Skov- og Naturstyrelsen[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]
Vandmiljøplan II
GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER
Hæfte 1: Rammer og lovgivning, afsnit 2
Mange aspekter skal inddrages, når der skal træffes beslutning om vådområdeprojekter. Nedenfor følger en "huskeliste" over love og administrative forhold, som det ofte er nødvendigt at tage højde for. Nogle projekter har muligvis en karakter, der gør, at også andre regler er relevante.
Vådområdeprojekterne gennemføres efter naturbeskyttelsesloven. Derfor skal projekterne opfylde lovens formål (§1) om at beskytte naturen, forbedre og genoprette områder af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser. Desuden er det formålet at give befolkningen adgang til at færdes i naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet.
Af bemærkningerne til ændringen af naturbeskyttelsesloven (lov nr. 478 af 1. juli 1998) fremgår, at vådområdeprojekterne kun må berøre §3 områder, hvis det er til gavn for de beskyttede naturtyper. Amterne skal på normal vis tage stilling til, om der kan dispenseres fra § 3.
Beskyttelsen af naturområder må ikke automatisk vige for genopretning af vådområder som led i Vandmiljøplan II. Det fremgår af et svar, som miljø- og energiministeren afgav til Folketinget under behandlingen af lovforslaget, se figur 2. Der kan bl.a. gives dispensation, hvis genopretningen ud fra en samlet vurdering fører til en naturmæssig forbedring i projektområdet.
|
„Naturtypebeskyttelsen, som i varierende form har eksisteret de sidste ca. 20 år, er et af de væsentligste instrumenter til at beskytte vilde dyr og planter og dermed også til opfyldelsen af en række internationale forpligtelser og EU-forpligtelser. Desuden er naturtypebeskyttelsen et fast integreret led i den fysiske planlægning, således at beskyttelsen hermed i vidt omfang er afvejet og prioriteret i forhold til andre, herunder samfundsmæssige, interesser. Det ville derfor ikke være acceptabelt, såfremt denne beskyttelse automatisk skulle vige for genopretning af vådområder som led i Vandmiljøplan II. Dette er da heller ikke forudsat i Vandmiljøplan II. Der er derfor ikke med lovforslaget forudsat en ændring af den praksis, der med støtte i bemærkningerne i tidligere love og den gældende lov om naturbeskyttelse har udviklet sig på § 3-området. På den anden side er det dog forudsat, at der kan meddeles dispensation fra § 3 bl.a., hvis en sådan dispensation ud fra en samlet vurdering fører til en naturmæssig forbedring i projektområdet. Dispensation vil således kunne gives, f.eks. hvis et berørt område konkret vurderes at opfylde § 3- kriterierne, men kvalitativt og kvantitativt ikke kan begrunde, at et vådområdeprojekt med andre naturmæssige forbedringer i projektområdet forhindres gennemført.“ |
Figur 2. Uddrag af svar fra miljø- og energiministeren til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
De fleste sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 4. Det forudsættes, at den sædvanlige administrationspraksis opretholdes.
Hvis et vådområdeprojekt berører et fredet areal, skal sagen behandles af fredningsnævnet.
Fredningsnævnet kan dispensere fra en fredning, når ændringerne ikke er i strid med fredningens formål (naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1). Om der kan opnås dispensation, afhænger af nævnets vurdering af de enkelte ansøgninger.
Er der tale om ændringer, der afviger meget fra indholdet i en fredning, skal der rejses en ny fredningssag (naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2.)
I internationale naturbeskyttelsesområder (Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-Habitatområder) skal der foretages en særlig restriktiv administration af en række bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, skovloven, miljøbeskyttelsesloven m.v. (jf. bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder).
Det skal fremgå af en eventuel dispensation, godkendelse eller tilladelse, at et projekt ikke forringer de naturtyper og levesteder for arter, områderne er udpeget for at bevare. Ændringerne må ikke medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de udpegede arter (bekendtgørelsens § 4). Hvis projektet er i modstrid med de internationale bestemmelser, må det ikke gennemføres (bekendtgørelsens § 6). En vurdering af konsekvenserne skal fremgå af forundersøgelsen.
Mener myndighederne, at det kan belyse sagen bedre, skal offentligheden have lejlighed til at udtale sig i forbindelse med sagsbehandlingen (bekendtgørelsens § 6, stk. 4).
Nogle projektområder berører strandbeskyttelseslinien, fordi de ligger nærmere end 100/300 meter fra kysten, jf. naturbeskyttelseslovens § 15. Den almindelige administrationspraksis skal i givet fald opretholdes.
Genopretning af vådområder er omfattet af §16 i naturbeskyttelsesloven i tilfælde, hvor der foretages terrænændringer.
I nogle projektområder kan der ligge beskyttede fortidsminder, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 12-13 og 18. Amtet kan dispensere fra 100 m beskyttelseslinien beskrevet i § 18. Hvis tidligere inddæmmede fjorde og vige opnår fri forbindelse med havet og bliver saltvandspåvirkede, vil fortidsminder overgå til § 14.
Vådområdeprojekterne kan have betydning for landskabet og de kulturhistoriske interesser. Nedenfor nævnes nogle forhold, som kan overvejes, inden projekterne gennemføres:
Hvis der sker opkøb, er det fornuftigt at sikre eksisterende veje og stier ved tinglysning, før arealerne videresælges. I dag har alle ret til at færdes til fods og på cykel på eksisterende veje og stier i det åbne land ifølge naturbeskyttelsesloven samt mark- og vejfredsloven, men de generelle regler kan ikke forhindre lodsejerne i at nedlægge private veje og stier. Man kan også forsøge at etablere stier gennem frivillige aftaler, som i givet fald bør tinglyses. Eventuelt kan der tinglyses almindelig adgangsret uden for vej og sti.
Vandløb og søer i de genoprettede vådområder er normalt ikke undergivet særskilt ejendomsret. Det giver offentligheden ret til sejlads, f.eks. med kano og kajak, så længe aktiviteterne ikke foregår erhvervsmæssigt. Amtet kan dog ændre sejladsretten ved regulativer. Jagt- og fiskerirettigheder følger ejendomsretten med mindre andet er bestemt.
Etablering af nye friluftsanlæg, bl.a. udsigtstårne, fugleskjul, bådebroer og shelters, kan yderligere gavne friluftslivet. Egentlige friluftsanlæg kan ikke finansieres af projekttilskud, men udelukkende for andre midler. Det kan også være nødvendigt at nedlægge eksisterende friluftsanlæg, f.eks. skydebaner, som følge af vandstandshævningen eller fordi særlige naturinteresser taler for det. Hvis eksisterende friluftsanlæg nedlægges, skal man forsøge at etablere nye som erstatning i eller uden for projektområdet.
Amterne kan øge interessen og mulighederne for naturoplevelser ved at informere om projekterne, bl.a. gennem foldere og skiltning. Mange vådområder kan indgå i projekt „Spor i Landskabet", og benyttes til at understøtte de regionale friluftsstrategier, der er omtalt i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001.
Genopretning af vådområder kræver som regel godkendelse efter vandløbsloven, fordi der sker regulering af vandløb eller ændring af pumpelag (bekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, ændret ved lov nr. 402 af 14. juni 1995 og lov nr. 478 af 1. juli 1998). Følgende indgreb kræver godkendelse:
Bemærk, at regulativerne for offentlige vandløb skal revideres, hvis der fastlægges nye bestemmelser for vandløbenes skikkelse, vandføringsevne eller vedligeholdelse (§12).
Ændring af afvanding i okkerpotentielle områder kan kræve tilladelse efter okkerloven.
Udledning af spildevand reguleres af miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og spildevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4). Reglerne er uddybet i en spildevandsvejledning udsendt i efteråret 1999.
Der kan i nogle tilfælde blive tale om at udlede spildevand fra spredte bebyggelser eller små bysamfund til de genoprettede vådområder. Udledninger fra anlæg op til 30 personækvivalenter (PE) kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, mens større udledninger kræver tilladelse fra amtsrådet. Selve udledningen fastsættes til det punkt, hvor spildevandsanlægget er tilsluttet dræn eller grøfter. Det betyder, at flere ejendomme, der hver især bidrager med en spildevandsbelastning på mindre end 30 PE, administrativt skal behandles som individuelle udledninger, selvom den samlede belastning er større end 30 PE. Det er ikke muligt at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser til anden administrativ myndighed, kun amtsrådets afgørelser kan påklages.
Der kan gribes ind over for en lovlig spildevandsudledning gennem påbud, hvis udledningen ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Der kan f.eks. gives påbud om bedre rensning for at få opfyldt målsætningen i det vandområde, der udledes til, eller i nedstrømsliggende vandområder, og hvis en udledning medfører andre uacceptable forhold, f.eks. uhygiejniske forhold. Det er kommunalbestyrelsen, der giver påbud ved udledninger op til 30 PE, og der er ingen klageadgang. Der kan eventuelt nedlægges forbud over for en spildevandsudledning, hvis forureningen ikke kan afhjælpes, eller hvis der er overhængende fare for sundheden. Normalt vil en lovlig spildevandsudledning fra en enkeltejendom ikke kunne omfattes af forbudsbestemmelserne.
Når kommunalbestyrelsen giver tilladelse eller påbud til en spildevandsudledning, skal der stilles krav om rensning svarende til niveauet i spildevandsplanen.
Hvis kommunalbestyrelsen giver påbud om forbedret rensning af spildevand fra en helårsbolig, skal ejeren have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen i overensstemmelse med lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv.. Det betyder, at kommunen skal betale både etableringsudgifter og fremtidige driftsudgifter. Til gengæld skal ejendommens ejer betale det sædvanlig tilslutningsbidrag og de årlige vandafledningsbidrag.
Et projektområde skal være udpeget som potentielt vådområde. Amterne har i sommeren 1999 vedtaget regionplantillæg, hvor udpegningen fremgår.
Vådområdeprojekter må ikke stride mod regionplanens øvrige retningslinier, f.eks. for målsatte søer, vandløb og kystvande. Et projekt kan evt. kræve, at der udarbejdes et regionplantillæg.
For at undgå forsinkelser bør de lokale museer eller Rigsantikvaren høres så tidligt som muligt i forbindelse med de tekniske og biologiske forundersøgelser.
Ikke-fredede, skjulte fortidsminder og arkæologiske levn er beskyttet efter Museumsloven (kap. 6, § 26). Anlægsarbejder kan standses op til et år af hensyn til arkæologiske udgravninger.
Hvis der dukker et fortidsminde op, kan det lokale museum for egen regning foretage en mindre prøvegravning. Ved interessante fund kan museet søge Rigsantikvaren om midler til at foretage en egentlig nødudgravning.
Genopretning af vådområder er offentligt arbejde. Derfor afholdes udgifterne til arkæologiske forundersøgelser af anlægsmyndigheden, dvs. amtet. En privat lodsejer kan opnå erstatning for det driftstab, som undersøgelserne forvolder.
Landbrugsloven administreres af jordbrugskommissionerne. Med vedtagelsen af den nye landbrugslov sommeren 1999 tilskyndes der til frivillige aftaler mellem landbrugere og offentlige myndigheder om udtagning af landbrugsjorder til genopretning af vådområder og beskyttelse af drikkevand m.v. Som en væsentlig ændring kan man nu erhverve erstatningsjord som kompensation for de arealer, der ikke må tilføres gødning. Samtidig udvides reglerne om fradragsarealer.
Jordbrugskommissionen kan dispensere fra erhvervelsesbetingelserne og sammenlægningsreglerne ved køb af erstatningsjord, når de afgivne arealer pålægges varige dyrkningsrestriktioner, så de heller ikke efter udløbet af en 20-årige aftale må tilføres gødning. Erhvervelsen af erstatningsjord skal ske ved etableringen, men kan dog tillades op til 8 år efter, at der er indgået aftale om projektet.
Ønsker en landmand at afhænde en berørt ejendom og købe en anden uden for projektområdet (erstatningsejendom), kan jordbrugskommissionen efter en konkret vurdering dispensere fra lovens erhvervelsesbetingelser _ dvs. fra kravene om uddannelse, egen drift, fortrinsstilling og i et vist omfang bopælspligten. Der skal i hver enkelt sag tages hensyn til de ændrede forhold på den ejendom, der afstås.
Fradragsarealer omfatter arealer pålagt varige dyrkningsrestriktioner eller som udtages i 20 år uden tilførsel af gødning. Restriktionerne skal være af offentligretlig karakter, eller fremgå af frivillige aftaler med offentlige myndigheder o.l., herunder offentlige og private vandforsyninger. Der skal være mere end 10 år til aftalens udløb, medmindre der fortsat ikke må tilføres gødning efter aftaleperioden (f.eks. hvis arealet bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens §3).
Jordbrugskommissionen kan give dispensation, hvis muligheden for at opfylde arealkravet bliver forringet i forbindelse med aftaler om genopretning af vådområder eller beskyttelse af drikkevand.
Hvis amtet eller kommunen opkøber landbrugsejendomme til brug for et vådområdeprojekt, skal landbrugsdriften fortsætte, indtil projektet gennemføres. Det kan eventuelt ske gennem bortforpagtning. Efter projektet skal overskydende arealer afhændes til en landbrugsejendom, medmindre der opnås tilladelse fra jordbrugskommissionen til at beholde arealerne.
Det kræver tilladelse fra jordbrugskommissionen at etablere søer på landbrugsarealer.
Strukturdirektoratet kan købe jord efter jordkøbsloven (lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m.). Desuden kan amterne få bemyndigelse til at købe jord ved at oprette regionale jordkøbsnævn (bekendtgørelse nr. 511 af 8. juni 1997 om regionale jordkøbsnævn).
Ifølge jordkøbsloven (§ 18) kan Strukturdirektoratet og de regionale jordkøbsnævn købe fast ejendom
Jordkøbsloven gør det muligt at købe puljejord eller erstatningsjord til jordfordeling, f.eks. ved genopretning af vådområder. For Strukturdirektoratet er hjemmelen præciseret i en ny bekendtgørelse, som trådte i kraft den 6. januar 1999 (bekendtgørelse nr. 1062 af 21. december 1998 om anvendelse af jordkøbsloven og jordfordelingsloven i forbindelse med genopretning af vådområder til forbedring af vandmiljøet samt ophævelse af bekendtgørelse om tilskud til udgifter til matrikulær berigtigelse af visse jordfordelinger). For de regionale jordkøbsnævn er hjemmelen tilstede, når nævnet har modtaget bemyndigelse fra Fødevareministeren.
Et jordkøbsnævn har en bestyrelse på 4-5 medlemmer og betjenes af et sekretariat. Den Sønderjyske Jordfond har fungeret siden 1992 med Strukturdirektoratet som sekretariat. De gode erfaringer er grundlaget for, at man nu kan etablere jordkøbsnævn i alle amter. De regionale jordkøbsnævn kan med fordel inddrages ved genopretning af vådområder. Bestyrelsen har som regel et godt lokalt kendskab, der kan trækkes på, når konkrete køb skal besluttes.
Arealer skal fraregnes i harmoniarealet, når de ikke må gødskes (husdyrbekendtgørelsen nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 28, stk. 7). Ved afgræsning kan gødningen, som dyrene afsætter på arealet, fratrækkes den gødningsmængde, som er til rådighed på bedriften. Det betyder, at kravet om udbringningsareal bliver mindre (§ 28, stk. 1-4).
20-årigt udtaget agerjord og udtagne græsarealer uden for omdriften omfattet af MVJ-aftaler kan benyttes til at opfylde udtagningspligten under hektarstøtteordningen. Der udbetales ikke hektarstøtte til arealerne. I stedet kan lodsejeren få MVJ-tilskud, dog højst det beløb, der gælder for udtaget jord under hektarstøtteordningen. Ved andre 20-årige MVJ-aftaler kan arealerne ikke benyttes til at opfylde udtagningspligten. Det samme gælder, hvis der udbetales éngangskompensation.
Genoprettede arealer, der anmeldes som foderarealer i forbindelse med dyrepræmier, skal kunne afgræsses af kvæg og/eller moderfår eller anvendes til slæt.
Der kan ydes tilskud til økologisk drift af græsarealer uden for omdriften. Det gælder også på arealer, der genoprettes som vådområder.
Man skal være opmærksom på, at arealer, der modtager MVJ-tilskud, ikke samtidig kan få økologitilskud. Engangskompensation er ikke til hinder for, at der ydes økologitilskud.
De fleste skove er fredskovspligtige, jf. skovloven. Det betyder, at de skal bevares og forynges med træarter, der kan danne højstammet skov.
Oversvømmelse af et fredskovspligtigt areal i forbindelse med et vådområdeprojekt kræver tilladelse efter skovloven. Er der tale om mindre arealer, vil der normalt gives tilladelse uden, at fredskovspligten ændres. Ved større arealer kan fredskovspligten eventuelt ophæves, hvis der etableres nye skovarealer uden for projektområdet. Størrelsen skal svare til det areal, der har fået ophævet fredskovspligten plus 10 %.
Oversvømmelse af skovarealer medfører krav om erstatning for tabt vedmasse- og jordværdi. Erstatningen afhænger meget af træarten. Krav om erstatningsarealer kan yderligere øge det beløb, som skal betales til lodsejeren.
Permanent vanddækkede arealer, der opstår som følge af genopretning af et vådområde, er omfattet af fiskeriloven (lov nr. 281 af 12 maj 1999). Det gælder, selvom der ikke udvikles en naturlig fiskebestand og uanset om fiskebestanden er temporær, dvs. at den senere dør ud eller kun besøges af vandrefisk.
For de nye vandområder vil der som følge heraf gælde regler om mindstemål, fredningstider, udsætning, tilladte redskaber, særlige beskyttelsesforanstaltninger for vandrefisk og retten til fiskeri. Afhængigt af om vandområdet har karakter af sø eller å vil der gælde forskellige regler om anvendelse af redskaber. Desuden vil nogle af reglerne ikke gælde, hvis det nye vandområde er isoleret uden afløb eller tilløb, eller hvis arealet kun har én ejer og afløbet (f.eks. en kloakledning) ikke er passabelt for fisk.
Skal der etableres dæmninger og skabes opstemninger i vandløb, vil loven stille krav om etablering af passager, så fiskene fortsat kan bevæge sig frit op og ned ad vandløbet.
Retten til fiskeri tilfalder altid bredejeren. Det offentlige (stat, amt og
kommune) kan dog beholde fiskeretten, selvom bredarealerne sælges. Desuden
gælder den normale regel om
fiskeretten ikke, hvis vandområdet er fiskemæssigt isoleret og ejes
af en enkelt person, et selskab eller lignende.
Skov- og Naturstyrelsen
Denne publikation findes på adressen: http://www.sns.dk/
Copyright (c) Skov- og Naturstyrelsen.
[Top af siden] [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]