Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

Valdemar den Stores Vordingborg

Grundstenen til den første borg i Vordingborg blev lagt af Valdemar den Store omkring 1160.

At tale om en grundsten er måske at gå for vidt, for de hidtidige undersøgelser har kun afsløret rester af en mægtig randvold indenfor en beskyttende voldgrav. På den kun 30 x 40 m store borgplads er der endnu ikke konstateret spor af faste bygninger.

Valdemar den Store og ærkebiskop Absalon kendes for deres fælles korstog mod de vendiske kyster syd for Østersøen - korstog, der kulminerede med Rügens erobring i 1169. Vordingborg var den politiske og militære base for korstogene. Derfor var det her, kongen opholdt sig, når flåden samledes i Grønsund, i Fanefjord eller i vigen nedenfor Vordingborg.

Vordingborg var meget vigtig for kongen
Det understreges af krønnikeskriveren Saxos beskrivelse af Valdemar den Stores død i 1182: Kongen måtte på grund af sygdom overdrage ledelsen af et vældigt korstog til Absalon og sønnen Knud, mens han selv krøb til køjs i Vordingborg. Jyderne ville imidlertid kun anføres af kongen, togtet måtte opgives, og Absalon og Knud sejlede hjem. Da kongen gennem sit soveværelsesvindue så deres skibe komme tilbage, forværredes hans sygdom, og han døde næste morgen på trods af, at man havde tilkaldt en læge fra Skåne. - "Deraf kan man se, hvor lidt man kan stole på lægerne", skriver Saxo.

Vordingborg indgår i et net af borge, der på denne tid blev anlagt langs de danske, sydvendte kyster. Flere af borgene, således Nyborg, Sprogø og Tårnborg ved Korsør skulle kontrollere sejladsen gennem de danske farvande. Andre må som Vordingborg have tjent som flådebaser. Deres beliggenhed understreger, hvor vigtig en rolle de politiske forhold omkring Østersøen spillede for den danske kongemagt.

Korstogene var nemlig ikke blot udtryk for en kristen konges trang til at sikre et hedensk folk den evige frelse. At vinde herredømmet over hele Østersøen og de vigtige handelsruter til Europa og til de russiske flodveje var mindst ligeså vigtigt.

Nye arkæologiske undersøgelser har vist, at Vordingborg var et vigtigt sted allerede før Valdemar Sejrs borg kom til.

Under borgen er der få, men klare spor efter en stormandsgård. Vigtigste spor er et udsnit af en kirkegård fra begyndelsen af 1100-tallet, den tidligste middelalder. Mange steder i Danmark kan man påvise, at kirkerne i den tidlige middelalder blev bygget af stormændene tæt op til deres gårde. Det er derfor nærliggende at tro, at kirkegården i Vordingborg også har ligget ved en stormandsgård.

Der er fundet rester af en stormandsgård under Valdemar den Stores borg. Deriblandt en kirkegård med velbevarede grave.

I navnet "Vordingborg" indgår ordet Oringe som grundled. Ore- betyder sikkert Øre, dvs en odde eller halvø, og -inge viser, at navnet er fra vikingetid. Halvøen syd for borgen hedder endnu i dag Oringe.