Miljø- og Energiministeriet
Skov- og Naturstyrelsen

15. januar 2001

I aftalen om Vandmiljøplan II af 17. februar 1998 er det forudsat, at Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning efter udløbet af gødningsåret 1999/2000 afgiver en vurdering af, hvorvidt der samlet må forventes en reduktion af markbidraget på under eller over 100.000 tons N/år med udgangen af år 2003, og at regeringen på basis heraf fremlægger en redegørelse for hvilke initiativer, vurderingen giver anledning til.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) offentliggjorde den 1. december 2000 deres faglige midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II. Det samlede resultat er, at der mangler godt 7.000 tons for at nå den ønskede udvaskningsreduktion på i alt 100.000 tons N/år. Indholdet af midtvejsevalueringen resumeres kort under afsnit II, III og IV.

Efter anmodning fra Miljø-og Energiministeriet og Fødevareministeriet i 1999 har DMU og DJF udarbejdet en rapport om kvælstofbalancer i dansk landbrug, som ligeledes er offentliggjort den 1. december 2000. Denne rapport er kort omtalt i afsnit V.

Endvidere har Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut foretaget en økonomisk midtvejsevaluering af VMP II, som kort omtales i afsnit VI.

Nærværende redegørelse beskriver i afsnit VII mulighederne for at tilpasse instrumenterne i Vandmiljøplan II, således at den ønskede målsætning nås, og den samlede kvælstofudvaskning reduceres i en størrelsesorden på 100.000 tons N/år.

Afslutningsvis omtales i afsnit VIII Danmarks forpligtelser i henhold til Nitratdirektivet.

Vandmiljøplanen fra 1987 og Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget fra 1991 vurderes i dag at have reduceret kvælstofudvaskningen fra landbruget med ca. 66.000 tons N/år. Forventningen ved indgåelsen af VMP II aftalen den 17. februar 1998 var en reduktion på 63.000 tons. Den ekstra effekt skyldes dels et reduceret landbrugsareal, dels et større brakareal end forudsat.

Derudover er der i perioden 1996-1999 uden for VMP II restaureret nogle søer og vandløbsstrækninger. Det er vurderet, at disse vil reducere belastningen af overfladevand med ca. 200 tons N/år.

Ved den faglige midtvejsevaluering af VMP II vurderer DMU og DJF, at foranstaltningerne i VMP II og den forventede generelle udvikling i landbruget vil reducere udvaskningen med yderligere ca. 26.600 tons N/år i 2003. Ved aftalens indgåelse var forventningen en reduktion på 37.100 tons N/år. Sammen med den ekstra effekt af de tidligere handlingsplaner vurderes den samlede effekt således til 92.600 tons N/år, dvs. der mangler ca. 7.400 tons kvælstof pr. år for at nå målet i VMP II. Det skal dog pointeres, at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed.

Indsatsområderne i VMP II er opdelt i arealrelaterede indsatsområder, forbedret foderudnyttelse og gødningsrelaterede indsatsområder.

Det har ikke været muligt at indgå aftaler om genopretning af vådområder i det forudsatte omfang. Ifølge VMP II-aftalen skulle 16.000 ha med retablerede vådområder fjerne 5.600 tons N /år. Der er per 1. november 2000 genoprettet 90 ha vådområder, og det vurderes, at der ved udgangen af 2003 vil være retableret eller indgået aftaler om retablering af i alt 5-7.000 ha vådområder. Med en gennemsnitlig fjernelse på ca. 350 kg N/ha (som forudsat) svarer det til en kvælstoffjernelse på ca. 2.100 tons N/år mod forventet 5.600 tons N/år.

Med skovrejsningen for 1998 og 1999 samt Skov- og Naturstyrelsens prognose for skovrejsning indtil udgangen af 2003 forventes der i denne periode rejst skov på i alt 17.340 ha, hvor den oprindelige forventning var 20.000 ha. Reduktionen i udvaskning vurderes til ca. 900 tons N/år fremfor de forudsatte 1.100 tons N/år.

Ifølge VMP II aftalen skulle det areal, der var omfattet af aftaler om Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-aftaler), udvides med yderligere 88.000 ha. Der er i 1997-1999 indgået MVJ-aftaler på ca. 33.000 ha samtidig med, at der er ophørt 5-årige aftaler på ca. 28.000 ha. Der er således en nettotilgang på ca. 5.000 ha. Det forventes, at der kan indgås aftale om miljøvenlig drift på i alt yderligere 30.000 ha i perioden 1997-2003. Udvaskningsreduktionen forventes at blive 900 tons N/år mod forventet 1.900 tons N/år.

Det er vurderet, at der i perioden 1998-2003 vil blive omlagt i alt 155.700 ha. Det oprindelige mål var 170.000 ha. Reduktionen i udvaskningen er vurderet til 1.600 tons N/år mod de forventede 1.700 tons N/år.

I forbindelse med VMP II-aftalen blev det forventet, at kvælstofudvaskningen ville falde med 2.400 tons pr. år som følge af, at en mere effektiv udnyttelse af foderet giver mindre kvælstof i husdyrgødningen fra det enkelte dyr. For svin vurderes det, at en stigende fodereffektivitet og en reduktion i foderets proteinindhold vil reducere N-udvaskningen. For kvæg vil en ydelsesstigning medføre, at mælkekvoten kan produceres med færre køer med en faldende gødningsmængde til følge. I alt forventes der en overopfyldelse af VMP II målet og et fald i udvaskningen på 3.100 tons N/år mod forventet 2.400 tons N/år.

Skærpede harmonikrav, 6 pct. efterafgrøder, nedsatte gødningsnormer og øget udnyttelse af husdyrgødningen har alle indflydelse på gødningshåndteringen på den enkelte bedrift. DMU og DJF har vurderet, at det er fagligt mest korrekt at vurdere effekterne af de gødningsrelaterede tiltag samlet.

Effekten af de gødningsrelaterede tiltag vurderes til en samlet reduktion i udvaskningen på ca. 15.800 tons N/år mod den oprindelige forventning på 24.400 tons N/år.

Det anføres i midtvejsevalueringen, at der er behov for, at der gennemføres en analyse af, hvor der er divergens mellem de antagelser, der lå bag den faglige vurdering i forbindelse med aftalen om VMP II, og de muligheder for brug af handelsgødning, som de gældende gødningsregler giver.

I VMP II-aftalen anslås det, at kvælstofudvaskningen kan reduceres med 10.600 tons N/år ved en forøgelse på i alt 15 procent af udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen. Ifølge aftalen skulle udnyttelsen øges med 5 procent i gødningsåret 1999/2000 og yderligere 5 procent i 2001/2002. I 2002/2003 sættes udnyttelsesprocenten yderligere i vejret, for så vidt det er teknisk muligt og i det omfang, det ikke er muligt at nå målet ved blandt andet halmnedmuldning, permanent brak og økologisk jordbrug. DMU og DJF har valgt at vurdere effekten ved en samlet forøgelse af kravet med 15 procent-point. Den oprindeligt forventede effekt vurderes imidlertid ikke at kunne opnås, idet der bl.a. er mindre kvælstof i husdyrgødningen end forudsat i aftalen på grund af bedre foderudnyttelse, og fordi tidspunktet for udbringning af husdyrgødning ikke i højere grad er ændret fra efterår til forår.

Der er en række generelle forhold i landbrugets udvikling, som påvirker kvælstofudvaskningen i enten den ene eller anden retning. Det vurderes, at ændrede forhold i 2003 sammenlignet med udgangspunktet ved aftalens indgåelse fører til en reduktion i udvaskningen på ca. 2.000 tons N/år. Nedenfor angives kort de enkelte elementer:

• Reformen af EU’s landbrugspolitik 2000-2007 (Agenda 2000) med bevarelse af braklægning og reducerede priser for kornafgrøder med ændret afgrødesammensætning til følge.

• Nedgang i dyrket areal med kvælstofbehov.

• En forventet udvikling i landbrugets husdyrproduktion under hensyntagen til Agenda 2000, hvor svineproduktionen forventes at være steget med 2,6 mio. slagtesvin til ca. 23,6 mio. i 2003 i forhold til produktionen i 1997, og der forventes en svag reduktion i kvægbestanden, som dog modsvares af en tilsvarende forventet ydelsesfremgang.

1) baseret på 1995/96 data og fremskrevet til 1997

2) revurderet ved midtvejsevalueringen på basis af 1997/98 data

V. Kvælstofbalancer i dansk landbrug
Samtidig med den faglige midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II offentliggjorde DMU og DJF den 1. december 2000 en rapport om kvælstofbalancer i dansk landbrug. Forskningsinstitutionerne har blandt andet revurderet grundlaget for vurderingen af den samlede nitratudvaskning til vandmiljøet i midten af 1980’erne. Det har ført til, at vurderingen af udvaskningens omfang i midten af 1980’erne er hævet fra 260.000 tons til at være i størrelsesordenen 300.000 tons N/år.

Forskningsinstitutionerne understreger, at der er tale om et forskelligt beregningsgrundlag for målsætningen i vandmiljøplanerne, og dermed også for midtvejsevalueringen, og for beregningerne i rapporten om kvælstofbalancer. Disse beregninger er derfor ikke sammenlignelige. En vurdering af opfyldelsen af målsætningen for vandmiljøplanerne må foretages efter samme beregningsmetode som den, hvorefter målsætningen er formuleret. En diskussion af målsætningen for reduktion af kvælstofudvaskningen på baggrund af kvælstofbalancerapporten må derfor afvises for nærværende og foreslås henvist til slutevalueringen med udgangen af 2003, idet det forudsætter en ny og detaljeret vurdering og gennemregning af rækken af tiltag, som er implementeret i landbruget siden midten af 80’erne.

VI. Økonomi

Da den økonomiske vurdering af de enkelte tiltag spillede en central rolle i tilblivelsen af VMP II, har Staten Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (SJFI) gennemført en økonomisk midtvejsevaluering. Rapporten, der foreligger inden for kort tid, indeholder en opdateret vurdering af omkostningerne ved implementering af Vandmiljøplan II.

Det vurderes i den økonomiske midtvejsevaluering, at omkostningerne pr. ha for vådområder, SFL-områder (MVJ), og økologi vil blive højere end antaget i VMP II. Vådområder vurderes dog fortsat at være et af de mest omkostningseffektive tiltag målt i kroner pr. kg N, der fjernes.

Generelt viser de økonomiske analyser, at omkostningerne for erhvervet nu forventes at blive mindre end antaget i VMP II. Omkostningerne for staten bliver med udgangspunkt i antagelserne i midtvejsevalueringen fra DMU og DJF også lidt mindre. Med udgangspunkt i miljøeffekten i midtvejsevalueringen viser beregningerne, at reduktionsomkostningen, målt i kr. pr. kg N, er steget for de tiltag, hvor staten afholder udgiften, mens de er faldet for de tiltag, hvor erhvervet bærer omkostningerne.

Beregningerne og vurderingerne i DMU og DJFs midtvejsevaluering viser, at der mangler 7.400 tons i at nå den overordnede målsætning om reduktion af markbidraget på 100.000 tons N/år.

Det vurderes, at målsætningen vil kunne nås ved justeringer af de eksisterende instrumenter på følgende områder:

Indsatsforbedringerne skønnes at kunne give en yderligere reduktionseffekt på 7.400 tons N/år.

Nedenfor er justeringerne af planens instrumenter nærmere beskrevet. Ud over de ovenfor angivne indgår også skærpede krav til udnyttelse af N i husdyrgødningen. Denne stramning er imidlertid allerede indregnet i midtvejsevalueringen.

Det vurderes, at det vil være muligt at sikre en større fremdrift i vådområdeindsatsen, hvis der skabes en lidt større fleksibilitet i ordningen som beskrevet i det følgende:

1. Der gives mulighed for at fravige det maksimale tilskudsbeløb på 25.000 kr./ha på grundlag af en konkret vurdering af graden af projekternes opfyldelse af de gældende kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder under VMP II.
2. Der gives mulighed for efter en konkret vurdering at yde tilskud til projekter, der giver en lavere kvælstoffjernelse end 200 kg N/ha/år (det gældende minimumskrav). F.eks. ned til 100 kg N/ha/år mod et tilsvarende lavere tilskudsbeløb. Herved vil genopretning af vådområder blive relevant for større arealer.
3. Der gives mulighed for, at der kan ydes samme MVJ erstatningsbeløb – for samme tiltag – inden for et projektområde som udenfor. Tilskudssatsen for den mest relevante MVJ-foranstaltning, ændret afvanding, svarer typisk til 32.750 kr. pr. ha over 20 år.
4. Anvendelse af jordkøbslovens hjemmel til at tinglyse forkøbsret, således at der i særlige tilfælde kan tinglyses forkøbsret på arealer, der er egnede som puljejord (erstatningsjord) og projektjord til konkrete vådområdeprojekter.
5. Prioritering af de afsatte midler til gennemførelse af ordinære jordfordelinger på en sådan måde, at de delvist anvendes til at supplere og forbedre VMP II-jordfordelingerne med strukturforbedrende foranstaltninger for de omliggende landbrugsejendomme.

Hertil kommer, at Fødevareministeriet over for jordbrugskommissionerne har pointeret, at etablering af vådområder er et samfundsanliggende, og at reglerne i landbrugsloven om erstatningsjord skal administreres fleksibelt, således at målsætningen for VMP II kan opfyldes. Hvis der i en konkret sag er særlige forhold til stede, kan der således gives tilladelse til supplering eller til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom ud over de normale dispensationsmuligheder. Det gælder bl.a. også i relation til afstandsgrænsen på 2 km ved supplering.

Det forudsættes, at beslutningen om tildeling af tilskud, herunder fravigelse af det maksimale tilskudsbeløb, til det enkelte vådområdeprojekt som hidtil træffes efter forhandling i Koordinationsudvalget for Vådområder, der består af repræsentanter for Amtsrådsforeningen, Direktoratet for FødevareErhverv og Skov- og Naturstyrelsen.

Ud over ovennævnte tiltag vil der være behov for at anlægge en lidt længere tidshorisont for den endelige gennemførelse af genopretningen af vådområder. Under forudsætning af et velvilligt lokalt medspil samt et velvilligt medspil fra andre involverede parter vurderer Miljø- og Energiministeriet, at der inden udgangen af 2003 vil kunne være indgået aftaler om den væsentligste del af de projekter, der først færdiggøres efter 2003.

På baggrund af de ændrede prismæssige forudsætninger og de foreslåede justeringer af ordningen skønnes det, at der inden for det eksisterende budget kan genoprettes vådområder, som kan fjerne ca. 3.600 tons N/år, svarende til ca. 8.000-12.500 ha.

I forbindelse med godkendelsen af det nye landdistriktsprogram i EU-Kommissionen har det ikke været muligt at videreføre den tidligere ordning, hvor tilskud til 20-årig udtagning under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kombineres med tilskud til skovrejsning via skovloven. I stedet vil der skulle ydes tilskud til indkomstkompensation via tilskudsordningen i skovloven. Med uændrede bevillinger vil det føre til en reduktion af den private skovrejsning med ca. 1.000 ha og en nedsat kvælstofreduktion på ca. 50 tons N/år. Denne nedsatte kvælstofreduktion er indregnet i DMU og DJFs faglige midtvejsevaluering af VMP II.

Efter finanslovsforliget for 2001 kan der imidlertid med udgangen af 2003 som følge af en yderligere bevilling på 20 mio. kr./år forventes en statslig skovrejsning på yderligere ca. 1.000 ha udover de 1.039 ha, som er forudsat i midtvejsevalueringen. Der kan forventes en yderligere samlet N-reduktion på ca. 50 tons N/år som følge af statslig skovrejsning.

I midtvejsevalueringen skønnes det, at N-reduktionseffekten pr. ha bliver større end oprindeligt forudsat. På baggrund af de nyeste tal for tilsagnsgivningen i 2000 vurderer Fødevareministeriet, at der inden udgangen af 2003 vil kunne indgås aftaler for yderligere 6.000 ha, således at det totale MVJ-areal ved udgangen af 2003 udgør ca. 100.000 ha.

Med den foreløbige status for MVJ-ordningen ultimo 2000 med miljømæssigt mere effektive – men også tilskudsmæssigt dyrere aftaler - forventes de 6.000 ha at medføre en yderligere reduktion på ca. 200 tons N/år i forhold til vurderingen i midtvejsevalueringen.

Ovenstående understøttes og suppleres inden for de forudsatte budgetrammer af indgåelse af kvælstofkontrakter og aftaler om grønne regnskaber med bredere miljøsigte, hvilket kan give en yderligere N-effekt, afhængig af udviklingen.

Med baggrund i bl.a. VMP II-aftalen er administrationen af MVJ-ordningen evalueret og ændret med virkning fra 2001 for bl.a. at sikre en optimal udnyttelse af de afsatte midler. Formel tilsagnsgivning og tilskudsudbetaling sker fra 2001 i Direktoratet for FødevareErhverv mod hidtil i amterne. Amterne vil varetage kontakten til landmændene, herunder behandle ansøgninger og afgive indstilling til Direktoratet for FødevareErhverv.

I 2001 vil der blive fremsendt en ændring af MVJ-ordningen under landdistriktsprogrammet til EU-Kommissionen. Indholdet heraf vil være baseret på en mere bedriftsorienteret og fleksibel tilskudsmodel i SFL-områderne. De nærmere detaljer vedrørende denne ordning skal desuden udvikles i lyset af Wilhjelmudvalgets arbejde vedrørende biologisk mangfoldighed. Såfremt denne ændring godkendes i foråret 2001, vil ændringen være gældende fra ansøgningsåret 2002. På længere sigt søges en bedriftsorienteret aftalemodel udviklet, som kan omfatte flere enkeltordninger under landdistriktsprogrammet i form af én samlet kontrakt for den enkelte bedrift.

Det vurderes som sandsynligt, at initiativerne i finansloven for 2001 på længere sigt kan hjælpe til at øge afsætningen af økologiske produkter. Det er imidlertid først, når en væsentlig større efterspørgsel har vist sig at være konstant over en årrække, at man kan forvente, at flere landmænd vil omlægge til økologisk produktion.

Samlet vurderes det derfor, at et niveau omkring 220.000 ha i 2003 er realistisk, og at der derfor ikke er mulighed for at opnå en yderligere reduktion ad denne vej.

Det er ikke muligt at identificere effekten af de enkelte tiltag, og som det fremgår af DMU og DJF’s midtvejsevaluering, er vurderingerne behæftet med betydelig usikkerhed. Den manglende målopfyldelse skønnes imidlertid at kunne imødekommes på følgende områder:

Der var i VMP II forudsat et efterafgrødeareal på 120.000 ha med en reduktionseffekt på i alt 3.000 tons N/år. Forudsætningen var imidlertid, at der var tale om afgrøder, der ikke blev tildelt en kvælstofnorm. Praksis har vist, at alle græsudlæg, der kan høstes, kan tildeles en kvælstofnorm. Det er muligt, at efterafgrøderne isoleret set har haft den forventede effekt, idet den tildelte kvælstofnorm kan være anvendt på andre afgrøder inden for bedrifterne, men der har altså været tale om, at udlæg af efterafgrøder har bidraget til en forøgelse af bedriftens kvælstofkvote.

Det skønnes, at en justering af reglerne for normtildeling til efterafgrøder vil kunne resultere i opnåelse af en reduktion på 2.800 tons N/år.

Konkret foreslås følgende sat i værk:

• Muligheden for at tildele en kvælstofnorm til en efterafgrøde efter reglerne om 6 pct. efterafgrøder fjernes.
• Eftervirkningen af efterafgrøder fratrækkes bedriftens kvælstofkvote. Eftervirkningen vil blive fastsat af Norm-udvalget, som er et udvalg under DJF.
• Mulighederne for at anvende efterafgrøder med dybtgående rødder forbedres, idet forsøg, der er udført af DJF, viser, at sådanne afgrøder har en betydeligt større kvælstofabsorberende effekt end sædvanlige græsafgrøder. Der er i den sammenhæng mulighed for tilskud efter landdistriktsprogrammet til demonstrationsprojekter.

Tiltagene forventes implementeret med virkning fra gødningsåret 2001/2002.

I VMP II er der fastsat en forøgelse af udnyttelsesprocenten på 5 procent i 1999/2000, og 5 procent i 2001/2002. Ved midtvejsevalueringen, "for så vidt det er teknisk gennemførligt, sættes udnyttelsesprocenten i 2002/2003 yderligere i vejret for at nå udvaskningsreduktionen på 10.600 tons, i det omfang det ikke er muligt at nå målet ved blandt andet halmnedmuldning, permanent brak og økologisk jordbrug."

Forskningsinstitutionerne skønner, at det med den nuværende viden og en uændret sammensætning af husdyrgødningen ikke er teknisk muligt at forhøje kravene til udnyttelse af husdyrgødning ud over de 15 procent-point, der indgår i beregningen i midtvejsevalueringen. De sidste 5 procent-point udmøntes hermed med virkning fra gødningsåret 2002/2003. Effekten heraf er allerede indeholdt i vurderingen af VMP II, jf. tabel 1.

Der konkluderes i den faglige midtvejsevaluering: "Det er fortsat vurderingen, at med fuld implementering af 6 procent efterafgrøder og 10 procent nedsættelse af gødningsnormerne, svarende til at handelsgødningsforbruget nedsættes som oprindelig forudsat, vil der kunne opnås en effekt på kvælstofudvaskningen som oprindelig forventet."

Som det fremgår af midtvejsevalueringen, er gødningstildelingen i praksis større end forventet som følge af normreduktionen m.v. For fuld implementering af de gødningsrelaterede indsatsområder ses der - ud over justeringen m.h.t. efterafgrøder - at være følgende muligheder:

1. Kvælstoftillægget for dyrkning af brødhvede begrænses til det areal, der faktisk dyrkes med hvede til dansk brødfremstilling, hvilket skønnes at udgøre ca. 50.000 ha.
2. Der foretages en nøje gennemgang af normfastsættelsessystemet, herunder især m.h.t. klassifikation af græsmarker samt udbyttefastsættelse med henblik på en mere nøjagtig angivelse af de specifikke afgrøders og markers kvælstofbehov.

Ad 1. Brødhvede

Det nuværende regelsæt for brødhvedetillæg synes at bidrage til en skævvridning af normfordelingen mere end at sikre den fornødne kvalitet af det hvede, der anvendes til brødbagning. Der er således konstateret en betydelig stigning i brødhvedearealet siden 1998.

Tabel 2: Udvikling af brødhvede areal

*I VMP II forudsattes brødhvedearealet at udgøre 275.000 ha.

Det kan på nuværende tidspunkt konkluderes, at der er sket

• en søgning hen i mod hvedesorter, der giver mulighed for merkvote i kvælstof
• fordobling af brødhvedearealet
• en halvering af den mængde hvede, som rent faktisk afregnes som brødhvede
• en fordobling af mængden af importeret brødhvede

Reglerne for tildeling af kvælstofkvote til brødhvede foreslås derfor ændret på følgende måde:

• Brødhvedetillægget vil fremover alene kunne gives til et begrænset antal udvalgte sorter, der er særligt velegnede til brødproduktion under dansk forhold.
• Der indføres krav om dokumentation for, at der tidligere og inden for de sidste 2 år er dyrket og solgt hvede til brødfabrikation fra bedriften.

Ad 1 og 2

Det skønnes, at de anførte tiltag vedrørende fastsættelse af afgrødernes kvælstofnormer vil kunne give en effekt i størrelsesordenen 2.850 tons N/år. Tiltagene forventes implementeret med virkning fra gødningsåret 2001/2002.

Den danske regering meddelte EU-kommissionen i marts 1998, at målet med VMP II er at sikre en reduktion af markbidraget med i alt 100.000 tons kvælstof i forhold til udvaskningen i midten af 80’erne, og at det samlet set er den danske regerings opfattelse, at ved fuld implementering af de danske vandmiljøplaner er den danske indsats over for landbrugets nitratforurening i overensstemmelse med Nitratdirektivets krav.

Regeringen har endvidere meddelt Kommissionen, at i overensstemmelse med de løbende evaluerings- og opfølgningsforpligtelser i Nitratdirektivets artikler 5-7 indgår det som et led i aftalen om VMP II, at uafhængige danske forskningsinstitutioner efter udløbet af gødningsårene 1999/2000 og 2002/2003 skal afgive en vurdering af, hvorvidt den forventede målopfyldelse faktisk opnås. Det meddeles endvidere, at det tilsvarende indgår i aftalen om VMP II, at såfremt disse vurderinger måtte pege på en væsentlig anden målopfyldelse end forventet, er aftaleparterne forpligtet til at justere indsatsen i nødvendigt omfang.

EU-Kommissionen tilkendegav i november 1998, at Kommissionen fandt det danske handlingsprogram for implementering af Nitratdirektivet i overensstemmelse med direktivets mål. Kommissionen konkluderede, at de yderligere foranstaltninger, som Danmark har truffet med vedtagelsen af lovgivning til gennemførelse af Vandmiljøplan II, er tilstrækkelige til at opfylde Nitratdirektivets krav. Endvidere blev det fremhævet, at såvel Danmark som Kommissionen er opmærksom på, at der kan blive behov for yderligere stramninger, hvis det viser sig, at beregninger og forudsætninger ikke holder stik med de virkelige forhold.

Det er vurderingen, at regeringens redegørelse om midtvejsevalueringen af VMP II, som beskriver mulighederne for at justere vandmiljøplanens instrumenter, således at den samlede kvælstofudvaskning fra de dyrkede arealer kan reduceres i en størrelsesorden på 100.000 tons N, er i overensstemmelse med regeringens meddelelse til Kommissionen om de initiativer, der iværksættes ved implementering af VMP II.