Skov- og NaturstyrelsenVandmiljøplan II
GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER
Hæfte 1: Rammer og lovgivning, afsnit 1
Aftalen om Vandmiljøplan II blev indgået mellem et flertal af Folketingets partier i februar 1998. Som led i aftalen vedtog Folketinget med Lov nr. 478 af 1. juli 1998 at ændre en række love for at skabe grundlag for at gennemføre planen.
Ændringen i planloven sikrer, at der udpeges lavbundsarealer, der er potentielt egnede til at genoprette som vådområder. Miljø- og energiministeriet udsendte den 15. juli 1998 et cirkulære med vejledning om udpegningen og administrationen af lavbundsarealerne. Udpegningen fremgår af regionplantillæg. På landsplan er der udpeget i størrelsesordenen 120.000 hektar. Udpegningen er vigtig, fordi den afgør, hvor vådområdeprojekterne kan placeres.
Ændringerne i naturbeskyttelsesloven fastslår, at virkemidlerne kan anvendes til at genoprette de nye vådområder, og at der kan foretages ekspropriation for at gennemføre projekterne (§ 2 og § 60, stk. 1). I bemærkningerne til lovforslaget står, at ekspropriationer kan benyttes, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere forhindrer et projekt, som der er stor tilslutning til blandt de øvrige lodsejere. Ifølge lovens § 60 a kan miljø- og energimisteren overlade til amterne at udøve nogle af de beføjelser, som ministeren har efter kapitel 8 om naturforvaltning.
Ændringerne i vandløbsloven betyder, at yderligere sænkning af grundvandet i udpumpningsområder i landzone eller sommerhusområder kun kan godkendes med ministerens samtykke. Hensigten er at undgå øget udvaskning af kvælstof, og at sikre mulighederne for at bruge udpumpningsområderne til at genoprette vådområder.
Folketinget har desuden indført en række ændringer i miljøbeskyttelsesloven. Ændringerne er ikke umiddelbart relevante for den del af Vandmiljøplan II, der handler om at genoprette vådområder.
Rammerne for genopretning af vådområder er fastsat i en række bekendtgørelser og cirkulærer udsendt af Miljø- og Energiministeriet og Fødevareministeriet.
Undervejs i „kogebogen" henvises der flere gange til de forskellige bekendtgørelser og cirkulærer. De nøjagtige referencer fremgår af figur 1.
|
Kriteriebekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder. Beføjelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 967 af 16. december 1998 om amtsrådenes beføjelser ved genopretning af vådområder. MVJ-bekendtgørelsen Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Der henvises især til kapitel 15a om supplerende bestemmelser for vådområdeprojekter. Landsplandirektivet Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Inkl. vejledning. Jordkøbsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 1062 af 21. december 1998 om anvendelse af jordkøbsloven . |
Figur 1. Vigtige bekendtgørelser og cirkulærer som beskriver retningslinier for genopretning af vådområder.
Amtsrådsforeningen, Strukturdirektoratet og Skov-og Naturstyrelsen fastlagde i efteråret 1998 organiseringen af arbejdet med vådområdeprojekterne. Amterne er de praktiske hovedaktører, og har derfor fået en lang række administrative beføjelser, jf. beføjelsesbekendtgørelsen.
Amterne søger om tilskud til forundersøgelser og gennemførelse af projekterne. Ansøgninger sendes til Koordinationsudvalget, som betjenes af Skov-og Naturstyrelsen. Koordinationsudvalget består af repræsentanter for Amtsrådsforeningen, Strukturdirekturatet og Skov- og Naturstyrelsen. Udvalget tager stilling til, om projekterne opfylder kriterierne. Midlerne bevilges, hvis der er penge inden for de økonomiske rammer på ansøgningstidspunktet.
Skov- og Naturstyrelsen og Strukturdirektoratet meddeler tilsagn om de økonomiske tilskud. Strukturdirektoratet udbetaler tilskud til MVJ-ordninger med supplerende bestemmelser for vådområder. Udbetalingen sker direkte til lodsejerne. Strukturdirektoratet køber desuden puljejord eller udbetaler midler til opkøb gennem amterne. Skov- og Naturstyrelsen udbetaler de øvrige tilskud til amterne. Som betingelse for at få tilskud skal amterne hvert år afgive oplysninger om projekterne til Skov- og Naturstyrelsen.
De nærmere vilkår for udbetalingen af tilskud fremgår af bilag 1.
Ifølge kriteriebekendtgørelsen skal en række betingelser være opfyldt for at der kan udbetales tilskud til et projekt:
Projektområdet skal ligge inden for de lavbundsarealer, der er udpeget efter landsplandirektivet (udpegelsescirkulæret). Det er muligt at gennemføre et projekt, selvom en mindre del af arealet ikke er omfattet af udpegningen, eller hvis en mindre del ligger uden for på grund af mindre unøjagtigheder ved indtegning på kort (kriteriebekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 1). Samtlige arealer, som berøres af vandstandshævningen, skal indgå i projektet.
Kriteriebekendtgørelsen stiller krav om, at der fjernes 200-500 kg kvælstof om året pr. hektar inden for projektområdet. Mængden beregnes som den gennemsnitlige forøgede denitrifikation pr. hektar på det areal, der modtager tilskud, plus den reduktion i kvælstofudvaskningen, der sker ved, at den hidtidige landbrugsmæssige anvendelse ophører.
Det skal tilstræbes at genskabe naturlige hydrologiske forhold. Ifølge kriteriebekendtgørelsen er det en vandstand, som ikke er påvirket af kunstig afvanding eller tilførsel af vand. Der må dog gerne etableres en vandstand, der er lidt højere eller lavere end den "naturlige".
Afhængig af den lokale topografi udvikler de nye vådområder sig til våde enge, moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe mv.. Der kan etableres en permanent forhøjet vandstand i form af afstrømningsområder (kilder, væld og kær) eller søer og moser med stillestående vand. Der kan også etableres periodisk forhøjet vandstand, f.eks. oversvømmelser af vandløbsnære arealer i vinterhalvåret.
Projektet skal have positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv.
Projekterne må ikke medføre øget udvaskning af fosfor eller okker.
Der er fastsat en række krav til områdernes anvendelse,
når projekterne er gennemført:
De nævnte vilkår skal tinglyses på de berørte ejendomme.
Amterne er projektansvarlige. Opgaven består i at udvælge og afgrænse projektområderne i dialog med lodsejerne. Det er vigtigt at klarlægge tidligt, hvilken strategi der bedst opfylder projektets formål og lodsejernes behov. Det er muligt at:
I beføjelsesbekendtgørelsen er det fastsat, at amterne står for:
Amterne kan købe de arealer, som skal genoprettes som vådområder. Det forudsættes, at amtet sælger jorden igen, når projektet er gennemført. Strukturdirektoratet skal vurdere købesummen, inden arealet erhverves, og salg skal ske efter offentligt udbud. Amtet skal tinglyse de begrænsninger som gælder for den fremtidige anvendelse af jorden. Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning. Der kan i nogle tilfælde være mulighed for at udskyde beskatningen.
Amtet kan i stedet betale lodsejeren et engangsbeløb som erstatning for værditabet. Amtet fastsætter beløbet inden for rammerne af Vandmiljøplan II. Endelig aftale om engangskompensation kan først indgås, når Strukturdirektoratet har vurderet, at kompensationens størrelse ikke overstiger faldet i handelsværdi. Vurderingen sker i forbindelse med udarbejdelsen af de ejendomsmæssige forundersøgelser.
Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning.
En række MVJ-ordninger kan benyttes som middel til at genoprette vådområder. Ordningerne er:
MVJ-ordningerne giver lodsejerne flere muligheder for at vælge aftaleform og økonomisk kompensation. Salg og éngangskompensation giver lodsejeren ét beløb én gang for alle, mens MVJ-ordningerne giver en årlig kompensation i 20 år.
Aftaler om MVJ-ordninger med supplerende bestemmelser for vådområder skal indgås med Strukturdirektoratet, som også står for udbetaling af tilskud. Amterne fungerer som formidler mellem lodsejerne og Strukturdirektoratet, før aftalerne bliver indgået.
Amterne administrerer de almindelige MVJ-ordninger, som ikke kan benyttes i projektområderne. Undertiden kan man forstærke miljøindsatsen ved at fremme brugen af de almindelige ordninger på naboarealer til et projektområde.
Eksisterende MVJ-aftaler i et projektområde skal ændres til aftaler med supplerende bestemmelser og ny tilsagnsperiode. Det gælder også i tilfælde, hvor aftalerne er relevante for projektet i den nuværende form. MVJ-bekendtgørelsen gør det muligt at foretage de nødvendige konverteringer. Som led i gennemførelsen af projektet kan arealer helt udgå af MVJ-aftalen. Lodsejerne kan f. eks. vælge at få engangskompensation i stedet for MVJ-tilskud.
Når der fremover indgås almindelige MVJ-aftaler i SFL-områder
udpeget som potentielt egnede til at genoprette vådområder, kan
amterne stille som betingelse, at aftalerne se
nere ændres til aftaler med supplerende bestemmelser og
ny tilsagnsperiode.
Administrationen af MVJ-aftaler i forbindelse med vådområdeprojekter er nærmere beskrevet i bind 3.
MVJ-tilskud betragtes som almindelig skattepligtig indkomst.
Amterne kan rekvirere gratis jordfordeling hos Strukturdirektoratet gennem koordinationsudvalget. Jordfordeling er velegnet til at skaffe erstatningsarealer for jord, som lodsejerne ønsker at sælge i forbindelse med projektet, og til at samle arealer, hvor lodsejerne har samme ønsker om dyrkning, afvanding o.l..
Jord kan sælges af lodsejerne til normal markedspris som led i jordfordelingen. Købes jorden af en anden lodsejer, kan det ske til en lavere pris. Forskellen i pris skal svare til den engangskompensation, som sælger kunne opnå ved at beholde sit areal. Hvis køber af jorden foretrækker at indgå en MVJ-aftale med supplerende bestemmelser, skal han købe arealet til den normale markedspris, idet MVJ-aftalen udgør erstatningen.
Ved videresalg pålægges arealerne servitut om ændret afvanding m.v., med amtet som påtaleberettiget.
Er der behov for det, kan man købe puljejord uden for projektområdet som erstatning for de arealer, hvor dyrkningen forringes. Puljejord købes i almindelig fri handel, når den er til salg. Derfor er det vigtigt, at opkøbet begynder så tidligt som muligt i projektforløbet.
Vilkår for køb af puljejord er nærmere beskrevet i bilag 1.
Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning. Ved ombytning af arealer med samme værdi ved deltagelse i en jordfordelingssag kan beskatningen dog udskydes, indtil de tilbyttede arealer afhændes.
Amtet kan få tinglyst forkøbsret til et areal i landzone eller sommerhusområde, hvis det er særlig egnet til at opfylde naturbeskyttelseslovens formål (NBL § 57 - 59).
Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før den 17. november 1988, men går forud for andre rettigheder, uanset hvornår de er stiftet. Der er situationer, hvor forkøbsretten ikke kan anvendes, for eksempel hvis handelen sker inden for den nærmeste familie, eller hvis ejendommen overdrages ved arv.
Amtet kan overveje at tinglyse forkøbsret på en særlig egnet ejendom, hvis den ikke kan erhverves gennem frivillig aftale. Fremgangsmåden kan være upopulær. Derfor bør man nøje gennemtænke konsekvenserne for samarbejdet med den berørte lodsejer og andre lodsejere i projektområdet, før man pålægger forkøbsret.
Amtet skal give skriftlig meddelelse til ejeren om forkøbsretten, og der skal sendes en anmodning om tinglysning til tinglysningskontoret. En fremtidig køber kan ikke få sit skøde tinglyst, før amtet har taget stilling til, om man vil gøre forkøbsretten gældende. Fristen er 8 uger fra det tidspunkt, hvor amtet har modtaget et underskrevet skøde/købsaftale (eller en bekræftet genpart).
Hvis forkøbsretten benyttes, skal amtet overtage ejendommen til den pris og på de vilkår, som fremgår af skødet eller købsaftalen. Proceduren følger reglerne i jordkøbsloven (lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.).
Amtets ønske om at tinglyse en forkøbsret kan påklages til miljø- og energiministeren af de klageberettigede, som er anført i naturbeskyttelseslovens § 86.
Forslag til dokument om forkøbsret og meddelelse til lodsejeren fremgår af bilag 2 og 3.
Ekspropriation kan anvendes, hvis én eller få lodsejere forhindrer et projekt, som der ellers er stor lodsejertilslutning til. Ved ekspropriation gives fuld erstatning. Ekspropriation sker efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Amtets afgørelse om ekspropriation kan påklages til Naturklagenævnet af de klageberettigede parter, som er anført i naturbeskyttelseslovens § 43.
Undtagelsen i § 11 i lov om ejendomsavancebeskatning betyder, at erstatning for ekspropriation ikke beskattes.
I 1998 var der afsat 25 mill. kr. til genopretning af vådområder. Fra 1999 til 2003 er der afsat 100 mill. kr. årligt.
Af de 100 mill. kr. skal 20 mill. kr. bruges til forundersøgelser og detailprojektering, overvågning, jordfordeling og matrikulære berigtigelser. Desuden skal beløbet afholde udgifter til information og administration i amterne, Strukturdirektoratet og Skov-og Naturstyrelsen.
80 mill. kr. skal bruges til projektrealisering, d.v.s. lodsejeraftaler og anlægsudgifter. Beløbet svarer til 25.000 kr. i gennemsnit pr. hektar. Det betyder, at der kun kan gennemføres projekter med ret små anlægsudgifter. Der er mulighed for at supplere beløbene, f.eks. gennem kommunal eller amtslig medfinansiering. Det er også tilladt at øge beløbsrammen med tilskud fra fonde.
I hvert finansår er hvert amt forlods reserveret et beløb til projektrealisering efter en fordelingsnøgle, der afspejler landbrugsarealet. Det sikrer amterne en kendt minimumsramme. Resten af midlerne går til en fælles fordelingspulje, som amterne kan søge om til projekter, der ligger ud over de forlods afsatte midler. Reserverede beløb, som ikke er brugt af amterne inden 1. september i finansåret, tilfalder automatisk den fælles fordelingspulje.
I 1999 udgjorde de forlods reserverede midler 45 mill. kr. Principperne for fordelingen af midlerne kan fremover ændres, hvis Koordinationsudvalget finder det hensigtsmæssigt.
Amtet ansøger om tilskud til vådområdeprojekter. Ansøgningen sendes til Skov- og Naturstyrelsen, der udarbejder en indstilling til koordinationsudvalget.
Koordinationsudvalget beslutter, om der kan iværksættes en forundersøgelse eller om et projekt kan endeligt gennemføres. Som udgangspunkt giver koordinationsudvalget sin godkendelse, hvis kriterierne for vådområdeprojekter er opfyldt og der er ledige midler. Skov-og Naturstyrelsen og Strukturdirektoratet meddeler de juridisk bindende tilsagn.
Der skal søges om tilskud til et vådområdeprojekt i to omgange. I første omgang skal amtet søge om tilskud til forundersøgelser, som skal indeholde en teknisk og biologisk beskrivelse af området samt en ejendomsmæssig beskrivelse, der vurderer lodsejernes tilslutning. Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal også vurdere behovet for opkøb og jordfordeling samt erstatning til lodsejerne. I EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder skal der indgå en konsekvensvurdering, som opfylder de krav, der er fastlagt i bekendtgørelsen om internationale beskyttelsesområder.
Giver forundersøgelserne anledning til at gå videre med projektet, skal amtet i næste omgang søge om midler til realisering, herunder detailprojektering.
For at Koordinationsudvalget kan behandle ansøgningerne, skal amterne anføre alle de ønskede oplysninger. Gives der afslag, kan der eventuelt søges igen _ for eksempel, hvis der er skaffet manglende oplysninger, eller hvis væsentlige hindringer for at gennemføre projektet er fjernet. Der er udarbejdet separate skemaer til brug for ansøgning om midler til forundersøgelse og projektrealisering. Skemaerne fremgår af bilag 4 og 5.
Skov-og Naturstyrelsen og/eller Strukturdirektoratet giver amterne tilsagn om tilskud til projektet. Strukturdirektoratet sender efter indstilling fra amterne MVJ-aftaler direkte ud til de lodsejere, som ønsker denne form for erstatning. Amtet skal sikre, at det gennemsnitlige beløb pr. hektar til MVJ-aftalerne ligger inden for rammerne af Vandmiljøplan II.
Tilskud til lodsejeraftaler og anlægsarbejder udbetales af Skov- og Naturstyrelsen. Tilskud udbetales kvartalsvis eller efter projektet er gennemført. Det er amternes opgave at viderebetale erstatninger til lodsejerne. MVJ-tilskud udbetales direkte til lodsejerne af Strukturdirektoratet.
Eventuelle indtægter, f.eks. fra salg af jord, bortforpagtning, udleje og tilskud fra EU, skal indtægtsføres.
Der er udarbejdet nærmere retningslinier til amterne om betingelser for at modtage tilskud, praktiske forhold i forbindelse med udbetaling af tilskud, regnskab m.v., jf. bilag 1.
Ifølge kriteriebekendtgørelsen skal amterne senest 1. marts hvert år fra 1999 til 2004 indsende oplysninger til Skov-og Naturstyrelsen om de projekter, der er færdiggjort i det foregående kalenderår. Der skal som minimum gives oplysninger om:
Oplysningerne bruges til årsberetninger, som hvert år udarbejdes af koordinationsudvalget. Inden den første afrapportering udsendes der et skema til brug ved afrapporteringen.
Der er afsat 4.5 mill. kr. årligt til overvågning i perioden 1999-2003. Formålet er at dokumentere kvælstoffjernelsen inden for de genoprettede vådområder, at samle viden om naturindholdet og at klarlægge eventuelle problemer med udvaskning af fosfor og okker.
Det er planen at overvåge enkelte store områder intensivt, samt en række middelstore områder mere ekstensivt. Ved små projekter vil kvælstoffjernelsen blive anslået ved modelberegninger. Koordinationsudvalget beslutter, hvilke projekter der skal overvåges, efter indstilling fra DMU og Skov-og Naturstyrelsen. DMU står for overvågningen, mens amterne udfører eventuelle driftsopgaver.
De indsamlede data afrapporteres til Folketinget i år 2000 samt i 2003.
Skov- og Naturstyrelsen
Denne publikation findes på adressen: http://www.sns.dk/
Copyright (c) Skov- og Naturstyrelsen.
[Top af siden] [Forside] [Indhold] [Næste]