|
|
Valdemar den Stores Vordingborg |
||
At tale om en grundsten er måske at gå for vidt, for de hidtidige undersøgelser har kun afsløret rester af en mægtig randvold indenfor en beskyttende voldgrav. På den kun 30 x 40 m store borgplads er der endnu ikke konstateret spor af faste bygninger. Valdemar den Store og ærkebiskop Absalon kendes for deres fælles korstog mod de vendiske kyster syd for Østersøen - korstog, der kulminerede med Rügens erobring i 1169. Vordingborg var den politiske og militære base for korstogene. Derfor var det her, kongen opholdt sig, når flåden samledes i Grønsund, i Fanefjord eller i vigen nedenfor Vordingborg. Vordingborg var meget vigtig for
kongen Vordingborg indgår i et net af borge, der på denne tid blev anlagt langs de danske, sydvendte kyster. Flere af borgene, således Nyborg, Sprogø og Tårnborg ved Korsør skulle kontrollere sejladsen gennem de danske farvande. Andre må som Vordingborg have tjent som flådebaser. Deres beliggenhed understreger, hvor vigtig en rolle de politiske forhold omkring Østersøen spillede for den danske kongemagt. Korstogene var nemlig ikke blot udtryk for en kristen konges trang til at sikre et hedensk folk den evige frelse. At vinde herredømmet over hele Østersøen og de vigtige handelsruter til Europa og til de russiske flodveje var mindst ligeså vigtigt. Nye arkæologiske undersøgelser har vist, at Vordingborg var et vigtigt sted allerede før Valdemar Sejrs borg kom til.
Der er fundet rester af en stormandsgård under Valdemar den Stores borg. Deriblandt en kirkegård med velbevarede grave. I navnet "Vordingborg" indgår ordet Oringe som grundled. Ore- betyder sikkert Øre, dvs en odde eller halvø, og -inge viser, at navnet er fra vikingetid. Halvøen syd for borgen hedder endnu i dag Oringe.
|