt år, samt fordelt på sommerhalvåret og vinterhalvåret for at tage højde for variation i nettonedbøren. Ved etablering af søer med kort opholdstid kan man vælge at opgøre vandbalancen på månedsbasis. Det er vigtigt at få belyst, om der tilføres vand nok til, at området kan opnå den ønskede tilstand.

De mest præcise data kan fås fra en hydrometrisk målestation i tilløbene eller nærliggende vandløb (data hos amterne og DMI). Der kan eventuelt anvendes arealkorrigerede afstrømningsdata fra stationer i nabovandløb.

En anden metode består i at skønne vandbalancen ud fra oplysninger om nedbør og potentiel fordampning fra en nedbørsstation i oplandet (data kan rekvireres hos DMI). Denne metode gør vurderingen vanskelig og usikker, hvis der forekommer større grundvandsbidrag eller ændringer i de opmagasinerede vandmængder i den undersøgte periode. Som regel er det dog acceptabelt at beregne vandbalancen alene ved at sammenligne nedbør og fordampning.

Man kan også anvende arealrelaterede afstrømningsværdier til overslagberegning. Der kan i mange tilfælde fremskaffes brugbare tal fra nærliggende områder. For de fleste vandløb er årsmiddelafstrømningen omkring 0,1 l/s/ha, medens den maksimale afstrømning sjældent er større end 1 l/s/ha.

Næringsstoffer

I en del tilfælde er der målt stoftransport på de hydrometriske målestationer, så man kan vurdere næringssaltindholdet i af strømningen. Er målingerne utilstrækkelige, kan man beregne belastningen ud fra kendskabet til spildevandstilløb (punktkilder) og bidrag fra dyrkede arealer og naturområder.

Bidraget fra punktkilder kan beregnes på grundlag af overvågningsdata eller erfaringstal (ejendomme uden for fælles kloak kan give usikkerhed i opgørelsen). Arealbidraget estimeres ved hjælp af standardværdier fra Vandmiljøplanens overvågningprogram eller lokale kendte værdier.

Andre stoffer skal også vurderes, f.eks. vandets koncentrationer af jern og okker. Hvis projektområdet mest skal forsynes med grundvand, må der skaffes relevante grundvandsdata.

5.5. Projektforslag

Udformningen af et projektforslag bygger på en række valg i projektforløbet. Det er vigtigt at disse valg beskrives grundig. En god præsentation sikrer, at alle parter er informeret om argumenterne for de foreslåede ændringer. Det kan ofte imødegå spørgsmål om andre løsningsmodeller.

Løsningsmodeller

2-3 forskellige løsninger (scenarier) kan eventuelt behandles samtidigt. Den model, der ønskes gennemført, skal dog være valgt, inden forslaget fremsendes til koordinationsudvalget med ansøgning om økonomisk støtte. Forskellige kriterier, som kan benyttes ved prioritering af løsningsmodellerne, fremgår af figur 8.

 

God kvælstoffjernelse Mest naturlig løsning for vandstandsvariation Færrest konsekvenser for lodsejere Anlægsteknisk simpel og billig løsning Ingen eller få vedligeholdelsesudgifter Landskabelig bedste løsning og hensyn til kulturhistoriske interesser Positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv

Figur 8. Forskellige kriterier for prioritering af løsningsmodeller.

Anlæg

Normalt skal der foretages en række anlægsarbejder i forbindelse med genopretning af et vådområde. De væsentligste består i:

• Sløjfning af dræn og grøfter
• Åbning af rørlagte vandløb eller evt. genslyngning af reguleret vandløb
• Etablering af mindre reguleringsbygværker
• Etablering af stryg
• Ændring af kanaler, grøfter o.l.
• Anlæg af mindre diger eller terrænregulering
• Nedbrydning og bortskaffelse af pumpestationer og rørledninger
• Rydning af hegn, træer mv.

Hertil kommer evt. nyetablering af stier, bænke og udsigtstårne, som dog ikke kan finansieres under Vandmiljøplan II.

Det skal undersøges om projektet kan medføre opstuvning i afvandingssystemer, grøfter m.v.. Opstemninger kan eventuelt tørlægge nedstrøms vandløb og vådområder i nedbørsfattige perioder. Projektets betydning for vandløbsvedligeholdelsen skal også vurderes, herunder sedimenttransport. Kraftig tilførsel af sediment kan resultere i delvis opfyldning og dannelse af delta ved indløbet til en nyetableret sø. Det kan med tiden føre til opstuvninger i vandløbet opstrøms indløbet.

Generelt bør man undgå store anlægsarbejder, som ofte er dyre og i modstrid med princippet om at fremme de naturlige forhold. Projektområdet bør dække hele det naturlige hydrologiske opland for at mindske behovet for afværgeforanstaltninger, f.eks. omlægning af dræn i randområdet. Anlæg, der indebærer fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter, såsom pumper, bør undgås. Alle større projektarbejder beskrives og vises på kort, jvf. figur 9.

Figur 9. Eksempel på projektkort.

Etablering

Det er vigtigt at beskrive anlægsarbejdet og den forventede anlægsperiode. Anlægsarbejdet kan have stor betydning for lodsejernes muligheder for at færdes i området, og for planter og dyr.

Omkostninger

Der udarbejdes et bygherreoverslag over de samlede omkostninger fordelt på hovedposter, jvf. figur 10. Budgettet skal være opdelt i refunderbare og ikke-refunderbare udgifter.

 

Detailprojektering mv. Udbud og tilsyn Anlæg Byggeplads Jordarbejder (diger, grøfter, stryg mv.) Nedbrydning og bortskaffelse (rørledninger, pumpehuse mv.) Tekniske anlæg Anlæg udenfor VMPII (stier, udsigtstårne, genslyngning mv.)

Figur 10. Eksempler på hovedposter i et omkostningsoverslag.

5.6. Konsekvenser

I konsekvensdelen vurderes virkningerne af de foreslåede ændringer, med vægt på vandbalance, mulig arealanvendelse i fremtiden, kvælstoffjernelse, naturkvalitet og friluftsliv.

Vandbalance

Ved vurderingen af den fremtidige vandbalance tages der udgangspunkt i beregningerne for den nuværende tilstand. Den fremtidige vandstand vurderes på årsbasis, samt eventuelt for sommer- og vinterperioder. Der tages i nødvendigt omfang hensyn til eventuelle ændringer i vandfordeling, opholdstid, reservoirvirkning, fordampning og grundvandsudveksling. Udbredelsen af de frie vandflader beskrives på grundlag af års-, sommer- og vintermiddelvandstand. Det kan være relevant at beskrive de mest kritiske perioder (laveste og højeste vandstand) for at belyse ekstremsituationer.

Ved forundersøgelsen er det som regel tilfredsstillende at basere vurderingerne på simple hydrauliske beregningsmetoder eller modeller med stationære beregninger. Det kan være hensigtsmæssigt at opstille mere komplicerede modeller, især hvis der senere bliver behov for dynamiske beregninger i forbindelse med detailprojekteringen.

Afvanding

Man kan vurdere afvandingen ud fra terrænets højde i forhold til et beregnet årsgennemsnit af det frie vandspejl i grøfter og vådområder. I virkeligheden stiger grundvandet dog med afstanden fra grøfter og dræn.

Hvis der er behov for en mere detaljeret vurdering af grundvandets niveau, kan der foretages overslagsberegninger på baggrund af simple modeller. Der udarbejdes et kort med højdeintervaller 25 eller 50 cm over årsmiddelvandspejlet. Som udgangspunkt kan arealer 1-1,25 m over det frie vandspejl dyrkes uden problemer.

Arealanvendelse

Registreringen af den nuværende arealanvendelse og opmålingerne bruges til at afgrænse projektområdet, defineret som de arealer, hvis afvandingstilstand bliver ændret. Størrel
sen af projektområdet angives, og de fremtidige muligheder for arealeanvendelse bedømmes på grundlag af de nye afvandingsforhold og jordbunden. Til sammenligning vises et kort over den mulige arealanvendelse efter projektets gennemførelse sammen med kort over den nuværende arealanvendelse. Desuden belyses konsekvenserne for landskabet og de kulturhistoriske levn.

Stofomsætning og vandkvalitet

Der findes flere metoder til at beregne denitrifikationen ud fra empiriske erfaringstal eller mere komplicerede modeller for stofomsætning. Der henvises til bind 2, kap. 2.

Vandløb og søer

Påvirkningen af mulighederne for at opfylde målsætningerne for vandløb og søer i selve projektområdet, samt for vandløb, søer og kystvande andre steder i vandsystemet uden for projektområdet, skal ligeledes indgå i forundersøgelsen. Vurderingen skal omfatte påvirkningen af vandkvaliteten som følge af fosforudvaskning, opstuvning, temperaturstigning, ændrede iltforhold, barriereeffekt for fisk og smådyr m.m. Konsekvenserne for målsætningerne bør tydeligt fremgå af forundersøgelsen.

Dyre- og planteliv

Vandstand, næringsstoffer, jordbund og drift er afgørende for udviklingen af det fremtidige plante- og dyreliv i et genoprettet vådområde.

Plantevæksten vil i grove træk fordele sig i forhold til vandstanden som vist i figur 11 og 12. Udviklingen afhænger af biotopens alder og successionstrin, salinitet, vind- og bølgepåvirkning, eutrofieringsgrad, jordbundsforhold, tidligere arealanvendelse m.m.. Ofte vil vegetationen blive en mosaik af forskellige plantesamfund.

Arealer, der ligger tilstrækkeligt højt over grundvandspejlet i sommerhalvåret, kan afgræsses med kreaturer, får eller heste. Græsningen kan bidrage til at skabe lysåbne og artsrige plantesamfund. Hvor vandstanden er for høj til græsning eller høslæt, vil der udvikles sø, mose eller sumpskov.

En del insekter er tilknyttet særlige plantearter (værtsplanter). Derfor er en artsrig plantevækst en forudsætning for et rigt insektliv. Varme, lysåbne områder bidrager ligeledes til et rigt insektliv. Men der må gerne være ugræssede områder ind imellem, eventuelt skabt ved periodisk afgræsning. Ugræssede partier med høj urtevækst giver insekternes larver adgang til en stor plantebiomasse.

Mange sangfugle, f.eks. nattergal, tornsanger og kærsanger, yngler i høj urtevækst og eller småkrat med vådbund. Vandfugle som lappedykkere, blishøne, rørsanger og rørhøg er afhængige af rørskove, hvor de bygger rede. Forekomsten af øer i søområder kan øge vandfuglenes ynglesucces, fordi de kan finde redesteder i afstand af ræven. Mange ænder, vadefugle og padder søger føde i afgræssede sjapvandsområder mellem rørsumpen og engen. På det lave vand er der store mængder føde i form af insekter og hvirvelløse dyr. I Danmark er vådområder med lav plantevækst og sjapvand efterhånden sjældne, mens tilgroede vådområder er blevet mere almindelige.

Ændret vandstand i et projektområde kan få stor betydning for forekomsten og spredningen af akvatiske planter og dyr, bl.a. vandinsekter og fisk. Konsekvenserne skal vurderes i forhold til målsætningerne for de berørte vandområder, som amtsrådet har fastsat i regionplanen.

Man bør vurdere, hvilke fisk, der kan indvandre naturligt til vådområdet, og den betydning fiskebestanden kan få for områdets miljøkvalitet. Man kan eventuelt overveje at udrydde fisk, der ikke hører naturligt til, hvis der er risiko for, at de spreder sig til vådområdet. Man kan tilføre f.eks. rovfisk for at gøre fiskebestanden mere balanceret, eller fiskearter, som er særligt karakteristiske for den pågældende landsdel.

Det er vigtigt, at vandrefisk (bl.a. laks eller havørred) fortsat kan passere området som led i deres livscyklus. Vurderingerne skal tage højde for eventuelle barriereeffekter, f.eks. betydningen af øget temperatur for de fisk og vandinsekter, som skal passere vådområdet. Er det nødvendigt at opstemme et vandløb, skal passageforholdene sikres optimalt f.eks. ved anlæg af stryg.

Desuden skal man vurdere effekten på dyrelivet i de dele af vandløbet, der påvirkes oven for opstemningen. Rovfiskene i en sø kan gøre et stort indhug i bestanden af vandrefisk. Problemet kan løses ved at anlægge søen ved siden af det vandløb, som vandrefiskene benytter. Alternativt kan søen etableres som en udposning på vandløbet, så vandrefiskene kun skal passere et kort stykke gennem søen. Retableringen af Skjern Åens nedre løb er et eksempel på etablering af en udposning med det formål at sikre bestanden af laks.

I lavvandede søer er der risiko for iltsvind og fiskedød ved isdække om vinteren eller i meget varme og vindstille perioder om sommeren. Den tekniske forundersøgelse skal indeholde en vurdering af denne risiko og mulighederne for, at fisk og andre dyr kan nykolonisere området.

 

Niveau i forhold til vandspejl	Mulige vegetationstyper	Eksempler på dominerende plantearter
dybere end -1 m	Åbent vand (eller flydebladszone)	Vandaks, sø-kogleaks, tusindblad, åkande, kransnålalge, tagrør (indtil 2 m)
-1 til -0,5 m	Ydre rørsump (eller åbent vand/flydebladszone)	Tagrør, kogleaks-arter, smalbladet dunhammer, dynd-padderok
-0,5 til 0,0 m	Indre rørsump, vadezone	Tagrør, høj sødgræs, rørgræs, pindsvineknop-arter, vejbred-skeblad, gul iris, kalmus
0,0 til +0,5 m	Våd eng, rørsump, pilekrat, starsump	Tagrør, kær-star og top-star, mose-bunke, blåtop, grå-pil
+0,5 til +1,0 m	Tør eng, rørhvene-samfund, højstaudesamfund, pilekrat	Kryb-hvene, eng-rapgræs, eng-rørhvene, grå-pil
højere end +1,0 m	Overdrev, krat, hede	Rød svingel, vellugtende gulaks, bølget bunke, hedelyng

Figur 11. Eksempler på vegetationens udvikling i forhold til vandspejlsniveau. Fordelingen af vegetationstyper og plantearter afhænger af lokale forhold og vil ikke nødvendigvis gælde for alle projekttyper. 0,0 m angiver normalt middel vandspejl.

Figur 12. Eksempel på fremtidig vegetation ved Saksfjed. COWI 1997.

§3-områder og internationale naturbeskyttelsesområder

Hvis der findes §3 områder, skal der redegøres for de konsekvenser, som projektet kan få for områdernes plante- og dyreliv. Især på naturenge vil øget vandstand kunne formindske den botaniske kvalitet. I det hele taget opnås der størst naturmæssig fremgang (og kvælstoffjernelse) ved at genoprette vådområder på arealer i omdrift.

Hvis projektområdet er udpeget som habitat- eller fuglebeskyttelsesområde skal der redegøres for formålet med udpegningen, og de konsekvenser projektet vil have for området. Se også bind 1, afsnit 2.1.

Drift og pleje

Eventuelle planer om drift eller pleje af projektområdet for at sikre en ønsket tilstand kan beskrives.

Friluftsliv

Øget rekreativ udnyttelse kan føre til interessekonflikter både mellem brugerne indbyrdes og i forhold til lodsejerne. Alene af denne grund er det vigtigt at få belyst ønskerne og behovet for rekreative anlæg på et tidligt tidspunkt.

I beskrivelsen skal indgå eventuelle planer om at sikre offentlig adgangsret gennem private aftaler eller ved hjælp af vejlovgivningen. De generelle regler for færdsel samt tinglysning af adgangsret er beskrevet i bind 1, afsnit 2.1. Teknisk set kan forbedringerne bestå i at etablere nye stier, P-pladser, udsigtstårne o.l.

Lystfiskeriet og jagten vil næsten altid blive bedre efter genskabelsen af et vådområde. Rettighederne er knyttet til grundejerskabet. Hvis der ønskes jagt- og fiskefrie områder, skal dette fremgå af beskrivelsen.

Landskabelige og kulturhistoriske værdier

Konsekvenserne for de landskabelige og kulturhistoriske beskrives. Se også bind 1, afsnit 2.1.

5.7. Henvisninger

Der er de sidste 10-15 år udgivet flere rapporter og artikler, som kan være relevante i forbindelse med tekniske forundersøgelser. Et udvalg er vist i fig. 13.

 

Håndbøger fra Landbrugets Rådgivningscenter. NPO-forskning fra Miljøstyrelsen Nr. C9, Eutrofieringsmodeller for søer. Miljøprojekt nr. 275, Ånære arealers samspil med vandløb. Miljønyt nr. 28, Sørestaurering i Danmark. Marginaljorder og Miljøinteresser. Geologiske og kulturbetingede samt ejendomsstrukturelle forhold i udvalgte ådale. (Teknikerrapport nr 18). Miljøstyrelsen 1987. Diverse faglige rapporter fra Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Faglig rapport fra DMU nr. 151, Vandløbsrestaurering- eksempler og erfaringer fra Danmark. Naturplejebogen - en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab. Skov- og Naturstyrelsen. Afvanding i jordbruget. H.C.Aslyng. Ferske Enge - en beskyttet naturtype. Skov- og Naturstyrelsen. Det Kulturhistoriske Centralregister link: http://www.dkc.natmus.dk/ Kort og Matrikelstyrelsen link http://www.kms.dk/ Anna Bodil Hald (1998): Botaniske konsekvenser af Vandmiljøplan II's plan om våde enge. Urt 22. årgang nr. 4, 1998

Figur 13. Forslag til litteratur i forbindelse med forundersøgelser.

Skov- og Naturstyrelsen
Denne publikation findes på adressen: http://www.sns.dk/
Copyright (c) Skov- og Naturstyrelsen.

[Top af siden] [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]