Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

Gåsetårnet

Tårnet har sit navn efter en guldgås, som Valdemar Atterdag efter sigende skulle have kronet tårnet med. Gåsen var et sindbillede på Hansestæderne, Valdemar Atterdags hovedfjende. Han omtalte dem som en flok farligt skræppende, men ellers ufarlige gæs. Gåsetårnet er efter traditionen opført efter 1364.

Den forgyldte gås, der knejser på spiret, er sat op i 1871. Den gås, som Valdemar Atterdag kronede tårnet med, var snarest en vindfløj af rent guld. Guldet stammede fra en løsesum, som Hansestæderne betalte for at få frigivet krigsfanger efter en mislykket belejring af Helsingborg i 1362.

Amtsforvalter Rejersens enke forærede Gåsetårnet til det offentliges "Nytte, Brug og Eie" den 24. december 1808. Dermed blev tårnet det første, fredede fortidsminde i Danmark.

Kobberspiret er også sat på tårnet i forbindelse med en større restaurering i 1871. På gamle billeder har tårnet et tegltag. Det er mest sandsynligt, at tårnet i middelalderen øverst havde en flad platform, så man bag brystværnets 11 skydeskår, der dengang kunne lukkes til med træskodder, kunne operere frit med armbrøst eller krigsmaskiner.

De mægtige mure i det stærke fæstningstårn skulle kunne modstå de store stenkugler fra datidens kastemaskiner. Murene er øverst kun 75 cm tykke, men ved foden er de ca. 3,5 m tykke på den side, der vender bort fra borgen.

Murene er 26 m høje. Fra platformen øverst kunne man ikke forsvare sig, hvis fjenden var trængt helt frem til borgens ringmure. Derfor er der en dør 10 m oppe på den side af tårnet, der vender ud mod voldgraven. Døren er i dag muret til, men i middelalderen førte den formodentlig ud til et trægalleri, svarende til det på Ormetårnet. Herfra kunne bueskytter skyde ned langs ringmurene på begge sider af tårnet.

Tårnets oprindelige indgangsdør ses i højde med ringmurens vægtergang ca. 6 m over jorden. Formodentlig har en træbro forbundet vægtergang og tårndør. Den nuværende indgangsdør blev sat ind i tårnet i 1821-22, da det blev sat i stand og åbnet for besøgende.

Tårnet er smykket med et rudemønster af sortbrændte munkesten. Lignende mønstre findes på adskillige af Nordeuropas teglbyggede borge. Man har diskuteret, om der ligger en dybere mening bag dem - er det værgetegn, værdighedstegn eller lignende? Men indtil dato ser det ud til, at de udelukkende skulle få bygningerne til at se smukke ud. De er altid placeret meget synligt.

En mørtelstribe på nordsiden af tårnet antyder, at der har stået et hus her. Man har imidlertid ingen efterretninger om det og heller ingen billeder, der viser hvad det har været for et hus, eller hvornår det er fra.

Gåsetårnets indre
Tårnet indeholder kælder og 5 stokværk, der skifter størrelse og form, efterhånden som murtykkelsen aftager op gennem tårnet.

5. stokværk
Murværket i det 8-kantede rum øverst har afsatser til et krydshvælvet loft. Om hvælvet nogensinde er blevet bygget, vides ikke. Et hvælv gav god beskyttelse mod brandpile eller kastesten, der måtte havne på tårnets tag. Fra dette stokværk fører en trappe i muren op til taget.

4. stokværk
Smalle åbninger i murværket leder dagslyset ind. Lysåbningerne på de andre stokværk vender ud mod de fire verdenshjørner. Her er de forskudt 45º, så man fra tårnets indre kunne overvåge hele horisonten.

3. stokværk
På dette stokværk er rummet kvadratisk med afskårne hjørner. Hverken her eller i de øvrige rum ses spor efter kaminer eller ovne. Tårnet er udtænkt og opført som fæstningstårn, ikke til beboelse.

2. stokværk
Fra dette stokværk fører en smal gang i rummets sydøst-hjørne ud til det ydre galleri. I 1739 blev døråbningen tilmuret og indrettet til "hemmelighed", datidens lokum. Brættet sidder der endnu. I 1400-tallet er rummet blevet opdelt med en træbygget væg, en bulvæg. Måske for at sikre det sårbare punkt, som døren ud mod fjendeland har været. Bulvæggen er en gammel ydervæg til et hus fra 1360´erne og er den eneste af sin art herhjemme. Den bærer præg af mange års påvirkning af vind og vejr.

1. stokværk
Her er tårnets oprindelige indgang. Den har været godt sikret. Yderdøren kunne boltes indefra - man kan se bolthullerne på begge sider af døren.

Snit gennem Gåsetårnet. Model af Robert Harvest.

En smal gang gennem den to meter brede mur blev i middelalderen lukket af en indre dør, der ligesom den ydre kunne boltes til - også her ses bolthullerne endnu i væggen. Den videre vej gennem tårnet er sket ad løse stiger. De faste trætrapper er først sat op i 1821.

Kælderen
Den 6 m dybe kælder har været et mørkt og dystert rum med kun een lysåbning øverst oppe mod vest. I middelalderen havde kælderen et muret, tøndehvælvet loft, hvis spor endnu ses over den "nye" indgangsdør og under trappen. Måske har kælderen været hvælvet for at beskytte værdisager mod brand.